52003IE0575

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "PRISM 2002"

(2003/C 208/01)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 17. januar 2002 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at afgive udtalelse om "PRISM 2002".

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Antonello Pezzini til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. april 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 399. plenarforsamling den 14. maj følgende udtalelse med 87 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Kommissionen har i sin tredje årlige evaluering af strategien for det indre marked(1) gennemgået de resultater, der blev opnået sidste år. Det samlede billede, som fremgår af denne evaluering, er negativt. Succesraten for gennemførelsen af de målrettede aktioner ligger på godt 50 %, dvs. omtrent det samme som sidste år. Der har været en række markante fremskridt, men generelt er fremskridtene ikke sket hurtigt nok.

1.2. Observatoriet for Det Indre Marked (Markedsobservatoriet) bidrager til gennemførelsen af det indre marked, som endnu ikke er virkelighed for mange borgere og for størstedelen af de små og mellemstore europæiske virksomheder.

1.3. Udvidelsen er en begivenhed af særlig betydning for EU i det hele taget og for EU's institutioner. Markedsobservatoriet søger at lette kandidatlandenes bestræbelser på i videst muligt omfang at tilpasse sig det indre marked.

1.4. PRISM (Progress Report on Initiatives in the Single Market: http://www.esc.eu.int/omu_smo/ prism) spiller en central rolle for varetagelsen af Markedsobservatoriets institutionelle opgaver. Indholdet i PRISM-databasen bidrager på den ene side med en multiplikatoreffekt til kendskabet til det europæiske system, og på den anden til at løse borgernes og virksomhedernes eventuelle problemer i forhold til det indre marked.

1.5. De tjenesteydelser, som institutioner, organisationer og specialister tilbyder virksomheder og borgere, er uden tvivl et vigtigt redskab til udviklingen af det indre marked. Markedsobservatoriet bør derfor fremme og udvikle kendskabet til dem, deres formidling og udnyttelse.

1.6. Det ville også lette gennemførelsen af det indre marked, hvis borgernes og virksomhedernes kendskab til domme og retspraksis og formidlingen af disse var bedre. Hvis de blev tilstrækkeligt informeret, kunne de henvise til de principper, som EF-Domstolen har fastslået, for at gøre deres egne rettigheder gældende. I ugen 4. og 9. november 2002 behandlede Kommissionens generalsekretariat(2) i forbindelse med forespørgsler fra parlamentarikere godt 12 spørgsmål om det indre marked. Desuden anmodede Rådet (konkurrenceevne) på sit møde den 14. november 2002 Kommissionen om at gøre en effektiv indsats for at sikre overholdelsen af fællesskabslovgivningen inden for EU, og medlemsstaterne blev anmodet om straks og fuldstændigt at efterkomme domsafsigelser fra De Europæiske Fællesskabers Domstol vedrørende fri bevægelighed for tjenesteydelser og fri etableringsret samt at iværksætte en passende opfølgning.

2. Udtalelsens disposition

2.1. Udtalelsen falder hovedsageligt i to dele. I den første del beskrives systemerne PRISM og SOLVIT, og deres indbyrdes forskelle fremhæves (punkt 3).

2.2. Den anden del indeholder arbejdsprogrammet for 2003, hvor der særligt fokuseres på to aspekter:

- vurdering af en mulig sammenlægning af PRISM og SOLVIT,

- Kommissionens strategi for det indre marked i 2003, især anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer og handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Disse punkter bør uddybes yderligere (punkt 4 og 5).

3. PRISM og SOLVIT

3.1. Systemerne PRISM og SOLVIT, som henholdsvis hører under EØSU og Kommissionen, er to vigtige redskaber for borgere og virksomheder i EU. Sammen med andre innovative tiltag (Den Europæiske Ombudsmand, Euro Info Centre, Europe Direct, innovationsformidlingscentre, europæiske centre til fremme af innovation i erhvervslivet, dialog med erhvervslivet)(3)udgør de et væsentligt bidrag til den fuldstændige gennemførelse af det indre marked. Alle disse redskaber supplerer i kraft af deres egenskaber hinanden, således at efterspørgslen hurtigere og bedre kan imødekommes. Det er derfor vigtigt at opretholde og styrke mangfoldigheden af redskaber, som EU-institutionerne kan oprette og stille til rådighed for medlemsstaterne og deres borgere samt andre lande - i den samarbejdsånd, som kendetegner den europæiske integrationsproces.

