EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0669

Sag T-669/15: Sag anlagt den 9. oktober 2015 — Lysoform Dr. Hans Rosemann m.fl. mod ECHA

EUT C 48 af 8.2.2016, p. 80–81 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/80


Sag anlagt den 9. oktober 2015 — Lysoform Dr. Hans Rosemann m.fl. mod ECHA

(Sag T-669/15)

(2016/C 048/88)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Lysoform Dr. Hans Rosemann GmbH (Berlin, Tyskland), Ecolab Deutschland GmbH (Monheim, Tyskland), Schülke & Mayr GmbH (Norderstedt, Tyskland), Diversey Europe Operations BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne K. Van Maldegem og M. Grunchard og Solicitor, P. Sellar)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgernes påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.

Afgørelsen truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), om at optage virksomheden BASF på listen over aktive stoffer og leverandører i henhold til artikel 95, forordning (EU) nr. 528/2012 (1), annulleres.

ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har gjort gældende, at ECHA ved at tillade, at en virksomhed opføres på listen i henhold til artikel 95 i forordning (EU) nr. 528/2012 med hensyn til et bestemt stof, har foretaget en fejlagtig retsanvendelse. Sagsøgerne har anført følgende tre anbringender til støtte herfor:

1.

Første anbringende: ECHA har anvendt reglerne vedrørende kravet om, at virksomheden skal fremlægge et fuldstændigt dossier i henhold til artikel 95, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012, forkert.

2.

Andet anbringende: ECHA har behandlet virksomheder, der befandt sig i samme situation, forskelligt.

3.

Tredje anbringende: ECHA har i strid med kravene i forordning (EU) nr. 528/2012 undladt at sikre, at der er lige vilkår for de virksomheder, der har deltaget i vurderingsprogrammet for et bestemt stof, og de virksomheder, der har været gratister (free-riders).


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22.5.2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167, s. 1).


Top