EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 12.6.2018

COM(2018) 471 final

2018/0248(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Asyl- og Migrationsfonden

{SWD(2018) 347}
{SWD(2018) 348}
{SEC(2018) 315}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I forbindelse med de store migrationsstrømme i 2015-2016 bidrog EU's finansielle og tekniske støtte til medlemsstaterne til en bedre håndtering af udfordringerne på områderne asyl, migration og ydre grænser. EU-budgettet har således spillet en afgørende rolle med hensyn til at støtte håndteringen af asylansøgere og migranter, udvikle eftersøgnings- og redningskapaciteten for at redde dem, der prøver at nå frem til Europa, og forvalte effektive tilbagesendelser samt med hensyn til andre foranstaltninger, som kræver en koordineret indsats inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration.

EU-budgettet er også af afgørende betydning for finansieringen af de fælles foranstaltninger med henblik på effektiv kontrol og overvågning af Unionens ydre grænser, som skal kompensere for afskaffelsen af den indre grænsekontrol. Der er f.eks. gjort betydelige fremskridt i forvaltningen af Unionens ydre grænser takket være oprettelsen af hotspots og en betydelig forstærkning af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Denne udvikling understøttes fuldt ud af EU-budgettet.

Det Europæiske Råd bekræftede i oktober 2017 på ny behovet for en omfattende tilgang til migrationsstyring, der tager sigte på at genoprette kontrollen ved de ydre grænser og mindske antallet af irregulært indrejsende og antallet af dødsfald til søs. Tilgangen bør baseres på en fleksibel og koordineret brug af alle Unionens og medlemsstaternes disponible instrumenter.

På den baggrund foreslog Kommissionen i sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 af 2. maj 2018 at øge det samlede EU-budget til forvaltning af migration og ydre grænser betydeligt ved at lade det stige mere end 2,6 gange, herunder ved at øge tildelingen af midler til de decentraliserede agenturer på dette område. Forslaget som sådan omfatter ikke de midler, der er tildelt agenturerne, og indeholder kun bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden, som vil yde støtte til den effektive forvaltning af migration i medlemsstaterne med en finansieringsramme på 10 415 000 000 EUR (i løbende priser).

Det er udtrykkelig fastsat i artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at de fælles politikker vedrørende asyl og migration og de ydre grænser er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne. EU-midlerne giver konkret mulighed for at omsætte dette princip i praksis.

Fonden vil bidrage til en EU-politik på migrationsområdet, der er robust, realistisk og retfærdig. En politik, hvorunder værtslandenes og EU-borgernes behov anerkendes, og der arbejdes tæt sammen med partnere i hele verden. Fonden vil sikre, at EU fortsætter med at opfylde sine forpligtelser over for dem, der har brug for international beskyttelse, letter tilbagesendelsen af de personer, der ikke har ret til ophold, og støtter løsninger, som erstatter irregulære og ukontrollerede strømme med sikre og velordnede migrationsveje. Vi er nødt til at se nærmere på de dybtliggende problemer, der er årsag til irregulær migration, som f.eks. underudvikling, demografi, mangel på muligheder, klimaændringer og ulighed. Kun gennem en omfattende migrationsstyring, der er baseret på principperne om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling, er det muligt at skabe bæredygtige resultater. Dette indebærer en hensigtsmæssig fordeling af EU-finansieringen for at sikre, at de medlemsstater, der er mest berørt, har tilstrækkelig kapacitet til at klare de udfordringer, de stilles over for, til gavn for hele EU. Kommissionens forslag tager i den forbindelse hensyn til de igangværende bestræbelser på at reformere det fælles europæiske asylsystem og den aktuelle status i forhandlingerne om Dublinforordningen og EU-genbosætningsrammen, og nogle elementer vil eventuelt skulle justeres i forhold til resultaterne deraf.

Hvis EU's migrationsstyring skal give gode resultater, kræver det effektive integrationspolitikker. Med henblik herpå vil fondene vedrørende samhørighedspolitikken og navnlig ESF+ yde støtte til fremme af integrationen af tredjelandsstatsborgere på mellemlang og lang sigt efter den indledende modtagelsesfase, herunder deres integration på arbejdsmarkedet. For at supplere disse bestræbelser vil fonden støtte tiltag fra nationale, lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsgrupper, som engagerer sig i at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere i værtssamfundene på kort sigt. Den vil i den forbindelse støtte skabelsen af gensidig tillid. Med dette forslag støttes foranstaltninger til modtagelse og tidlig integration af tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig i EU, og disse foranstaltninger gennemføres generelt i den tidlige integrationsfase i perioden efter ankomsten til EU's område. Forslaget omfatter også støtte til medlemsstaternes udarbejdelse af horisontale foranstaltninger som f.eks. kapacitetsopbygning, udveksling med værtssamfundet, oplysningskampagner eller samarbejde og gensidig læring mellem medlemsstaterne vedrørende integrationen af tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på EU's område.

Fonden vil også bidrage finansielt til en effektiv tilbagesendelsespolitik, som er en central del af et velforvaltet migrationssystem i Unionen. Fonden er også et nødvendigt supplement til en troværdig politik for lovlig migration og asyl og et vigtigt værktøj i kampen mod irregulær migration.

Fonden vil støtte og fremme medlemsstaternes indsats med henblik på en effektiv gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF 1 , således at et hurtigere tilbagesendelsessystem kommer til at gå hånd i hånd med overholdelse af de procedurer og standarder, der gør det muligt for Europa at sikre en human og værdig behandling af tilbagesendte og en rimelig anvendelse af tvangsforanstaltninger i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og princippet om non-refoulement. Med henblik på bæredygtige tilbagesendelsespolitikker vil fonden støtte en integreret og koordineret tilgang til forvaltning af tilbagesendelser og samarbejdet med tredjelande om overholdelsen af deres forpligtelser via støtte til f.eks. kapacitetsopbygning til forvaltning af tilbagesendelser, oplysningskampagner og støtte til reintegrationsforanstaltninger.

Fonden vil tage hånd om de fortsatte behov inden for områderne for asyl, integration og tilbagesendelser, og samtidig vil dens anvendelsesområde blive tilpasset udviklingen og de beføjelser, som er tillagt Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og det fremtidige Asylagentur (Den Europæiske Unions Asylagentur). Samarbejdet med lande uden for EU og internationale organisationer er vigtigt for at nå disse mål. Fonden vil kunne støtte tiltag i den eksterne dimension som supplement til de tiltag, der understøttes af de relevante eksterne instrumenter.

Den vigtigste udfordring, der forsøges løftet med forslaget, er behovet for større fleksibilitet i forbindelse med forvaltningen af fonden sammenlignet med den nuværende programmeringsperiode, men også for redskaber, der kan sikre, at finansieringen kanaliseres over mod EU-prioriteter og -foranstaltninger med en væsentlig merværdi på EU-plan. Der er derfor behov for nye mekanismer for tildeling af midler til delt, direkte og indirekte forvaltning for at kunne håndtere de nye udfordringer og prioriteter.

I forbindelse med fordelingen af midlerne er fleksibilitet vigtig for at fastsætte den rigtige gennemførelsesmetode og de områder, hvor der skal ydes støtte, samtidig med at der opretholdes en kritisk masse til forudgående finansiering til strukturelle og store flerårige investeringer i overensstemmelse med medlemsstaternes behov for yderligere at udvikle deres migrationssystemer. Ved tildelingen af midler vil der også blive taget fuldt hensyn til behovet for, at medlemsstaterne fuldt ud overholder EU-retten, og behovet for at målrette investeringerne mod vigtige EU-prioriteter

Fordelingen af midler til medlemsstaternes programmer vil bestå af et fast beløb på 5 000 000 EUR og et beløb, der vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, der afspejler de behov og det pres, de forskellige medlemsstater oplever på tre centrale områder omfattet af fonden: asyl, lovlig migration og integration og bekæmpelse af irregulær migration, herunder tilbagesendelse.

Fordelingsnøglen vil tage hensyn til forskellige "antal" og "strømme" i kategorierne og afspejle disse særlige forhold medlemsstaterne imellem, idet nogle kan opleve et større pres med hensyn til tilbagesendelser og andre vil opleve det på integrationsområdet, således at de påvirkes forskelligt afhængigt af det pågældende stadie i modtagelsen af tredjelandsstatsborgere. Der foreslås en 30 % vægtning af asylområdet, 30 % af området lovlig migration og 40 % af området bekæmpelse af irregulær migration, herunder tilbagesendelse. På asylområdet foreslås der i den forbindelse en vægtning på 60 % af antallet af førstegangsasylansøgninger, en vægtning på 30 % af antallet af personer med international beskyttelsesstatus i en medlemsstat og en vægtning på 10 % af antallet af genbosatte personer. På integrationsområdet foreslås en vægtning på 60 % af antallet af førstegangsopholdstilladelser og en vægtning på 40 % af det samlede antal tredjelandsstatsborgere i en medlemsstat i et givent år. For så vidt angår kriterierne for bekæmpelsen af irregulær migration, herunder tilbagesendelse, vægtes antallet af påbud om at forlade landet (50 %) og de effektive tilbagesendelser (50 %), således at der tages hensyn til den specifikke situation i en given medlemsstat.

Andelen til medlemsstaternes programmer udgør 60 % af fondens samlede finansieringsramme. Det foreslås, at medlemsstaterne får 50 % af finansieringsrammen i begyndelsen af programmeringsperioden med mulighed for at supplere periodisk. Det er hensigten, at der skal ske en fast supplering på 10 % af finansieringsrammen midtvejs (teknisk tilpasning af fordelingsnøglen afhængigt af den finansielle performance, i henhold til hvilken en medlemsstat skal have fremsat anmodninger om betalinger, der dækker mindst 10 % af de oprindelige betalingsbevillinger).

De resterende 40 % skal forvaltes gennem en tematisk facilitet, hvorigennem der periodisk vil blive tildelt midler til en række prioriteter, der er fastsat i Kommissionens finansieringsafgørelser. Denne facilitet giver mulighed for fleksibilitet i forvaltningen af fonden ved at muliggøre udbetaling af midler til teknisk bistand på Kommissionens initiativ og til følgende enkeltdele:

·støtte til særlige foranstaltninger via medlemsstaternes programmer, idet der ydes supplerende støtte til målrettede foranstaltninger af stor merværdi på EU-plan; i den forbindelse vil der blive rettet særlig opmærksomhed mod at fremme effektive tilbagesendelser

·støtte til EU-foranstaltninger, der forvaltes ved direkte og indirekte forvaltning

·støtte til genbosætning og indsatsen for solidaritet og ansvarlighed medlemsstaterne imellem

·krisebistand og

·støtte til Det Europæiske Migrationsnetværk.

Foranstaltninger under den tematiske facilitet skal programmeres via de årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, der vedtages ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse. Faciliteten vil gøre det muligt at klare nye prioriteter eller træffe hasteforanstaltninger ved brug af den gennemførelsesmetode, der er bedst egnet til at nå den politiske målsætning.

Der er brug for en yderligere forenkling i forbindelse med gennemførelsen af styringen af fonden, navnlig ved at sikre en sammenhængende tilgang med regler for forvaltningen af andre EU-fonde ("et fælles regelsæt"), som indeholder bedre vejledning vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemer samt revisionskravene, og som sikrer, at de forenklede omkostningsmuligheder udnyttes fuldt ud i forbindelse med reglerne for støtteberettigelse ved delt forvaltning.

Det er vigtigt at maksimere merværdien på EU-plan på migrationsområdet og at sikre en forbedret overvågnings- og evalueringsramme for derved at styrke performancebaseret forvaltning. For at støtte bestræbelserne på at sikre en overordnet tilgang til forvaltningen af migration baseret på solidaritet og ansvarsfordeling imellem medlemsstaterne og EU's institutioner og med henblik på at nå målet om at sikre en fælles bæredygtig EU-politik for asyl og indvandring bør der oprettes en asyl- og migrationsfond (Asyl- og Migrationsfonden) for at sikre medlemsstaterne tilstrækkelige finansielle ressourcer.

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for en Union med 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

•    Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Denne forordning om oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden bygger videre på de investeringer, der er foretaget, og de resultater, der er opnået med støtte fra dets forgængere: Den Europæiske Flygtningefond 2 , Den Europæiske Fond for Integration af tredjelandsstatsborgere 3 og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond 4 i perioden 2007-2013 og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), som er oprettet ved forordning (EU) nr. 516/2014 5 , i perioden 2014-2020.

