(1)

Ansvarsforsikring for motorkøretøjer (motorkøretøjsforsikring) er af særlig betydning for Europas borgere, uanset om de er forsikringstagere eller potentielle ofre for en ulykke. Den har ligeledes væsentlig betydning for forsikringsselskaberne, da den udgør et væsentligt segment af skadesforsikringsmarkedet i Unionen. Motorkøretøjsforsikring har også indflydelse på fri bevægelighed for personer, varer og køretøjer. Det bør derfor være en væsentlig prioritet for Unionens indsats på området for finansielle tjenesteydelser at styrke og konsolidere det indre marked for motorkøretøjsforsikring.

(1)

Ansvarsforsikring for motorkøretøjer (motorkøretøjsforsikring) er af særlig betydning for Europas borgere, uanset om de er forsikringstagere eller potentielt skadelidte som følge af en ulykke. Den har ligeledes væsentlig betydning for forsikringsselskaberne, da den udgør et væsentligt segment af skadesforsikringsmarkedet i Unionen. Motorkøretøjsforsikring har også en væsentlig indflydelse på fri bevægelighed for personer, varer og køretøjer og dermed på det indre marked og Schengenområdet . Det bør derfor være en væsentlig prioritet for Unionens indsats på området for finansielle tjenesteydelser at styrke og konsolidere det indre marked for motorkøretøjsforsikring.

(2)

Kommissionen har foretaget en evaluering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF (15), herunder af dets effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng med andre EU-politikker. Konklusionen på evalueringen var, at direktiv 2009/103/EF er velfungerende som helhed, og at der kun er behov for få ændringer. Der blev identificeret fire områder, hvor det ville være hensigtsmæssigt at foretage målrettede ændringer: erstatning til skadelidte i tilfælde af et forsikringsselskabs insolvens, obligatoriske mindstebeløb for forsikringsdækning, medlemsstaternes kontrol med forsikring af køretøjer og et nyt forsikringsselskabs brug af forsikringstageres erklæringer om erstatningshistorikken.

(2)

Kommissionen har foretaget en evaluering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF (15), herunder af dets effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng med andre EU-politikker. Konklusionen på evalueringen var, at direktiv 2009/103/EF er velfungerende som helhed, og at der kun er behov for få ændringer. Der blev identificeret fire områder, hvor det ville være hensigtsmæssigt at foretage målrettede ændringer: erstatning til skadelidte i tilfælde af et forsikringsselskabs insolvens, obligatoriske mindstebeløb for forsikringsdækning, medlemsstaternes kontrol med forsikring af køretøjer og et nyt forsikringsselskabs brug af forsikringstageres erklæringer om erstatningshistorikken. Ud over disse fire områder bør der med henblik på en bedre beskyttelse af skadelidte indføres nye regler om ansvar i forbindelse med en ulykke, der involverer et påhængskøretøj trukket af et motorkøretøj.

(3a)

Visse motorkøretøjer såsom elcykler og segways er mindre af størrelse og derfor mindre tilbøjelige til at forvolde alvorlig skade på personer eller ejendom end andre. Det ville være ude af proportioner og ikke fremtidssikret at medtage dem i anvendelsesområdet for direktiv 2009/103/EF, da det ville indebære en forpligtelse til at have en dyr og overdrevent stor forsikringsdækning for disse køretøjer. En sådan situation ville også underminere udbredelsen af disse køretøjer og modvirke innovation, selv om der ikke er fyldestgørende dokumentation for, at disse køretøjer kan forårsage ulykker med skadelidte i samme omfang som andre køretøjer som f.eks. biler eller lastbiler. I overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet bør kravene på EU-plan omfatte de køretøjer, der har potentiale til at forvolde alvorlig skade i en grænseoverskridende kontekst. Det er derfor nødvendigt at begrænse anvendelsesområdet for direktiv 2009/103/EF til de køretøjer, som i henhold til EU-bestemmelserne skal opfylde sikkerhedskrav, før de bringes i omsætning, dvs. køretøjer, der er omfattet af en EU-typegodkendelse.

