Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E003326

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3326/03 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Kommissærernes lønninger.

EUT C 78E af 27.3.2004, pp. 521–522 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

27.3.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 78/521


(2004/C 78 E/0542)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3326/03

af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen

(12. november 2003)

Om:   Kommissærernes lønninger

Vil Kommissionen i forlængelse af svaret på spørgsmål E-2235/99 (1) fremlægge en ajourført oversigt over de tal, der dengang blev anmodet om, indeholdende de nyeste tilgængelige tal?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Neil Kinnock

(15. januar 2004)

I forlængelse af tidligere svar på skriftlige forespørgsler kan følgende oplyses:

Den månedlige grundløn, som kommissærerne, formanden og næstformanden er berettiget til (tolv gange om året), er på 17 341 EUR (beregnet som 112,5 % af grundlønnen for en tjenestemand i lønklasse A1, løntrin 6) for kommissærernes vedkommende, 19 268 EUR (beregnet som 125 % af grundlønnen for en tjenestemand i lønklasse A1, løntrin 6) for næstformændenes vedkommende, og 21 272 EUR (beregnet som 138 % af grundlønnen for en tjenestemand i lønklasse A1, løntrin 6) for formandens vedkommende. Disse beløb er selvfølgelig underlagt skatter og fradrag, som skal betales af tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

De månedlige familietillæg, som kommissærerne, formanden og næstformændene er berettiget til — hvis de opfylder betingelserne herfor — består af et husstandstillæg på 5 % af grundlønnen (hvis den pågældende har forsørgerpligt over for en ægtefælle), et børnetillæg på 237,38 EUR pr. barn, som den pågældende har forsørgerpligt overfor, og uddannelsestillæg, som varierer alt efter barnets alder og uddannelsestrin (36 %, 50 % eller 100 % af 212,14 EUR for henholdsvis folkeskoleuddannelse, gymnasieuddannelse og universitetsuddannelse).

Der udbetales et boligtilskud på samme grundlag som for udsendte tjenestemænd svarende til 15 % af grundlønnen for kommissærer, der ikke er belgiske statsborgere.

Der udbetales et månedligt repræsentationstillæg, som på nuværende tidspunkt udgør 607,71 EUR for kommissærer, 911,38 EUR for næstformænd og 1 418,07 EUR for formanden. Repræsentationsudgifter refunderes mod forelæggelse af regning og begrundelse og er underlagt et fastsat maksimum hver måned. Refusionen er årligt begrænset til 11 489 EUR om året for de fleste kommissionsmedlemmer. For næstformændene og medlemmer, der står for forbindelserne med tredjelande, er loftet på 17 234 EUR og for formanden på 28 723 EUR.

Når et medlem af Kommissionen tiltræder sit embede (medmindre han eller hun er belgisk statsborger), er vedkommende berettiget til et tilskud, der dækker hans eller hendes bosættelsesudgifter, svarende til to måneders bruttogrundløn (dvs. for øjeblikket 34 682 EUR for en kommissær), refusion af rejseudgifterne for ham selv eller hende selv og for familie, som han eller hun har forsørgerpligt over for, og refusion af udgifterne til flytning af personligt bohave (inklusive forsikring).

Lignende ordninger eksisterer i henhold til de relevante retsforskrifter for Domstolens og Revisionsrettens formænd og medlemmer.


(1)  EFT C 280 E af 3.10.2000, s. 19.


Top