3.2. PRISM (Progress Report on Initiatives in the Single Market) er Markedsobservatoriets interaktive informationsnet, som indeholder de oplysninger, EØSU's medlemmer samt deres organisationer eller det indre markeds aktører har indberettet. Denne samling er tilgængelig for alle på internettet. I PRISM forsøger man at samle bedste praksis fra hele EU i forbindelse med initiativer, som er blevet iværksat for at kunne leve op til det indre markeds nye krav. Dette arbejde giver mulighed for at udnytte og udbrede kendskabet til de initiativer, som fortjener at være mere tilgængelige inden for det indre marked, fordi de er med til at udvikle det, skaber synergier og fremmer komplementariteten. På længere sigt er det Markedsobservatoriets mål at finde frem til den bedste metode til at fremme initiativer af denne art, som så kan give anledning til ændringer i Kommissionens, Parlamentets og Rådets prioritering af indsatsområder for det indre marked.

3.2.1. PRISM-databasen samler initiativerne vedrørende det indre marked i følgende fire kategorier:

a) Information og støtte

b) Problemløsning

c) Partnerskaber

d) Aftaler og adfærdskodekser.

3.2.2. PRISM-søgemaskinen giver mulighed for at søge efter data ved at vælge en af de fire kategorier, begrænse søgningen til et geografisk område (baseret på det land, der deltager i initiativet) og anvende nøgleord til en emnebaseret søgning.

For kandidatlandene er PRISM en effektiv støtte, da denne database fremmer kendskabet til det indre marked internt i disse lande og dermed deres tilpasning til EU.

3.3. SOLVIT(4) er et net til uformel løsning af grænseoverskridende problemer i det indre marked. Det er iværksat af Kommissionen for at behandle problemstillinger, der skyldes, at de offentlige myndigheder anvender reglerne for det indre marked ukorrekt. I kraft af sin status som et net til løsning af problemer gennem mægling bør SOLVIT kun behandle sager, der ikke er genstand for en retssag på nationalt plan eller på fællesskabsplan. Det står til enhver tid klagerne frit for at tage sådanne skridt, hvorefter problemet registreres som afsluttet i SOLVIT-nettet.

3.4. Forskellen mellem de to systemer (PRISM og SOLVIT) består i, at PRISM er en database, som indsamler bedste praksis med hensyn til det indre markeds regelværk og hurtigt stiller disse data til rådighed på internettet til enhver tid og på ethvert sted. SOLVIT er derimod et konsulentsystem, som foreslår løsninger i forbindelse med grænseoverskridende spørgsmål, der ikke allerede er genstand for en retssag, og som angår specifikke, afgrænsede problemer, der er opstået mellem borgere eller virksomheder på den ene side og offentlige myndigheder på den anden side.

4. Forslag til arbejdsprogram for PRISM og SOLVIT i 2003

4.1. For bedst muligt at kunne udnytte de muligheder, der ligger i PRISM, skal tre faktorer være til stede:

a) bredere omtale og markedsføring af databasen overfor borgere og virksomheder i det indre marked og i kandidatlandene,

b) databasen skal omfatte flere eksempler på initiativer, der udgør "bedste praksis", og som er blevet iværksat inden for det indre marked, bl.a. gennem tættere forbindelser med faglige sammenslutninger - især dem, der repræsenterer tjenesteudbydende virksomheder,

c) databasen skal være så let tilgængelig og brugbar som muligt for forbrugere, virksomheder og konsulenter.

4.1.1. Som led i samarbejdet mellem EU-institutionerne kan forslaget - hvad angår pkt. a) og b) - om at gennemføre en integration mellem arbejdsmetoderne i de to systemer, oprettet af hhv. EØSU og Kommissionen, uden tvivl være til fordel for det indre marked samt for borgerne og virksomhederne i EU. Med dette for øje er det vigtigt at finde frem til en enkel og let fremgangsmåde, der sikrer adgang til de to systemer og anvendelse af de pågældende oplysninger(5).