(3b)

Det er imidlertid vigtigt at give medlemsstaterne mulighed for på nationalt plan at træffe afgørelse om et passende beskyttelsesniveau for parter, der potentielt kan påføres skade af andre køretøjer end dem, der er omfattet af EU-typegodkendelse. Medlemsstaterne bør derfor kunne opretholde eller indføre nye bestemmelser om lovpligtig dækning for brugerne af sådanne andre typer af køretøjer for at beskytte potentielle skadelidte ved en trafikulykke. Hvis en medlemsstat vælger at kræve en sådan forsikringsdækning i form af lovpligtig forsikring, bør den tage hensyn til sandsynligheden for, at et køretøj kan anvendes i en grænseoverskridende situation og behovet for beskyttelse af potentielle skadelidte i en anden medlemsstat.

(3c)

Det er også hensigtsmæssigt at udelukke køretøjer, der udelukkende er beregnet til motorsport, fra anvendelsesområdet for direktiv 2009/103/EF, da disse køretøjer normalt er dækket af andre former for ansvarsforsikring og ikke er dækket af en lovpligtig motorkøretøjsforsikring, når de udelukkende anvendes til konkurrencer. Eftersom brugen af sådanne køretøjer er begrænset til en kontrolleret bane eller et kontrolleret areal, er sandsynligheden for en ulykke med udenforstående køretøjer eller personer også begrænset. Det er dog vigtigt, at medlemsstaterne bevarer eller indfører nye bestemmelser om lovpligtig dækning af køretøjer, som deltager i motorsportsarrangementer.

(3d)

Dette direktiv skaber en passende balance mellem offentlige interesser og potentielle omkostninger for de offentlige myndigheder, forsikringsselskaberne og forsikringstagerne med henblik på at sikre, at de foreslåede foranstaltninger er omkostningseffektive.

(3e)

Udtrykket »færdsel med køretøj« bør omfatte færdsel med et køretøj på offentlig og privat vej. Dette kan omfatte alle indkørsler, parkeringspladser eller ethvert andet tilsvarende område på privat grund, som offentligheden har adgang til. Anvendelse af et køretøj på et lukket areal, hvor offentlig adgang ikke er mulig, bør ikke betragtes som færdsel med køretøj. Dog bør medlemsstaterne for så vidt angår køretøjer, der kan bruges i trafikken på et hvilket som helst tidspunkt og derfor er omfattet af kravet om en lovpligtig forsikring, sikre, at køretøjet er dækket af en forsikringspolice, som dækker potentielle skadelidte i hele kontraktperioden, uanset om køretøjet på ulykkestidspunktet bruges i trafikken eller ej, bortset fra tilfælde, hvor det anvendes i et motorsportsarrangement. Medlemsstaterne bør være i stand til at begrænse en ikke-trafikrelateret forsikringsdækning i tilfælde, hvis der ikke kan være rimelig forventning om dækning, f.eks. i en situation, hvor en traktor, der er impliceret i en ulykke, på ulykkestidspunktet ikke primært fungerede som transportmiddel, men som en arbejdsmaskine, der skulle generere den fornødne drivkraft til at kunne fungere.

(3f)

Køretøjer, der alene benyttes i ikke-trafikale situationer, bør holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2009/103/EF. Medlemsstaterne bør desuden ikke stille krav om forsikring af køretøjer, der er permanent eller midlertidigt afmeldt på grund af manglende mulighed for at blive brugt som transportmiddel, f.eks. fordi de står på et museum, er ved at blive istandsat eller ikke er i brug i et længere tidsrum af andre grunde, f.eks. sæsonbetinget anvendelse.

