—

Afgørelse truffet generaldirektøren [fortroligt] (1) den 27. februar 2020, hvorved sagsøgeren blev pålagt en sanktion i form af en irettesættelse, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 12. juni 2019 om gennemførelse af administrative undersøgelser og disciplinærsager (herefter »de almindelige gennemførelsesbestemmelser«), for så vidt som Kommissionens Undersøgelses- og Disciplinærkontor ([Investigation and Disciplinary Office of the Commission], herefter »IDOC«) inden undersøgelsen blev indledt hverken havde efterprøvet oplysninger og bilag dertil, der tydede på, at der forelå en tilsidesættelse, eller udarbejdet en note herom til ansættelsesmyndigheden.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1, og artikel 7, stk. 4, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, for så vidt som IDOC sendte sikkerhedspersonalets fortrolige rapport til generaldirektøren [fortroligt] med henblik på afhøringen af sagsøgeren eller fortsatte undersøgelsen uden at have fastslået, om procedurereglerne var blevet tilsidesat, hvilket udgjorde en tilsidesættelse af mandatet, selv om generaldirektøren havde kendskab til rapporten. Sagsøgeren gør gældende, at det fremgår af sagens akter, at generaldirektøren for [fortroligt] havde kendskab til rapporten vedrørende episoden, der lå til grund for undersøgelsen, og til disciplinærsagen, selv om denne rapport var fortrolig, og det ved hjælp af forundersøgelsen bl.a. skulle have været undersøgt, om hendes erklæringer var i overensstemmelse med denne rapport, som i øvrigt indeholdt oplysninger, som indikerede, at hun havde været impliceret i episoden, havde anmodet om en rapport fra sikkerhedspersonalet, og havde meddelt, at hun ville meddele de overordnede dette.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, for så vidt som sagen ikke blev gennemført inden for en rimelig frist. Sagsøgeren gør gældende, at der var uberettigede afbrydelser af sagen mellem indledningen af undersøgelsen og forundersøgelsen, derefter mellem denne undersøgelse og afhøringen af vidnerne og endelig mellem disse afhøringer af vidnerne og afhøringen af sagsøgeren, som havde til følge, at vidnerne havde glemt væsentlige oplysninger eller under alle omstændigheder ikke nævnte dem. Sagsøgeren er af den opfattelse, at disse mangler tilsidesatte hans ret til forsvar og påvirkede myndighedens skønsbeføjelse.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1 og 2, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, for så vidt som IDOC ikke har efterprøvet en række faktiske omstændigheder, der er anført til forsvar.

5.

Femte anbringende om en tilsidesættelse af artikel 28, litra b), i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, for så vidt som disciplinærrapporten ikke blev udarbejdet af ansættelsesmyndigheden, og sagsøgerens formodede tilsidesættelser ikke er angivet deri. Sagsøgeren gør gældende, at i modsætning til, hvad der fremgår af afgørelsen af 5. december 2018 om indledning af en disciplinærsag, angives de faktiske omstændigheder, som sagsøgeren kritiseres for, ikke i den disciplinærrapport af 6. december 2018, som IDOC udarbejdede, selv om IDOC ikke havde mandat hertil, hvilket førte til, at afgørelsen om sanktioner indeholder klagepunkter, der er forskellige fra dem, der er angivet i den endelige undersøgelsesrapport.

6.

Sjette anbringende om en tilsidesættelse af artikel 28, litra a), og artikel 3 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser for så vidt som ikke alle formildende eller ansvarsfritagende omstændigheder er anført i disciplinærrapporten. Sagsøgeren gør gældende, at IDOC på grund af åbenbare vurderingsfejl i sin undersøgelsesrapport ikke har anført bestemte ansvarsfritagende eller formildende grunde, som uskyldsformodningen forpligtede IDOC til at undersøge, og som det måtte lægges til grund var godtgjort, så længe de ikke var blevet tilbagevist, således at sagsøgeren ikke kunne stilles til ansvar.

7.

Syvende anbringende om en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, første led i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af vedtægtens artikel 11 i bilag IX, af artikel 29 og 30 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser og af retten til forsvar, for så vidt som det klagepunkt, der foreholdes sagsøgeren, ikke blev angivet klart ved sagens indledning, og sagsøgeren derfor ikke har været i stand til at forsvare sig behørigt.

8.

Ottende anbringende om retlige fejl og faktiske fejl eller vurderingsfejl, der fulgte deraf.

9.

Niende anbringende om, at det ikke er godtgjort, at sagsøgeren ved den episode, som lå til grund for undersøgelsen og disciplinærsagen, brugte et upassende sprog.