4.1.2. Da PRISM er en samling af "bedste praksis"-initiativer i det indre marked, kunne den suppleres med de sager, som er blevet forelagt og løst af SOLVIT-nettet - selvfølgelig efter en anonymisering og generalisering af hensyn til parternes privatliv. Oplysningerne i PRISM kan til gengæld være en støtte for SOLVIT-nettet, eftersom brugerne kan udvælge og/eller reducere antallet af spørgsmål, som allerede har fundet en løsning i databasen. Dette ville sikre borgere og virksomheder i EU en hurtigere og mere effektiv service.

4.1.3. Et teknisk og praktisk forslag kunne være at forsyne de to websteder samt EØSU's og EU's websteder med links, som henviser til hinanden, således at brugerne på en nem måde kan se og anvende de to systemer. Denne løsning ville bidrage til at udbrede kendskabet til PRISM og SOLVIT blandt dem, som udelukkende kender ét af dem.

4.1.4. Det ville også være nyttigt at forsyne PRISM-databasen med oplysninger om markeder, tjenesteydelser, informationer om det indre marked og eventuelle undtagelser for tiltrædelseslandene samt om domme afsagt af EF-Domstolen vedrørende det indre marked.

5. Andre emner, som skal uddybes i 2003

5.1. Rådet (det indre marked) fastslog i sine konklusioner i marts 2000, at "det er en afgørende strategisk udfordring for Fællesskabet at forbedre det indre marked for tjenesteydelser. Konkurrencen i servicesektorerne bør skærpes ved at fjerne hindringerne for grænseoverskridende handel og markedsadgang...". I januar 2001 lancerede Kommissionen en strategi for tjenesteydelser(6). Som led i denne strategi forsøgte Kommissionen i 2001 at løse problemer på specifikke områder (f.eks. anerkendelse af kvalifikationer og markedsføring) og via en undersøgelse at indkredse hindringerne for den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser. I 2002 fastsatte Kommissionen en præcis tidsplan for medlemsstaternes afvikling af specifikke hindringer, indførelse af ikke-lovgivningsmæssige støtteforanstaltninger (adfærdskodekser) og forelæggelse af regler for levering af tjenesteydelser, men kun om nødvendigt, og kun efter en harmonisering. Der er stadig forventning om vedtagelse af et horisontalt direktiv for tjenesteydelser ved udgangen af 2003.

5.1.1. Der er mange grunde til, at Rådet fremhævede den vigtige strategiske udfordring, som EU's servicesektor udgør. Kommissionen har påvist(7) tjenesteydelsernes betydning for jobskabelsen i EU. Regionale data viser, at tjenesteydelser i slutningen af 1990'erne var langt den vigtigste dynamo for beskæftigelsen i EU.

Det fremgår af en undersøgelse af erhvervsrettede tjenesteydelser bestilt af Kommissionen, at EU's BNP ville stige fra de aktuelle 1,1 % til 4,2 %, hvis hindringerne for handelen med tjenesteydelser på tværs af grænserne blev fjernet. Da disse tjenesteydelser imidlertid kun udgør en tredjedel af de samlede tjenesteydelser, kan virkningen af en integrering af alle markederne for tjenesteydelser i EU vise sig at være endnu større(8).

Ifølge oplysninger fra Eurostat(9) var BVT (bruttoværditilvæksten) i EU-15 i 2000 i procent af den samlede økonomi fordelt således:

>TABELPOSITION>

Beskæftigelsen i EU-15 i procent af den samlede økonomi fordelte sig i 2000 således:

>TABELPOSITION>

5.1.2. Den fulde gennemførelse af det indre marked er en proces, som kræver forskellige foranstaltninger for de forskellige sektorer og niveauer med henblik på at løse de problemer, der fortsat findes, herunder:

- finansielle tjenesteydelser i det indre marked

- anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

5.2. Det indre marked for finansielle tjenesteydelser

5.2.1. Det Europæiske Råd i Barcelona understregede, at integrerede kapitalmarkeder er helt afgørende for at opnå gode resultater med hensyn til højere økonomisk vækst, jobskabelse, stabilitet i finanssektoren og sikre, at forbrugerne og virksomhederne kan høste alle fordelene ved euroen.

5.2.2. Som Kommissionen fastslår(10) er der en klar sammenhæng mellem en velfungerende, integreret finanssektor og generel økonomisk vækst og jobskabelse. En undersøgelse iværksat på foranledning af rundbordskonferencen vedrørende finansielle tjenesteydelser i EU anslår, at integrationen kunne forøge EU's BNP med 0,5-0,7 % om året - svarende til 43 mia. EUR på årsbasis(11).

