EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.3.2022

COM(2022) 138 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Forsyningssikkerhed og overkommelige energipriser:








Løsningsmodeller for øjeblikkelige foranstaltninger og forberedelser til næste vinter

INDLEDNING

I løbet af de seneste 12 måneder er detailpriserne på naturgas og elektricitet steget med henholdsvis 65 % og 30 %. Ruslands invasion af Ukraine tilspidser denne i forvejen vanskelige situation med forsyningsproblemer og har forværret prisvolatiliteten. Høje energipriser forstærker inflationen, skader Europas økonomi og påvirker genopretningen efter covid-19-krisen.

Som led i reaktionen på denne ekstraordinære situation vedtog Europa-Kommissionen i oktober 2021 en værktøjskasse for handling og støtte 1 for på EU- og medlemsstatsniveau at afbøde virkningerne for forbrugere og virksomheder. Målrettede støtteforanstaltninger, der skal bidrage til at reducere energiomkostningerne for forbrugere, husholdninger og industrier, har medvirket til at lette presset.

Den 8. marts 2022 gav Kommissionen i sin REPowerEU-meddelelse 2 yderligere vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de kan afbøde stigningen i elpriserne for husholdninger og virksomheder, og om, hvordan høje fortjenester, som visse elproducenter har indtjent, kan anvendes til at finansiere disse foranstaltninger. For at sikre et mere bæredygtigt energisystem vil Kommissionen i maj foreslå en plan for en udfasning af Europas afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland, samtidig med at hele EU's energisystem gøres mere modstandsdygtigt.

I Versailles den 10.-11. marts 2022 blev EU's ledere enige 3 om at udfase EU's importafhængighed af russisk gas, olie og kul så hurtigt som muligt og opfordrede Kommissionen til inden udgangen af marts at forelægge en plan, der skal sikre forsyningssikkerhed og overkommelige energipriser i den næste vintersæson. Sideløbende hermed forpligtede EU's ledere sig til med udgangspunkt i meddelelsen af 8. marts 2022 hurtigst muligt at tage spørgsmålet op og overveje konkrete løsningsmodeller til håndtering af virkningerne af de stigende energipriser for borgere og virksomheder, navnlig sårbare borgere og SMV'er, bl.a. på det næste møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022.

Med denne meddelelse følges der op på ledernes opfordring. Der redegøres for fordelene og ulemperne ved konkrete ekstraordinære kortsigtede løsningsmodeller til afbødning af prisstigningerne. Der fremlægges også forslag til fælles europæiske tiltag til håndtering af de grundlæggende årsager til problemet på gasmarkedet med det formål at sikre forsyningssikkerhed til rimelige priser næste vinter og tiden derefter. Med henblik herpå vil EU's partnerskaber med tredjelande give mulighed for fælles indkøb af gas og brint. Endelig indgår der et forslag om en europæisk politik for lagring af gas, der har til formål at forbedre modstandsdygtigheden i hele EU's energisystem.

LØSNINGSMODELLER TIL HÅNDTERING AF HØJE ELPRISER, DER PÅVIRKER BORGERE OG VIRKSOMHEDER

Adskillige løsningsmodeller for nødforanstaltninger til begrænsning af virkningen af høje elpriser er blevet foreslået af medlemsstaterne og interessenter og som led i den akademiske debat. De tager sigte på at støtte slutforbrugerne uden at undergrave de mere langsigtede, generelle mål i den grønne pagt, herunder dekarboniserings- og energieffektivitetsmål. For at disse midlertidige og målrettede ekstraordinære løsningsmodeller kan give det ønskede resultat, skal de kunne styres finanspolitisk og må ikke bringe forsyningssikkerheden og de lige konkurrencevilkår på det indre marked i fare.

De kortsigtede løsningsmodeller med hensyn til elprisen kan i store træk inddeles i to kategorier:

Løsningsmodeller med indgreb, bl.a. finansiel kompensation

Disse løsningsmodeller tager sigte på at sænke elpriserne, enten direkte i detailleddet eller indirekte på engrosmarkedet.

Detailleddet

Disse løsningsmodeller har til formål at afbøde virkningerne af de høje priser for slutforbrugerne, samtidig med at prisen på engrosniveau fastsættes af de europæiske el- og gasmarkeder. 26 medlemsstater har i overensstemmelse med Kommissionens værktøjskasse 4 fra oktober indført sådanne kriseforanstaltninger.

Inden for rammerne af disse foranstaltninger fokuserer den direkte støtte til sårbare slutbrugere på støtten til dem, der har de største behov, og statsstøtte kan hjælpe virksomheder, der kæmper med for høje energipriser. Sidstnævnte vil blive støttet af de nye midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte 5 , der blev vedtaget den 22. marts, og som muliggør støtte til virksomheder, der er direkte eller indirekte berørt, i form af begrænsede direkte tilskud, likviditetsstøtte og støtte i forbindelse med øgede gas- og elomkostninger.

