Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0341

Sag C-341/12 P: Appel iværksat den 17. juli 2012 af Mizuno KK til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. maj 2012 i sag T-101/11 — Mizuno KK mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

EUT C 287 af 22.9.2012, p. 25–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 287/25


Appel iværksat den 17. juli 2012 af Mizuno KK til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. maj 2012 i sag T-101/11 — Mizuno KK mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-341/12 P)

2012/C 287/48

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Mizuno KK (ved Rechtsanwälte T. Wessing, T. Raab og H. Lauf)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen, der blev afsagt af Retten den 8. maj 2012 i sag T-101/11 og afgørelsen, der blev truffet den 15. december 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 821/2010-1, ophæves.

De andre parter i sagen tilpligtes at betale både omkostningerne i forbindelse med appelsagen og omkostningerne i forbindelse med sagen i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er rettet imod Rettens dom af 8. maj 2012 i sag T-101/11, hvori Harmoniseringskontoret blev frifundet i en sag anlagt af appellanten til prøvelse af afgørelse truffet den 15. december 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 821/2010) vedrørende en indsigelsessag mellem Golfino AG og Mizuno KK.

Appellanten støtter i det væsentlige sin appel på følgende anbringender:

 

Rettens konstateringer vedrørende beskyttelsesområdet for og særpræget ved et allerede bestående figurmærke, der består af bogstavet »G« og symbolet »+«, er retligt fejlagtige. Retten er urigtigt gået ud fra, at kombinationen af disse to elementer ikke har nogen betydning.

 

Idet Retten har lagt dette til grund, har den med urette fastslået, at der er risiko for forveksling mellem det eksisterende figurmærke og det af appellanten ansøgte figurmærke, der består af bogstavet »G«, symbolet »+« og et pilesymbol, idet den ved bedømmelsen af tegnenes lighed ikke har orienteret sig efter de to varemærkers helhedsindtryk, men efter deres enkelte bestanddele.

 

I denne forbindelse har Retten urigtigt antaget, at ligheden mellem det i de to figurmærker indeholdte bogstav »G« vejer tungere end deres øvrige og forskellige bestanddele. Ved en rigtig bedømmelse skulle Retten imidlertid ikke have taget udgangspunkt i det isolerede bogstav »G«, men alene i den samlede symbolik.

 

Det er ganske vist rigtigt, at de to omtvistede varemærker består af fonemen/g/, men varemærkernes tyngdepunkt ligger helt klart på deres grafiske og ikke på deres fonetiske udformning. Der kan således ikke ses en risiko for forveksling mellem de to varemærker.


Top