Via fonden vil støtten til EU's overordnede politikker på området migration, integration og tilbagesendelse blive opretholdt, f.eks. støtte til at styrke og udvikle det fælles europæiske asylsystem, (herunder dets eksterne dimension), støtte til solidaritet og ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder navnlig til fordel for dem, der er mest berørt af migration og asylstrømme, støtte til lovlig migration til medlemsstaterne og udviklingen af proaktive strategier for indvandring, der respekterer integrationsprocessen for tredjelandsstatsborgere, støtte til forbedring af medlemsstaternes kapacitet og fremme af retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier og udvikling af partnerskaber og samarbejde med lande uden for EU.

En styrket EU-politik om migration kræver en indsats inden for hele spektret af de redskaber, EU har til rådighed. I den forbindelse vil det arbejde, der udføres af medlemsstaterne med støtte fra fondene, blive mere effektivt, hvis det suppleres og understøttes af de relevante aktiviteter i EU-agenturerne, f.eks. Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som vil spille en central rolle med henblik på at identificere sårbarheder og støtte medlemsstaterne i at adressere dem, bl.a. via fælles operationer, uddannelse og indsættelse af eksperter.

Fonden vil i forbindelse med sit arbejde fuldt ud supplere disse agenturer, som det foreslås at styrke væsentligt i den fremtidige periode. Kommissionen foreslår i sin meddelelse om et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer at afsætte 865 000 000 (i løbende priser) til EU-agenturerne på området migration 6 . Denne forordning omfatter ikke finansieringen af disse agenturer. Finansieringen heraf fastsættes inden for rammerne af den almindelige budgetprocedure. Desuden foreslår Kommissionen at afsætte et beløb på 12 013 000 000 EUR (i løbende priser) til støtte for en væsentlig forøgelse af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, således at det bliver fuldt operationelt med et stående korps på ca. 10 000 grænsevagter 7 , og et velfungerende Europæisk Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA).

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

EU's migrationspolitik og dermed også Asyl- og Migrations- og Integrationsfonden er afhængig af synergier og sammenhæng med de relevante EU-politikker såsom grænseforvaltning, intern sikkerhed, den sociale inklusion og integration af tredjelandsstatsborgere og Unionens eksterne politikker til støtte for tredjelande.

De forskellige aspekter af migrationsstyringen kræver en koordineret tilgang for en række af Unionens finansieringsinstrumenter, hvilket vil kunne understøtte gennemførelsen af de eksterne og interne aspekter af Unionens politik. Unionens eksterne instrumenter har en central rolle at spille med hensyn til at tage fat på de grundlæggende årsager til migration, sikre adgang til international beskyttelse, fremme grænseforvaltning, gøre en fortsat indsats for at bekæmpe menneskehandel og støtte gennemførelsen af tilbagesendelser samt forvaltningen af Unionens politik for lovlig migration. Derfor vil migration være et fokusområde i Unionens forslag vedrørende eksterne EU-instrumenter. Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør gennemføres i fuld synergi og sammenhæng og supplere andre foranstaltninger uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør der via fonden ydes målrettet støtte med henblik på at øge samarbejdet med tredjelande og styrke visse vigtige aspekter af deres migrationsstyring på områder, der har betydning for Unionens migrationspolitik.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond+ (ESF+) indeholder vigtige bestemmelser vedrørende den langsigtede integration af tredjelandsstatsborgere, mens denne fond snarere vil fokusere på foranstaltninger til tidlig integration. Andre programmer såsom Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Erasmus+ vil også bidrage til at styrke de bestemmelser, der vedrører migranter og flygtninge. Alle disse instrumenter vil skulle fungere i sammenhæng for at maksimere deres støtteeffekt.

Der vil også blive sikret synergier med Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, som bidrager til de prioriteter og mål, der vedrører bedre forvaltning af migrationen, fremme af inklusion og bekæmpelse af menneskehandel. Ud over de ovennævnte fonde vil der desuden blive tilstræbt sammenhæng og synergier med instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning og Fonden for Intern Sikkerhed.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

I artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at "Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet".

Retsgrundlaget for den foreslåede EU-indsats findes i listen over foranstaltninger i artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) såsom den fælles visumpolitik, personkontrol ved de ydre grænser, foranstaltninger for gradvist at indføre et system for integreret forvaltning af de ydre grænser og bekæmpelse af menneskehandel.

Der henvises også til artikel 80 i TEUF, hvori det understreges, at de EU-politikker, der er omhandlet i tredje del, afsnit V, kapitel 2, i TEUF, og gennemførelsen af dem er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter.

Endvidere vedtog Kommissionen den 29. maj 2018 et forslag til en forordning om fælles bestemmelser 8 med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtte under delt forvaltning med det primære formål at forenkle gennemførelsen af politikker. Den del af Asyl- og Migrationsfonden, der gennemføres ved delt forvaltning, er omfattet af disse bestemmelser.

De forskellige fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, forfølger mål, der supplerer hinanden, og har samme forvaltningsmetode. I forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes der derfor en række fælles principper såsom partnerskab. Forordningen indeholder også de fælles elementer for strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes performanceorientering. Den omfatter derfor grundforudsætninger og overvågnings-, rapporterings- og evalueringsordninger. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til reglerne for støtteberettigelse, finansiel forvaltning og forvaltnings- og kontrolordninger.

Fonden vil være åben for tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale, der omfatter tredjelandets deltagelse i Asyl- og Migrationsfonden, hvori deres bidrag og fordele og betingelserne for deltagelse fastlægges.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forvaltningen af migrationsstrømme udgør en udfordring, der i stigende grad har tværnational karakter og er af et sådant omfang, at den ikke kan håndteres af medlemsstaterne alene. Eftersom håndteringen af migration kræver betydelige ressourcer og kapacitet hos medlemsstaterne og for at sikre en omfattende strategi baseret på gensidig tillid, solidaritet, ansvarsfordeling, samarbejde og koordinering mellem medlemsstater og EU-institutioner, vil det give en tydelig merværdi at gøre en indsats på EU-plan og at udnytte EU-budgettet.

I den forbindelse forventes Asyl- og Migrationsfonden at give merværdi gennem sikring af en mere effektiv anvendelse af offentlige midler ved at styrke det fælles europæiske asylsystem via indførelsen af fælles regler og procedurer, udvikle medlemsstaternes kapacitet til at modtage personer med behov for international beskyttelse, fremme anvendelsen af lovlige migrationskanaler, sikre Unionens langsigtede konkurrenceevne og fremtiden for dens sociale model, støtte integrationen af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold og mindske incitamenter til irregulær migration via en bæredygtig politik for tilbagesendelse og tilbagetagelse.

For så vidt angår den eksterne dimension af indre anliggender er partnerskaber og samarbejde med tredjelande en central del af Unionens migrationspolitik med henblik på at sikre hensigtsmæssig forvaltning af migrationsstrømme og udvise solidaritet med tredjelande, der er under migrationspres, gennem genbosætningsinitiativer. Det er klart, at vedtagelsen af foranstaltninger og samling af ressourcerne på EU-plan i væsentlig grad vil øge den løftestangseffekt, som EU har brug for for at få tredjelande til at indgå et samarbejde med EU om de migrationsrelaterede spørgsmål, der hovedsageligt er i EU's og medlemsstaternes interesse.

Forslaget overholder nærhedsprincippet, da det meste af finansieringen vil blive gennemført i overensstemmelse med princippet om delt forvaltning og under hensyntagen til medlemsstaternes institutionelle kompetencer, samtidig med at det fuldt ud anerkendes, at interventioner bør ske på passende niveau, og at EU's rolle ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og falder ind under anvendelsesområdet for indsatsen inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed som fastsat i afsnit V i TEUF. Målsætningerne og størrelsen af den tilsvarende finansiering står i et rimeligt forhold til, hvad der ønskes opnået med instrumentet. Foranstaltningerne i dette forslag vedrører den europæiske dimension af asyl og migration.

•Valg af retsakt

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Asyl- og Migrationsfonden.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/egnethedstjek af gældende lovgivning

I forslaget tages der hensyn til resultaterne af evalueringerne af de tidligere finansieringsinstrumenter. Forslaget bygger på den efterfølgende evaluering af Den Europæiske Flygtningefond, Den Europæiske Integrationsfond og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond 9 og den foreløbige evaluering af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (programmeringsperioden 2014-2020). For så vidt angår de forskellige evalueringskriterier gav det følgende resultater:

Med hensyn til virkning har Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden spillet en vigtig rolle med hensyn til at forbedre asylsystemerne og styrke modtagelseskapaciteten i medlemsstaterne. Som følge af migrationskrisen prioriterede mange lande asylområdet særlig højt. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden bidrog også til betydelige fremskridt for de mest sårbare, herunder uledsagede mindreårige, og flygtninge og asylansøgere i regioner såsom Nordafrika og Afrikas Horn, hvilket også har bidraget til synligheden af fondens eksterne dimension. Der er imidlertid kun begrænset dokumentation for, at kapaciteten til at udvikle, overvåge og evaluere asylsystemer er blevet øget, og selv om der er gjort fremskridt med EU's genbosættelsesprogram, har det kun i begrænset omfang bidraget til oprettelse, udvikling og gennemførelse af nationale genbosættelsesprogrammer.

Asyl-, Migrations- og Integrationsfondens fremskridt med hensyn til integrationen af tredjelandsstatsborgere har været gode. I den forbindelse er de kortsigtede integrationsforanstaltninger blevet prioriteret, mens der indtil nu kun er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til lovlig migration, hvilket formentlig skyldes kontekstuelle faktorer. Resultaterne af disse foranstaltninger er endnu ikke synlige, da integration er en langvarig proces.

Udviklingen af fair, bæredygtige og effektive tilbagesendelsesstrategier er i stigende grad blev et vigtigt mål i de fleste medlemsstater, og selv om både andelen af frivillige og tvangsmæssige tilbagesendelser har været støt stigende – med fondens støtte – viser undersøgelser, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden kun i begrænset omfang har bidraget til den effektive gennemførelse af tilbagesendelsesstrategier.

Solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne er blevet styrket, især gennem krisebistand, flytningsordninger og EU's genbosættelsesprogrammer. De tilgængelige undersøgelsesresultater tyder på, at nationale programmer sammenlignet med flytningsordningen har ydet et begrænset yderligere bidrag til både overførslen af asylansøgere og af personer, der får international beskyttelse.

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden har ydet betydelige bidrag til medlemsstater i nødsituationer, hvilket hovedsagelig er sket gennem krisebistand, som har været et centralt instrument til styrkelse af solidariteten. Fonden har været med til at lette en hurtig og målrettet reaktion, som koordineres og finder sted i synergi med nødhjælpsinstrumentet 10 .

Hvad angår effektivitet, viser evalueringen overordnet set – under hensyntagen til begrænsningerne i de foreliggende oplysninger – at man nåede de ønskede resultater med fonden med rimelige omkostninger til følge, både hvad angår menneskelige og finansielle ressourcer. Selv om starten på gennemførelsen af de nationale programmer blev forsinket, synes fondens overordnede gennemførelse at forløbe efter planen, idet krisebistanden har afhjulpet manglen på finansiering og imødekommet de umiddelbare behov, hvilket den fleksible tilgang til dens forvaltning har bidraget til. Forvaltnings- og kontrolforanstaltningerne har også været passende og effektive med stramme mekanismer til at sikre korrekt gennemførelse af fonden og forebygge svig og uregelmæssigheder.

På nuværende tidspunkt er der ingen særlige dokumentation for en væsentlig reduktion af den administrative byrde, om end Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden har bevirket en forenkling sammenlignet med tidligere. Flere nye administrative og ledelsesmæssige procedurer blev indført under hensyntagen til erfaringerne fra de tidligere fonde. Disse omfatter anvendelsen af retningslinjerne og værktøjskassen i forbindelse med bedre regulering og indsamling af indikatorer med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig måling af performance.

Samlet set regnes de fleste af de innovative foranstaltninger (f.eks. forenklede omkostningsmuligheder, flerårig programmering) især for nyttige af støttemodtagerne, og de synes at have bevirket en forenkling. På trods af forbedringer med hensyn til forenkling synes de nationale regler og procedurer, som finder anvendelse under de nationale programmer, at føre til en moderat til høj administrativ byrde, hvilket påvirker effektiviteten.