Et flertal af medlemsstaterne har nedsat momsen på gas, elektricitet og/eller fjernvarme. Mange muligheder, navnlig inden for rammerne af energibeskatningsdirektivet 6 , herunder nedsatte satser eller fritagelser for husholdninger, udnyttes dog endnu ikke fuldt ud.

Kommissionen overvejer at yde vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de bedst kan udnytte de retlige rammer, herunder om målrettede landespecifikke fritagelser i henhold til energibeskatningsdirektivet 7 , for at undgå forvridninger på det indre marked. 

Samtlige løsningsmodeller i detailleddet har til formål at yde direkte støtte til borgere og virksomheder. Højere indtægter fra energiafgifter og CO2-prissætning eller fra usædvanligt høje fortjenester hos visse energiselskaber vil kunne bidrage til at finansiere sådanne målrettede og midlertidige foranstaltninger til støtte for sårbare husholdninger og virksomheder 8 .

Engrosleddet

Medlemsstaterne kan overveje at indføre en aggregeringsmodel, hvor en enhed køber elektricitet på gunstige kommercielle vilkår og stiller den til rådighed for visse forbrugerkategorier under markedsprisen, hvorved fordelene overføres til forbrugerne, således at der i realiteten er tale om subsidiering af forskellen mellem lavere detailpriser og højere engrospriser.

Andre løsningsmodeller omfatter direkte indgreb på engrosmarkederne for elektricitet. Disse består enten i finansielt at kompensere elproducenter, der anvender fossile brændstoffer, for en del af deres ekstraordinære høje brændstofomkostninger, således at de reducerer de priser, de tilbyder på engrosmarkedet, eller i direkte at begrænse elprisen på engrosmarkedet ved at fastsætte et referencebenchmark og kompensere for forskellen i forhold til den tilbudte pris.

Sådanne løsningsmodeller vil sigte mod at mindske de negative virkninger af meget høje gaspriser på engrosmarkedet for elektricitet. De største ulemper vedrører de budgetmæssige omkostninger herved, potentielle konkurrenceforvridning, risici for den grænseoverskridende handel og dermed elforsyningssikkerheden, hvis omfang afhænger af disse løsningsmodellers udformning.

Løsningsmodeller med regulering uden budgetmæssig kompensation

Disse løsningsmodeller består i at fastsætte et lovbestemt loft for den maksimumspris, som visse grundbelastningselværker kan opkræve. Selv om denne løsningsmodel ville reducere omkostningerne på længere sigt, er dens merværdi på kort sigt at afhjælpe de uforholdsmæssigt store fortjenester ved visse teknologier.

De største ulemper ved disse løsningsmodeller hænger sammen med udfordringer i forbindelse med gennemførelsen, da de vil kræve adgang til oplysninger om producenters omkostninger og indtægter, som måske ikke er tilgængelige for offentlige enheder, samt eventuelle juridiske udfordringer. De vil også skabe reguleringsmæssig usikkerhed, da sådanne løsningsmodeller kan fjerne visse incitamenter til at foretage private investeringer i vedvarende energi, som er afgørende for at nå vores langsigtede mål om et modstandsdygtigt, bæredygtigt og sikkert energisystem.

Alle løsningsmodeller er beskrevet og analyseret nærmere i bilaget. 

På baggrund af denne vurdering er Kommissionen af den opfattelse, at der ikke findes nogen enkelt let løsning på problemet med de høje elpriser i betragtning af de forskellige situationer i medlemsstaterne. Visse løsningsmodeller egner sig kun til specifikke nationale kontekster. Samtidig vil visse indgreb kræve EU-lovgivning og/eller en fælles tilgang på EU-plan for at være effektive og ikkeskadelige for det indre marked og forsyningssikkerheden. Der er omkostninger og ulemper ved alle løsningsmodeller, herunder for det indre markeds funktion.

SIKRING AF FORSYNING AF GAS TIL RIMELIGE PRISER TIL NÆSTE VINTER og tiden derefter

Selv om mange af de løsningsmodeller, der er foreslået som led i den offentlige debat, tager fat på symptomerne, er gasmarkedet den grundlæggende årsag til de nuværende høje elpriser. Den nuværende høje elpris skyldes den høje gaspris, da gasbaserede producenter stadig ofte er de energileverandører, der kommer sidst ind på elmarkedet for at dække den reelle efterspørgsel. På spotmarkedet for gas er volatiliteten høj og hænger ikke fuldt ud sammen med de grundlæggende forhold.

Det kan overvejes at begrænse eller modulere gasprisen ved hjælp af regulering, da det vil have en øjeblikkelig indvirkning på prisniveauet. Det kan sende et vigtigt signal om, at EU ikke vil betale enhver pris for gas, men at et sådant indgreb kun bør ses som en sidste udvej, da det medfører visse ulemper med hensyn til forsyningssikkerheden for gasstrømme.