(4)

Medlemsstaterne bør på indeværende tidspunkt afholde sig fra at foretage kontrol med forsikring for køretøjer, der er hjemmehørende på en anden medlemsstats område, og for køretøjer, der er hjemmehørende på et tredjelands område, når de kommer ind på deres område fra en anden medlemsstats område. Ny teknologisk udvikling gør det muligt at foretage kontrol med forsikring for køretøjer uden at standse dem og således uden at gribe ind i personers frie bevægelighed. Der bør derfor kun gives tilladelse til at foretage denne kontrol med forsikring for køretøjer, hvis kontrollen er ikke-diskriminerende, nødvendig og forholdsmæssig, udgør en del af et generelt kontrolsystem på medlemsstatens område og ikke kræver, at køretøjet standses.

(4)

Medlemsstaterne undlader på indeværende tidspunkt at foretage kontrol med forsikring for køretøjer, der er hjemmehørende på en anden medlemsstats område, og for køretøjer, der er hjemmehørende på et tredjelands område, når de kommer ind på deres område fra en anden medlemsstats område. Ny teknologisk udvikling såsom teknologien for automatisk nummerpladegenkendelse gør det muligt at foretage diskret kontrol med forsikring for køretøjer uden at standse dem og således uden at gribe ind i personers frie bevægelighed. Der bør derfor kun gives tilladelse til at foretage denne kontrol med forsikring for køretøjer, hvis kontrollen er ikke-diskriminerende, nødvendig og forholdsmæssig, udgør en del af et generelt kontrolsystem på medlemsstatens område , som også anvendes for køretøjer, der er hjemmehørende på den kontrollerende medlemsstats område, ikke kræver, at køretøjet standses og foretages under fuld respekt for den berørte persons rettigheder, frihedsrettigheder og legitime interesser .

(4a)

For at et sådant system kan fungere, er der behov for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne for at tillade kontrol af motorkøretøjsforsikring, selv om et køretøj er indregistreret i en anden medlemsstat. Denne udveksling af oplysninger, baseret på det eksisterende Eucaris-system (European Car and Driving License Information System), bør foregå uden forskelsbehandling, da alle køretøjer bør underkastes samme kontrol. De ændringer, der indføres med dette direktiv, vil have begrænsede virkninger for de offentlige myndigheder, da der allerede findes et sådant udvekslingssystem, der anvendes til trafikforseelser.

(4b)

Kørsel uden forsikring, dvs. brug af et motorkøretøj uden en lovpligtig ansvarsforsikring, er et stigende problem i Unionen. Omkostningerne ved kørsel uden forsikring er blevet anslået til 870 mio. EUR i erstatningskrav i 2011 for Unionen som helhed. Det bør understreges, at kørsel uden forsikring har negative konsekvenser for en lang række interesserede parter, herunder ulykkesofre, forsikringsselskaber, garantifonde og motorkøretøjsforsikringstagere.

(5a)

I overensstemmelse med disse principper bør medlemsstaterne ikke opbevare data længere end den periode, der er nødvendig for at kontrollere, om et køretøj har en gyldig forsikringsdækning. Når det konstateres, at et køretøj er omfattet, bør alle data vedrørende denne kontrol slettes. Hvis et kontrolsystem ikke er i stand til at fastslå, om et køretøj er forsikret, bør disse data kun opbevares i højst 30 dage, eller indtil køretøjets gyldige forsikringsdækning er påvist, alt efter hvad der er kortest. For køretøjer, for hvilke det er fastslået, at de ikke er dækket af en gyldig forsikring, er det rimeligt at kræve, at disse oplysninger opbevares, indtil eventuelle administrative eller retslige procedurer er afsluttet, og køretøjet er dækket af en gyldig forsikringspolice.

(7)

Effektiv beskyttelse af ofre for trafikulykker forudsætter, at disse ofre altid modtager erstatning for personskader og tingsskader, uanset om den ansvarlige parts forsikringsselskab er solvent eller ikke. Medlemsstaterne bør derfor oprette eller udpege et organ, som i første omgang udbetaler erstatning til skadelidte, der normalt er hjemmehørende på deres område, og som har ret til at kræve refusion af denne erstatning fra det organ, der er oprettet eller udpeget til samme formål i den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der har udstedt forsikringspolicen for den ansvarlige parts køretøj, har sit etablerede forretningssted. For at undgå, at der fremsættes parallelle erstatningskrav, bør ofre for trafikulykker dog ikke kunne fremsætte erstatningskrav over for dette organ, hvis de allerede har fremsat erstatningskrav eller anlagt søgsmål mod det berørte forsikringsselskab, og dette erstatningskrav og dette søgsmål endnu ikke er færdigbehandlet.