På trods af udfordringerne er Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden fortsat højst relevant, da den har vist sig at være tilstrækkelig fleksibel, bred og omfattende til at imødekomme forskellige behov, og de nationale programmer er i overensstemmelse med medlemsstaternes behov. De skiftende behov, som medlemsstaterne har stået over for i gennemførelsesperioden, kræver imidlertid mere fleksibilitet i de finansielle tildelinger. Behovene varierer meget på tværs af medlemsstaterne og de forskellige områder (dvs. asyl, integration og tilbagesendelse), og omfanget og rækkeviden har svinget, men er generelt øget. Asylområdet blev prioriteret i mange lande. Som følge af migrationskrisen endte omfanget af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden med at bliver anderledes, end hvad der oprindeligt var planlagt, og det oprindelige finansieringsniveau viste sig at være utilstrækkeligt.

Der blev truffet foranstaltninger i forbindelse med fondens udformning, planlægning og programmering for at sikre, at dens sammenhæng og overensstemmelse med og komplementaritet til andre finansielle EU-instrumenter og relevante, centrale EU-politikstrategier. I gennemførelsesfasen sikrede Kommissionen, at EU-midler med lignende mål blev anvendt på en koordineret måde. På nationalt plan sikrede det store flertal af medlemsstater sammenhæng og komplementaritet ved at oprette koordineringsmekanismer, hovedsagelig i form af overvågningsudvalg, som samler de myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af fondene.

Der synes imidlertid at være plads til forbedringer af kommunikationen med hensyn til den interne sammenhæng mellem forskellige gennemførelsesmekanismer til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, eftersom nogle støttemodtagere ikke var særlig fortrolige med de foranstaltninger og projekter, som blev støttet inden for rammerne af fonden, navnlig EU's foranstaltninger og krisebistand. Ikke desto mindre er der meget lidt, der tyder på en mangel på sammenhæng eller på overlapninger og dobbeltarbejde, hvadenten det er internt eller eksternt.

Samlet set har Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden skabt en betydelig merværdi på EU-plan på trods af sin relativt begrænsede størrelse sammenlignet med de udfordringer, som opstod som følge af krisen i denne periode. Den vigtigste fordel på EU-plan opstår som følge af den tværnationale dimension af visse foranstaltninger (EU-foranstaltninger og Det Europæiske Migrationsnetværk) og fordelingen af byrderne på EU-plan, som især blev understøttet af krisebistand og flytningsordningen under nationale programmer. Begge tilfælde viser, at solidaritetsprincippet blev efterlevet.

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden gav en betydelige merværdi på EU-plan med hensyn til at:

i)    sikre virkningsfuld og effektiv forvaltning af migrationsstrømme på EU-plan (volumenmæssige virkninger)

ii)    forbedre procedurerne vedrørende forvaltning af indvandring og større knowhow og kapacitet (procesvirkninger)

iii)    give medlemsstaterne mulighed for at nå flere migranter, asylansøgere, flygtninge og tredjelandsstatsborgere (virkninger for anvendelsesområdet) og

iv)    skabe innovation på nationalt og europæisk niveau ved gennemførelse af foranstaltningerne (rollevirkninger).

Hvis der ikke var blevet ydet støtte via Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, ville det have skadet kvaliteten af EU's reaktion på migrationskrisen og medlemsstaternes evne til at samarbejde og gennemføre løsninger. En afbrydelse af støtten ville sandsynligvis have medført betydelige negative konsekvenser og have resulteret i reduktioner i omfanget og kvaliteten af gennemførte foranstaltninger, og det ville have forsinket eller endog have indstillet gennemførelsen af foranstaltningerne, bl.a. med hensyn til anvendelsen af principperne om solidaritet, byrdefordeling og gensidig tillid.

Med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden fik bæredygtighed stor opmærksomhed gennem mekanismer, der var oprettet i programmerings- og gennemførelsesfaserne på tværs af forskellige gennemførelsesmekanismer, dog i mindre omfang i forbindelse med krisebistand (grundet foranstaltningernes karakter). Der kunne tages større hensyn til bæredygtighedskriterier i Asyl-, Migrations- og Integrationsfondens interventioner.

Bæredygtigheden af foranstaltningernes virkninger (virkninger, som varer ved efter foranstaltningen ophører) og den finansielle bæredygtighed (foranstaltninger, som kan fortsætte, også efter at Asyl-, Migrations- og Integrationsfondens finansiering ophører) varierer meget imellem gennemførelsesmekanismer, medlemsstater og specifikke mål og afhænger af, om der er valgt en helhedsorienteret tilgang. Bæredygtigheden af virkningerne for målgrupperne vil formentlig være forskellig afhængig af fokusområderne – resultaterne på integrations- og asylområdet vil sandsynligvis være holdbare, hvis de tager sigte på mere langsigtede behov, mens resultaterne på tilbagesendelsesområdet er mere holdbare, hvis de bygger på frivillige ordninger og understøttes af en indsats for reintegration.

•Høringer af interesserede parter

Der blev gennemført to målrettede offentlige høringer vedrørende EU-midler på migrations- og sikkerhedsområdet fra 10. januar til 9. marts 2018. Generelt understregede de adspurgte behovet for en forenkling af gennemførelsen af finansieringsinstrumenterne på området indre anliggender, større fleksibilitet (navnlig for så vidt angår kapaciteten til at reagere på migrations- og sikkerhedsrelaterede kriser) og øget finansiering og støtte på områder, hvor der er en stor grad af ansvarsdeling (f.eks. asyl og grænseforvaltning) og/eller samarbejde mellem medlemsstaterne og med agenturer på området indre anliggender. Respondenter mente, at sådanne foranstaltninger kan forbedre instrumenternes effektivitet og øge merværdien på EU-plan. De berørte parter påpegede også behovet for i højere grad at udnytte den politiske indflydelse, der kan opnås i tredjelande via politikkerne på området indre anliggender.

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder blev hørt inden for rammerne af AMIF-FIS-udvalget. Medlemsstaterne gav input til de vigtigste finansieringsprioriteter og -problemer, fondenes struktur og gennemførelsesmetoderne. Andre vigtige berørte parter og modtagere af støtte fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) gennem direkte og indirekte forvaltning såsom internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer blev også hørt i lighed med de relevante agenturer på området indre anliggender.

De berørte parter var enige om, at EU's udgifter for at maksimere merværdien på EU-plan skal afspejle prioriteterne og de politiske forpligtelser og støtte gennemførelsen af EU's regelsæt på området indre anliggender. De opfordrede til, at der blev stillet tilstrækkelige midler til rådighed til at klare de nuværende og nye udfordringer. Der bør også stilles tilstrækkelige midler til rådighed for agenturerne på området indre anliggender i tråd med deres stadig flere aktiviteter. De berørte parter var enige om behovet for at indbygge mere fleksibilitet i fondenes struktur. De fandt, at de flerårige programmer bør bevares for fortsat at have tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne reagere på forhold, der forandrer sig. De ikkestatslige organisationer fandt, at man burde fortsætte med direkte forvaltning.

Høringerne bekræftede en konsensus blandt de berørte parter om behovet for et bredt anvendelsesområde for EU-finansiering, herunder hvad angår dens eksterne dimension, og om at øge virkningerne af politikkerne på området indre anliggender, i højere grad forenkle gennemførelsesmekanismerne og sikre større fleksibilitet, navnlig for at kunne reagere på krisesituationer.

•Ekspertbistand

Forberedelsen af de kommende finansielle instrumenter på området indre anliggender blev påbegyndt i 2016 og er fortsat i 2017 og 2018. Som en del af dette arbejde gennemførtes der i 2017 og 2018 en undersøgelse vedrørende FFR til støtte for den konsekvensanalyse, der blev iværksat i september 2017. Undersøgelsen samlede alle disponible resultater fra evalueringerne af de eksisterende finansielle instrumenter og fra høringerne af de berørte parter, og der blev heri set nærmere på problemer, målsætninger og politiske løsningsmodeller, herunder deres sandsynlige virkninger, således som de blev undersøgt i konsekvensanalysen.

•Konsekvensanalyse

Der er blevet foretaget en konsekvensanalyse af dette forslag. Konsekvensanalysen omfattende følgende: Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning, som består af instrumentet for grænseforvaltning og visa og instrumentet for toldkontroludstyr. Resuméet af konsekvensanalysen og den positive udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol kan ses på følgende websted: http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia .

I konsekvensanalyserapporten blev de forskellige politiske løsningsmodeller for, hvordan finansieringen vil blive tilvejebragt, analyseret, idet der blev taget fat på spørgsmål som sammenhæng og komplementaritet med andre EU-finansieringsinstrumenter, den eksterne dimension af finansiering på migrations- og sikkerhedsområdet, fleksibilitet i et stabilt finansielt miljø (herunder den tematiske facilitet), gennemførelsesmetoder (delt, direkte og indirekte forvaltning), muligheden for at yde krisebistand og en mulig midtvejsevalueringsmekanisme. Den foretrukne løsningsmodel er en kombination af løsningsmodeller med udgangspunkt i resultaterne af og henstillingerne fra den efterfølgende evaluering af de tidligere fonde (programmeringsperioden 2007-2013) og den foreløbige evaluering af de nuværende fonde (programmeringsperioden 2014-2020).

I konsekvensanalysen tages der fat på henstillingerne fra Udvalget for Forskriftskontrol. Af nedenstående tabel fremgår de vigtigste overvejelser og henstillinger for at opnå forbedringer, der blev modtaget vedrørende Asyl- og Migrationsfonden, instrumentet for grænseforvaltning og visa (som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning) og Fonden for Intern sikkerhed, og hvordan konsekvensanalyserapporten blev ændret for at afspejle disse.

•    Målrettet regulering og forenkling

Forordningen om fælles bestemmelser (fælles for alle politikområder under delt forvaltning) vil sikre en forenkling af instrumentet gennem størst mulig anvendelse af de fælles regler, overvågning, kontrol og revision for så vidt angår gennemførelsen af programmerne, herunder gennem bedre anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder. Revisionstilgangen vil blive smidiggjort, så der fokuseres mere på risikobaserede revisionsstikprøver, og princippet om én enkelt revision følges for at mindske den administrative byrde.

Der vil kunne opnås en yderligere forenkling i forbindelse med direkte forvaltning ved at bruge de fælles IT-systemer i Kommissionen (systemet for forvaltning af e-tilskud).

•Grundlæggende rettigheder

Finansiel støtte fra Unionens budget er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af Asyl- og Migrationsfonden med henblik på at støtte medlemsstaterne ved at sikre fælles regler og procedurer for modtagelse af personer, der har behov for international beskyttelse, fremme flere lovlige muligheder for migranter, støtte integration af tredjelandsstatsborgere og reducere incitamenterne til irregulær migration gennem en bæredygtig politik for tilbagevenden og tilbagetagelse. Disse målsætninger vil blive forfulgt i fuld overensstemmelse med EU's forpligtelser med hensyn til de grundlæggende rettigheder. Dette vil blive nøje overvåget under gennemførelsen af fonden.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme omfatter 10 415 000 000 EUR (i løbende priser) til Asyl- og Migrationsfonden og 865 000 000 EUR (i løbende priser) til de decentrale agenturer for perioden 2021-2027.

Gennemførelsen vil ske ved brug af delt eller direkte/indirekte forvaltning. De samlede midler vil blive afsat som følger: 60 % til medlemsstaternes programmer, som gennemføres ved delt forvaltning og 40 % til den tematiske facilitet til særlige foranstaltninger på nationalt eller tværnationalt plan, EU-foranstaltninger og krisebistand, solidaritet og ansvarlighed samt Det Europæiske Migrationsnetværk. Den tematiske facilitet skal også anvendes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Finansieringen gennemføres ved delt forvaltning for medlemsstaternes vedkommende og direkte/indirekte forvaltning for Kommissionens.

Overvågnings- og evalueringsrammen vil blive forbedret, bl.a. ved brug af en bedre metode til at spore investeringer på tværs af de relevante EU-midler for derved at fremme en rettidig performance og sikre, at evalueringerne giver et effektivt input til fremtidige revisioner af de politiske interventioner. Det vil ske ved hjælp af bedre indikatorer, et tættere samarbejde mellem de relevante partnere og en mekanisme, der kan stimulere performancen. Kommissionen vil foretage en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering. Disse evalueringer vil blive foretaget i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 11 , hvor de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politikker bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Ved evalueringerne vurderes fondens virkninger i marken på grundlag af indikatorer og mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad fonden kan anses for relevant og effektiv, og i hvor høj grad den giver tilstrækkelig merværdi på EU-plan og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Evalueringerne vil omfatte tidligere erfaringer for at identificere eventuelle mangler/problemer eller muligheder for yderligere at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere virkningerne heraf.

