18.9.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 249/23

---

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 127/07/KOL

af 18. april 2007

om forsknings og udviklingsstøtte ydet af Norsk Forskningsråd i forbindelse med udviklingen af softwareprogrammet Turborouter (Norge)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR (1) —

UNDER HENVISNING til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2), særlig artikel 61-63 og protokol nr. 26 til aftalen,

UNDER HENVISNING til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (3), særlig artikel 24,

UNDER HENVISNING til artikel 1, stk. 2 og 3, i del I og artikel 1, 4 og 6, artikel 7, stk. 3, artikel 10, 13, 14, 16 og 20 i del II i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (4),

UNDER HENVISNING til Tilsynsmyndighedens retningslinjer (5) for anvendelsen og fortolkningen af artikel 61, og 62 i EØS-aftalen, særlig kapitel 14 »Forsknings og udviklingsstøtte«,

UNDER HENVISNING til Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 om gennemførelse af de bestemmelser, der henvises til i artikel 27 i del II i protokol nr. 3 (6),

UNDER HENVISNING til Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 217/94/KOL af 1. december 1994, hvori Norge fik foreslået egnede foranstaltninger til bl.a. en støtteordning for industrielle forsknings og udviklingsprogrammer,

UNDER HENVISNING til Norges accept af de foreslåede egnede foranstaltninger ved brev af 19. december 1994,

UNDER HENVISNING til Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL af 8. marts 2006 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure for så vidt angår den forsknings og udviklingsstøtte, som Norsk Forskningsråd har ydet i forbindelse med udviklingen af softwareprogrammet Turborouter (7),

EFTER AT HAVE OPFORDRET alle interesserede parter til fremsætte bemærkninger til denne beslutning og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

1.   Procedure

Ved brev af 5. marts 2002 (dok. nr. 02-1733-A) modtog Tilsynsmyndigheden en klage over, at Norge havde ydet statsstøtte via Norsk Forskningsråd (i det følgende »NF«) til forskellige forskningsprojekter i forbindelse med udviklingen af softwareprogrammet Turborouter.

Ved brev af 26. april 2002 (dok. nr. 02-2605-D) bad Tilsynsmyndigheden de norske myndigheder om yderligere oplysninger. Det norske handels og industriministerium svarede ved brev af 3. juni 2002 (dok. nr. 02 4177-A), der indeholdt NF's bemærkninger til det såkaldte Turborouter-projekt.

Efter flere brevudvekslinger (8) meddelte Tilsynsmyndigheden ved brev af 8. marts 2006 (korrespondance nr. 363353) de norske myndigheder, at den havde besluttet at indlede den procedure, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i del I i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen for så vidt angår forsknings og udviklingsstøtte ydet af Norsk Forskningsråd i forbindelse med udviklingen af softwareprogrammet Turborouter.

Ved brev af 7. april 2006 fremsendte de norske myndigheder deres bemærkninger til Tilsynsmyndighedens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.

Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og EØS-tillægget (9). Tilsynsmyndigheden opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

Tilsynsmyndigheden modtog bemærkninger fra én interesseret part. Ved brev af 1. december 2006 (korrespondance nr. 400677) sendte Tilsynsmyndigheden bemærkningerne til de norske myndigheder. Ved brev af 8. januar 2007 (korrespondance nr. 405517) fra ministeriet for statsforvaltning og reform, hvori det fremsendte et brev fra uddannelses og forskningsministeriet af 5. januar 2007 fremkom de norske myndigheder med deres bemærkninger.

2.   De fire projekter i forbindelse medsoftwareprogrammet Turborouter, der blev støttet med midler fra NF

2.1.   Beskrivelse af projekterne

Tilsynsmyndigheden vil i det følgende kun give en kort beskrivelse af de projekter, der vurderes. For en mere detaljeret beskrivelse af hvert projekt henvises til Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL (10).

2.1.1.   Projekt 40049 — Strategiske aktiviteter inden for søtransport og -logistik (første udgave af softwareprogrammet Turborouter)

Turborouter er et redskab (11) til at optimere planlægningen af udnyttelsen af skibsflåden, dvs. til at træffe beslutning om, hvilke laster der skal tildeles hvilke skibe. Det kombinerer planlæggernes viden og erfaringer med computerens regneevne. Turborouter er baseret på elektroniske søkort, hvor oplysninger om tidsskemaer kan vises, og omfatter en database over skibe, navne, laster osv., automatisk beregning af afstanden fra havn til havn, rapporter om skibes position og automatisk opdatering af deres skønnede ankomsttidspunkt, avancerede optimeringsrutiner for tidsplanlægning for skibe og visualisering af tidsplaner eller tidsplansberegner til manuel planlægning.

Den første udgave af pilotsoftwaren Turborouter blev udviklet i løbet af det første år af forskningen i forbindelse med et af underprojekterne til projekt 40049 vedrørende strategiske aktiviteter inden for søtransport og -logistik og blev benævnt »metoder og analytiske redskaber til udformning og forvaltning af integrerede transport og logistikkæder«.

2.1.2.   Yderligere udvikling af softwareprogrammet Turborouter

I henhold til oplysningerne fra de norske myndigheder udvalgte NF adskillige projekter i tilknytning til udviklingen af softwarepakken Turborouter med henblik på tildeling af forsknings og udviklingsstøtte.

2.1.2.1.   Projekt 138811 — AlgOpt

Formålet med dette projekt (12) var at udvikle og gennemføre en række praktiske tests af algoritmer til beregning af den optimale udnyttelse af en flåde af skibe i lyset af forpligtelserne til at laste ladninger fra flere kunder, kravene om, hvornår en ladning skal lastes og losses i bestemmelseshavnen, muligheden for at sejle med fælles ladninger af et begrænset antal bulkvarer på hver rejse samt begrænsninger, der indebærer, at ikke alle omfattede skibe er egnede til at betjene alle kunder eller alle havne. Algoritmerne skulle integreres i softwarekonceptet, der skulle give brugerne fuld kontrol og muligheden for at tilsidesætte forslag, der fremkom via algoritmer.

I henhold til oplysningerne fra de norske myndigheder var projekt AlgOpt kun et forstudie for at definere brugernes krav og undersøge kontraktpartnerens (selskabet Beltship Management AS) muligheder for at anvende Turborouter.

2.1.2.2.   Projekt 144265 — Shiplog II

Shiplog-projektet vedrørte hovedsagelig transport ad søvejen. Det var meningen, at resultaterne af et tidligere projekt ved navn Shiplog (som ikke involverede anvendelsen af Turborouter) skulle anvendes i forbindelse med dette projekt (13) til at fokusere på kravene i forbindelse med dør-til-dør-levering af varer, når transport ad søvejen indgår som et hovedelement. En af hovedaktiviteterne vedrørte integrationen af Transport Chain Management System (TCMS) og Turborouter med henblik på at præcisere grænsefladen og demonstrere udvekslingen af oplysninger mellem Turborouter og TCMS-demonstatoren. Det lykkedes ikke at nå projektets mål, hovedsagelig fordi TECM og Turborouter ikke kunne integreres på tilfredsstillende vis.