(7)

Effektiv beskyttelse af skadelidte efter trafikulykker forudsætter, at disse skadelidte altid modtager de erstatningsbeløb for personskader og tingsskader , de har ret til , uanset om den ansvarlige parts forsikringsselskab er solvent eller ikke. Medlemsstaterne bør derfor oprette eller udpege et organ, som i første omgang og uden forsinkelse udbetaler erstatning på mindst de beløb, der er fastsat for lovpligtige forsikringer i artikel 9, stk. 1, i direktiv 2009/103/EF, eller de af medlemsstaten fastsatte garantigrænser, hvis disse er højere, til skadelidte, der normalt er hjemmehørende på deres område, og som har ret til at kræve refusion af denne erstatning fra det organ, der er oprettet eller udpeget til samme formål i den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der har udstedt forsikringspolicen for den ansvarlige parts køretøj, har sit etablerede forretningssted. For at undgå, at der fremsættes parallelle erstatningskrav, bør ofre for trafikulykker dog ikke kunne fremsætte erstatningskrav over for dette organ, hvis de allerede har fremsat erstatningskrav og dette erstatningskrav endnu ikke er færdigbehandlet.

(8)

Erstatningshistorikken for forsikringstagere, som har til hensigt at indgå nye forsikringsaftaler med forsikringsselskaber, bør let kunne autentificeres med henblik på at fremme anerkendelse af en sådan erstatningshistorik, når der indgås en ny forsikringsaftale. For at kunne forenkle verifikation og autentificering af erklæringer om erstatningshistorikken er det vigtigt, at sådanne erklæringer om erstatningshistorikken har det samme indhold og den samme form i alle medlemsstaterne. Endvidere bør forsikringsselskaber, som tager hensyn til erklæringer om erstatningshistorikken ved fastsættelse af motorkøretøjers forsikringspræmier, ikke diskriminere på grund af nationalitet eller udelukkende på grund af den medlemsstat, hvor forsikringstageren tidligere havde sin bopæl. For at gøre det muligt for medlemsstaterne at verificere, hvordan forsikringsselskaberne behandler erklæringer om erstatningshistorikken bør forsikringsselskaber offentliggøre deres politik med hensyn til deres brug af erklæringer om erstatningshistorikken, når de beregner præmier.

(8)

Erstatningshistorikken for forsikringstagere, som har til hensigt at indgå nye forsikringsaftaler med forsikringsselskaber, bør let kunne autentificeres med henblik på at fremme anerkendelse af en sådan erstatningshistorik, når der indgås en ny forsikringsaftale. For at kunne forenkle verifikation og autentificering af erklæringer om erstatningshistorikken er det vigtigt, at sådanne erklæringer om erstatningshistorikken har det samme indhold og den samme form i alle medlemsstaterne. Endvidere bør forsikringsselskaber, som tager hensyn til erklæringer om erstatningshistorikken ved fastsættelse af motorkøretøjers forsikringspræmier, ikke diskriminere på grund af nationalitet eller udelukkende på grund af den medlemsstat, hvor forsikringstageren tidligere havde sin bopæl. Endvidere bør forsikringsselskaber behandle en erklæring fra en anden medlemsstat som værende lig med en national opgørelse og anvende enhver rabat, der er til rådighed for en i øvrigt identisk potentiel kunde, og de rabatter, der kræves i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne vedtage national lovgivning om ordninger med »bonus-malus« -systemer, da sådanne systemer er af national karakter uden noget grænseoverskridende element, og beslutningstagningen med hensyn til disse systemer bør derfor i henhold til nærhedsprincippet forblive hos medlemsstaterne. For at gøre det muligt for medlemsstaterne at verificere, hvordan forsikringsselskaberne behandler erklæringer om erstatningshistorikken bør forsikringsselskaber offentliggøre deres politik med hensyn til deres brug af erklæringer om erstatningshistorikken, når de beregner præmier.

