12.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 331/8

—

i) Dommen (1) ophæves for så vidt som de påtalte handlinger efter Rettens opfattelse efter deres karakter begrænser konkurrencen, uden at det kræves, at der føres bevis for de konkurrencebegrænsende virkninger, og ii) beslutningen (2) (i den ændrede affattelse, og for så vidt som den omfatter appellanten) annulleres, idet der i beslutningen ikke føres bevis for, at den praksis, som appellanten holdes ansvarlig for, har konkurrenceretlige virkninger.

—

Subsidiært: i) Dommen ophæves, for så vidt som Kommissionen efter Rettens opfattelse undtagelsesvis kan støtte sig til den anden alternative forudsætning i punkt 53 i Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handelen (3) uden udtrykkeligt at afgrænse markedet i henhold til retningslinjernes punkt 55, og ii) beslutningen (i den ændrede affattelse, og for så vidt som den omfatter appellanten) annulleres, idet Kommissionen i beslutningen ikke i overensstemmelse med de herom gældende bestemmelser har redegjort for, at denne praksis mærkbart har påvirket handelen mellem medlemsstater.

—

Subsidiært: i) Dommen ophæves, for så vidt som Kommissionen efter Rettens opfattelse hverken ved bedømmelsen af overtrædelsens grovhed eller ved de formildende omstændigheder var forpligtet til at tage hensyn til den omstændighed, at appellanten ikke har deltaget i skriftlige prisaftaler og møder, og ii) beslutningen (i den ændrede affattelse, og for så vidt som den omfatter appellanten) annulleres af samme grunde.

—

Subsidiært: i) Dommen ophæves, for så vidt som der deri under påberåbelse af bl.a. en minimumsgrænse på 15 % lægges vægt på en andel på 17 % af de omhandlede omsætninger uden at tage alle 30 relevante omstændigheder i betragtning, og beslutningen (i den ændrede affattelse, og for så vidt som den omfatter appellanten) annulleres af samme grunde.

—

Subsidiært: i) Dommen ophæves, for så vidt som det deri fastslås, at appellantens deltagelse i perioden fra den 31. januar 1992 til den 30. oktober 1993 ikke er forældet, ii) beslutningen (i den ændrede affattelse, og for så vidt som den omfatter appellanten) annulleres, for så vidt som appellanten deri pålægges en bøde, der er beregnet på grundlag af deltagelsen mellem den 31. januar 1992 og den 30. oktober 1993, og iii) bøden nedsættes i overensstemmelse hermed.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes i henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, at betale sagens omkostninger.

—

ved bedømmelsen af, om den omhandlede praksis har påvirket handelen mellem medlemsstater mærkbart, har tilsidesat princippet om, at Kommissionen skal følge sine egne retningslinjer

—

i forbindelse med fastsættelsen af bøden tilsidesatte princippet om, at ansvaret har individuel karakter, samt princippet om, at Kommissionen skal følge sine egne retningslinjer i forbindelse med bedømmelsen af, om der forelå formildende omstændigheder

—

ved fastsættelsen af bødens grundbeløb tilsidesatte princippet om, at ansvaret har individuel karakter, samt princippet om, at Kommissionen skal følge sine egne retningslinjer. Det anføres i første del, at Retten med urette har bestemt, at Kommissionen kan påberåbe sig punkt 23 i retningslinjerne for bødeberegning (4). I anden del anføres det, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har lagt til grund, at der foreligger en minimumssats på 15 % af omsætningen, som principielt er den laveste udgangsværdi for bøder for alvorlige konkurrencebegrænsninger. Med den tredje del er det gjort gældende, at Retten retligt urigtigt har anslået, at 17 % svarer til, eller svarer næsten til, 15 % og heraf konkluderet, at det er ufornødent at tage alle omstændigheder i betragtning

—

har tilsidesat artikel 25 i forordning nr. 1/2003 (5), idet den har bestemt, at Gosselin Group NV’s deltagelse i den omhandlede praksis i perioden fra den 31. november 1992 til den 30. oktober 1993 ikke er forældet.