2.1.2.3.   Projekt 144214 — Samling af optimeringsrutiner for tidsplanlægning inden for skibsfart

Det prækompetitive forskningsprojekt »Samling af optimeringsrutiner for tidsplanlægning inden for skibsfart« havde til formål at udvikle algoritmer til avanceret optimering og tidsplanlægning af meget komplekse skibsoperationer. De norske myndigheder har forklaret, at samlingen af algoritmer er meget handels og selskabsspecifik og skal derfor været ejet at selskaberne og ikke være en del af et standard-Turborouter-toolkit.

2.2.   Beskrivelse af forholdet mellem de fire støttebeløb og den norske støtteordning for industrielle forsknings og udviklingsprogrammer

I henhold til oplysningerne fra de norske myndigheder blev de fire støttebeløb, der er omfattet af denne beslutning, ydet inden for rammerne af støtteordningen for industrielle forsknings og udviklingsprogrammer (brukerstyrte forskningsprogrammer).

Denne støtteordning, der blev forvaltet af NF, blev indført forud for EØS-aftalens ikrafttrædelse.

I december 1994 vedtog Tilsynsmyndigheden en beslutning om flere støtteordninger for forskning og udvikling, der eksisterede i Norge, inden EØS aftalen trådte i kraft, bl.a. støtteordningen for industrielle forsknings og udviklingsprogrammer (brukerstyrte forskningsprogrammer, sag nr. 93-183). I denne beslutning foreslog Tilsynsmyndigheden egnede foranstaltninger, således at ordningen ville blive i overensstemmelse med statsstøttereglerne i EØS-aftalen (14). Tilsynsmyndigheden foreslog bl.a. Norge at indføre detaljerede bestemmelser, der skulle sikre, at tildelingen af støtte skete i overensstemmelse med principperne i kapitel 14 i statsstøtteretningslinjerne.

Norge accepterede de egnede foranstaltninger, som Tilsynsmyndigheden foreslog i brev af 19. december 1994. Dette indebar, at tildelingen af støtte under det industrielle forsknings og udviklingsprogram skulle ske i overensstemmelse med bestemmelserne i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for forskning og udvikling, således som de blev vedtaget i 1994.

Støtten blev ydet af NF til disse projektet inden for rammerne af ordningen for støtte til industrielle forsknings og udviklingsprogrammer.

3.   Tilsynsmyndighedens tvivl, der kom til udtryk i beslutning nr. 60/06/KOL

Den 8. marts 2006 besluttede Tilsynsmyndigheden at indlede den procedure, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i del I til protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen for så vidt angår støtte til forskning og udvikling ydet af NF i forbindelse med udviklingen af softwareprogrammet Turborouter (beslutning nr. 60/06/KOL). I beslutningen om at indlede proceduren beskrev Tilsynsmyndigheden klagen, de fire projekter i forbindelse med softwareprogrammet Turborouter, der blev støttet med midler fra NF, og forbindelsen mellem de fire bevillinger af støtte og den norske støtteordning for industrielle forsknings og udviklingsprogrammer.

Tilsynsmyndigheden foretog en detaljeret vurdering af de retsregler, der finder anvendelse, for at vurdere de pågældende fire projekter (15). Efter at de egnede foranstaltninger, der blev foreslået i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 217/94/KOL var blevet accepteret, skulle enhver bevilling af støtte under ordningen for industrielle forsknings og udviklingsprogrammer ske i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte forskning og udvikling fra 1994. Pr. definition ville al støtte ydet under ordningen for industrielle forsknings og udviklingsprogrammer, der ikke opfylder bestemmelserne i retningslinjerne fra 1994, følgelig falde uden for ordningens anvendelsesområde. Som følge heraf ville den udgøre ny individuel støtte og burde som sådan anmeldes til Tilsynsmyndigheden individuelt og vurderes på grundlag af de retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling, der fandt anvendelse på tidspunktet for bevillingen af støtten.

For så vidt angår årsagerne til at indlede den formelle undersøgelse udtrykte Tilsynsmyndigheden på flere punkter tvivl om, hvorvidt de fire forsknings og udviklingsprojekter havde modtaget støtte inden for rammerne af støtteordningen for industrielle forsknings og udviklingsprogrammer.

Tilsynsmyndigheden nærede tvivl om, hvorvidt projekterne gik videre end til fasen, hvor de udgjorde anvendt eller prækompetitiv forskning, til at udgøre et kommercielt produkt. Skillelinjen mellem et pilotprojekt, der ikke kan anvendes kommercielt, og et kommercielt slutprodukt syntes at være vag i den pågældende sag, fordi det er nødvendigt at tilpasse softwaren til hver ny specifik anvendelse efter hver slutbrugers behov. Tilsynsmyndigheden stillede spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang en yderligere udvikling af softwareprogrammet Turborouter til brug i forbindelse med udvikling af applikationer, der skal dække konkrete behov hos slutbrugerne, kan omfattes af definitionen af anvendt forskning.

På grundlag af de oplysninger, der forelå på det trin af proceduren, var Tilsynsmyndigheden ikke i stand til at bekræfte, at disse projekter var korrekt klassificeret som prækompetitive udviklingsaktiviteter, eller om de derimod allerede var for tæt på markedet til at være berettiget til statsstøtte.

Tilsynsmyndigheden nærede desuden tvivl om finansieringen af projekterne, navnlig for så vidt angår hvor meget de, der drager nytte af projekterne, selv havde bidraget med.

Tilsynsmyndigheden nærede på grundlag af klagerens argumenter tvivl om, hvorvidt projekternes samlede udgifter var blevet kunstigt forøget for at dække støttemodtagende virksomheders driftsudgifter, og hvorvidt projekternes reelle forskningsudgifter svarede til de beløb, der blev ydet af NF.

For Tilsynsmyndigheden så det ud til, at det var Marintek, det forskningsinstitut, der havde udviklet det første Turborouter-softwareprogram, der havde den nødvendige knowhow og den teknologiske kompetence til at gennemføre projektet. Det forekom derfor rimeligt at formode, at det meste af arbejdet var blevet udført af instituttets eget personale. Det betyder principielt, at de deltagende virksomheders personale mest sandsynligt havde været involveret i definitionen af brugernes behov og/eller til en vis grad afprøvningen. I det omfang de deltagende virksomheders bidrag i naturalier ikke svarede til/dækkede forskningsudgifterne, ville forskningsprojektets samlede udgifter være lavere og støtteintensiteten følgelig højere.

I lyset heraf nærede Tilsynsmyndigheden tvivl om, hvorvidt ovennævnte projekter havde modtaget støtte i overensstemmelse med de retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling, der finder anvendelse, og hvorvidt støttemodtagerne havde anvendt støtten i strid med de accepterede egnede foranstaltninger vedrørende ordningen for industrielle forsknings og udviklingsprogrammer.