Eftersom gasopfyldningssæsonen begynder nu, haster det med at nå til enighed om en fælles strategi. Den nuværende situation med høje priser og pressede gasmarkeder gør genopfyldningen af lagre til næste vinter mere udfordrende end i normale år. Det er vigtigt at udnytte Unionens kollektive indflydelse som hjælp til at sikre gasimport på de bedst mulige betingelser for at undgå, at medlemsstaterne overbyder hinanden for de samme forsyninger.

EU står stærkere, når det handler i fællesskab. EU bør handle i fællesskab for at udnytte sin markedsstyrke gennem forhandlede partnerskaber med leverandører.

Kommissionen er parat til at oprette en taskforce om fælles indkøb af gas på EU-plan. Ved at samle efterspørgslen vil taskforcen fremme og styrke EU's internationale opsøgende arbejde over for leverandører af flydende naturgas (LNG) og gas med henblik på at sikre LNG- og gasimport til rimelige priser forud for næste vinter. EU kan bedre sikre LNG, gas og brint til overkommelige priser fra tredjelande på kort sigt, hvis det samarbejder med disse lande på lang sigt og etablerer langsigtede partnerskaber om vedvarende gas, som også vil danne grundlag for fremtidig import af brint.

Taskforcen vil således bane vejen for energipartnerskaber med vigtige leverandører af LNG, gas og brint i Middelhavsområdet, med vores partnere i Afrika, men også med Mellemøsten og USA.

Taskforcen vil blive støttet af repræsentanter fra medlemsstaterne i et styringsudvalg. Et fælles forhandlingsteam under ledelse af Kommissionen vil føre drøftelser med gasleverandører. Der vil blive hentet inspiration fra erfaringerne fra covid-19-pandemien, hvor en indsats på EU-plan var afgørende for at sikre tilstrækkelige forsyninger af vacciner til alle.

Taskforcen vil også fremme en effektiv anvendelse af EU's gasinfrastruktur, navnlig LNG-terminaler, men også lagerfaciliteter og rørledninger.

Hvis gaslagrene fyldes tilstrækkeligt op, sikres de europæiske kunder en vis beskyttelse mod risikoen for forsyningsknaphed og potentielle afbrydelser, i og med at der skabes en vis stabilitet. Derfor foreslår Kommissionen en fælles og strategisk europæisk gaslagringspolitik, der gennemføres gennem en koordineret fælles indsats og byrdefordeling på tværs af de 27 EU-medlemsstater. I de kommende måneder vil taskforcen i tæt samarbejde med Gaskoordinationsgruppen hjælpe med at fremme opfyldning af lagre forud for vinteren.

Det er nødvendigt med en fælles indsats for at optimere udnyttelsen af den eksisterende oplagringsinfrastruktur. Oplagringsforanstaltninger, der træffes i fællesskab frem for individuelt, forhindrer overinvesteringer, da gas er en midlertidig energikilde, og enhver ny infrastruktur bør kunne anvendes til renere energikilder på længere sigt, navnlig til brint.

For at sikre et tilstrækkeligt højt opfyldningsniveau har Kommissionen fremsat et lovgivningsforslag om energilagring med henblik på at sikre, at de eksisterende oplagringsinfrastrukturer er fyldt op til mindst 90 % af deres kapacitet senest den 1. november hvert år, et mål, der kan justeres over tid, hvis de økonomiske og geopolitiske realiteter samt energiforsyningssikkerheden ændrer sig. I erkendelse af den særlige situation i indeværende år vil der for at sikre en gnidningsløs indfasning blive fastsat et lavere mål på 80 % og en fleksibel tilgang. Medlemsstaterne bør allerede nu forud for lovgivningsforslaget træffe foranstaltninger til sikring af, at lagrene er tilstrækkelig fyldt op til næste vinter.  

Solidaritet er afgørende. Fælles gaslagring er en forsikring, der er til gavn for alle, og som alle bør bidrage til på en retfærdig måde. Derfor bør medlemsstater uden lagringskapacitet bidrage til opfyldningsniveauerne i andre medlemsstater og til gengæld drage fordel af øget forsyningssikkerhed. Den byrdefordelingsmekanisme, der indgår i forslaget, sikrer en retfærdig fordeling af forsyningssikkerhedsomkostninger mellem alle medlemsstater, da de takket være EU's energimarked alle drager fordel af at mindske risikoen for forsyningsafbrydelser, uanset hvor i EU lageret befinder sig. Denne mekanisme bygger på de solidaritetsaftaler, der bør indgås hurtigst muligt for at muliggøre en effektiv deling af gas i tilfælde af nødsituationer, således som det blev foreslået i december 2021 9 . Lige så vigtigt er gennemsigtighed og overvågning af fremskridtene hen imod opfyldelse af opfyldningsmålet. Gaskoordinationsgruppen vil overvåge fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af målet og overveje passende foranstaltninger til opretholdelse af oplagringsindsatsen, hvis det er nødvendigt. 

