This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CN0136
Case C-136/15 P: Appeal brought on 20 March 2015 by Mohammad Makhlouf against the judgment of the General Court (Seventh Chamber) delivered on 21 January 2015 in Case T-509/11 Makhlouf v Council
Sag C-136/15 P: Appel iværksat den 20. marts 2015 af Mohammad Makhlouf til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 21. januar 2015 i sag T-509/11, Mohammad Makhlouf mod Rådet
Sag C-136/15 P: Appel iværksat den 20. marts 2015 af Mohammad Makhlouf til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 21. januar 2015 i sag T-509/11, Mohammad Makhlouf mod Rådet
EUT C 311 af 21.9.2015, p. 14–15
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
21.9.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 311/14 |
Appel iværksat den 20. marts 2015 af Mohammad Makhlouf til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 21. januar 2015 i sag T-509/11, Mohammad Makhlouf mod Rådet
(Sag C-136/15 P)
(2015/C 311/19)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Mohammad Makhlouf (ved avocat G. Karouni)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den appellerede dom ophæves. |
— |
De af Rådet for Den Europæiske Unions afgørelser og forordninger, der er omfattet af nærværende søgsmål, erklæres for ugyldige, for så vidt som de vedrører appellanten. |
— |
Rådet tilpligtes at betale de med appelsagen og sagens behandling for Retten forbundne omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig et enkelt anbringende om, at Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af reglerne om den forpligtelse, der påhviler Rådet.
Appellanten har særligt gjort gældende, at Retten har støttet sig på Rådets begrundelse, som er utilstrækkelig og ufuldstændig, hvilket forhindrede appellanten i at fastlægge de særlige og konkrete grunde til opførelsen på listen. Som følge heraf har appellanten ikke kunnet sikre et adækvat forsvar, idet appellanten befandt sig i faktisk uvidenhed om de omstændigheder vedrørende undertrykkelse af demonstranter, at have ydet støtte til regimet eller at have draget fordel af regimet, som blev lagt appellanten til last.
Retten har desuden åbenbart fordrejet sin begrundelsespligt ved at forsøge at dække over Rådets passivitet, idet der, fejlagtigt og for første gang i dommen, henvises til den omstændighed, at appellanten »nyder gavn af og støtter regimet«.
Den omstændighed, at det strafbare forhold, som er grundlag for den restriktive foranstaltning, ikke klart og præcist fremgår af Rådets begrundelse, har således væsentligt skadet udøvelsen af appellantens ret til forsvar.