4.   Bemærkninger fra tredjepart

Den 24. november 2006 modtog Tilsynsmyndigheden bemærkninger fra en interesseret part, der var mere af almen art end direkte knyttet til den tvivl, Tilsynsmyndigheden havde givet udtryk for i beslutning nr. 60/06/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure af forsknings og udviklingsstøtte, der var ydet i forbindelse med udviklingen af softwareprogrammet Turborouter. Den pågældende part hævdede, at Norsk Forskningsråd havde ydet betydelige beløb til et nyt projekt ved navn OPTIMAR (16). Dette projekt blev fuldt og helt støttet af Norsk Forskningsråd i tidsrummet 2005-2006. Projektet styres af fakultetet for operativ forskning på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (»NTNU«) i Trondheim. Det endelige mål for dette projekt er yderligere at udvikle Turborouter, så det bliver et kommercielt projekt, hvilket allerede er ved at være tilfældet.

Den pågældende part tilføjede: »Professor Mariell Christiansen (leder af OPTIMAR-projektet) i Trondheim anser det for meget svært for virksomheder at deltage og få fordel af resultaterne af dette program, der siges at være et offentligt forskningsprogram med henblik på at udvide basen for alle norske virksomheder, fordi de allerede arbejder tæt sammen med SINTEF og Marintek og havde lovet at dele forskningsresultaterne med disse kommercielle organisationer (SINTEF og Marintek er begge institutter i Trondheim, der af en række årsager har tætte forbindelser med NTNU.«

Efter den pågældende parts mening er »Turborouter i høj grad det fælles element i dette spørgsmål, da al personale, der arbejder for NTNU/fakultetet for operativ forskning/Marintek/SINTEF anser Turborouter for at være deres fælles mål.«

Denne part hævdede, at de virksomheder, der arbejder med at udvikle Turborouter nu får endnu mere statsstøtte via NTNU under dække af midler til grundforskning.

Den sidste bemærkning var, at Turborouter ikke blev anvendt af nogen af de virksomheder, der modtog midler til at udvikle det, hvilket fik den pågældende part til at konkludere, at de midler, der var modtaget til forskningsprojektet, kun var støtte til virksomhedernes daglige drift.

5.   Bemærkninger fra de norske myndigheder

5.1.   Bemærkninger til Tilsynsmyndighedens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure

5.1.1.   Bemærkninger fra ministeriet for statsforvaltning og reform

I brev af 7. april 2006 henviste ministeriet for statsforvaltning og reform til beskrivelsen i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL af den formelle korrespondance med de norske myndigheder. De norske myndigheder henviste desuden til møderne mellem Tilsynsmyndigheden og dem selv i oktober 2002 og september 2004 og tilføjede, at der var blevet holdt et møde mellem Tilsynsmyndigheden og dem selv i Bruxelles den 22. maj 2003.

De norske myndigheder påpegede, at det i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL ikke beskrives, hvordan støtten til udvikling af Turborouter-programmet var med til at forvride konkurrencen i EØS-området eller på tredjemarkeder. Efter deres mening burde dette spørgsmål afklares, fordi Turborouterforsknings og -udviklingsprogrammet ikke havde givet de forventede resultater. Selv om de norske myndigheder erkendte, at knowhowen fra projektet, der ikke var håndgribelig, var blevet videreformidlet til andre forsknings og udviklingsprojekter, fandt de det ikke indlysende, at dette havde påvirket konkurrencen på det indre marked eller på tredjelandes markeder.

De norske myndigheder stillede spørgsmål ved nogle af forholdene i klagerens bemærkninger, som blev gentaget i Tilsynsmyndighedens beslutning, navnlig påstandene i tredje afsnit på side 3 i beslutning nr. 60/06/KOL og citaterne af klageren til understøttelse heraf.

De norske myndigheder satte først og fremmest spørgsmålstegn ved, hvordan klageren havde været i stand til at klassificere projekterne som projekter, der var for tæt på markedet. Derudover satte de spørgsmålstegn ved, hvordan klageren var i stand til at hævde, at forsknings- og udviklingsresultaterne ikke var blevet videreformidlet, selv om Marintek havde fået ejendomsretten til programmet. Endelig spurgte de, hvordan klageren kunne hævde, at egenkapitalbidragene fra de deltagende virksomheder i virkeligheden var lavere end det, der fremgik af ansøgningsskemaet. I henhold til NF havde klageren ansøgt om adgang til ansøgningsskemaerne og forsknings- og udviklingskontrakterne, hvilket var blevet afvist af fortrolighedsårsager. På den baggrund mente de norske myndigheder, at klagerens påstand generelt syntes at mangle indhold. De norske myndigheder tilføjede: »Klagerens påstande om, at egenkapitalbidragene fra de berørte virksomheder var lavere end anført i ansøgningsskemaerne, indebar også, at disse virksomheder anklages for misbrug af statsstøtte. Dette rejser en række spørgsmål vedrørende retssikkerheden for de virksomheder, der har deltaget i Turborouter projekterne. Klagerens påstand bør derfor klart underbygges«.

5.1.2.   Bemærkninger fra Norsk Forskningsråd

I et brev, der var vedlagt ovennævnte brev fra ministeriet for statsforvaltning og reform, kommenterede Norsk Forskningsråd (»NF«) Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL. NF påpegede, at det havde sendt alle de krævede oplysninger og præciseringer til Tilsynsmyndigheden, herunder kopier af al projektdokumentation for de fire projekter i forbindelse med udviklingen af Turborouter, der blev støttet med midler fra NF. I henhold til NF var det eneste emne, der blev drøftet på møderne og i korrespondancen op til disse, herunder i brevet fra de norske myndigheder af 20. juni 2003, den rette klassificering af projekterne i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til forskning og udvikling.

For så vidt angår beskrivelsen af projekterne hævdede NF, at tabellerne i beskrivelsen vedrørende finansieringen af projekterne i Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL ikke svarede helt til tallene i teksten. De midler, NF havde bevilget til projekterne, bestod af to dele. En del af midlerne fra NF var reelt private midler fra den norske skibsrederforening, mens resten var offentlige midler. Tabellen nedenfor, som er den samme som den, der blev sendt til Tilsynsmyndigheden i brev af 11. april 2003, beskriver situationen. For så vidt angår projekt 138811 AlgOpt indeholder tabellen i beslutning nr. 60/06/KOL tallene, som de var i begyndelsen af projektet. Under gennemførelsen af projektet blev der givet yderligere midler på 100 000 NOK, hvoraf 25 000 NOK blev ydet af NF.

