Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0494

    Sag T-494/11: Sag anlagt den 16. september 2011 — Missir Mamachi di Lusingano m.fl. mod Kommissionen

    EUT C 331 af 12.11.2011, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    12.11.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 331/27


    Sag anlagt den 16. september 2011 — Missir Mamachi di Lusingano m.fl. mod Kommissionen

    (Sag T-494/11)

    2011/C 331/53

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøgere: Livio Missir Mamachi di Lusignano (Kerkhove-Avelgem, Belgien), Anne Jeanne Cécile Magdalena Maria Sintobin (Bruxelles, Belgien), Stefano Missir Mamachi di Lusignano (Shangai, Kina), Maria Letizia Missir Mamachi di Lusignano (Bruxelles, Belgien) og (boet efter) Alessandro Missir Mamachi di Lusignano (Rabat, Marokko) (ved advokaterne F. Di Gianni, R. Antonimi og G. Coppo)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgernes påstande

    Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at:

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgerne har lidt som følge af mordet på Alessandro Missir Mamachi di Lusignano og dennes ægtefælle Ariane Lagasse de Locht

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale de renter og morarenter, der er forfaldet i mellemtiden.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Med den første påstand har sagsøgerne nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, der med urette er lidt af sagsøgerne som følge af mordet på Alessandro Missir Mamachi di Lusignano, der på daværende tidspunkt var tjenestemand i Kommissionen, og på dennes ægtefælle Ariane Lagasse de Locht. Sagsøgerne har herved påberåbt sig Unionens ansvar uden for kontraktforhold, idet Kommissionen på ansvarspådragende vis undlod at sikre sig, at den lejlighed, der var stillet til rådighed for den myrdede tjenestemand og dennes hustru, var udstyret med de passende og effektive sikkerhedsforanstaltninger, der var egnet til at garantere deres sikkerhed. Til støtte for deres søgsmål har sagsøgerne henvist til deres påstande i Personalerettens dom af 12. maj 2011, i sag F-50/09.

    Subsidiært gør sagsøgerne, henset til de ekstraordinære omstændigheder i denne sag, gældende, at Kommissionen er ansvarlig for den skade, der er forvoldt ved lovlige handlinger.


    Top