Under delt forvaltning forventes medlemsstaterne regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen af deres programmer og at fremlægge en endelig performancerapport ved udgangen af programmeringsperioden.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I kapitel I - almindelige bestemmelser i forslaget til forordning fastsættes bestemmelser om formål, anvendelsesområde og vigtige definitioner. Deri fastlægges krav om, at alle foranstaltninger, der støttes i medfør af forordningen, skal overholde EU-lovgivningen og national lovgivning. Også målsætningerne for forordningen fastsættes heri. Det foreslåede anvendelsesområde for disse artikler bygger på den nuværende forordning om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, og der tages i den forbindelse hensyn til nye politiske tiltag som f.eks. den europæiske migrationsdagsorden og behovet for en fleksibel reaktion på skiftende udfordringer på migrationsområdet – både i EU og i samarbejde med andre lande.

I kapitel II - finansiel ramme og gennemførelsesramme fastsættes principperne for den støtte, der ydes inden for rammerne af forordningen, og betydningen af sammenhæng og komplementaritet med relevante EU-finansieringsinstrumenter understreges. Der fastsættes bestemmelser om gennemførelsesmetoderne for de foranstaltninger, der støttes inden for rammerne af forordningen, dvs. delt, direkte og indirekte forvaltning. Den foreslåede blanding af gennemførelsesmetoder er baseret på de positive erfaringer med denne kombination ved gennemførelsen af det nuværende finansieringsinstrument.

I første afdeling af dette kapitel fastsættes finansieringsrammen. I forslaget anføres et beløb for fondens samlede ramme og anvendelsen heraf ved brug af forskellige gennemførelsesordninger.

I anden, tredje og fjerde afdeling beskrives fondens gennemførelsesramme efter gennemførelsesmetode, f.eks. for programmerne fra Kommissionen og medlemsstaterne. Der fastsættes detaljerede ordninger for midtvejsevalueringen og for gennemførelsen af særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger, krisebistand, teknisk bistand, finansielle instrumenter, budgetgarantier og operationel støtte.

I den sidste afdeling fastsættes de nødvendige bestemmelser om medlemsstaternes performancerapporter, overvågning og evaluering.

Kapitel III - overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser indeholder bestemmelser om delegation af beføjelser til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter og om udvalgsproceduren. Kapitlet omhandler også anvendelsen af forordningen om fælles bestemmelser på den foreslåede forordning, forslag til bestemmelser om ophævelse af de forudgående finansieringsinstrumenter og fastlæggelse af en række overgangsbestemmelser. Heri fastsættes ikrafttrædelsesdatoen for den foreslåede forordning, og at den i overensstemmelse med traktaterne er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat fra den 1. januar 2021.

2018/0248 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Asyl- og Migrationsfonden

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 12 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 13 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)På baggrund af de skiftende udfordringer på migrationsområdet, der gør det nødvendigt at støtte stærke modtagelses-, asyl-, integrations- og migrationssystemer i medlemsstaterne for at forebygge pressede situationer og håndtere dem på hensigtsmæssig vis og erstatte irregulære og usikre indrejser med lovlige og sikre migrationsveje er det vigtigt at investere i effektive og koordineret migrationsstyring i Unionen for at nå Unionens mål om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. artikel 67, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(2)Betydningen af, at Unionen og medlemsstaterne anvender en koordineret tilgang, afspejles i den europæiske dagsorden for migration fra maj 2015, hvori det understreges, at der er behov for en sammenhængende og klar fælles politik for at genskabe tilliden til Unionens evne til at forene indsatsen på europæisk og nationalt plan med henblik på at håndtere migration og arbejde sammen på effektiv vis i overensstemmelse med principperne om solidaritet og fair ansvarsdeling, og blev bekræftet i midtvejsevalueringen heraf i september 2017 og statusrapporterne fra marts og maj 2018.

(3)Det Europæiske Råd bekræftede i sine konklusioner af 19. oktober 2017 på ny behovet for en omfattende, pragmatisk og resolut tilgang til migrationsstyring, der tager sigte på at genoprette kontrollen ved de ydre grænser og mindske antallet af ulovligt indrejsende og antallet af dødsfald til søs, og som bør baseres på en fleksibel og koordineret brug af alle Unionens og medlemsstaternes disponible instrumenter. Det Europæiske Råd opfordrede endvidere til at sikre betydeligt flere tilbagesendelser gennem en indsats på både EU-plan og medlemsstatsplan i form af for eksempel effektive tilbagetagelsesaftaler og -ordninger.

(4)For at støtte indsatsen for at sikre en omfattende strategi for migrationsstyring, der er baseret på gensidig tillid, solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne med det formål at sikre en fælles bæredygtig EU-politik på asyl- og immigrationsområdet, bør medlemsstaterne støttes med passende finansielle midler fra Asyl- og Migrationsfonden (i det følgende benævnt "fonden").

(5)Fonden bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og af Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende rettigheder.

(6)Fonden bør bygge videre på de resultater og investeringer, der er opnået med støtte fra dets forgængere: Den Europæiske Flygtningefond, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF, Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, der blev oprettet ved Rådets beslutning nr. 573/2007/EF, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2007-2013, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF, og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014. Den bør samtidig tage højde for alle relevante nye forhold.

(7)Fonden bør støtte en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene, blandt andet ved at fremme fælles foranstaltninger på asylområdet, herunder medlemsstaternes bestræbelser for at modtage personer med behov for international beskyttelse gennem genbosætning og overførsel af ansøgere om eller personer, der har fået international beskyttelse, mellem medlemsstaterne, støtte integrationsstrategier og en mere effektiv politik for lovlig migration for derved at sikre Unionens konkurrenceevne på lang sigt og fremtiden for dens samfundsmæssige model og mindske incitamenterne til irregulær migration ved hjælp af en bæredygtig tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitik. Fonden bør støtte en styrkelse af samarbejdet med tredjelande og forvaltningen af strømmene af personer, der ansøger om asyl eller andre former for international beskyttelse, sikre lovlige migrationsveje og bekæmpe irregulær migration og sikre bæredygtigheden af tilbagesendelser til tredjelande og en effektiv tilbagetagelse i tredjelande.

(8)Migrationskrisen viste, at der er behov for at reformere det fælles europæiske asylsystem for at sikre effektive asylprocedurer, der skal forhindre sekundære bevægelser og sikre ensartede og passende modtagelsesforhold for ansøgere om international beskyttelse, ensartede standarder for at give international beskyttelse og passende rettigheder og ydelser til personer, der har fået international beskyttelse. Samtidig var der behov for en reform for at indføre et mere fair og mere effektivt system til at fastslå medlemsstaternes ansvar over for ansøgere om international beskyttelse samt en EU-ramme for medlemsstaterne genbosætningsbestræbelser. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der via fonden ydes øget støtte til medlemsstaternes bestræbelser på fuldt ud og ordentligt at gennemføre det reformerede fælles europæiske asylsystem.

(9)Fonden bør også supplere og styrke de aktiviteter, som Den Europæiske Unions Agentur for Asyl, der blev oprettet ved forordning (EU) .../... [forordningen om asylagenturet] 14 , gennemfører med henblik på at lette og forbedre det fælles europæiske asylsystems funktion ved at koordinere og styrke det praktiske samarbejde og informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne, fremme EU-retten og operationelle standarder for asyl for derved at sikre en højere grad af ensartethed på grundlag af høje beskyttelsesstandarder, hvad angår procedurerne for international beskyttelse, modtagelsesforhold og vurderingen af behovene for beskyttelse i hele Unionen, muliggøre en bæredygtig og fair fordeling af ansøgningerne om international beskyttelse, sikre en ensartet vurdering af ansøgningerne om international beskyttelse i hele Unionen, støtte medlemsstaternes genbosætningsbestræbelser og yde operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne til forvaltningen af deres asyl- og modtagelsessystemer, navnlig de medlemsstater, hvis systemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres.

(10)Fonden bør støtte Unionens og medlemsstaternes bestræbelser for at fremme medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i lyset af deres forpligtelser i henhold til eksisterende EU-ret.

(11)Partnerskaber og samarbejde med tredjelande for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af strømmene af personer, der ansøger om asyl eller andre former for international beskyttelse, er en vigtig del af Unionens asylpolitik. Med henblik på at erstatte farlige og irregulære indrejser med lovlige og sikre veje til medlemsstaternes område for tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international beskyttelse, udtrykke solidaritet med lande i regioner, hvortil eller inden for hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, og for at lette presset på disse lande, bidrage til at nå de politiske målsætninger for Unionens migrationspolitik ved at øge Unionens muligheder for at udøve indflydelse på tredjelande og effektivt bidrage til globale genbosætningsinitiativer ved at tale med én stemme i internationale fora og med tredjelande bør fonden skabe finansielle incitamenter til at gennemføre Unionens ramme for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager].

(12)I lyset af de store migrationsstrømme til Unionen de senere år og betydningen af at sikre samhørigheden i vores samfund er det vigtigt at støtte medlemsstaternes politikker for tidlig integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, herunder på de prioriterede områder i handlingsplanen for integration af tredjelandsstatsborgere, som Kommissionen vedtog i 2016.

(13)For at øge effektiviteten, opnå den højeste merværdi på EU-plan og sikre sammenhæng i Unionens reaktion for at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere bør de foranstaltninger, der finansieres via fonden, være specifikke og supplere de foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). De foranstaltninger, der finansieres via denne fond, bør støtte foranstaltninger, der er skræddersyet til tredjelandsstatsborgeres behov, og som generelt gennemføres på et tidligt tidspunkt af integrationen, og generelle foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes kapacitet på integrationsområdet, mens interventioner med langfristede virkninger bør finansieres inden for rammerne af EFRU og ESF+.

(14)Med henblik herpå bør det kræves, at de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af fonden, samarbejder og opretter koordineringsmekanismer sammen med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte interventioner inden for rammerne af ESF+ og EFRU, og når det er nødvendigt, med deres forvaltningsmyndigheder og forvaltningsmyndighederne for andre EU-fonde, der bidrager til integrationen af tredjelandsstatsborgere.

(15)Gennemførelsen af fonden på dette område bør ske i overensstemmelse med Unionens fælles grundlæggende principper for integration som fastlagt i det fælles program for integration.

(16)Det vil derfor være hensigtsmæssigt at give de medlemsstater, der måtte ønske det, mulighed for i deres nationale programmer at medtage tredjelandsstatsborgeres nærmeste pårørende i det omfang, det er nødvendigt for at kunne gennemføre sådanne foranstaltninger effektivt. Ved udtrykket "nærmeste pårørende" bør forstås ægtefæller, partnere og enhver anden, der har direkte familiemæssig tilknytning i nedstigende eller opstigende linje med den tredjelandsstatsborger, som integrationsforanstaltningen er rettet mod, og som ellers ikke ville være omfattet af fondens anvendelsesområde.

(17)I lyset af den afgørende rolle, de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer på integrationsområdet spiller, og for at lette disse enheders adgang til finansiering på EU-plan bør fonden lette de lokale og regionale myndigheders og civilsamfundsorganisationers gennemførelse af foranstaltninger på integrationsområdet, herunder ved brug af den tematiske facilitet og ved hjælp af højere medfinansieringssatser for disse foranstaltninger.

(18)I lyset af de langsigtede økonomiske og befolkningsmæssige udfordringer, Unionen står over for, er det vigtigt at skabe velfungerende kanaler for lovlig migration til Unionen, således at Unionen fortsat er en attraktiv destination for migranter, og velfærdssystemernes bæredygtighed og væksten i Unionens økonomi sikres.

(19)Fonden bør støtte medlemsstaterne med udformningen af strategier for organisering af lovlig migration og fremme deres kapacitet til at udvikle, gennemføre, overvåge og generelt evaluere alle indvandrings- og integrationsstrategier, -politikker og -foranstaltninger for tredjelandsstatsborgere, herunder Unionens retlige instrumenter. Fonden bør også støtte udvekslingen af oplysninger, bedste praksis og samarbejdet mellem forskellige forvaltningsstrukturer og -niveauer og mellem medlemsstaterne.

(20)En effektiv tilbagesendelsespolitik udgør en integrerende del af Unionens og medlemsstaternes omfattende migrationsstrategi. Fonden bør støtte og fremme medlemsstaternes indsats med henblik på en effektiv gennemførelse og videreudvikling af de fælles standarder for tilbagesendelse, navnlig dem, der er fastsat i Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2008/115/EF 15 , og en integreret og koordineret tilgang til forvaltning af tilbagesendelser. For så vidt angår bæredygtige tilbagesendelsespolitikker bør der via fonden ligeledes ydes støtte til tilknyttede foranstaltninger i tredjelande såsom reintegration af tilbagesendte.