Tabel 1

Projekter, NF har støttet, herunder udviklingen af Turborouter

	p 40049		p 144265		p 138811		p 144214
	Strategiske aktiviteter inden for søtransport og logistik		Shiplog II		AlgOpt		Samling af optimieringsrutiner for tidsplanlægning inden for skibsfart
	1 000 NOK	%	1 000 NOK	%	1 000 NOK	%	1 000 NOK	%
Egne midler	4 500	43	800	13	625	61	1 950	28
Anden privat støtte	0	0	3 250	52	75	7	2 750	39
Anden offentlig støtte	0	0	0	0	0	0	0	0
NF-programmet MARITIM	6 000	57	2 150	35	325	32	2 300	33
Heraf private midler	1 380	13	750	12	120	12	805	12
Heraf offentlige midler	4 620	44	1 400	23	205	20	1 495	21
Midler i alt	10 500	100	6 200	100	1 025	100	7 000	100
Personale og indirekte udgifter	8 700	83	800	13	545	53	4 100	59
Indkøb vedr. forskning og udvikling	600	6	2 150	35	380	37	2 900	41
Udstyr	450	4	100	2	0	0	0	0
Andre driftsudgifter	750	7	3 150	51	100	10	0	0
Samlede omkostninger	10 500	100	6 200	100	1 025	100	7 000	100
Kontraktpartner	Marintek		UECC		Beltship Management AS		Beltship Management AS
Deltagere	NTNU		Marintek		Marintek		Marintek
			R.S. Platou Shipbrokers				Iver Ships AS
			Iver Ships AS				Shipnet AS
			LogIT AS				Laycon Solutions AS
			Lorentsen & Stemoco AS
			Astrup Fearnleys AS
			DFDS Tollpost Globe
			Shipnet AS
			Wallenius Wilhelmsen
			SINTEF Tele og data
Projektperiode	Jan. 1996-dec. 1998		Jan. 2001-dec. 2002		Jan. 2000-okt. 2000		Jan. 2001-dec. 2002

For så vidt angår Tilsynsmyndighedens bemærkning i beslutning nr. 60/06/KOL om, at NF ikke synes at kontrollere, hvordan støttemodtagernes egne bidrag blev fordelt på de forskellige aktiviteter, og hvorvidt de reelt blev udbetalt, fandt NF, at de i en tidligere korrespondance med Tilsynsmyndigheden (17) havde beskrevet, hvordan de støtteberettigede udgifter blev kontrolleret, før støtten blev udbetalt til den kontraherende partner, og hvordan de forskellige bidrag blev udbetalt.

For så vidt angår klassificeringen af projekt 138811 AlgOpt, 144265 Shiplog II og 144214 »Samling af optimeringsrutiner for tidsplanlægning inden for skibsfart« gentog NF, at alle tre projektet var klassificeret som prækompetitive baseret på en tilbundsgående vurdering og evaluering af anvendelserne af projekterne i overensstemmelse med NF's procedurer og retningslinjer for projektevaluering. Formålet med disse procedurer og retningslinjer var at sikre, at støtte, der blev ydet inden for rammerne af støtteordningen vedrørende industrielle forsknings- og udviklingsprojekter, er i overensstemmelse med principperne i kapitel 14 i retningslinjerne for statsstøtte.

NF forklarede, at der findes en intern ordning for kvalitetssikring af NF's aktiviteter ved navn DOKSY. DOKSY omfatter en bred og omfattende dokumentation i form af retningslinjer, procedurer og praksisser, der følges i NF. Et af dokumenterne er retningslinjer for beregning af støtteintensiteten i forbindelse med udvalgte projekter. Dette interne dokument, DOKSY-5-6-1-4-IE med titlen »Støtteandel etter EØS-bestemmelser« svarer til Tilsynsmyndighedens retningslinjer for forskning og udvikling. De i dokumentet anvendte definitioner og tilsvarende støtteintensiteter er i overensstemmelse med definitionen af de forskellige forsknings- og udviklingsstadier i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling. Vurderingen og klassificeringen af alle projekter, der modtager støtte fra NF, sker på grundlag af DOKSY retningslinjerne.

Efter 1999 er alle projekter ud over DOKSY 5-6-1-4-IE blevet evalueret ved brug af det computerbaserede system »Provis«. Provis beskrives i DOKSY nr. 5-6-1-2-EE »Projektvurdering i Provis«. I Provis evalueres hvert projekt efter elleve forskellige aspekter. De vigtigste aspekter i Provis vedrørende klassificering i forskningskategorier er aspekt nr. 3 »Forskningsindhold« og aspekt nr. 9 »Additionalitetsprincippet«. For hvert af disse aspekter anvendes der adskillige kriterier eller karakteristika for at karakterisere, i hvor høj grad projektet er i overensstemmelse med aspekterne.

I beskrivelsen i vejledningen vedrørende evalueringen af aspekt nr. 3 i DOKSY nr. 5-6-1-2-IE understreges det, at »forskningens indhold viser, i hvor høj grad projektet er med til at skabe ny viden«. Dette kriterium er direkte knyttet til beskrivelsen af industriel forskning i retningslinjerne for forskning og udvikling, hvor kravet er, at aktiviteten har til formål at opnå ny viden.

I vejledningen for evaluering af aspekt nr. 9 i DOKSY nr. 5-6-1-2-EE er beskrivelsen som følger: »Additionalitetsprincippet viser, i hvor høj grad støtte fra forskningsrådet vil kunne være med til at iværksætte en indsats og foranstaltninger og give resultater og virkninger, hvilket ikke ville være sket, hvis der ikke var ydet støtte«. Dette kriterium er knyttet til retningslinjerne for forskning og udvikling, punkt 14.7, støttens tilskyndelsesvirkning.

På grundlag heraf fremførte NF, at da evalueringen af projekterne blev udført omhyggeligt i overensstemmelse med NF's procedurer og retningslinjer for projektevaluering, burde der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt de var korrekt klassificeret. Efter at der var indkommet klager, og Tilsynsmyndigheden havde indledt sin foreløbige undersøgelse, kiggede NF igen på projekterne og gentog alligevel sin oprindelige holdning.

I sagen om projekt 144265 Shiplog II mente NF for så vidt angår Tilsynsmyndighedens bemærkning om, at det af NF ydede beløb var lig med det beløb, der var nødvendigt for at foretage indkøb på forsknings og udviklingsområdet, ikke, at det indebærer, at private midler investeret i Shiplog II ikke blev anvendt til forsknings og udviklingsaktiviteter. »I forbindelse med forskningsprojekter, som erhvervslivet står bag, og som kan anvendes af private virksomheder, opfordrer vi generelt til samarbejde mellem private virksomheder og offentlige forsknings- og udviklingsinstitutioner. For at fremme denne forskning kan vi i forbindelse med visse indkaldelser af forslag til projekter, som erhvervslivet står bag, anføre, at ansøgningen vil blive evalueret gunstigt, hvis de eksterne køb på forsknings- og udviklingsområdet fra forskningsinstitutioner (institutter eller universiteter) er mindst lige så store, som den støtte NF yder. Formålet hermed er at fremme den private sektors incitament til at øge investeringerne i form af indkøb på forsknings- og udviklingsområdet fra forskningsinstitutioner. Det er årsagen til, at størrelsen af de midler, NF har ydet, i forbindelse med adskillige projekter svarer nøjagtigt til de beløb, der er nødvendige for at købe tjenesteydelser på forsknings- og udviklingsområdet«.

Tilsynsmyndigheden fastslog i sin beslutning nr. 60/06/KOL, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved, om denne fremgangsmåde i NF kunne få støttemodtagerne til at inkludere deres normale driftsudgifter i udgifterne til forskning og udvikling. Den ønskede derfor at få at vide, om tallene for de samlede projektudgifter var blevet pustet op for tilsyneladende at få flere offentlige midler. Efter NF's mening er det uforståeligt, hvordan NF's fremgangsmåde, der har en indbygget struktur til fremme at indkøb på forsknings- og udviklingsområdet, kan give det resultat.