5.2.3. Disse potentielle fordele understreger det presserende behov, der er for at få gennemført handlingsplanen for finansielle tjenester (FSAP)(12) inden udgangen af 2005 (og for markederne for værdipapirer og risikovillig kapital inden udgangen af 2003). For at få gennemført det, som blev besluttet på Det Europæiske Råd i Lissabon, med de mellemliggende etaper i 2005 og den endelige i 2010, er det nødvendigt inden udgangen af 2003 at realisere følgende:

- den nye ramme for kommunikationstjenester

- regler om moms og elektronisk handel

- det nye system for evaluering af EU-lovgivningens effekt

- de integrerede markeder for risikovillig kapital

- åbningen af markederne for jernbanetransport i de transeuropæiske net

- status over socialpolitikken

- programmeringen under de nye strukturfonde.

5.2.4. Af de 42 foranstaltninger, der er forudset i FSAP, er 30 allerede vedtaget; af de 8, der efter planen skulle gennemføres i 2002, er 6 blevet vedtaget(13)Blandt de endnu ikke vedtagne foranstaltninger kan nævnes:

- gensidig anerkendelse af kvalifikationer

- EU-ordning for beskatning af opsparing.

EØSU håber, at institutionerne vil bestræbe sig på hurtigst muligt at få vedtaget direktivet om pensionsfonde, og at målet med direktivet om prospekter endeligt vil blive nået.

5.3. Med hensyn til et fælles engrosmarked for finansielle tjenesteydelser gav ministrene på det uformelle Økofin-møde i Oviedo den 13. april 2002 udtryk for tilfredshed med Kommissionens strategi, som skal forhindre, at en sag som Enron-sagen kan finde sted i EU. Denne strategi er koncentreret om fem områder: finansiel information, revisionspraksis, virksomhedsstyring, det internationale finansielle systems gennemsigtighed, finansielle analyser og kreditvurderingsinstitutter.

5.3.1. Hvad angår gennemsigtighed, som krævet i FSAP, er den politiske aftale om forslaget til direktiv om prospekter, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 5. november 2002, af stor betydning(14). Et prospekt er et juridisk dokument, der indeholder alle de nødvendige oplysninger af finansiel og ikke-finansiel art, som et selskab skal stille til rådighed for potentielle investorer med henblik på udstedelse af værdipapirer (aktier, obligationer m.m.) for at rejse kapital og/eller hvis deres egne værdipapirer optages til omsætning på et reguleret marked.

5.3.2. Det indre marked skal gøre det muligt for medlemsstaternes borgere uden forskel at virke i de forskellige medlemsstater med de samme modaliteter som i deres egen stat. Der skal derfor foreslås og gennemføres regler, der skal være så generelle og fælles som muligt. Det er vigtigt, at de aftalte tidsfrister overholdes, og at direktivet om prospekter offentliggøres inden 2003, som fastsat i FSAP.

5.4. For så vidt angår det indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser, vil gennemførelsen af FSAP sikre to vigtige resultater: forbrugerne og SMV'er vil ikke blot drage nytte af mere pålidelige, effektive betalingssystemer, men også af bedre afsætningsmuligheder og øget konkurrence på grund af lavere handelsomkostninger(15).

Selv om reformen af de finansielle markeder udgør et væsentligt bidrag til gennemførelsen af det indre marked, må man ikke undervurdere betydningen af en solidarisk udviklingspolitik, som også kan gennemføres ved hjælp af etiske finansielle redskaber med virkning på transnationalt plan.

5.4.1. Blandt de største hindringer for et finansielt indre marked er forbrugernes og virksomhedernes usikkerhed med hensyn til mulighederne for at klage i tilfælde af tvister vedrørende kontrakter på tværs af grænserne.

5.4.2. Retssager er ofte indviklede, tidskrævende og bekostelige, hvilket i mange tilfælde får borgerne til at give afkald på deres krav, især hvis det drejer sig om mindre beløb. Dette skaber mistillid til det indre marked, der kommer til at fremstå som fjernt og fremmedartet. Dette er selvfølgelig et tilbageslag for det indre marked.