(21)Medlemsstaterne bør prioritere frivillig tilbagevenden. For at fremme frivillig tilbagevenden bør medlemsstaterne overveje incitamenter såsom fortrinsbehandling i form af øget bistand til frivillig tilbagevenden. Denne form for frivillig tilbagevenden er både i de tilbagevendende personers og myndighedernes interesse, hvad angår dens omkostningseffektivitet.

(22)Frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse hænger ikke desto mindre sammen og forstærker indbyrdes hinanden, og medlemsstaterne bør derfor opfordres til at øge komplementariteten mellem de to. Muligheden for udsendelser er et vigtigt element, der bidrager til integritet i systemerne for asyl og lovlig migration. Fonden bør derfor støtte medlemsstaternes foranstaltninger for at lette og gennemføre udsendelser i overensstemmelse med de i EU-retten fastsatte standarder, når det er relevant, og under fuld overholdelse af de tilbagesendtes grundlæggende rettigheder og værdighed.

(23)Særlige støtteforanstaltninger for tilbagesendte i medlemsstaterne og i de lande, hvortil de tilbagesendes, kan forbedre betingelserne for tilbagesendelse/tilbagevenden og styrke reintegrationen.

(24)Tilbagetagelsesaftaler og andre ordninger indgår som en integreret del af Unionens tilbagesendelsespolitik og et centralt værktøj for en effektiv forvaltning af migrationsstrømme, da de sikrer en hurtig tilbagesendelse af irregulære migranter. Disse aftaler og ordninger er et vigtigt led i dialogen og samarbejdet med de tredjelande, der er de irregulære migranters oprindelses- og transitlande, og gennemførelsen heraf i tredjelande bør støttes for at sikre effektive tilbagesendelsespolitikker på nationalt plan og EU-plan.

(25)Ud over støtten til tilbagesendelse af personser som fastsat i denne forordning bør der via fonden også ydes støtte til andre foranstaltninger for at bekæmpe irregulær migration og imødegå incitamenter til ulovlig migration eller til at omgå eksisterende regler for lovlig migration, således at integriteten i medlemsstaternes immigrationssystemer beskyttes.

(26)Beskæftigelsen af irregulære migranter skaber en pullfaktor for ulovlig migration og underminerer udviklingen af en mobilitetspolitik på arbejdsmarkedet, der bygger på ordninger for lovlig migration. Fonden bør derfor støtte medlemsstaterne enten direkte eller indirekte ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF 16 , i henhold til hvilket det er forbudt at ansætte tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, og som indeholder bestemmelser om sanktioner for arbejdsgivere, der overtræder dette forbud.

(27)Fonden bør derfor støtte medlemsstaterne enten direkte eller indirekte ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EF 17 , som indeholder bestemmelser om bistand og støtte til og beskyttelse af ofre for menneskehandel.

(28)Fonden bør supplere og styrke de aktiviteter, der gennemføres på tilbagesendelsesområdet af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 18 , og derved bidrage til en effektiv integreret grænseforvaltning som fastsat i nævnte forordnings artikel 4.

(29)Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng og effektivitet med andre EU-fonde, og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper hinanden.

(30)Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør supplere andre foranstaltninger uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør der via fonden ydes målrettet støtte med henblik på at øge samarbejdet med tredjelande og styrke visse vigtige aspekter af deres migrationsstyring på områder, der har betydning for Unionens migrationspolitik.

(31)Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens intervention kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. Den finansielle støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bidrager navnlig til at styrke den nationale og europæiske kapacitet på asyl- og migrationsområdet.

(32)En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af denne fond, hvis den ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaterne på områderne asyl og tilbagesendelse, hvis der er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter Unionens værdier, når den gennemfører EU-retten om asyl og tilbagesendelse, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen eller evaluerings- og overvågningsmekanismen inden for rammerne af Den Europæiske Unions Agentur for Asyl konstateres mangler på det relevante område.

(33)Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne i forbindelse med opfyldelsen af de generelle og specifikke mål i denne forordning.

(34)Denne forordning bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaterne, som består af et fast beløb og et beløb, der beregnes på grundlag af kriterierne i bilag I, som afspejler de forskellige medlemsstaters behov og presset på dem på asyl-, integrations- og tilbagesendelsesområdet.

(35)Disse indledende beløb bør danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede investeringer. For at tage højde for ændringer i migrationsstrømmene og håndtere behovene for at forvalte asyl- og modtagelsessystemerne og integrationen af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold samt bekæmpe irregulær migration ved hjælp af en effektiv og bæredygtig tilbagesendelsespolitik bør medlemsstaterne tildeles et supplerende beløb midtvejs, idet der tages hensyn til udnyttelsesgraderne. Dette beløb bør baseres på de seneste disponible statistiske oplysninger som fastsat i bilag I for at afspejle ændringerne i medlemsstaternes udgangssituation.

(36)For at bidrage til at nå de politiske målsætninger for fonden bør medlemsstaterne sikre, at deres programmer omfatter foranstaltninger med henblik på at nå denne forordnings specifikke målsætninger, at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i bilag II, og at tildelingen af ressourcer mellem målsætningerne sikrer, at det overordnede politiske mål kan nås.

(37)Da udfordringerne på migrationsområdet hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af midler til ændringerne i migrationsstrømmene. For at klare de presserende behov og ændringer i politikken og Unionens prioriteter og for at kanalisere midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger, krisebistand og genbosætning samt supplerende støtte til medlemsstaterne, som bidrager til solidaritet og ansvarsdeling, via en tematisk facilitet.

(38)Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende deres del af programbevillingerne til at finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et højere EU-bidrag.

(39)En del af de disponible ressourcer under fonden bør kunne tildeles medlemsstaternes programmer til gennemførelse af særlige foranstaltninger ud over de indledende bevillinger. Disse særlige foranstaltninger bør indkredses på EU-plan og vedrøre foranstaltninger, som kræver en samarbejdsbaseret indsats, eller foranstaltninger, der er nødvendige for at klare ændringer i forholdene på EU-plan, som kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater.

(40)Fonden bør bidrage til at dække de operationelle omkostninger til asyl og tilbagesendelse og sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af omkostninger, der specifikt vedrører fondens målsætninger, og bør udgøre en integreret del af medlemsstaternes programmer.

(41)For at supplere gennemførelsen af den politiske målsætning for denne fond på nationalt plan via medlemsstaternes programmer bør der via fonden også ydes støtte til foranstaltninger på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden for fondens indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger på tværs af Unionen.

(42)For at styrke Unionens kapacitet til straks at reagere på et uforudset eller uforholdsmæssigt stort migrationspres i en eller flere medlemsstater i form af en stor eller uforholdsmæssig stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, hvilket stiller betydelige og hastende krav til deres modtagelsesfaciliteter og faciliteter til brug for frihedsberøvelse, asyl- og migrationsstyringssystemer og -procedurer, og et stort migrationspres på tredjelande som følge af den politiske udvikling eller konflikter bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i denne forordning.

(43)Forordningen bør sikre, at Det Europæiske Migrationsnetværk, der blev oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF 19 , fortsætter, og at der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med dens målsætninger og opgaverne heri.

(44)Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for denne fond ved brug af finansieringsinstrumenterne og budgetgarantien under politikdelen af InvestEU. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltningerne bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan.

(45)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele Asyl- og Migrationsfonden, som skal udgøre det primære referencebeløb som omhandlet i [reference to be updated as appropriate according to the new inter-institutional agreement: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 20 ], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(46)Forordning (EU, Euratom) […] ("finansforordningen") finder anvendelse på denne fond. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU's budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(47)Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør fonden indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) .../2021 [den nye forordning om fælles bestemmelser].

(48)Ved forordning (EU) .../2021 [den nye forordning om fælles bestemmelser] fastsættes indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for AMF og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via AMF.

(49)Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der blandt andet tages hensyn til omkostningerne til kontrol, den administrative byrde og den forventede risiko for, at reglerne ikke overholdes. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(50)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen 21 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 22 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 23 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 24 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 25 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan som fastsat i forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 26 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder;

(51)Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og en effektiv EU-finansiering.

(52)I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 27 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for fonden, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(53)I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi 28 , som Rådet godkendte i sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at der i deres nationale strategier og programmer tages fat om de særlige udfordringer, som regionerne i EU's yderste periferi står over for. Fonden støtter disse medlemsstater med tilstrækkelige ressourcer til at hjælpe disse regioner med at styre migrationen på bæredygtig vis og håndtere potentielle pressede situationer.

(54)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør denne fond evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Når det er relevant, kan disse krav omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondens virkninger i praksis. For at kunne måle resultaterne af fonden bør der fastsættes fælles indikatorer og tilknyttede mål i forbindelse med hvert af fondens specifikke målsætninger. Kommissionen og medlemsstaterne bør via disse fælles indikatorer og regnskabsaflæggelse holde øje med gennemførelsen af fonden, jf. de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../2021 [forordningen om fælles bestemmelser] og denne forordning.

(55)For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fonden bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. De relevante foranstaltninger vil blive indkredset under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(56)For at supplere og ændre visse ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår listen over foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i bilag IV, operationel støtte og med henblik på at videreudvikle den fælles overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

(57)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 29 . Undersøgelsesproceduren bør anvendes på gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører ordninger for meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art.

(58)Da målet for denne forordning, nemlig at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømme i EU i overensstemmelse med den fælles politik for asyl og international beskyttelse og den fælles immigrationspolitik, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og bedre kan nås på EU-plan, kan EU træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(59)I medfør af artikel 3 i protokollen om [Det Forenede Kongeriges og] Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, [deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland/har Irland meddelt, at landet ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning].

(60)I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(61)Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) .../... [forordningen om den flerårige finansielle ramme] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.Ved denne forordning oprettes Asyl- og Migrationsfonden ("fonden").

2.Forordningen fastsætter fondens målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)"ansøger om international beskyttelse": en ansøger som defineret i artikel 2, nr. [x], i forordning (EU) .../... [forordningen om asylproceduren] 30

b)"person, der har fået international beskyttelse": som omhandlet i artikel (2), nr. [2], i forordning (EU) .../... [kvalifikationsforordningen] 31

c)"blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. (6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

d)"familiemedlem": enhver tredjelandsstatsborger som defineret i den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden

e)"indrejse af humanitære årsager": som omhandlet i artikel [2] i forordning (EU) .../... [EU-rammen for genbosætning [og humanitær opholdstilladelse]] 32

f)"udsendelse": udsendelse som defineret i artikel 3, nr. (5), i direktiv 2008/115/EF

g)"genbosætning": genbosætning som defineret i artikel [2] i forordning (EU) .../... [EU-rammen for genbosætning [og humanitær opholdstilladelse]

h)"tilbagesendelse": tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 3, i direktiv 2008/115/EF

i)"tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Henvisning til tredjelandsstatsborgere skal forstås som omfattende statsløse personer og personer, hvis statsborgerskab er uafklaret

j)"sårbare personer": enhver person som defineret i den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden.

Artikel 3

Fondens målsætninger

1.De politiske målsætninger for fonden skal bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og i overensstemmelse med Unionens forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende rettigheder.

2.Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede målsætning skal fonden bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)at styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dens eksterne dimension

b)at støtte lovlig migration til medlemsstaterne, herunder at bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere

c)at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande

3.Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal fonden gennemføres via gennemførelse af foranstaltningerne på listen i bilag II.

Artikel 4

Støttens omfang

1.Inden for rammerne af de i artikel 3 omhandlede målsætninger og i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via fonden blandt andet ydes støtte til de i bilag III opførte foranstaltninger.

2.For at nå målsætningerne for denne forordning kan der i henhold til artikel 5 og 6 via fonden ydes støtte til foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant.

3.Målsætningerne for denne forordning skal støtte foranstaltninger, der fokuserer på en eller flere målgrupper inden for anvendelsesområdet for artikel 78 og 79 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret med fonden

Fonden er åben for tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale, der omfatter tredjelandets deltagelse i Asyl- og Migrationsfonden, forudsat at aftalen:

–sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i fonden

–fastsætter betingelserne for deltagelse i fonden, herunder beregningen af de finansielle bidrag til fonden og administrative omkostninger herved. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21], stk. [5]

–ikke giver tredjelande beslutningskompetence over fonden

–garanterer Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Støtteberettigede enheder

1.Følgende enheder kan være støtteberettigede:

a)retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

1)en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

2)tredjelande, der er associeret til fonden

3)et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet på betingelserne heri

b)en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

2.Fysiske personer er ikke støtteberettigede.