NF forklarede i sit brev til Tilsynsmyndigheden af 31. januar 2005 standardproceduren for gyldig dokumentation vedrørende projektomkostningerne på tidspunktet for disse projekter: »For hvert involveret projekt skulle den kontraherende part fremlægge en regnskabsrapport tre gange om året, hvori projektudgifterne var specificeret, herunder en kontrol af de involverede personer (med navns nævnelse), den enkeltes antal arbejdstimer og udgifterne pr. time anført i projektregnskaberne. Regnskabsrapporten er underskrevet af den projektansvarlige. Ved årets udgang kontrolleres årsregnskaberne også og påtegnes af en godkendt revisor. Revisoren er en udefra kommende person i forhold til den kontraherende part. NF's udbetaling af støtte afhang af, at de indsendte regnskaber blev godkendt.«

NF meddelte Tilsynsmyndigheden, at det havde været i kontakt med United European Car Carriers (UECC) og Jebsens (Beltship Managements efterfølger) og anmodet om yderligere dokumentation for omkostningerne i forbindelse med disse projekter. Jebsens brev af 17. marts 2006 og UECC's brev af 29. marts 2006 blev sendt til Tilsynsmyndigheden. Regnskabsrapporten for projekt 144265 Shiplog II, der blev sendt sammen med brevet fra UECC, omfattede underskrevne udgiftsopgørelser fra andre deltagende partnere. Virksomhederne havde ikke et generelt system for registrering af antallet af arbejdstimer, hvilket betød, at de timer, der var brugt på projekterne, kun var dokumenteret i de regnskabsrapporter, der var blevet sendt til NF tre gange om året. Der fandtes ingen yderligere dokumentation. Efter NF mening betyder det, at projektudgifterne skal vurderes på grundlag af de foreliggende regnskabsrapporter.

Derudover påpegede NF, at regnskabsrapporterne var i overensstemmelse med NF's rapporteringsprocedurer, og at støttemodtagerne havde opfyldt alle deres forpligtelser i henhold til de kontrakter, hvorved der blev ydet støtte. Efter NF's mening »er der ingen grund til at tro, at der har fundet misbrug af støtte sted, medmindre der er klare beviser for det modsatte«.

5.2.   Bemærkninger til tredjeparts bemærkninger

Ved brev af 8. januar 2007 (korrespondance nr. 405517) fra ministeriet for statsforvaltning og reform, hvori det fremsendte et brev fra uddannelses- og forskningsministeriet af 5. januar 2007, indgav de norske myndigheder deres bemærkninger til tredjeparts bemærkninger.

Efter de norske myndigheders mening giver bemærkningerne vedrørende projekt OPTIMAR ingen oplysninger vedrørende de fire projekter, der er genstand for Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL. »Selv om det ikke udtrykkeligt siges, ser det ud til, at tredjepart er af den mening, at der er blevet ydet ulovlig statsstøtte til et grundforskningsprojekt ved navn OPTIMAR (Optimisation in Maritime Transportation and Logistics). Det mener vi ikke er tilfældet. Som støtte til OPTIMAR-projektet modtager Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (»NTNU«) i Trondheim midler fra NF under projekt nr. 1666S6. Partnerne fra erhvervslivet, der deltog i de fire oprindelige projekter, deltager ikke i dette grundforskningsprojekt«.

Med hensyn til tredjeparts påstand om, at Turborouter ikke anvendes af nogen af de virksomheder, der modtog midler, finder NF, at selv om det skulle være tilfældet, er det ikke et argument for, at der er tale om ulovlig anvendelse af statsstøtte i forbindelse med de fire projekter, der er genstand for Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL. Et af de mest udbredte karakteristika ved forskning og udvikling er, at det indebærer en risiko. Nogle gange kan forskningsresultater anvendes i forbindelse med forskellige foranstaltninger eller kommercielle projekter eller tjenesteydelser, og nogle gange kan de ikke.

II.   VURDERING

1.   Statsstøtte

1.1.   Statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1

I EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, hedder det:

For at en foranstaltning kan anses for at udgøre statsstøtte skal den give en selektiv fordel for bestemte virksomheder, finansieres med statslige midler, forvride konkurrencen og påvirke handlen mellem den kontraherende parter til EØS-aftalen.

Tilsynsmyndigheden var allerede kommet til den konklusion, at de tilskud, NF ydede til projekterne i forbindelse med udviklingen af softwareprogrammet Turborouter, ved nærmere eftersyn udgør statsstøtte, jf. dens vurdering i beslutning nr. 60/06/KOL. I den forbindelse henvises der til beslutningens punkt II.2 Denne vurdering er ikke blevet anfægtet af tredjepart eller de norske myndigheder. Tilsynsmyndigheden fastholder derfor sin holdning og anser støtten for at udgøre statsstøtte.

1.2.   Retlige bestemmelser, der finder anvendelse

II beslutning nr. 60/06/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure om NF's støtte til forskning og udvikling i forbindelse med udviklingen af softwareprogrammet Turborouter forklarede Tilsynsmyndigheden i detaljer, hvilke retlige bestemmelser der ville blive anvendt i forbindelse med vurderingen af de fire projekter, der er omfattet af undersøgelsen. Med henblik på at forstå vurderingen herefter redegør Tilsynsmyndigheden kort for den retlige situation (18) nedenfor.

Der blev ydet forsknings- og udviklingsstøtte til de fire vurderede projektet inden for rammerne af de industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer- (brukerstyrte forskningsprogrammer, sag nr. 93-193). Det industrielle forsknings- og udviklingsprogram eksisterede allerede inden 1994. Ved beslutning nr. 217/94/KOL af december 1994 vurderede Tilsynsmyndigheden det industrielle forsknings- og udviklingsprogram og foreslog egnede foranstaltninger for at kræve, at støtten blev ydet i overensstemmelse med principperne i kapitel 14 i retningslinjerne for statsstøtte.

Det forhold, at de norske myndigheder accepterede de foreslåede egnede foranstaltninger betød, at derefter skulle al ydelse af støtte i medfør af de industrielle forsknings og udviklingsprogrammer ske i overensstemmelse med de regler på forsknings og udviklingsområdet, der fandt anvendelse på tidspunktet for Tilsynsmyndighedens vedtagelse af beslutning nr. 217/94/KOL, dvs. retningslinjerne for støtte til forskning og udvikling af 1994 (19).

1.3.   Vurderingen af projekterne på grundlag af støtteordningen industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer

Tilsynsmyndigheden fandt ved indledningen af den formelle undersøgelse i beslutning nr. 60/06/KOL, at der var blevet ydet forsknings- og udviklingsstøtte til de fire projekter inden for rammerne af de industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer. Dette program eksisterende allerede inden 1994. Efter vedtagelsen af de nye retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling i 1994 skulle al støtte, der blev ydet inden for rammerne af en støtteordning vedrørende forskning og udvikling, være i overensstemmelse med de nye regler. Tilsynsmyndigheden fandt således, at pr. definition ville al støtte ydet under støtteordningen industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer, der ikke opfylder bestemmelserne i retningslinjerne fra 1994, falde uden for ordningens anvendelsesområde. Som følge heraf udgør foranstaltningen ny individuel støtte og bør som sådan anmeldes til Tilsynsmyndigheden individuelt.