(9)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende indholdet og formen af erklæringen om erstatningshistorikken. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011  (20) .

(9a)

Med henblik på at få fuldt udbytte af brugen af erklæringer om erstatningshistorikken ved beregning af præmier bør medlemsstaterne tilskynde forsikringsselskaberne til at deltage i gennemsigtige prissammenligningsværktøjer.

(10)

For at sikre, at mindstebeløbene følger udviklingen i den økonomiske realitet (og ikke udhules med tiden), bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår justering af disse mindstebeløb for dækning af ansvarsforsikring for motorkøretøjer for at afspejle udviklingen i den økonomiske realitet samt for at definere de proceduremæssige opgaver og proceduremæssige forpligtelser for de organer, der er oprettet med henblik på eller er pålagt den opgave at udbetale erstatning i henhold til artikel 10a, vedrørende refusionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(10)

Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af indholdet og formen af erklæringer om erstatningshistorik. For at sikre, at mindstebeløbene for dækning af ansvarsforsikring for motorkøretøjer følger udviklingen i den økonomiske realitet (og ikke udhules med tiden), bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår justering af disse mindstebeløb samt definitionen af de proceduremæssige opgaver og proceduremæssige forpligtelser for de organer, der er oprettet med henblik på eller er pålagt den opgave at udbetale erstatning i henhold til artikel 10a i direktiv 2009/103/EF , vedrørende refusionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (1a). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(11)

Europa-Kommissionen bør som led i evalueringen af dette direktiv overvåge direktivets anvendelse under hensyntagen til antallet af skadelidte, omfanget af udestående erstatningskrav som følge af forsinket udbetaling på tværs af grænser i insolvenssager, omfanget af mindstebeløbene for dækning i medlemsstaterne, omfanget af erstatningskrav som følge af kørsel med uforsikrede køretøjer på tværs af grænser og antallet af klager vedrørende erklæringer om erstatningshistorikken.

(11)

Europa-Kommissionen bør som led i evalueringen af direktiv 2009/103/EF overvåge direktivets anvendelse under hensyntagen til antallet af skadelidte, omfanget af udestående erstatningskrav som følge af forsinket udbetaling på tværs af grænser i insolvenssager, omfanget af mindstebeløbene for dækning i medlemsstaterne, omfanget af erstatningskrav som følge af kørsel med uforsikrede køretøjer på tværs af grænser og antallet af klager vedrørende erklæringer om erstatningshistorikken. Kommissionen bør også overvåge og revidere direktiv 2009/103/EF i lyset af den teknologiske udvikling, herunder den øgede brug af selvstændige og delvist autonome køretøjer, for at sikre, at det fortsat tjener sit formål, som er at beskytte potentielle skadelidte ved ulykker, der involverer motorkøretøjer. Den bør endvidere analysere ansvarsordningerne for lette, hurtigtgående køretøjer og en eventuel EU-dækkende løsning for en bonus-malus-ordning.

(12)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre ens mindstebeskyttelse af ofre for trafikulykker i hele Unionen og at sikre beskyttelse af skadelidte i tilfælde af forsikringsselskabers insolvens, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres virkninger, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre ens mindstebeskyttelse af skadelidte efter trafikulykker i hele Unionen, at sikre beskyttelse af skadelidte i tilfælde af forsikringsselskabers insolvens og at sikre ligebehandling i forbindelse med forsikringsselskabers autentificering af erklæringer om erstatningshistorikken for potentielle forsikringstagere, der rejser på tværs af de indre EU-grænser , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres virkninger, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13a)

Med henblik på at fremme en ensartet behandling af skadelidte efter hændelser, hvor et motorkøretøj er blevet anvendt som våben til at begå en voldsforbrydelse eller terrorhandling, bør medlemsstaterne sikre, at deres erstatningsorganer, som er oprettet i henhold til artikel 10 i direktiv 2009/103/EF, behandler alle erstatningskrav som følge af en sådan forbrydelse eller handling.