3.Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given foranstaltning.

4.Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst to uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede.

KAPITEL II

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

Afdeling 1
Fælles bestemmelser

Artikel 7

Almindelige principper

1.Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale eller lokale interventioner og fokusere på at skabe en merværdi for målsætningerne for denne forordning.

2.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktiviteter, -politikker og -prioriteter og supplerer andre EU-instrumenter.

3.Fonden skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf. finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra a), b) og c)].

Artikel 8

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2021-2027 fastsættes til 10 415 000 000 EUR i løbende priser.

2.De finansielle midler skal anvendes som følger:

a)der skal afsættes 6 249 000 000 EUR til programmer, der gennemføres ved delt forvaltning

b)der skal afsættes 4 166 000 000 EUR til den tematiske facilitet.

3.Op til 0,42 % af finansieringsrammen vil blive afsat til teknisk bistand på Kommissionens initiativ, jf. artikel 29 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 9

Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet

1.Den i artikel 8, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme skal fordeles fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens enkeltdele:

a)særlige foranstaltninger

b)EU-foranstaltninger

c)krisebistand

d)genbosætning

e)støtte til de medlemsstater, der bidrager til solidaritet og ansvarlighed

f)Det Europæiske Migrationsnetværk.

På Kommissionens initiativ skal der også ydes støtte fra finansieringsrammen for den tematiske facilitet til teknisk bistand.

2.Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter som skitseret i bilag II.

3.Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller indirekte forvaltning, skal det sikres, at de udvalgte projekter ikke påvirkes af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance

4.Når midlerne fra den tematiske facilitet gennemføres ved delt forvaltning, vurderer Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance.

5.Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet. Kommissionen vedtager finansieringsafgørelser som omhandlet i finansforordningens artikel [110] vedrørende den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Hvis det er relevant, fastsættes det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i finansieringsafgørelserne.

6.Den tematiske facilitet støtter navnlig foranstaltninger, der falder ind under gennemførelsesforanstaltningerne i punkt 2 b) i bilag II, som gennemføres af lokale eller regionale myndigheder eller civilsamfundsorganisationer.

7.Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse som omhandlet i stk. 5 kan Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i overensstemmelse hermed.

8.Finansieringsafgørelserne kan være årlige eller flerårige og kan omfatte en eller flere af den tematiske facilitets enkeltdele.

AFDELING 2

STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT FORVALTNING

Artikel 10

Anvendelsesområde

1.Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 9.

2.Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel [63] og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 11

Budgetmidler

1.De i artikel 8, stk. 2, litra a), omhandlede midler skal tildeles de nationale programmer ("programmerne"), medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning, vejledningsvis som følger:

a)5 207 500 000 EUR til medlemsstaterne i henhold til bilag I

b)1 041 000 EUR til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de programmer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1.

2.Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra b).

Artikel 12

Medfinansieringssatser

1.Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter.

2.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.

3.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til foranstaltningerne på listen i bilag IV.

4.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte.

5.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand.

6.Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fonden til de typer foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.

7.For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:

a)det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller eller

b)kun offentlige bidrag.

Artikel 13

Programmer

1.Hver medlemsstat sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens programmer, er i overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området migrationsstyring, og at de er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. Medlemsstaterne sikrer ved fastsættelsen af prioriteterne i deres programmer, at der på hensigtsmæssig vis tages fat på de i bilag II anførte gennemførelsesforanstaltninger.

2.Kommissionen sikrer, at Den Europæiske Unions Agentur for Asyl og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning afhængigt af deres kompetenceområder inddrages i udviklingen af programmerne på et tidligt tidspunkt. Kommissionen konsulterer Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Den Europæiske Unions Agentur for Asyl om udkastene til programmer for at sikre sammenhæng og komplementaritet med agenturets og medlemsstaternes foranstaltninger.

3.Kommissionen kan inddrage Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, når det er hensigtsmæssigt, navnlig med henblik på at sikre, at de foranstaltninger, der gennemføres med støtte fra fonden, er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter.

4.I fortsættelse af en overvågningsprocedure i overensstemmelse med forordning [.../...] [forordningen om asylagenturet] eller vedtagelsen af henstillinger i medfør af forordning (EU) nr. 1053/2013, som er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, undersøger den pågældende medlemsstat sammen med Kommissionen og, hvis det er relevant, Den Europæiske Unions Agentur for Asyl og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, hvordan de i resultaterne konstaterede mangler eller kapacitets- og beredskabsproblemer kan afhjælpes, og efterkommer henstillinger gennem sit program.

5.Hvis det er nødvendigt, ændres det pågældende program for at tage hensyn til de i stk. 4 omhandlede henstillinger. Afhængigt af virkningerne af denne tilpasning kan det reviderede program godkendes af Kommissionen.

6.I samarbejde og i samråd med Kommissionen og de relevante agenturer, for så vidt det ligger inden for deres kompetencer, kan midlerne under programmet omfordeles med henblik på at efterkomme de henstillinger i stk. 4, som har finansielle konsekvenser.

7.Medlemsstaterne forfølger navnlig de foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering, jf. listen i bilag IV. I tilfælde af uforudsete eller nye omstændigheder eller for at sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, med henblik på at ændre listen over de foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering, jf. listen i bilag IV.

8.Hvis en medlemsstat beslutter at gennemføre projekter med eller i et tredjeland med støtte fra fonden, konsulterer den pågældende medlemsstat Kommissionen forud for projektets start.

9.Den programmering, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], skal baseres på de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1 i bilag VI.

Artikel 14

Midtvejsevaluering

1.I 2024 tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), til de berørte medlemsstaters programmer i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i punkt 1 b) til 5 i bilag I. Finansieringen skal have virkning for perioden fra kalenderåret 2025.

2.Hvis mindst 10 % af den oprindelige bevilling til et program som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de anmodninger om mellemliggende betalinger, der skal indgives i henhold til artikel [85] i forordning (EU) .../2021 [forordningen om fælles bestemmelser], er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage den supplerende bevilling til programmet, der er omhandlet i stk. 1.

3.Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet fra 2025 skal der om nødvendigt tages hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå milestenene i den performanceramme, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) .../2021 [forordningen om fælles bestemmelser] og konstaterede mangler ved gennemførelsen.

Artikel 15

Særlige foranstaltninger

1.Særlige foranstaltninger er tværnationale eller nationale projekter i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger, hvortil en, flere eller alle medlemsstater modtager en supplerende bevilling til deres programmer.

2.Medlemsstaterne kan ud over deres bevilling, som beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, modtage et supplerende beløb, forudsat at det øremærkes som sådan i programmet og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne i denne forordning.

3.Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

Artikel 16

Midler til EU-rammen for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager]

1.Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på 10 000 EU for hver genbosat person i overensstemmelse med den målrettede EU-genbosætningsordning. Bidraget skal have form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, jf. finansforordningens artikel [125].

2.Det i stk. 1 omhandlede beløb skal tildeles medlemsstaterne gennem ændring af deres program, forudsat at den pågældende person, for hvem bidraget tildeles, rent faktisk blev genbosat i overensstemmelse med Unionens ramme for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager].

3.Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

4.Medlemsstaterne opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en korrekt identifikation af de genbosatte personer og fastslå datoen for deres genbosættelse.

Artikel 17

Ressourcer til støtte for gennemførelsen af forordning (EU) .../... [Dublinforordningen]

1.Hver medlemsstat modtager ud over sin tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på [10 000] EUR for hver ansøger om international beskyttelse, som den pågældende medlemsstat bliver ansvarlig for, fra det tidspunkt, hvor denne medlemsstat befinder sig i svær situation som omhandlet i forordning (EU) .../... [Dublinforordningen].

2.Hver medlemsstat modtager ud over sin tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på [10 000] EUR for hver ansøger om international beskyttelse, der tildeles den pågældende medlemsstat, og som ligger over dens rimelige andel.

3.Hver medlemsstat modtager som omhandlet i stk. 1 og 2 et supplerende bidrag på [10 000] EUR for hver ansøger, der bliver indrømmet international beskyttelse, til gennemførelse af integrationsforanstaltninger.

4.Hver medlemsstat modtager som omhandlet i stk. 1 og 2 et supplerende bidrag på [10 000] EUR for hver person, for hvem den på grundlag af ajourføringen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, litra d), i forordning (EU) .../... [Eurodacforordningen] kan fastslå, at personen har forladt dens område enten ved tvang eller frivilligt i overensstemmelse med en afgørelse om tilbagesendelse eller en afgørelse om udsendelse.

5.Hver medlemsstat modtager ud over sin tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på [500] EUR for hver ansøger om international beskyttelse, der overføres fra en medlemsstat til en anden, for hver ansøger, der overføres i medfør af artikel 34i, litra c, første afsnit, i forordning (EU) .../... [Dublinforordningen], og, når det er relevant, for hver ansøger, der overføres i medfør af artikel 34j, litra g), i forordning (EU) .../... [Dublinforordningen].

6.De i denne artikel omhandlede beløb skal have form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, jf. finansforordningens artikel [125].

7.De supplerende beløb, der er omhandlet i stk. 1-5, tildeles medlemsstaterne i deres programmer, forudsat at den person, for hvem bidraget blev tildelt, rent faktisk også blev overført til en medlemsstat eller rent faktisk blev tilbagesendt eller registreret som ansøger i den medlemsstat, der har ansvaret herfor i henhold til forordning (EU) .../... [Dublinforordningen].

8.Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

Artikel 18

Operationel støtte

1.Operationel støtte indgår som en del af medlemsstaternes tildeling, som kan anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.

2.Hver medlemsstat må anvende op til 10 % af de beløb, der tildeles via fonden, til sit program til finansiering af operationel støtte inden for rammerne af målsætningerne i artikel 3, stk. 2, litra a) og c).

3.Medlemsstater, der anvender operationel støtte, overholder de EU-retlige bestemmelser om asyl og tilbagesendelse.

4.Medlemsstaterne begrunder i programmet og i de årlige performancerapporter, der er omhandlet i artikel 30, brugen af operationel støtte for at nå målsætningerne i denne forordning. Inden programmet godkendes, vurderer Kommissionen sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Asyl og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som fastsat i artikel 13 udgangssituationen i de medlemsstater, der har angivet, at de agter at anvende operationel støtte. Kommissionen tager hensyn til oplysningerne fra disse medlemsstater og, når det er relevant, de oplysninger, der foreligger som følge af overvågningstiltag, der gennemføres i henhold til forordning (EU) .../... [forordningen om asylagenturet] og forordning (EU9 nr. 1053/2013, som er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning.

5.Operationel støtte skal koncentreres om særlige opgaver og tjenester som fastsat i bilag VII.

6.For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, med henblik på at ændre listen over de særlige opgaver og tjenester i bilag VII.

AFDELING 3

STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING

Artikel 19

Anvendelsesområde

Støtte i medfør af denne afdeling gennemføres enten direkte af Kommissionen, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte, jf. nævnte artikels litra c).

Artikel 20

EU-foranstaltninger

1.EU-foranstaltninger er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning.

2.På Kommissionens initiativ kan fonden anvendes til at finansiere EU-foranstaltninger vedrørende målsætningerne for denne forordning som omhandlet i artikel 3 og i overensstemmelse med bilag III.

3.Via EU-foranstaltninger kan der tilvejebringes finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. De kan også tilvejebringe finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

4.Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII].

5.Det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, kan bestå af eksterne eksperter.

6.Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [artikel X i] forordning (EU) .../... [efterfølgeren til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 21

Det Europæiske Migrationsnetværks

1.Fonden støtter Det Europæiske Migrationsnetværk og tilvejebringer den finansielle bistand, der er nødvendig for dets aktiviteter og fremtidige udvikling.

2.Det beløb, der stilles til rådighed for Det Europæiske Migrationsnetværk i forbindelse med fondens årlige bevillinger og det årlige arbejdsprogram med fastsættelse af prioriteterne for netværkets aktiviteter, vedtages af Kommissionen efter godkendelse af styrelsesrådet som fastsat i artikel 4, stk. 5, litra a), i beslutning 2008/381/EF (som ændret). Kommissionens afgørelse udgør en finansieringsafgørelse efter artikel [110] i finansforordningen. For at sikre, at midlerne er til rådighed rettidigt, kan Kommissionen vedtage arbejdsprogrammet for Det Europæiske Migrationsnetværk ved en særskilt finansieringsafgørelse.

3.Den finansielle bistand til Det Europæiske Migrationsnetværks aktiviteter skal have form af tilskud til de nationale kontaktpunkter som omhandlet i artikel 3 i beslutning 2008/381/EF og eventuelt offentlige kontrakter i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 22

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.