I det følgende vurderer Tilsynsmyndigheden, om anvendelsen af støtteordningen industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer i forbindelse med de fire konkrete projekter, der er indkredset, og som har tilknytning til udviklingen af softwareprogrammet Turborouter, skete i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), på grundlag af bestemmelserne i retningslinjerne for forsknings- og udviklingsstøtte af 1994.

1.3.1.   Projekt 40049 — Strategiske aktiviteter inden for søtransport og -logistik (første udgave af softwareprogrammet Turborouter)

Et af de underprojekter, der var omfattet af Projekt 40049 »Strategiske aktiviteter inden for søtransport og -logistik« førte til udviklingen af første udgave af softwareprogrammet Turborouter. NF klassificerede hele projekt 40049 »Strategiske aktiviteter inden for søtransport og -logistik« som industriel forskning.

Industriel grundforskning defineres i punkt 14.1.2) i retningslinjerne af 1994 for støtte til forskning og udvikling som »det grundlæggende teoretiske eller eksperimentelle arbejde, der udføres med det formål at opnå ny eller bedre viden om de videnskabelige og tekniske sammenhænge, således som disse gør sig gældende inden for en erhvervsgren eller for en bestemt virksomheds aktiviteter«.

Selv om Turborouter er blevet et kommercielt softwareredskab, finder Tilsynsmyndigheden, at de midler, NF tildelte underprojektet vedrørende metoder og analytiske redskaber til udformning og forvaltning af integrerede transport- og logistikkæder under projekt 40049, som førte til udviklingen af det første Turborouter-softwareprogram, vedrørte en fase inden for forskning og udvikling, der blev kvalificeret som industriel grundforskning i den betydning, der blev anvendt i retningslinjerne af 1994 for støtte til forskning og udvikling. Som Tilsynsmyndigheden bemærkede i beslutning nr. 60/06/KOL, er softwaren, siden den første software blev udviklet i første fase af underprojektet i begyndelsen af 1996, blevet yderligere forbedret og markedsført. Det ser imidlertid ud til, at bevillingen af støtte til projekt 40049, der bl.a. førte til udviklingen af det første Turborouter-softwareprogram, som følge heraf ikke for så vidt angår tæthed til markedet kan betragtes som værende kommet videre end til fasen industriel forskning, således som det blev klassificeret af NF. Tilsynsmyndigheden har ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved NF's vurdering af, at man via underprojektet vedrørende metoder og analytiske redskaber til udformning og forvaltning af integrerede transport og logistikkæder fik en ny eller bedre forståelse af de videnskabelige og ingeniørmæssige love, der finder anvendelse i en industrisektor, hvilket udgør industriel forskning i den betydning, der blev anvendt i retningslinjerne af 1994 for støtte til forskning og udvikling.

I egenskab af industriel forskning ydede NF en støtte til projekt 40049 svarende til 43,8 % af projektudgifterne. Intensiteten ligger under den maksimale støtteintensitet, der er tilladt i henhold til retningslinjerne: »at der til industriel grundforskning som hovedregel maksimalt bør kunne ydes støtte til 50 % af projektets eller programmets samlede omkostninger«.

For at beregne støtteintensiteten af støtte til forsknings og udviklingsaktiviteter, blev det i afsnit 14.5.1 i retningslinjerne af 1994 fastsat, at følgende udgør støtteberettigede omkostninger:

»—	personaleudgifter (forskere, teknikere og hjælpepersonale), beregnet som summen af det samlede beløb, der kræves for at gennemføre projektet

—	andre driftsomkostninger beregnet på samme vis (materialer, forsyninger osv.)

—	instrumenter og udstyr, jord og bygninger

—	rådgivning og tilsvarende tjenesteydelser, herunder ekstern forskning, knowhow, patenter osv.

—	yderligere generalomkostninger, der er en direkte følge af det F&U-projekt eller program, støtten ydes til.«

I henhold til oplysningerne fra de norske myndigheder var de projektomkostninger, der blev taget hensyn til ved beslutningen om tildeling af støtte, omfattet af definitionen af støtteberettigede omkostninger, der er fastsat i retningslinjerne af 1994. I afsnit 3 i »Retningslinjer for Norges Forskningsråds behandling av brukerstyrte og næringsrettede prosjekter« henvises der til omkostninger, som NF kan betragte som støtteberettigede, når det vurderer, om der skal ydes forsknings- og udviklingsstøtte til et projekt. De omfattede personaleomkostninger (løn og sociale omkostninger til forsknings- og udviklingspersonale, dvs. forskere, teknikere og assistenter i forbindelse med projektet, som er nødvendige for at gennemføre det), køb af forsknings- og udviklingsydelser (konsulentbistand og tilsvarende ydelser), driftsudgifter (herunder materialeudgifter og andre driftsudgifter, der er direkte knyttet til projektet og nødvendige for at gennemføre det) samt udstyr og instrumenter, hvis de kun anvendes til forskning og udvikling. Tilsynsmyndigheden finder således, at beskrivelsen af de støtteberettigede udgifter er i overensstemmelse med definitionen i retningslinjerne af 1994.

Projektet blev udelukkende gennemført af forskningsinstituttet Marintek uden yderligere deltagelse af eller samarbejde med private virksomheder på dette trin af forsknings- og udviklingsaktiviteten.

Som allerede nævnt i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure var der i henhold til retningslinjerne af 1994 for støtte til forskning og udvikling og bestemmelserne i støtteordningen industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer ikke pligt til skriftligt at videreformidle resultaterne af forskningen. Selv om klagerens påstand om, at resultaterne af forskningen ikke var blevet videreformidlet, og at forskningsinstituttet Marintek har fået ejendomsrettighederne til at sælge programmet, var korrekt, ville det således ikke være i strid med bestemmelser i retningslinjerne for støtte til forskning og udvikling på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

Af disse årsager finder Tilsynsmyndigheden, at bevillingen af støtte til projekt 40040 falder inden for ordningen for støtte til industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer som ændret på grundlag af kapitel 14 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer af 1994 for statsstøtte til forskning og udvikling. Den ydede støtte er derfor i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

1.3.2.   Projekter i forbindelse med den videre anvendelse af softwareprogrammet Turborouter

1.3.2.1.   Tilsynsmyndighedens tvivl, der kom til udtryk i beslutning nr. 60/06/KOL

I 2000 gav NF tilladelse til, at der blev ydet støtte til tre forsknings- og udviklingsprogrammer, der vedrørte brugen og den videre udvikling af softwareprogrammet Turborouter. Projekt 138811 »AlgOpt«, projekt 144265 »Shiplog II« og projekt 144214 »Samling af optimeringsrutiner for tidsplanlægning inden for skibsfart«.

