Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TN0061

Sag T-61/10: Sag anlagt den 8. februar 2010 — Victoria Sánchez mod Parlamentet og Kommissionen

EUT C 100 af 17.4.2010, p. 58–59 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 100/58


Sag anlagt den 8. februar 2010 — Victoria Sánchez mod Parlamentet og Kommissionen

(Sag T-61/10)

2010/C 100/86

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Fernando Marcelino Victoria Sánchez (Sevilla, Spanien) (ved abogado N. Domínguez Varela)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at Europa-Parlamentet og Kommissionens passivitet ved besvarelsen af det andragende, der blev indgivet ved skrivelser af 6. oktober 2009, er i strid med fællesskabsretten, og de sagsøgte tilpligtes at berigtige dette forhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren indgav den 28. august 2008 et andragende til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender vedrørende et formodet korruptionsnetværk i Spanien på området for social sikring og offentlig sundhed. Den 3. maj 2009 meddelte formanden for dette udvalg, at hans andragende var blevet stiltiende afvist.

Den 6. december 2009 sendte sagsøgeren en opfordring til at handle som omhandlet i 265 TEUF til Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. I denne skrivelse anmodede han om:

at Europa-Parlamentet annullerede formanden for Udvalget for Andragenders afgørelse af 3. maj 2009, og at der blev indledt en undersøgelse af, under hvilke nærmere omstændigheder denne afgørelse var blevet truffet

at Europa-Kommissionen indledte en undersøgelse af retsplejen i Spanien.

Da sagsøgeren ikke fik svar inden for den fastsatte frist, besluttede han at anlægge dette passivitetssøgsmål.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af hans grundlæggende rettigheder til at indgive andragender, af princippet om, at alle borgere er lige for loven og af forbuddet mod forskelsbehandling. Desuden har sagsøgeren bestridt, at betingelserne for, at det fastslås, at de sagsøgte institutioner retsstridigt har undladt at træffe afgørelse, er opfyldt i denne sag.


Top