-1)

1a.

»færdsel med køretøj«: færdsel med et sådant køretøj , der normalt er bestemt til at tjene som transportmiddel , som er i overensstemmelse med nævnte køretøjs almindelige brug , uanset køretøjets karakteristika og uanset det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og uanset om det er stationært eller i bevægelse."

1a.»

færdsel med køretøj«: færdsel med et køretøj i trafikken på en måde , der er i overensstemmelse med køretøjets funktion som transportmiddel på ulykkestidspunktet , uanset køretøjets karakteristika og uanset det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og uanset om det er stationært eller i bevægelse

1a)

1b)

a)

når køretøjet befinder sig i trafikken og ikke anvendes i overensstemmelse med sin primære funktion, samt

b)

når køretøjet ikke anvendes i trafikken.

b)

den udgør en del af et generelt kontrolsystem på medlemsstatens område og ikke kræver, at køretøjet standses.

b)

den udgør en del af et generelt kontrolsystem på medlemsstatens område , som også anvendes for køretøjer, der er hjemmehørende på den kontrollerende medlemsstats område, og ikke kræver, at køretøjet standses.

a)

oplysninger om, hvorvidt et køretøj er dækket af en lovpligtig forsikring

b)

oplysninger om et køretøjs ejere eller indehavere, som er relevante for deres ansvarsforsikring, jf. artikel 3.

a)

for personskader: 6 070 000 EUR pr. uheld, uanset antallet af skadelidte, eller 1 220 000 EUR pr. skadelidt

b)

1 220 000 EUR pr. uheld, uanset antallet af skadelidte.

3a)

a)

forsikringsselskabet er under konkursbehandling, eller

b)

forsikringsselskabet er trådt i likvidation som defineret i artikel 268, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF  (*) .

a)

forsikringsselskabet er under konkursbehandling

b)

forsikringsselskabet er omfattet af likvidation som defineret i artikel 268, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF  (***)

c)

forsikringsselskabet eller skadebehandlingsrepræsentanten har ikke givet et begrundet svar på de punkter, der er omhandlet i et erstatningskrav, inden for en frist på tre måneder fra det tidspunkt, hvor skadelidte indgav sit erstatningskrav til dette forsikringsselskab.

a)

medlemsstaternes ret til at tillægge det i stk. 1 omhandlede organs intervention en subsidiær karakter

a)

medlemsstaternes ret til at tillægge det i stk. 1 omhandlede organs intervention en subsidiær karakter

b)

medlemsstaternes ret til at fastlægge regler for regresretten for samme skade mellem:

b)

medlemsstaternes ret til at fastlægge regler for regresretten for samme skade mellem:

a)

efter at alle de organer, som medlemsstaterne har oprettet eller godkendt i medfør af stk. 1, har indgået en aftale om deres funktioner og forpligtelser og om fremgangsmåden ved refusion

b)

fra en dato, som fastsættes af Kommissionen, når den i tæt samarbejde med medlemsstaterne har konstateret, at den i litra a) omhandlede aftale er indgået."

a)

det forsikringsselskab, der er under konkursbehandling eller trådt i likvidation

b)

den likvidator, der er udpeget til det pågældende forsikringsselskab, som defineret i artikel 268, litra f), i direktiv 2009/138/EF

c)

erstatningsorganet i den medlemsstat, hvor ulykken fandt sted, samt

d)

erstatningsorganet i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har modtaget tilladelsen i henhold til artikel 14 i direktiv 2009/138/EF, hvis den pågældende medlemsstat er en anden end den, hvor ulykken fandt sted.