Da gaslagringsinfrastruktur er af kritisk betydning for EU's sikkerhed, vil certificeringen af lageroperatører give de nødvendige garantier mod risici i forbindelse med ejerskab fra tredjelandsoperatører ud fra et forsyningssikkerhedsperspektiv.

KONKLUSION

De løsningsmodeller til håndtering af de øgede energiprisers indvirkning på borgere og virksomheder, der fremlægges i dette dokument, omfatter tidsbegrænsede nødforanstaltninger med henblik på at begrænse stigningen i energipriserne, hvilket ikke bør bringe opfyldelsen af de langsigtede mål i den grønne pagt eller det indre markeds funktion i fare. Ingen af dem udgør den perfekte løsning, og der er fordele og ulemper ved dem alle sammen.

Hvad der særligt er behov for, er at dæmme op for de stigende energipriser og sikre tilstrækkelig gasforsyning til næste vinter og tiden derefter. Den bedste løsning er at arbejde sammen i EU27-regi inden for rammerne af en koordineret tilgang for at spare omkostninger og udnytte vores fælles styrke.

På mellemlang sigt er der behov for flere strukturelle løsninger, herunder sammenkoblinger med henblik på en fuldstændig integration af energimarkedet, langt mere vedvarende energi, energieffektivitetsforanstaltninger og en diversificering af energiforsyningen for at undgå afhængighed. REPowerEU-planen vil fremskynde indførelsen af foranstaltninger på alle disse fronter. Kommissionen vil forelægge sin detaljerede REPowerEU-plan i maj. I den forbindelse er Kommissionen også parat til at foreslå en EU-dækkende energispareplan.

Med udrulningen af REPowerEU er det nødvendigt at tilpasse EU's reguleringsmæssige ramme til en væsentlig større andel af vedvarende energi i energimikset i overensstemmelse med EU's ambitiøse dekarboniseringsmål. Kommissionen vil vurdere mulighederne for at optimere udformningen af elmarkedet senest i maj. Som led heri vil der blive taget hensyn til den endelige vurdering fra Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) af fordelene og ulemperne ved udformningen af EU's elmarked og andre bidrag til elmarkedets funktion 10 .

Med tiden vil en fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energikilder og en tilskyndelse til mere effektivt energiforbrug sammen med en europæisk lagringspolitik og en diversificering af forsyningen gennem et mere koordineret samarbejde med pålidelige leverandører give strukturelle løsninger til sikring af adgang til energi til overkommelige priser.

Med de løsningsmodeller og forslag, der skitseres i dette dokument, opfordres alle medlemsstater til at sætte deres lid til Europas største styrke: sammenhold og solidaritet.

På Det Europæiske Råds møde i marts 2022 opfordres lederne til at udstikke retningslinjer for, hvordan man kan gå videre med arbejdet i Kommissionen og på lovgivningsplan, så der sikres en sikker forsyning af energi til overkommelige priser allerede nu, næste vinter og i tiden derefter.

(1)

Meddelelse – Håndtering af de stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte (COM(2021) 660 final af 13.10.2021).

(2)

Meddelelse – REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser (COM(2022) 108 final af 8.3.2022).

(3)

20220311-versailles-declaration-en.pdf . 

(4)

     COM(2021) 660 final af 13.10.2021.

(5)

     Meddelelse om midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands angreb på Ukraine (C(2022)1890 final af 23.3.2022).

(6)

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).

(7)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 1.

(8)

     Visse (inframarginale) elproducenter får i øjeblikket uforholdsmæssigt store fortjenester som følge af de meget høje elpriser. Disse uforholdsmæssigt høje fortjenester kan beskattes eller inddrages midlertidigt i overensstemmelse med de retningslinjer, som Kommissionen fremlagde den 8. marts (jf. COM(2022) 108 final af 8.3.2022).

(9)

     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint (omarbejdning) (COM(2021) 804 final af 15.12.2021).