5.4.3. FIN-NET - Udenretslig bilæggelse af grænseoverskridende tvister vedrørende finansielle tjenesteydelser: det drejer sig om et samarbejdsnet mellem nationale klageinstanser. Nettet har tre specifikke formål:

- at informere og give forbrugerne let adgang til udenretslig bilæggelse af grænseoverskridende tvister;

- at sikre en effektiv udveksling af oplysninger mellem europæiske klageinstanser, således at den grænseoverskridende klage kan behandles så hurtigt, effektivt og professionelt som muligt;

- at sikre, at der ved procedurer til udenretslig bilæggelse af tvister i forskellige EØS-lande gælder et fælles sæt minimumsgarantier.

5.4.4. Markedsobservatoriet værdsætter det vellykkede resultat af FIN-NET, er enigt med Kommissionen i, at FIN-NET bør overvåges for at gøre det mere synligt og effektivt, og i at de europæiske forbrugere bør have mulighed for, at bidrage mere struktureret og effektivt til beslutningstagen i EU om investorbeskyttelse(16). Med dette formål kunne Markedsobservatoriet i løbet af 2003 undersøge mulighederne for at bidrage til et bedre kendskab og anvendelse af FIN-NET inden for det indre marked og vurdere eventuelt mulige forbedringer vedrørende forbrugernes anvendelse af nettet.

5.5. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

For så vidt angår anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer, er det som sagt af stor betydning at følge de målsætninger, som kommer til udtryk i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv(17), hvor EØSU's bemærkninger også er medtaget(18), igennem:

1) en klarere procedure for kodifikation og forenkling af de gældende direktiver om erhvervskvalifikationer og -beviser;

2) større inddragelse af faglige sammenslutninger og brancheorganisationer på EU- og nationalt plan gennem afholdelse af høringer på europæisk plan;

3) opretholdelse og udbygning af mekanismer, der har vist sig velegnede til automatisk anerkendelse af erhvervskvalifikationer.

Målet med alt dette er så hurtigt som muligt at efterkomme det ønske, som 83 % af de mindre virksomheder, 90 % af de mellemstore virksomheder og 92 % af de større virksomheder har givet udtryk for, om at virksomhederne kan gøre forretninger i hele det indre marked "med ét - og ikke femten - sæt regler"(19), og om større støtte til borgere, arbejdstagere, selvstændige og virksomheder, som dagligt må forholde sig til og arbejde i det indre marked.

6. Vigtigste aktiviteter fra oktober 2001 til december 2002

6.1. I tæt samarbejde med Kommissionen, Europa-Parlamentet og Regionsudvalget har Markedsobservatoriet i stadig højere grad forsøgt at involvere det organiserede civilsamfund i medlemsstaterne og i kandidatlandene i det store arbejde, som Den Europæiske Union generelt er i gang med for at kunne gennemføre et effektivt marked uden grænser. Der er almindelig enighed om, at de juridiske og administrative barrierer, som i alle medlemsstater forhindrer gennemførelsen af et effektivt indre marked, på længere sigt kun kan nedbrydes gennem en stor indsats på det kulturelle og organisatoriske plan, der magter at udnytte synergier fra alle samfundets aktører.

6.2. Parallelt med PRISM-projektet, som blev søsat den 1. januar 2001, og som har været hovedemne for denne udtalelse, har Markedsobservatoriet udarbejdet flere initiativudtalelser om grænseoverskridende og regionale emner. Det har herunder været i forbindelse med repræsentanter for det organiserede civilsamfund i forskellige medlemsstater (Frankrig, Sverige, Belgien, Spanien, Italien og Nederlandene), kandidatlande (Ungarn og Polen) og EØS-lande på disses møde i Oslo, Norge(20).

6.3. EØSU har desuden udarbejdet to udtalelser om emnet "Forenkling og forbedring af lovgivningen"(21) på særlig anmodning fra Kommissionens formand, Romano Prodi. En ny initiativudtalelse er desuden under udarbejdelse(22).

Andre udtalelser omhandler elektronisk handel, gensidig anerkendelse og fri bevægelighed for arbejdstagere.

7. Markedsobservatoriets fremtidige opgaver

Markedsobservatoriet har i 2003 planer om at engagere sig i følgende retning:

- bidrage til gennemførelsen af det indre marked

- støtte politikker, der knytter an til EU's udvidelse

- fremme bestræbelserne på at forbedre den nuværende lovgivning.

