Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0752

    Sag T-752/14: Sag anlagt den 12. november 2014 — Combaro mod Kommissionen

    EUT C 34 af 2.2.2015, p. 39–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    2.2.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 34/39


    Sag anlagt den 12. november 2014 — Combaro mod Kommissionen

    (Sag T-752/14)

    (2015/C 034/46)

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøger: Combaro SA (Lausanne, Schweiz) (ved advokat D. Ehle)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Kommissionens afgørelse af 16. juli 2014 (REM 05/2013), hvorved der blev givet afslag på anmodningen om fritagelse for indførselsafgifter for et beløb på 4 61  415,12 EUR, annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at den told, der er blevet efteropkrævet for indførslen af linnedstof fra Letland i årene 1999-2002, i overensstemmelse med artikel 239 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) skal fritages, idet der foreligger særlige omstændigheder. Sagsøgeren har som særlige omstændigheder anført alvorlig pligtforsømmelse fra de lettiske toldmyndigheder, alvorlig pligtforsømmelse fra Europa-Kommissionen/OLAF og alvorlig lovovertrædelse begået af de tyske toldmyndigheder. Sagsøgeren er af den opfattelse, at disse omstændigheder ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra selskabets side.


    Top