(10)

Visse elementer i de planlagte løsningsmodeller med kortsigtede indgreb, f.eks. anskaffelse af ny kapacitet gennem tovejsdifferencekontrakter eller anvendelse af aggregeringsmodellen, kan være med til at bane vejen for fremtidige ændringer af Europas langsigtede markedsudformning, bidrage til at beskytte forbrugerne mod stor prisvolatilitet i fremtiden og øge det europæiske energimarkeds modstandsdygtighed.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.3.2022

COM(2022) 138 final

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Forsyningssikkerhed og overkommelige energipriser:
Løsningsmodeller for øjeblikkelige foranstaltninger og forberedelser til næste vinter

BILAG

Oversigt over løsningsmodeller

Adskillige løsningsmodeller for nødforanstaltninger til begrænsning af virkningen af høje elpriser er blevet foreslået af medlemsstaterne og interessenter og som led i den akademiske debat. De tager sigte på at støtte slutforbrugerne uden at undergrave de mere langsigtede, generelle mål i den grønne pagt, herunder dekarboniserings- og energieffektivitetsmål. For at disse midlertidige og målrettede ekstraordinære løsningsmodeller kan give det ønskede resultat, skal de kunne styres finanspolitisk og må ikke bringe forsyningssikkerheden og de lige konkurrencevilkår på det indre marked i fare. Omfanget af de fordele og ulemper, der er beskrevet for hver løsningsmodel, afhænger af den pågældende løsningsmodels nærmere udformning. I – Elektricitetsmarkedsindgreb, der indebærer finansiel kompensation til forbrugerne

A.Indgreb på detailniveau: direkte støtte til forbrugerne via vouchere, skattenedsættelser eller en "aggregeringsmodel"

I REPowerEU-meddelelsen annonceres der nye midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte i krisesituationer. Disse rammebestemmelser vil give mulighed for begrænsede direkte tilskud og likviditetsstøtte til alle virksomheder, der direkte eller indirekte er berørt af den russiske aggression mod Ukraine, sanktioner eller gengældende modforanstaltninger, samt støtte til virksomheder, navnlig energiintensive forbrugere, for at kompensere for en del af deres energiomkostninger. I meddelelsen præciseres det også, at det under de nuværende omstændigheder er muligt for medlemsstaterne at regulere detailpriserne for alle husholdninger og mikrovirksomheder.

En anden måde at beskytte ikke alene husholdningsforbrugere, navnlig de fattige og sårbare, men også virksomheder, ville bestå i, at medlemsstaterne anvender en "aggregeringsmodel", hvor en statskontrolleret enhed køber elektricitet på markedet og stiller den til rådighed for visse forbrugerkategorier – direkte eller via leverandører – til priser, der ligger under de gældende markedspriser, f.eks. baseret på en strikepris. Enhver udvidelse af denne tilgang ud over, hvad der er fastsat i den eksisterende artikel 5 i elektricitetsdirektivet og statsstøttereglerne, bør nøje vurderes for at undgå forvridninger af det indre marked.

De fleste af disse indgreb vil kunne indføres på nationalt plan.

Fordele

Da disse løsningsmodeller fokuserer direkte på forbrugerne, er de særligt effektive til at dæmpe virkningen af høje priser for slutbrugerne. De giver medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til, hvilke kategorier af husholdninger og erhvervsforbrugere der skal støttes, under hensyntagen til de nationale forhold og konkurrencereglerne. Medlemsstater, der ønsker at indføre en aggregeringsmodel, vil skulle træffe afgørelse om den nærmere udformning, herunder de mængder, der skal sælges, og hvilke specifikke forbrugerkategorier/leverandører der vil kunne få fordel af denne løsningsmodel. Kommissionen vil kunne give vejledning om, hvordan en sådan model skal gennemføres for at sikre lige vilkår og fair konkurrence på det indre marked.

Ulemper

Denne løsningsmodel kan begrænse konkurrencen på detailmarkederne, hvilket vil skulle afbødes ved at sikre en retfærdig og ikkediskriminerende behandling af alle leverandører. . Vejledningen om regulerede priser, der er vedlagt REPowerEU-meddelelsen, illustrerer, hvordan dette kan gøres for aggregeringsmodellen.

Hvis en stor del af forbrugerne får støtte, der kompenserer for den fulde prisstigning, vil incitamenterne til at reducere deres forbrug være mere begrænsede. Som med alle løsningsmodeller, der reducerer forbrugernes omkostninger, kan dette øge brugen af fossile brændstoffer, EU's afhængighed af import og øge forsyningssikkerhedsproblemerne. Det afhænger af medlemsstaternes budgetmidler, om denne løsningsmodel kan bruges.

Omkostninger

Omkostningerne og den måde, de dækkes på, afhænger af nationale valg med hensyn til dækningen af visse forbrugerkategorier og af, hvor meget den økonomiske byrde for forbrugerne lettes. Sådanne valg vil også afhænge af medlemsstaternes finanspolitiske råderum.