4a)

4b)

a)

identiteten af det forsikringsselskab, som udsteder erklæringen om erstatningshistorikken

a)

identiteten af det forsikringsselskab, som udsteder erklæringen om erstatningshistorikken

b)

forsikringstagerens identitet

b)

forsikringstagerens identitet , herunder fødselsdato og kontaktadresse og, hvis relevant, nummer og udstedelsesdato for vedkommendes kørekort

c)

det forsikrede køretøj

c)

det forsikrede køretøj og dets VIN-nummer

d)

dækningsperioden for det forsikrede køretøj

d)

begyndelses- og udløbsdato for køretøjets forsikring

e)

antallet og værdien af de fremsatte erstatningskrav fra tredjemand i den periode, som erklæringen om erstatningshistorikken omfatter.

e)

antallet af erklæringer om erstatningskrav fra tredjemand i den periode, som erklæringen om erstatningshistorikken omfatter , hvor forsikringstager havde skylden, herunder datoen for og arten af hvert krav for så vidt angår tings- eller personskade, samt angivelse af, om erstatningskravet stadig er under behandling eller afgjort .

a)

kunne benyttes uafhængigt af tjenesteudbydere for at sikre, at tjenesteudbydere behandles lige i søgeresultaterne

b)

klart oplyse, hvem der ejer og driver sammenligningsværktøjet

c)

fastsætte klare, objektive kriterier, som sammenligningen bygger på

d)

benytte et enkelt og utvetydigt sprog

e)

levere præcise og ajourførte oplysninger med angivelse af tidspunktet for den seneste ajourføring

f)

være åbent for enhver udbyder af lovpligtig forsikring, der stiller de relevante oplysninger til rådighed, og omfatte en bred vifte af tilbud, der dækker en væsentlig del af markedet, og, såfremt de viste oplysninger ikke giver et fuldstændigt overblik over markedet, en tydelig erklæring herom, inden resultaterne vises

g)

sørge for en effektiv procedure til indberetning af ukorrekte oplysninger.

h)

indeholde en erklæring om, at priserne er baseret på de modtagne oplysninger og ikke er bindende for forsikringsselskaberne.

5b)

5c)

a)

Følgende stykke indsættes:

b)

Følgende stykke indsættes:

c)

Stk. 6 affattes således:

5d)

5e)

5f)

a)

skadevolderens forsikringsselskab eller dettes skadebehandlingsrepræsentant i henhold til artikel 21 og 22, eller

b)

det i artikel 24 og 25 omhandlede erstatningsorgan og tidspunktet for en afvisning af kravet.

5 g)

a)

fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor den relevante begivenhed indtraf

b)

Såfremt fristen er udtrykt i år, udløber fristen det relevante udløbsår i måneden med det samme navn og dagen med det samme nummer som den måned og dag, hvor begivenheden indtraf. Såfremt den pågældende måned i udløbsåret ikke har nogen dag med samme nummer, udløber fristen på den sidste dag i den pågældende måned.

c)

Frister suspenderes ikke i domstoles ferier.

a)

direktivets anvendelse for så vidt angår den teknologiske udvikling, navnlig med hensyn til selvkørende og delvist selvkørende køretøjer

b)

hvorvidt dets anvendelsesområde er tilstrækkeligt i betragtning af de ulykkesrisici, der er forbundet med forskellige motorkøretøjer, og sandsynligheden af ændringer på markedet, navnlig hvad angår lette, hurtigtgående køretøjer, der er omfattet af de køretøjsklasser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra h), i), j) og k), i forordning (EU) nr. 168/2013, såsom elcykler, segways og elscootere, og hvorvidt den ansvarsordning, det fastsætter, kan forventes at opfylde fremtidens behov

c)

forsikringsselskabernes tilskyndelse til at inkludere en bonus-malus-ordning i deres forsikringskontrakter, herunder rabatter i form af bonus for skadefri kørsel, hvor præmiens størrelse påvirkes af forsikringstagerens erklæringer om erstatningshistorikken.