I beslutning nr. 60/06/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure udtrykte Tilsynsmyndigheden tvivl for så vidt angår klassificeringen af forsknings- og udviklingsprojekter som prækompetitiv forskning og klassificering af forskellige dele af hvert projekt inden for hver forskningskategori. Tilsynsmyndigheden stillede desuden spørgsmålstegn ved, om støtteintensiteterne var blevet overholdt, og om finansieringen af projekter var sket i overensstemmelse med bestemmelserne i retningslinjerne af 1994 for støtte til forskning og udvikling og i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c). Tilsynsmyndigheden nærede tvivl om, hvorvidt de private deltageres finansielle bidrag, der for det meste var blevet udbetalt i naturalier, virkelig svarede til arbejdstimer i forbindelse med udviklingen af forsknings- og udviklingsprojekter, eller om de tværtimod dækkede over de pågældende virksomheders driftsomkostninger.

1.3.2.2.   Bestemmelser i retningslinjerne for støtte til forskning og udvikling, der finder anvendelse

NF klassificerede alle tre projekter som prækompetitive udviklingsaktiviteter. I punkt 14.1(2) i retningslinjerne af 1994 for statsstøtte til forskning og udvikling sondres der mellem tre forskningskategorier, nemlig grundforskning, industriel grundforskning og anvendt forskning og udvikling. Anvendt forskning og udvikling svarede til begrebet prækompetitiv forskning, der blev anvendt fra vedtagelsen af retningslinjerne af 1996 for statsstøtte til forskning og udvikling. I denne bestemmelse fastsættes det, at anvendt forskning »defineres som det grundlæggende teoretiske eller eksperimentelle arbejde, der udføres med det formål at opnå ny eller bedre viden om de videnskabelige og tekniske sammenhænge, således som disse gør sig gældende inden for en erhvervsgren eller for en bestemt virksomheds aktiviteter. Dette stadium kan normalt siges at afsluttes på det tidspunkt, hvor den første prototype er udviklet«. Udvikling anses for at omfatte »arbejde, der udføres på basis af resultaterne af den anvendte forskning, og som tager sigte på at udvikle nye eller stærkt forbedrede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, og dette stadium strækker sig indtil den industrielle anvendelse og kommercielle udnyttelse, som ikke er omfattet heraf«.

I afsnit 14.4 i retningslinjerne af 1994 fastsættes de tilladte støtteintensiteter: »Spørgsmålet om, hvilken støtteintensitet der kan accepteres, vil blive afgjort af EFTA-Tilsynsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde. I sin vurdering vil EFTA Tilsynsmyndigheden tage hensyn til projektets eller programmets art, de tekniske og finansielle risici, det er forbundet med, generelle politiske overvejelser i relation til den europæiske industris konkurrenceevne samt risikoen for konkurrencefordrejninger og påvirkning af samhandelen mellem EØS-aftalens kontraherende parter. Ud fra en generel vurdering af disse risici skønner EFTA Tilsynsmyndigheden, at der bør kunne ydes større støtte til industriel grundforskning end til anvendt forskning og udvikling, der ligger tættere op ad den kommercielle udnyttelse af F&U-resultater, og hvor støtte derfor i højere grad ville kunne føre til konkurrencefordrejninger«. Under hensyntagen til disse faktorer fastsættes det i retningslinjerne af 1994 for støtte til forskning og udvikling, at der maksimalt bør kunne ydes støtte til 50 % af projektets samlede omkostninger, og at jo tættere op ad det kommercielle stadium den pågældende aktivitet er placeret, desto lavere bør støtteintensiteten være. Det er først i retningslinjerne af 1996 for støtte til forskning og udvikling, at den tilladte maksimale støtteintensitet for prækompetitive udviklingsaktiviteter fastsættes til 25 % af de støtteberettigede omkostninger.

1.3.2.3.   Vurdering af, om den ydede støtte er i overensstemmelse med retningslinjerne for støtte til forskning og udvikling, og om støtten er blevet misbrugt

a)   Klassificering som en prækompetitiv udviklingsaktivitet

Som nævnt ovenfor og nærmere forklaret i beslutning nr. 60/06/KOL nærede Tilsynsmyndigheden tvivl for så vidt angår klassificeringen af projekt 138811 »AlgOpt«, projekt 144265 »Shiplog II« og projekt 144214 »Samling af optimeringsrutiner for tidsplanlægning inden for skibsfart« som prækompetitive udviklingsaktiviteter.

Tilsynsmyndigheden udtrykte i sin beslutning nr. 60/06/KOL tvivl for så vidt angår forskellen mellem den prækompetitive fase af et projekt og det endelige kommercielle produkt i forbindelse med denne type it-projekter. De norske myndigheder har ikke præciseret, hvori denne forskel skulle bestå. De har imidlertid understreget, at klassificeringen af projekterne var sket på grundlag af en omhyggelig vurdering og evaluering af projekterne i henhold til NF's procedurer og retningslinjer for projektevaluering. I henhold til de fremsendte oplysninger omfattede disse retningslinjer bestemmelserne i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for støtte til forskning og udvikling.

NF forklarede, at der findes en intern ordning for kvalitetssikring af NF's aktiviteter kaldet DOKSY. DOKSY omfatter en bred og omfattende dokumentation i form af retningslinjer, procedurer og praksisser, der følges i NF. Et af dokumenterne er retningslinjer for beregning af støtteintensiteten i forbindelse med de udvalgte projekter. Dette interne dokument, DOKSY 5-6-1-4-IE med titlen »Støtteandel etter EØS-bestemmelser« svarer til Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling. De i dokumentet anvendte definitioner og tilsvarende støtteintensiteter er i overensstemmelse med definitionen af de forskellige forsknings- og udviklingsstadier i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling. Vurderingen og klassificeringen af alle projekter, der modtager støtte fra NF, sker på grundlag af DOKSY-retningslinjerne.

Efter 1999 er alle projekter ud over evalueringen i medfør af DOKSY 5-6-1-4-IE blevet evalueret ved brug af det computerbaserede system »Provis«, der beskrives i DOKSY nr. 5-6-1-2-EE »Projektvurdering i Provis«. I henhold til bestemmelserne i Provis evalueres hvert projekt efter elleve forskellige aspekter (20). I forbindelse med hvert aspekt er det i Provis fastsat, at der skal anvendes adskillige kriterier eller karakteristika for at beskrive, i hvilket omfang projektet er i overensstemmelse med aspekterne. Et af de vigtigste aspekter i forbindelse med klassificeringen i forskningskategorier er forskningens indhold.

I beskrivelsen i vejledningen vedrørende evalueringen af forskningsindholdet i forbindelse med et projekt understreges det i DOKSY nr. 5-6-1-2-IE, at forskningens indhold viser, i hvor høj grad projektet er med til at skabe ny viden. I henhold til oplysningerne fra NF er dette kriterium direkte knyttet til beskrivelsen i retningslinjerne for støtte til forskning og udvikling, hvor kravet er, at aktiviteten skal gennemføres »med henblik på erhvervelse af ny viden«.

NF har meddelt Tilsynsmyndigheden, at evalueringen af projekterne omhyggeligt blev gennemført i overensstemmelse med NF's procedurer og retningslinjer for projektevalueringer, mere specifikt på grundlag af de krav, der er fastsat i de interne dokumenter DOKSY og Provis, i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte til forskning og udvikling.