II – Elektricitetsmarkedsindgreb på engrosniveau: prisfastsættelse kombineret med finansiel kompensation til producenterne

B. Indgreb på engrosniveau i brændstofprisen for producenter af fossile brændstoffer

Denne løsningsmodel indebærer, at der indføres kompensation for den pris, som producenter af elektricitet baseret på fossile brændstoffer betaler for deres brændstof (kul, gas, olie, diesel). Da dette ville beskytte producenter, der benytter fossile brændstoffer, mod virkningerne af de nuværende prisstigninger på de internationale råvaremarkeder, ville det give dem mulighed for at tilbyde deres elektricitet billigere, end det er tilfældet i øjeblikket. Denne løsningsmodel vil fungere ved at betale elproducenterne forskellen mellem deres faktiske anskaffelsesomkostninger til brændstof (gas, kul) og en forud fastsat referencepris for disse råvarer.

Fordele

Denne løsningsmodel forventes at påvirke de fossilt fyrede kraftværkers budadfærd i EU og vil sandsynligvis medføre en reduktion af omkostningerne ved elektricitet, der sælges af disse værker, og dermed af marginalprisen på engrosmarkedet. Dette bør igen føre til lavere detailpriser.

Afhængigt af den nærmere udformning vil det ikke påvirke produktionsanlæggenes rangorden og vil derfor ikke gribe ind i markedets funktion.

Ulemper

Hvis løsningsmodellen indføres på nationalt plan, kan det fordreje elstrømmen i nabolande (EU-lande og ikke-EU-lande) og medføre, at der fra lande med referencepris udløses strømme til lande, hvor der ikke er en sådan eller ikke tages hensyn til knaphed, forsyningssikkerhed eller relative omkostninger.

Som det er tilfældet med alle løsningsmodeller, der påvirker de fossile brændstoffers prismæssige konkurrenceevne, kan denne løsningsmodel hæmme indsatsen for at reducere brugen af fossile brændstoffer.

Omkostninger

Omkostningerne og den måde, de dækkes på, vil afhænge af valg. Omkostningerne kan finansieres gennem bidrag fra elforbrugerne. Selv om disse omkostninger i princippet kan opvejes af nedgangen i engrospriserne på elektricitet som følge af foranstaltningen, vil nettovirkningen for forbrugerne afhænge af ændringer i priserne på fossile brændstoffer, mængden af importerede fossile brændstoffer og mængden af elektricitet, der eksporteres til nabolandene. Indførelsen af sådanne foranstaltninger vil mindske indtægterne fra beskatningen af uforholdsmæssigt høje fortjenester.

C.Indgreb på engrosniveau ved indførelse af et prisloft for engrosmarkedet for elektricitet

Denne løsningsmodel ville indebære et loft over elpriserne på et foruddefineret niveau.

For at de producenter, der anvender brændstoffer, som i øjeblikket indebærer omkostninger, der forhindrer rentabel produktion inden for rammerne af loftet (f.eks. gas, kul), kan fortsætte deres drift, vil det være nødvendigt med finansiel kompensation for at dække forskellen mellem markedsprisen for den producerede elektricitet og det på forhånd fastsatte loft. Det kan blive nødvendigt at indføre stærk regulering for at sikre, at elproduktionstilbud over loftet (som giver ret til finansiel kompensation) er "rimelige". Det kan ligeledes blive nødvendigt med regulering for at sikre, at producenter, hvis omkostninger ligger under loftet, ikke afgiver tilbud over loftet (for at opnå en højere pris). Dette kan i sidste ende kræve en nøje regulering af tilbuddene, hvilket kan give anledning til en vis kompleksitet.

Fordele 

Med denne løsningsmodel vil der kunne sættes loft over engrospriserne, hvilket igen kan føre til lavere detailpriser. Det vil føre til lavere inframarginale fortjenester for producenter, der ikke er direkte berørt af loftet.

Ulemper 

Denne løsningsmodel kræver, at myndighederne har detaljeret viden om de enkelte kraftværkers omkostningsstrukturer og driftsformer.

Løsningsmodel B kan, hvis den ikke indføres på EU-plan, fordreje strømmen af elektricitet i det indre marked og medføre, at der fra lande med loft udløses strømme til lande, hvor der ikke er noget loft og ikke tages hensyn til knaphed.

For så vidt angår løsningsmodel B, vil EU's naboer uretmæssigt drage fordel heraf, i og med at de vil modtage elektricitet, der er subsidieret af medlemsstaterne.

Endelig kan denne løsningsmodel fordreje elstrømmen i det indre marked på grund af manglende prissignal og medføre risici for forsyningssikkerheden.

Som med alle løsningsmodeller, der reducerer forbrugernes omkostninger, kan dette øge brugen af fossile brændstoffer, EU's afhængighed af import og øge forsyningssikkerhedsproblemerne.

Omkostninger

Der vil være behov for finansiering til at kompensere for forskellen mellem markedsprisen og prisloftet. Disse omkostninger vil være sværere at bære for medlemsstater med et mere begrænset finanspolitisk råderum.