Artikel 23

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Der kan via fonden ydes støtte til tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen. Disse foranstaltninger kan finansieres 100 %.

Artikel 24

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af andre personer eller enheder end dem, der er pålagt denne opgave af EU-institutioner eller -organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU) .../...[forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

Artikel 25

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og dens foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til fonden, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne for denne forordning.

Afdeling 4

Støtte og gennemførelse ved delt, direkte og indirekte forvaltning

Artikel 26

Krisebistand

1.Fonden yder finansiel bistand til at dække akutte og specifikke behov i forbindelse med en krisesituation som følge af et eller flere af følgende forhold:

a)et stort migrationspres i en eller flere medlemsstater karakteriseret ved en stor eller uforholdsmæssig stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, hvilket stiller store og hastende krav til deres modtagelsesfaciliteter og faciliteter til brug for frihedsberøvelse, asyl- og migrationsstyringssystemer og -procedurer

b)anvendelsen af mekanismerne for midlertidig beskyttelse i henhold til direktiv 2001/55/EF 33 , eller

c)et stort migrationspres i tredjelande, herunder hvor personer med behov for international beskyttelse kan være strandet på grund af den politiske udvikling eller konflikter, navnlig når det kan have en indvirkning på migrationsstrømmene til Unionen.

2.Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede agenturer.

3.Der kan ydes krisebistand til medlemsstaternes programmer ud over de bevillinger, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, og bilag I, forudsat at den øremærkes som sådan i programmet. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

4.Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII].

Artikel 27

Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

1.En foranstaltning, hvortil der er ydet støtte via fonden, kan også opnå bidrag fra andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.Foranstaltninger, der tildeles kvalitetsmærket "Seal of Excellence", eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser:

a)de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af instrumentet

b)de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, jf. artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] eller forordning (EU) .../... [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse målsætningerne for de pågældende programmer. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

Afdeling 5

Overvågning, rapportering og evaluering

Underafdeling 1 Fælles bestemmelser

Artikel 28

Overvågning og rapportering

1.I overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til finansforordningens artikel 43, stk. 3, litra h, nr. i) og iii), forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag V.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

3.Bilag VIII indeholder de indikatorer, der skal anvendes til rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden med hensyn til opfyldelsen af målsætningerne i denne forordning. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul. De milesten, der er sat for 2024, og de mål, der er sat for 2029, er kumulative.

4.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

5.For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden med hensyn til at opfylde målsætningerne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, med henblik på at ændre bilag VIII for om nødvendigt at ændre og supplere indikatorerne og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, herunder de projektoplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne.

Artikel 29

Evaluering

6.Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af denne forordning, herunder af de foranstaltninger, der er gennemført inden for rammerne af fonden.

7.Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering skal gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

Underafdeling 2 Regler for delt forvaltning

Artikel 30

Årlige performancerapporter

1.Inden 15. februar 2023 og inden samme dato hvert af de efterfølgende år til og med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig performancerapport som nævnt i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser]. Den rapport, der forelægges i 2023, skal omfatte gennemførelsen af det program, der gennemføres frem til 30. juni 2022.

2.Den årlige performancerapport skal navnlig indeholde oplysninger om:

a)fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå milestenene og målene, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i artikel 37 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

b)eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem

c)komplementariteten mellem de foranstaltninger, der støttes via fonden, og støtten fra andre EU-fonde, navnlig foranstaltninger i eller i relation til tredjelande

d)programmets bidrag til gennemførelsen af den relevante EU-ret og de relevante EU-handlingsplaner

e)gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

f)opfyldelse af gældende grundforudsætninger og deres anvendelse i hele programmeringsperioden

g)antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden i overensstemmelse med de beløb, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1

h)antal ansøgere om eller personer, der har fået international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden, jf. artikel 17.

3.Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den årlige performancerapport inden to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden nævnte frist, anses rapporterne for at være godkendt.

4.For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.

Artikel 31

Overvågning og rapportering

1.Overvågning og rapportering i henhold til afsnit IV i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] skal ske på grundlag af de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1, 2 og 3 i bilag VI. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen i henhold til artikel 32 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre interventionstyperne.

2.Disse indikatorer anvendes som fastsat i artikel 12, stk. 1, og artikel 17 og 37, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

KAPITAL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 32

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, 18, 28 og 31, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.De delegerede beføjelser i artikel 13, 18, 28 og 31 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, 18, 28 og 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 33

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et koordineringsudvalg for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Udvalget er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Afgiver udvalget ingen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt. Dette gælder ikke for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 30, stk. 4.

Artikel 34

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 516/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.Finansieringsrammen for fonden kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der blev vedtaget under dets forgænger, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 516/2014.

Artikel 35

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

☑ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 34

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (den kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele ved koordinering, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

☑ Begrænset varighed

☑    gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

☑    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 for betalingsbevillinger.

◻ Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ, derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 44

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

◻ i gennemførelsesorganer

☑ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

☑ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

☑ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

☑ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

☑ offentligretlige organer

☑ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

☑ privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

[For vejledning vedrørende mulig delegation af programgennemførelsesopgaver til forvaltningsorganerne, se s. 8-9 ovenfor].

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

◻    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

☑ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

◻    for egne indtægter

◻    for andre indtægter

◻ Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (EUT L 144 af 6.6.2007, s. 1).

(3)    Rådets beslutning 2007/435/EF af 25. juni 2007 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (EUT L 168 af 28.6.2007, s. 18).

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (EUT L 144 af 6.6.2007, s. 45).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).    

(6)    COM(2018) 321 final.

(7)    Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer: den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (COM(2018) 321 af 2.5.2018).

(8)    Forordning (EU) .../...

(9)    Dette er fondene, der går forud for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i programmeringsperioden 2007-2013.

(10)    Rådets forordning (EU) 2016/369 af 15. marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen.

(11)    Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning, EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(12)    EUT C af , s. .

(13)    EUT C , , s. .

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... af [forordningen om asylagenturet] (EUT L .... [dato], s. ..).

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

(19)    Rådets beslutning 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7).

(20)     EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.    
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013Q1220(01)

(21)    EUT C , , s. .

(22)    EUT C , , s. .

(23)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(24)    EUT C , , s. .

(25)    Rådets forordning (EU) 2017/1371 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(27)    Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(28)

   COM(2017) 623 final.

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(30)    EUT C , , s. .    

(31)    EUT C , , s. .    

(32)    EUT C , , s. .    

(33)    Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(34)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(35)    COM(2015) 240 final af 13. maj 2015.

(36)    COM(2017) 558 final af 27. september 2017 og COM(2018) 250 final af 14. marts 2018.

(37)     http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/18/eu-turkey-statement/

(38)    COM(2016) 385 final af 7. juni 2016.

(39)    COM(2016) 270 final af 4. maj 2016.

(40)    COM(2016) 468 final af 13. juli 2016.

(41)    COM(2016) 377 final af 7. juni 2016.

(42)    COM(2017) 200 final af 2. marts 2017.

(43)    COM(2016) 378 final af 7. juni 2016.

(44)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx

(45)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1042/2014 af 25. juli 2014, bilag I; Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1973 af 8. juli 2015.

(46)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(47)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(48)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan

(49)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(50)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(51)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(52)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den12.6.2018

COM(2018) 471 final

BILAG

til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Asyl- og Migrationsfonden

{SWD(2018) 347}
{SWD(2018) 348}
{SEC(2018) 315}

BILAG I
Kriterier for tildeling af midler til programmer under delt forvaltning

1.De disponible midler, som er omhandlet i artikel 11, fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

(a)hver medlemsstat modtager et fast beløb på 5 000 000 EUR fra dette instrument ved programmeringsperiodens begyndelse

(b)de resterende midler, som er omhandlet i artikel 11, fordeles på grundlag af følgende kriterier:

–30 % til asyl

–30 % til lovlig migration og integration

–40 % til bekæmpelse af irregulær migration, herunder til tilbagesendelse.

2.Der vil blive taget hensyn til følgende kriterier på asylområdet, og de vægtes som følger:

(a) 30 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af personer, der falder ind under en af følgende kategorier:

–tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som har opnået den status, der er defineret i Genève-konventionen

–tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som er omfattet af en form for subsidiær beskyttelse som omhandlet i det omarbejdede direktiv 2011/95/EU 1

–tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som er omfattet af en ordning for midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF 2

(b)60 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der har søgt om international beskyttelse

(c)10 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er ved at blive eller er blevet genbosat i en medlemsstat.

3.Der vil blive taget hensyn til følgende kriterier på området lovlig migration og integration, og de vægtes som følger:

(a)40 % af midlerne fordeles i forhold til det samlede antal tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat

(b)60 % af midlerne fordeles i forhold til det antal tredjelandsstatsborgere, der har opnået en første opholdstilladelse

(c)i forbindelse med den beregning, som er omhandlet i stk. 3, litra b), medregnes følgende kategorier af personer dog ikke:

–tredjelandsstatsborgere, for hvem der er udstedt en arbejdsrelateret første opholdstilladelse, som har været gyldig i mindre end 12 måneder

–tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste som omhandlet i Rådets direktiv 2004/114/EF 3 , eller hvor det er relevant direktiv (EU) 2016/801 4  

–tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse med henblik på videnskabelig forskning i overensstemmelse med Rådets direktiv 2005/71/EF 5 , eller hvor det er relevant direktiv (EU) 2016/801.

4.Der vil blive taget hensyn til følgende kriterier på området bekæmpelse af irregulær migration, herunder tilbagesendelse, og de vægtes som følger:

(a)50 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold på medlemsstatens område, og for hvilke der er truffet en afgørelse om tilbagesendelse efter den nationale lovgivning og/eller fællesskabslovgivningen, dvs. en administrativ eller retslig afgørelse eller foranstaltning, der fastslår eller erklærer, at opholdet er ulovligt, og pålægger den pågældende en forpligtelse til at vende tilbage

(b)50 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere, som faktisk har forladt medlemsstatens område som følge af en administrativ eller retslig afgørelse om udsendelse, uanset om de er rejst frivilligt eller er udsendt tvangsmæssigt.

5.For den første tildeling er referencetallene de seneste årlige statistiske data, der er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for de seneste tre kalenderår på grundlag af data fra medlemsstaterne på anvendelsesdatoen for denne forordning i overensstemmelse med EU-retten. For midtvejsevalueringen er referencetallene de seneste årlige statistiske data, der er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for de seneste tre kalenderår og foreligger på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024 på grundlag af data fra medlemsstaterne i overensstemmelse EU-retten. Hvis medlemsstaterne ikke har indsendt de pågældende statistikker til Kommissionen (Eurostat), skal de fremlægge foreløbige data så hurtigt som muligt.

6.Inden Kommissionen (Eurostat) accepterer disse data som referencetal, vurderer den de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed efter de normale operationelle procedurer. På Kommissionens (Eurostats) anmodning leverer medlemsstaterne alle de nødvendige oplysninger til dette formål.

BILAG II
Gennemførelsesforanstaltninger

1.Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

(a)at sikre en ensartet anvendelse af gældende EU-ret og gennemførelse af prioriteterne vedrørende det fælles europæiske asylsystem

(b)at understøtte kapaciteten i medlemsstaternes asylsystemer for så vidt angår infrastrukturer og tjenester, hvor det er nødvendigt

(c)at øge solidariteten og ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne, navnlig over for dem, der er mest berørt af migrationsstrømme, samt yde støtte til medlemsstater, der bidrager til solidaritetsindsatsen

(d)at øge solidariteten og samarbejdet med tredjelande, der er berørt af migrationsstrømme, herunder via genbosætning og andre lovlige kanaler til beskyttelse i Unionen samt via partnerskab og samarbejde med tredjelande med henblik på styring af migration.

2.Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

(a)at støtte udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker, der fremmer lovlig migration og gennemførelsen af EU-lovgivningen om lovlig migration

(b)at fremme foranstaltninger til tidlig integration med henblik på social og økonomisk inklusion af tredjelandsstatsborgere, således at der skabes et grundlag for deres deltagelse og accept i værtssamfundet, især ved inddragelse af lokale eller regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer.

3.Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

(a)at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten og ensartet gennemførelse af EU's politiske prioriteter vedrørende infrastruktur, procedurer og tjenester

(b)at støtte en integreret og koordineret tilgang til forvaltning af tilbagesendelser på EU- og medlemsstatsniveau, til udvikling af kapacitet til effektiv og holdbar tilbagesendelse og til mindskelse af incitamenterne til irregulær migration

(c)at støtte frivillig tilbagevenden og reintegration

(d)at styrke samarbejdet med tredjelande og deres kapacitet til at gennemføre tilbagetagelsesaftaler og andre ordninger samt at muliggøre holdbar tilbagesendelse.

