EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0590

Sag T-590/15: Sag anlagt den 12. oktober 2015 — Onix Asigurări mod EIOPA

EUT C 414 af 14.12.2015, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 414/34


Sag anlagt den 12. oktober 2015 — Onix Asigurări mod EIOPA

(Sag T-590/15)

(2015/C 414/45)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Onix Asigurări SA (Bukarest, Rumænien) (ved advokat M. Vladu)

Sagsøgt: Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at sagsøgte har undladt at handle med henblik på at vedtage en afgørelse vedrørende Istituto per la vigilanza sulle assicurazionis (forsikringstilsynsmyndigheden) urigtige anvendelse af artikel 40, stk. 6, i Rådets direktiv 92/49/EØF.

Subsidiært annulleres klageudvalgets afgørelse af 3. august 2015 af klagesag BOA 2015 001 og formandens afgørelse EIOPA-14-267 af 6. juni 2014, bekræftet ved indstilling EIOPA-14-653 af 24. november 2014.

Det fastslås, at sagsøgte er ansvarlig for det tab, som sagsøgeren har lidt henholdsvis som følge af sagsøgtes manglende vedtagelse af en afgørelse, i overensstemmelse med det under første led anførte og som følge af vedtagelsen af afgørelserne omtalt under andet led.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010:

Sagsøgte har ikke vedtaget en lovlig afgørelse vedrørende grundlaget og muligheden for at iværksætte en undersøgelse.

Formandens afgørelse EIOPA-14-267 af 6. juni 2014 blev udstedt, uden at de i denne forordnings artikel 39, stk. 1, 2 og 3, fastsatte betingelser var opfyldt.

Begrundelsen for formandens afgørelse EIOPA-14-267 af 6. juni 2014 henviser ikke til forhold vedrørende muligheden for at iværksætte en undersøgelse, idet den i virkeligheden indeholder overvejelser om de procesmidler, som sagsøgeren har til rådighed i forhold til den nationale italienske myndigheds afgørelse.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af en grundlæggende processuel betingelse vedrørende klageudvalgets afgørelse af 3. august 2015 af klagesagen, BOA 2015 001, og vedrørende ormandens afgørelse EIOPA-14-267 af 6. juni 2014.

Kommissionens afgørelse af klagesagen blev vedtaget, uden at det blev undersøgt, om formandens afgørelse EIOPA-14-267 af 6. juni 2014 var lovlig og velbegrundet. Klageudvalget traf afgørelse uden at foretage en fuldstændig undersøgelse af genstanden for de argumenter, der var fremført med henblik på at afgøre sagen.

Formandens afgørelse EIOPA-14-267 af 6. juni 2014 blev udstedt, uden at de i forordningens artikel 39, stk. 1, 2 og 3, fastsatte betingelser var opfyldt, og den var så meget desto mindre begrundet vedrørende de grundlæggende forhold, der var udledt med henblik på analysen.

3.

Tredje anbringende om, at der foreligger et økonomisk tab og en skade på sagsøgerens omdømme (lavere omsætning og overskud, negativ påvirkning af omdømmet), som sagsøgte har forårsaget direkte og forsætligt ved henholdsvis den manglende vedtagelse af en afgørelse og vedtagelse af afgørelser, der er behæftet med de ovennævnte ugyldigheder.


Top