Med tiden kan der opstå risici for forsyningssikkerheden som følge af manglen på differentierede prissignaler på EU-markedet og som følge af reguleringsmæssig usikkerhed. På samme måde vil motivationen i forbindelse med ikke-subsidierede projekter inden for vedvarende energi falde, da markedsindtægterne vil være lavere (også fordi forbrugerne vil have færre incitamenter til at indgå langsigtede elkøbsaftaler om vedvarende energikilder, fordi prisloftet mindsker deres behov for at forsikre sig mod høje priser).

D.Indgreb med regulering på elmarkedet: begrænsning af visse markedsaktørers fortjenester

På engrosmarkederne for elektricitet fastsættes prisen af den sidste kilde, der er nødvendig for at dække hele efterspørgslen. Elproducenter, der anvender fossile brændstoffer, er i øjeblikket konfronteret med ekstremt høje omkostninger i forbindelse med fossile brændstoffer samt højere priser for udledning af CO2. Det betyder, at de marginale elpriser er høje. Grundbelastningselværker, der ikke er afhængige af fossile brændstoffer, har ikke en lignende omkostningsstruktur i denne situation og opnår yderligere fortjenester, der ligger langt over deres forventninger, når de beslutter at investere.

I bilag 2 til REPowerEU-meddelelsen anføres det, at medlemsstaterne undtagelsesvis kan indføre skatteforanstaltninger med sigte på at beskatte en del disse høje fortjenester.

Det mål, der forfølges med sådanne beskatningsforanstaltninger, kan også nås ved hjælp af reguleringsmæssige indgreb. Dette kan gøres ved midlertidigt at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en strikepris eller en tilbagebetalingsmekanisme, der begrænser producenternes uforholdsmæssigt høje fortjenester. Det kan være nødvendigt, at den relevante strikepris varieres for at afspejle de forskellige markedsdeltageres karakteristika, og den skal fastsættes af de nationale regulerende myndigheder. Denne løsningsmodel fungerer faktisk som en envejsdifferencekontrakt, hvor betalingerne først forfalder, når referenceprisen (markedsprisen) er højere end strikeprisen. I lighed med den beskatning af uforholdsmæssigt høje fortjenester, der gøres rede for i REPowerEU-meddelelsen, vil der være behov for en særskilt mekanisme til omfordeling af indtægterne fra et sådant reguleringsindgreb til forbrugerne.

Medlemsstaterne kan omdanne deres støtteordninger for ny produktion til systemer med tovejsdifferencekontrakter. Ved at anmode kraftværkerne om at tilbagebetale deres investeringsstøtte, når priserne er høje, vil denne mekanisme forhindre en situation, hvor ny produktion, der opbygges på nuværende tidspunkt, i fremtiden også vil nyde godt af subsidier i situationer, hvor markedspriserne er meget høje og volatile.

Hvis aktørerne på naturgasmarkederne opnår uforholdsmæssigt høje fortjenester som følge af den aktuelle krisesituation, f.eks. fordi de er i stand til at sælge de mængder, der er indgået aftale om på lang sigt, til betydeligt højere priser på spotmarkedet, kan fortjenesterne blive omfattet af lignende beskatningsindgreb.

Fordele

Hvis en sådan løsningsmodel er godt udformet, griber den ikke ind i prisdannelsen på engrosmarkederne for elektricitet, samtidig med at den bevarer prissignalerne for handelen inden og uden for EU og forsyningssikkerheden. Den påvirker ikke handelen med elektricitet i hele EU.

En reform af udformningen af støtteordninger for nye investeringer kan eventuelt bane vejen for mere langsigtede ændringer af markedets udformning.

Ulemper

Denne løsningsmodel vil ikke i sig selv sænke priserne for forbrugerne, men de genererede indtægter kan anvendes til at yde direkte kompensation til de energiforbrugere, der lider mest under de høje priser, f.eks. gennem vouchere til husholdninger og økonomisk støtte til virksomheder i overensstemmelse med statsstøttereglerne og konkurrencereglerne.

For præcist at kunne fastslå, om der er tale om uforholdsmæssigt store inframarginale fortjenester, skal de nationale myndigheder have detaljerede oplysninger om producenternes omkostninger, som de måske ikke har adgang til. En hurtig gennemførelse kan give anledning til juridiske udfordringer, da markedsdeltagerne vil blive påvirket forskelligt.

Visse konkurrencespørgsmål vil skulle vurderes nøje, og for at begrænse deres omfang bør man følge Kommissionens vejledning om regulerede detailpriser og skatteforanstaltninger på inframarginale fortjenester samt overholde statsstøttereglerne.

Indførelsen af uventet beskatning vil sandsynligvis påvirke investorernes sikkerhed, hvilket kan betyde, at der kan være behov for støtte til al fremtidig elproduktion. Denne reguleringsmæssige risiko vil afspejle sig i højere kapitalomkostninger og mindre udbredelse af vedvarende energi i fremtiden.

