Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0348

    Sag C-348/12 P: Appel iværksat den 16. juli 2012 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 25. april 2012 i sag T-509/10, Manufacturing Support & Procurement Kala Naft mod Rådet

    EUT C 287 af 22.9.2012, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.9.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 287/27


    Appel iværksat den 16. juli 2012 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 25. april 2012 i sag T-509/10, Manufacturing Support & Procurement Kala Naft mod Rådet

    (Sag C-348/12 P)

    2012/C 287/53

    Processprog: fransk

    Parter

    Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

    De andre parter i appelsagen: Manufacturing Support & Procurement Kala Naft Co., Teheran, og Europa-Kommissionen

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Annullation af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 25. april 2012 i sag T-509/10.

    Domstolen træffer endelig afgørelse vedrørende tvisten og det af Kala Naft anlagte søgsmål til prøvelse af de omhandlede retsakter fra Rådet afvises, subsidiært nedlægges påstand om frifindelse.

    Kala Naft tilpligtes at betale Rådets omkostninger i første instans samt i forbindelse med appelsagen.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Rådet er af den opfattelse, at Rettens dom i sagen er behæftet med to retlige fejl, og at denne dom følgelig skal ophæves.

    For det første finder Rådet, at Retten begik en retlig fejl ved ikke at afvise det af selskabet Kala Naft anlagte søgsmål, selv om dette selskab ifølge Rådet udgør en iransk regeringsinstans.

    For det andet finder Rådet, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at en af de grunde, der er påberåbt som begrundelse for at pålægge Kala Naft restriktive foranstaltninger, ikke var tilstrækkelig for at opfylde begrundelsespligten, og at Rådet var forpligtet til at skulle føre bevis for en anden af disse grunde. Rådet har ligeledes anført, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at det element i begrundelsen, om at selskabet Kala Naft sælger udstyr til olie- og gas-sektoren, der kan anvendes til Irans nukleare program, ikke kan anses for »støtte« til nuklear spredning, uden at sætte dette element i forhold til de andre elementer i begrundelsen.


    Top