BILAG III
Støttens omfang

1.Inden for rammerne af den politiske målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, skal fonden navnlig støtte følgende:

(a)etablering og udvikling af nationale strategier for asyl, lovlig migration, integration, tilbagesendelse og irregulær migration

(b)etablering af administrative strukturer, systemer og værktøjer og uddannelse af personale, herunder lokale myndigheder og andre relevante interessenter

(c)udvikling, overvågning og evaluering af politikker og procedurer, herunder vedrørende indsamling og udveksling af oplysninger og data, udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af fremskridtene og vurdering af den politiske udvikling

(d)udveksling af oplysninger, bedste praksis og strategier, gensidig læring, undersøgelser og forskning, udvikling og gennemførelse af fælles foranstaltninger og operationer og oprettelse af tværnationale samarbejdsnetværk

(e)bistands- og støttetjenester i overensstemmelse med de berørte personers status og behov, navnlig de sårbare grupper

(f)foranstaltninger, der har til formål at øge bevidstheden om politikkerne vedrørende asyl, integration, lovlig migration og tilbagesendelse blandt de berørte parter og i den brede offentlighed.

2.Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), skal fonden navnlig støtte følgende foranstaltninger:

(a)ydelse af materiel hjælp, herunder bistand ved grænsen

(b)gennemførelse af asylprocedurer

(c)identificering af ansøgere med særlige procedure- eller modtagelsesmæssige behov

(d)etablering eller forbedring af indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, herunder mulig fælles brug af sådanne faciliteter af mere end én medlemsstat

(e)forbedring af medlemsstaternes kapacitet til at indsamle, analysere og formidle oplysninger om oprindelseslande

(f)foranstaltninger vedrørende procedurer til gennemførelse af EU-rammen for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager] eller nationale genbosætningsordninger, der er forenelige med EU-genbosætningsrammen

(g)overførsel af modtagere af international beskyttelse

(h)styrkelse af tredjelandenes kapacitet til at forbedre beskyttelsen af personer med behov for international beskyttelse

(i)etablering, udvikling og forbedring af effektive alternativer til frihedsberøvelse, navnlig i forhold til uledsagede mindreårige og familier.

3.Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), skal fonden navnlig støtte følgende:

(a)informationspakker og oplysningskampagner for at øge kendskabet til lovlige migrationskanaler til Unionen, bl.a. EU-lovgivningen om lovlig migration

(b)udvikling af mobilitetsordninger til Unionen, såsom ordninger for cirkulær eller midlertidig migration, herunder erhvervsuddannelse med henblik på øget beskæftigelsesegnethed

(c)samarbejde mellem tredjelande og rekrutteringsbureauer, arbejdsformidlinger og indvandringsmyndigheder i medlemsstaterne

(d)vurdering af færdigheder og kvalifikationer erhvervet i et tredjeland og deres gennemsigtighed og overensstemmelse ved sammenligning med en medlemsstat

(e)bistand i forbindelse med ansøgninger om familiesammenføring i henhold til Rådets direktiv 2003/86/EF 6 .

(f)bistand i forbindelse med en ændring af status for tredjelandsstatsborgere, der allerede har lovligt ophold i en medlemsstat, navnlig i forbindelse med erhvervelsen af et lovligt ophold defineret på EU-plan

(g)foranstaltninger til tidlig integration som f.eks. skræddersyet støtte i overensstemmelse med tredjelandsstatsborgernes behov og integrationsprogrammer med fokus på uddannelse, sprog og f.eks. samfundsorientering og erhvervsvejledning

(h)foranstaltninger til fremme af lige adgang til offentlige og private tjenesteydelser for tredjelandsstatsborgere, herunder tilpasning heraf til målgruppens behov

(i)samarbejde mellem statslige og ikkestatslige organer på en integreret måde, bl.a. gennem koordinerede integrationsstøttecentre som f.eks. one-stop-shops

(j)foranstaltninger med henblik på at muliggøre og understøtte tredjelandsstatsborgeres introduktion til og aktive deltagelse i værtssamfundet og foranstaltninger til fremme af det modtagende samfunds accept

(k)fremme af udveksling og dialog mellem tredjelandsstatsborgere, værtssamfundet og offentlige myndigheder, herunder gennem høring af tredjelandsstatsborgere og interkulturel og tværreligiøs dialog.

4.Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), skal fonden navnlig støtte følgende:

(a)indkvarteringsfaciliteter til modtagelse eller frihedsberøvelse, herunder mulig fælles brug af sådanne faciliteter af mere end én medlemsstat

(b)iværksættelse, udvikling og forbedring af effektive alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse, navnlig i forhold til uledsagede mindreårige og familier

(c)indførelse og forbedring af uafhængige og effektive ordninger for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF 7

(d)imødegåelse af incitamenterne til irregulær migration, herunder beskæftigelse af irregulære migranter, gennem effektive og tilstrækkelige tilsyn baseret på risikovurdering, uddannelse af medarbejdere, etablering og implementering af mekanismer, hvorigennem irregulære migranter kan få refunderet betalinger og indgive klager over deres arbejdsgivere, eller gennem oplysnings- og bevidstgørelseskampagner for at informere arbejdsgivere og irregulære migranter om deres rettigheder og pligter i henhold til direktiv 2009/52/EF 8

(e)forberedelse af tilbagesendelser, herunder foranstaltninger, der fører til udstedelse af afgørelser om tilbagesendelse, identifikation af tredjelandsstatsborgere, udstedelse af rejselegitimation og opsporing af familier

(f)samarbejde med de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne eller andre relevante myndigheder og tjenester i tredjelande med henblik på at fremskaffe rejsedokumenter, lette tilbagesendelse og sikre tilbagetagelse, herunder gennem udsendelse af forbindelsesofficerer til tredjelande

(g)bistand til tilbagesendelse, navnlig støttet frivillig tilbagevenden og information om programmer for støttet frivillig tilbagevenden.

(h)tilbagesendelsesoperationer, herunder relaterede foranstaltninger, i overensstemmelse EU-rettens standarder, undtagen tvangsudstyr

(i)foranstaltninger til at støtte de tilbagesendtes varige tilbagevenden og reintegration

(j)faciliteter og tjenester i tredjelande til sikring af passende midlertidig indkvartering og modtagelse efter ankomsten, herunder for uledsagede mindreårige og andre sårbare grupper i overensstemmelse med internationale standarder

(k)samarbejde med tredjelande om bekæmpelse af irregulær migration og om effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse, herunder inden for rammerne af gennemførelsen af tilbagetagelsesaftaler og andre ordninger

(l)foranstaltninger med henblik på at gøre opmærksom på de hensigtsmæssige lovlige kanaler til indvandring og risiciene ved ulovlig indvandring

(m)støtte til foranstaltninger i tredjelande, herunder om infrastruktur, udstyr og andre tiltag, forudsat at disse bidrager til at styrke et effektivt samarbejde om tilbagesendelse og tilbagetagelse mellem tredjelande og Unionen og dens medlemsstater.

BILAG IV
Foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 7

–Integrationsforanstaltninger, der gennemføres af lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer

–Foranstaltninger til udvikling og indførelse af effektive alternativer til frihedsberøvelse

–Programmer for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration og dertil knyttede aktiviteter

–Foranstaltninger rettet mod sårbare personer og ansøgere om international beskyttelse og/eller med særlige modtagelses- og proceduremæssige behov, herunder foranstaltninger til sikring af en effektiv beskyttelse af migrantbørn, navnlig de uledsagede.

BILAG V
Vigtige performanceindikatorer, jf. artikel 28, stk. 1

Specifikt mål nr. 1: at styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension:

1.Antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden.

2.Antal personer i modtagelsessystemet sammenlignet med antallet af asylansøgere.

3.Ensartede anerkendelsesprocenter for beskyttelse for asylansøgere fra samme land.

Specifikt mål nr. 2: at støtte lovlig migration til medlemsstaterne, herunder at bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere:

1.Antal personer, som har deltaget i foranstaltninger før afrejse, der er støttet af fonden.

2.Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som rapporterer, at foranstaltningerne var til gavn for deres tidlige integration, set i forhold til det samlede antal personer, der deltog i integrationsforanstaltninger støttet af fonden.

Specifikt mål nr. 3: at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande

1.Antal tilbagesendelser som følge af et påbud om at forlade landet sammenlignet med antallet af tredjelandsstatsborgere, der har fået påbud om at forlade landet.

2.Antal personer, der er blevet tilbagesendt og før eller efter tilbagesendelsen har modtaget reintegrationsstøtte samfinansieret af fonden sammenlignet med det samlede antal tilbagesendelser, som støttes af fonden.

BILAG VI
Interventionstyper

TABEL 1: KODER FOR DE FORSKELLIGE INTERVENTIONSOMRÅDER

TABEL 2: KODER FOR FORSKELLIGE TYPER FORANSTALTNINGER

TABEL 3: KODER FOR DE FORSKELLIGE TYPER GENNEMFØRELSE

BILAG VII
Foranstaltninger, der er berettiget til operationel støtte

Inden for rammerne af det specifikke må om at styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension, og det specifikke mål om at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande skal den operationelle støtte dække:

–personaleomkostninger

–omkostninger til tjenesteydelser, f.eks. vedligeholdelse eller udskiftning af udstyr

–omkostninger til tjenesteydelser, f.eks. vedligeholdelse eller reparation af infrastruktur.

BILAG VIII
Output- og resultatindikatorer som omhandlet i artikel 28, stk. 3

Specifikt mål 1: styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension:

1.Antal personer i målgruppen, der har modtaget bistand med fondens støtte:

(a)antal personer i målgruppen, der modtager information og bistand gennem hele asylproceduren

(b)antal personer i målgruppen, der modtager juridisk bistand og repræsentation

(c)antal sårbare personer, ofre for menneskehandel og uledsagede mindreårige, der modtager særlig bistand.

2.Kapaciteten (antal pladser) i nye indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, som er oprettet i overensstemmelse med den gældende EU-rets krav til modtagelsesforhold, og i eksisterende indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, som er forbedret i overensstemmelse med samme krav som følge af projekter, der støttes af fonden, og procentdelen af den samlede kapacitet for indkvartering ved modtagelsen.

3.Antal pladser tilpasset uledsagede mindreårige med støtte fra fonden i forhold til det samlede antal pladser tilpasset uledsagede mindreårige.

4.Antal personer, der har modtaget uddannelse i asylrelaterede emner med bistand fra fonden, og dette antal som en procentdel af det samlede personale, der har modtaget uddannelse i disse emner.

5.Antal ansøgere om international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden med støtte fra fonden.

6.Antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden.

Specifikt mål nr. 2: at støtte lovlig migration til medlemsstaterne, herunder at bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere:

1.Antal personer, som har deltaget i foranstaltninger før afrejse, der er støttet af fonden.

2.Antallet af lokale og regionale myndigheder, som har gennemført integrationsforanstaltninger med støtte fra fonden.

3.Antal personer, som deltog i foranstaltninger støttet af fonden med fokus på:

(a)uddannelse

(b)integration på arbejdsmarkedet

(c)adgang til basale ydelser og

(d)Aktiv deltagelse og social inklusion.

4.Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som rapporterer, at foranstaltningerne var til gavn for deres tidlige integration, set i forhold til det samlede antal personer, der deltog i integrationsforanstaltninger støttet af fonden.

Specifikt mål nr. 3: at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande

1.Antal pladser i detentionscentre, der er oprettet/renoveret med støtte fra fonden i forhold til det samlede antal oprettede/renoverede pladser i detentionscentre.

2.Antal personer, som med fondens bistand er blevet uddannet i tilbagesendelsesrelaterede emner.

3.Antal tilbagesendte, hvis tilbagesendelse blev samfinansieret af fonden sammenlignet med det samlede antal tilbagesendte som følge af et påbud om at forlade landet:

(a)personer, som er vendt tilbage frivilligt

(b)og personer, som blev sendt ud.

4.Antal personer, der er blevet tilbagesendt og før eller efter tilbagesendelsen har modtaget reintegrationsstøtte samfinansieret af fonden sammenlignet med det samlede antal tilbagesendelser, som støttes af fonden.    

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(2)    Oplysninger, som udelukkende tages i betragtning i tilfælde af anvendelse af Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(3)    Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12).

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21). 

(5)    Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15).

(6)    Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24).