III – Indgreb på gasmarkeder

E.Prisgrænser for handel med gas i EU

Udgangspunktet for denne løsningsmodel er, at der fastsættes en maksimumspris for hele EU, som gas kan handles til mellem operatører i alle EU's medlemsstater, eller at der alternativt fastsættes prisgrænser, inden for hvilke gasprisen kan bevæge sig. Denne form for prisloft/prisgrænser vil begrænse tilbuddene på europæiske børser. Den således begrænsede gaspris vil blive den nye kontraktlige referencepris for langfristede kontrakter og derivatkontrakter.

For at være effektiv skal denne løsningsmodel gennemføres i alle medlemsstater.

Fordele

Et prisloft for handel med gas i hele Europa kan mindske den uforholdsmæssigt store prisvolatilitet og direkte føre til lavere gaspriser. Dette vil igen reducere omkostningerne til elektricitet fra gasfyrede kraftværker og forbrugerpriserne på både gas og elektricitet.

Ulemper

Det vil være nødvendigt at fastlægge det rette niveau for loftet. Hvis gasprisloftet sættes for lavt, vil det være vanskeligt at tiltrække mere gas til Europa. Det kan endda tilskynde europæiske virksomheder til at eksportere gas til lande, hvor priserne er højere. En lavere pris vil fremme et større gasforbrug og dermed en øget efterspørgsel i Europa. For at mindske denne risiko vil denne løsningsmodel skulle ledsages af en stærk efterspørgselsstyring. Tilsammen kan disse faktorer gøre gasmarkedet endnu mere presset og udgøre en risiko for gasforsyningssikkerheden.

Hvis der gælder samme prisloft i hele EU, vil det blive vanskeligt at sikre gasstrømme til de destinationer, hvor der er behov for det, og sikre, at nettet kan fungere sikkert og holde udbud og efterspørgsel i balance.

Forbrugere, der har købt gas på langfristede kontrakter til en pris over prisloftet, vil ikke drage fordel af et prisloft, før deres kontrakter udløber.

Afhængigt af prisloftets niveau og den periode, hvor det anvendes, kan det tiltrække forsyninger fra vores handelspartnere. Det er dog uvist og ikke til at forudse, hvordan de vil reagere på en administrativt fastsat pris. De kan eventuelt anfægte denne løsningsmodel ved domstolene og/eller begrænse eller suspendere leverancerne. 

Omkostninger

Omkostningerne er forbundet med eventuelle forsyningsafbrydelser afhængigt af, hvordan leverandørerne reagerer på loftet.

F.Forhandlet mængde og pris med internationale leverandører

Det kunne eventuelt være en løsningsmodel at fastsætte mere specifikke gasmængde- og prismål for forskellige forsyningsruter/leverandører og at fastsætte disse mængde- og prismål på grundlag af en fælles forhandlingsstrategi, der koordineres på EU-plan over for EU's handelspartnere. De relevante målpriser vil vedrøre leveringskontrakter med tredjelande, men vil ikke påvirke transaktioner, der finder sted inden for EU (f.eks. med henblik på at skabe balance på det indre marked).

For at sikre sig LNG- og gasimport til en god pris bør EU anlægge et mere langsigtet perspektiv på gaspartnerskaber med sine leverandører og udvide forhandlingerne for også at sikre import af brint på lang sigt.

Sådanne partnerskaber kan bestå af:

·Langfristede kontrakter om øgede LNG- og rørledningsforsyninger

·EU-investeringer i yderligere LNG-importkapacitet, der er brintkompatibel

·Et H2-partnerskab med en tidshorisont på 5-10 år til etablering af infrastruktur og en solid ramme for og et partnerskab om investeringer (en fælles ramme, der vil sikre forudsigelighed og stabilitet for investeringer og efterspørgsel i EU samt stabile investeringsvilkår i partnerlandene).

Udsigterne til, at en sådan forhandlingsstrategi kan lykkes, vil afhænge af en fælles tilgang på europæisk plan.

Fordele

Hvis det lykkes at opnå dette, vil en forhandlet lavere pris i hele Europa føre til betydeligt lavere gaspriser kombineret med aftalte importmængder af gas. Dette vil igen reducere omkostningerne til elektricitet fra gasfyrede kraftværker og forbrugerpriserne på både gas og elektricitet.

Da løsningsmodellen vil være baseret på forhandlinger og ikke ville pålægge begrænsninger for handel med gas inden for EU (f.eks. med henblik på at skabe balance), vil afbrydelser af gasstrømme inden for EU blive undgået.

Ulemper

Det afhænger i sidste ende af resultatet af de relevante forhandlinger med tredjelandsleverandører, om denne løsningsmodel bliver en succes.

Omkostninger

Hvis denne løsningsmodel lykkes, vil den føre til en varig reduktion af omkostningerne ved indkøb af naturgas.