Det kan i denne forbindelse være vigtigt at udarbejde udtalelser om:

- forenkling

- årlig evaluering af det indre marked

- konsekvensanalyser af indvirkningen på virksomheder, arbejdstagere og borgere

- samregulering.

Markedsobservatoriet er desuden helt klar over, hvilke emner der vil blive prioriteret i den nærmeste fremtid: tiltrædelsen af nye medlemsstater, revision af traktaterne, indsats for et mere dynamisk Europa i verden (Lissabon 2000), subsidiaritet, forenkling og fødevaresikkerhed.

Om disse emner og mange andre af stor betydning har Markedsobservatoriet allerede udarbejdet debatoplæg, som der henvises til for yderligere uddybning.

8. Bilag

Vedlagt:

- Markedsobservatoriets udtalelser fra oktober 2000 til september 2002.

- Markedsobservatoriets høringer og konferencer fra oktober 2000 til september 2002.

- Rapport om PRISM af 1. december 2002.

Bruxelles, den 14. maj 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2002) 171 endelig af 11.4.2002 - Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Evaluering af strategien for det indre marked - 2002 - Indfrielse af løfterne".

(2) SP(2002) 3637 af 11.11.2002 - Direktorat E/2.

(3) Webstederne for disse tiltag:

- www.euro-ombudsman.eu.int

- www.europa.eu.int/comm/enterprise/ networks/eic/eic.html

- www.europa.eu.int/europedirect

- www.irc.cordis.lu/

- www.cordis.lu/innovation-smes

- www.europa.eu.int/business.

(4) Kommissionens henstilling af 7. december 2001 om anvendelsen af "SOLVIT" - problemløsningsnettet for det indre marked.

(5) Det er i denne forbindelse hensigtsmæssigt at fremme adgangen til PRISM på internettet med oplysninger og links på de vigtigste portaler, der benyttes i dag, først og fremmest på Europa (www.europa.eu.int), hvor der endnu ikke er en sådan henvisning. En undersøgelse har vist, at der findes oplysninger om PRISM på følgende portaler: Yahoo, Tiscali, Libero/Arianna, Virgilio, Google og Altavista. Det er svært at finde oplysninger om Markedsobservatoriets PRISM-database, fordi brugeren allerede inden søgningen skal kende til dens eksistens. Ellers er det vanskeligt at søge på websteder, som har samme betegnelse.

(6) KOM(2000) 888 endelig af 29.12.2000 - Kommissionens meddelelse "En strategi for tjenester i det indre marked".

(7) "Employment in Europe 2001, Recent trends and prospects", Generaldirektoratet for Beskæftigelse (juli 2001).

(8) KOM(2001) 736 af 7.12.2001 - Beretning fra Kommissionen Økonomisk reform: Rapport om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder.

(9) Kilde: Eurostat - "Den økonomiske situation i Europa i 2000", marts 2000.

(10) KOM(2002) 267 endelig af 3.6.2002 - Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - "Sjette situationsrapport om handlingsplanen for finansielle tjenester".

(11) Rapport til rundbordskonferencen vedrørende finansielle tjenesteydelser i EU: "The Benefits of a Working European Retail Market for Financial Services", www.zew.de/erfstudyresults/

(12) KOM(1999) 232 endelig af 11.5.1999.

(13) IAS-forordningen (om internationale regnskabsstandarder)

- direktiv om finansiel sikkerhedsstillelse

- direktiv om elektronisk handel med finansielle tjenesteydelser

- direktiv om forsikringsmæglere

- direktiv om finansielle konglomerater

- direktiv om markedsmisbrug.

(14) IP/02/1607, IP/02/1209.

(15) KOM(2001) 736 endelig af 7.12.2001 - Meddelelse fra Kommissionen: "Økonomisk reform: Rapport om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder".

(16) KOM(2002) 267 endelig.

(17) KOM(2002) 119 endelig af 7.3.2002.

(18) EFT C 61 af 14.3.2003, s. 67.

(19) MEMO/02/231 af 11.11.2002, op.cit.

(20) Jf. Markedsobservatoriets udtalelse om "EU's udvidelse og konsekvenserne for Det Indre Marked".

(21) EFT C 125 af 27.5.2002, s. 105. EFT C 14 af 16.1.2000, s. 1.

(22) INT/156 - CESE 1311/2002.