Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015FB0024

    Sag F-24/15: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 17. december 2015 — Di Marzio mod Rådet (Personalesag — kontraktansat — ansættelsesgruppe I — ændring af kontrakten til en kontrakt som tidsubegrænset midlertidigt ansat i lønklasse AST 3, AST 4 eller AST 5 eller til en kontrakt som tidsubegrænset kontraktansat i ansættelsesgruppe III — artikel 2, 3a, 3b, 80 og 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte — begrundelsespligt — åbenbart urigtigt skøn — princippet om god forvaltningsskik — omsorgspligt — søgsmål, der er åbenbart ugrundet — procesreglementets artikel 81)

    EUT C 48 af 8.2.2016, p. 100–101 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.2.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 48/100


    Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 17. december 2015 — Di Marzio mod Rådet

    (Sag F-24/15) (1)

    ((Personalesag - kontraktansat - ansættelsesgruppe I - ændring af kontrakten til en kontrakt som tidsubegrænset midlertidigt ansat i lønklasse AST 3, AST 4 eller AST 5 eller til en kontrakt som tidsubegrænset kontraktansat i ansættelsesgruppe III - artikel 2, 3a, 3b, 80 og 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn - princippet om god forvaltningsskik - omsorgspligt - søgsmål, der er åbenbart ugrundet - procesreglementets artikel 81))

    (2016/C 048/116)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Antony Di Marzio (Limelette, Belgien) (ved advokat M. Velardo)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og M. Veiga, som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning om, at hans kontrakt som kontraktansat i ansættelsesgruppe I ændres til en kontrakt som midlertidigt ansat eller subsidiært til en kontrakt som kontraktansat i ansættelsesgruppe III, samt en påstand om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt

    Konklusion

    1)

    Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

    2)

    Antony Di Marzio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.


    (1)  EUT C 127 af 20.4.2015, s. 43.


    Top