På grundlag af grundlag af de oplysninger, der blev fremlagt før og under den formelle undersøgelsesprocedure, har Tilsynsmyndigheden ikke kunnet konkludere, at der har været tale om dårlig forvaltning eller forkert evaluering af projekterne. Af mangel på afgørende beviser og i lyset af de ovenfor beskrevne rutiner og NF's professionelle personales kvalifikationer er der ifølge Tilsynsmyndigheden ikke grundlag for at konkludere, at de har foretaget en forkert vurdering af projekterne som prækompetitiv forskning.

b)   De støttemodtagende virksomheders deltagelse og støtteintensiteter

De norske myndigheder har præciseret tallene vedrørende finansieringen af projekterne som nævnt ovenfor under afsnit 4.1.2 i denne beslutning.

Tilsynsmyndigheden udtrykte i sin beslutning nr. 60/06/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure tvivl for så vidt angår de i forskningsprojektet involverede virksomheders deltagelse. Efter dens mening forekommer det rimeligt at formode, at det meste af arbejdet blev udført af forskningsinstituttets eget personale, hvilket principielt indebærer, at deltagelsen af personalet i de deltagende rederier i egenskab af slutbrugere af softwaren sandsynligvis vedrørte indkredsning af brugernes behov og/eller i nogen grad afprøvning af softwaren. Tilsynsmyndigheden stillede derfor spørgsmålstegn ved, om tallene for de samlede projektudgifter var blevet pustet op for tilsyneladende at få flere offentlige midler.

De norske myndigheder fremlagde kopier af de regnskabsrapporter for Tilsynsmyndigheden, som de deltagende virksomheder skulle forelægge NF tre gange om året, og som indeholdt nærmere detaljer om projektomkostningerne, herunder en kontrol af de involverede personer, antallet af arbejdstimer pr. person og udgifterne pr. time til projektet. I henhold til de norske myndigheders forklaringer er disse rapporter underskrevet af den projektansvarlige person og kontrolleret og påtegnet af en statsautoriseret revisor ved årets udgang. Tilsynsmyndigheden har ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved, om disse rapporter, på grundlag af hvilke de støttemodtagende virksomheder fik ydet støtte til forskning og udvikling, er korrekte eller ej.

Selv om det generelt kan anføres, at det ville have været ønskeligt, at der var indført en vis kontrol under udviklingen af forskningsprojekterne for at kontrollere, at regnskabsrapporterne var præcise, finder Tilsynsmyndigheden, at NF har anvendt bestemmelserne i retningslinjerne af 1994 for statsstøtte til forskning og udvikling, i henhold til hvilke der ikke kræves yderligere kontrol, korrekt.

1.4.   Konklusion

På grundlag af den foregående vurdering finder Tilsynsmyndigheden, at ydelsen af støtte til ovennævnte forsknings- og udviklingsprojekter skete i overensstemmelse med bestemmelserne i den eksisterende støtteordning industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer, der var i overensstemmelse med de retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling, der fandt anvendelse. Tilsynsmyndigheden kunne under den formelle undersøgelsesprocedure ikke fastslå, at modtagerne af forsknings- og udviklingsstøtte til projekt 40049 »Strategiske aktiviteter inden for søtransport og -logistik«, projekt 138811 »AlgOpt«, projekt 144265 »Shiplog II« og projekt 144214 »Samling af optimeringsrutiner for tidsplanlægning inden for skibsfart« anvendte støtten i strid med ordningen eller EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

Da projekterne modtog statsstøtte inden for rammerne af støtteordningen industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer og ikke individuel støtte, var det ikke nødvendigt at vurdere, om støtten ville være forenelig, hvis den var blevet ydet uden for ordningen —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EFTA-Tilsynsmyndigheden har besluttet at afslutte den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 1, stk. 2, i del I i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen for så vidt angår støtte til forskning og udvikling ydet af Norsk Forskningsråd i forbindelse med udviklingen af softwareprogrammet Turborouter, fordi den blev ydet i overensstemmelse med den eksisterende støtteordning industrielle forsknings- og udviklingsprogrammer, der er i overensstemmelse med artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen og retningslinjerne for statsstøtte til forskning og udvikling.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Norge.

Artikel 3

Kun den engelske udgave er autentisk.

---

(1)  I det følgende benævnt »Tilsynsmyndigheden«.

(2)  I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(3)  I det følgende benævnt »aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«.

(4)  I det følgende benævnt »protokol nr. 3«.

(5)  Proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte, Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, vedtaget og udstedt af EFTA-Tilsynsmyndigheden den 19.1.1994, offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, EØS-tillæg nr. 32 af 3.9.1994. I det følgende benævnt »retningslinjerne«.

(6)  Offentliggjort i EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37, og EØS-tillæg nr. 26 af 25.5.2006, s. 1.

(7)  EUT C 258 af 26.10.2006, s. 42.

(8)  For mere detaljerede oplysninger om de forskellige brevudvekslinger mellem Tilsynsmyndigheden og de norske myndigheder henvises til Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 60/06/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, offentliggjort i EUT C 258 af 26.10.2006, s. 42, og EØS-tillæg nr. 53 af 26.10.2006, s. 15.

(9)  Se fodnote 7.

(10)  Se fodnote 7.

(11)  Følgende oplysninger findes i brochuren »TurboRouter Vessel schedule optimizing software«, der kan ses på Marinteks websted: http://www.marintek.no

(12)  Information obtained from Marintek’s website:

http://www.marintek.no

(13)  Oplysninger taget fra Marinteks websted: http://www.marintek.no

(14)  EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 217/94/KOL af 1.12.1994. De ordninger, der var omfattet af beslutningen var: industrielle forsknings og udviklingskontrakter (sag 93-147) og offentlige forsknings og udviklingskontrakter (sag 93-182), hvortil NF ydede støtte, og industrielle forsknings og udviklingsprojekter (sag 93-181) og industrielle forsknings og udviklingsprogrammer (sag 93-183), hvortil NF ydede støtte.

(15)  Se afsnit II.1 i beslutning nr. 60/06/KOL, side 11 ff.

(16)  Se http://www.iot.ntnu.no/optimar/

(17)  Navnlig i deres brev af 31. januar 2005, s. 4.

(18)  For yderligere detaljer henvises til beslutning nr. 60/06/KOL, afsnit II.1, s. 11.

(19)  I januar 1994 vedtog Tilsynsmyndigheden beslutning nr. 4/94/KOL om vedtagelse og udstedelse af proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol nr. 3). Kapitel 14 heri vedrører støtte til forskning og udvikling, hvilket hovedsageligt svarede til Fællesskabsrammerne for statsstøtte til forskning og udvikling. Beslutningen blev offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, s. 1-84, og EØS tillæg nr. 32 af 3.9.1994, s. 1.

(20)  I retningslinjerne for projektevaluering i Provis tages der hensyn til flere aspekter: i) projektets generelle kvalitet, ii) en evaluering af projektet på grundlag af væsentlige kriterier såsom innovationsniveau, forskningsniveau og indhold, internationale retningslinjer, kommerciel værdi, socioøkonomiske virkninger, risiko, iii) virkningerne af støtten, iv) relevans for programmet og kompetenceområdet samt v) støtteberettigelse.

---