2.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/162

Ordfører:

Raymond HENCKS

1.1.

EØSU har konsekvent gået varmt ind for en fjernelse af enhver specifik form for roamingtakster for mobil kommunikation. Udvalget støtter derfor Kommissionen i dens indsats for at virkeliggøre målet om »roaming til nationale takster« fra 15. juni 2017 og at fjerne de uhensigtsmæssigheder, der findes på markedet for engrosroaming, og som risikerer at lægge sig hindrende i vejen for denne målsætning.

1.2.

Parallelt med fjernelsen af roamingtakster bør der træffes forebyggende foranstaltninger for at forhindre, at operatørerne kompenserer for den indtægtsnedgang, der vil følge af afskaffelsen af roamingtaksterne, med en forhøjelse af de nationale takster eller andre urimelige tiltag. Samtidig skal det sikres, at de nationale takster og navnlig pakketilbuddene bliver mere gennemsigtige, og at tilsynsmyndighederne i samarbejde med forbrugerorganisationerne udarbejder en model for standardiseret information om prissammensætningen.

1.3.

EØSU finder, at de af Kommissionen foreslåede maksimale engrosroamingtakster, som af operatøren af det besøgte net kan opkræves fra leverandøren af roamingtjenesten for levering af tale-, sms- og dataroamingtjenester, er rimelige og bør muliggøre en tilstrækkelig indtjeningsmargin for en sund konkurrence mellem engrosleverandører af mobile roamingtjenester.

1.4.

Derimod forholder EØSU sig særdeles skeptisk til den nye mulighed, som det foreliggende forordningsforslag giver operatørerne for at »forhandle innovative prisordninger for engrostjenester« uden om de (maksimale) regulerede engrosroamingtakster, og som ikke er direkte forbundet til faktisk brugte mængder. Kommercielle aftaler, som er baseret på faste betalinger, forudbetaling eller kapacitetsbaserede kontrakter, risikerer at skabe karteller og føre til misbrug af dominerende stilling fra de store operatører eller fra de operatører, som råder over et landsdækkende net, på bekostning af de mindre operatører eller de virtuelle netoperatører. Dette vil blot bidrage til at konsolidere de eksisterende oligopoler og de bilaterale roamingaftaler, som ifølge Kommissionen er årsagen til de nuværende markedssvigt.

1.5.

EØSU bifalder forslaget i det foreliggende dokument om, at de nationale tilsynsmyndigheder i tilfælde af tvister mellem operatører vedrørende engrosroamingtjenester skal rådføre sig med BEREC om de foranstaltninger, som skal træffes, hvilket vil føre til en større ensartethed i de reguleringstiltag, der tages af disse nationale myndigheder. EØSU foreslår, at der foretages ændringer i bestemmelserne, og at de nationale myndigheder opfordres til så vidt muligt at tilskynde de berørte parter til i første omgang at benytte udenretslige procedurer til bilæggelse af tvister.

2.1.

EU's målsætning om at gøre Europa til et forbundet kontinent, baseret på den nyeste infrastruktur og på fastnettjenester og mobile tjenester til en overkommelig pris, er blandt andet stødt på roamingpriser for mobilkommunikation i Europa, der er for høje og langt højere end de priser, der opkræves for de samme tjenester inden for et lands grænser.

2.2.

Kommissionen har siden 2006 fremsat gentagne opfordringer til mobiltelefonioperatørerne om at sænke de alt for høje roamingtakster på mobilkommunikation, men da det ikke har ført til resultater, begyndte EU i 2007 at indføre prislofter (eurotakster) for engros- og detailområdet for taleroamingtjenester, siden for sms-roamingtjenester og endelig for dataroamingtjenester i håb om, at der vil opstå sund konkurrence, og at brugerne ikke længere er tvunget til at betale overpriser.

2.3.

De maksimale roamingtakster for tale-, sms- og datatjenester, herunder mms, er således gradvis blevet nedbragt (se tabellen nedenfor) med det endelige mål for øje fuldstændig at fjerne roamingudgifterne og bringe taksterne for kommunikation EU-landene imellem på linje med de takster, der gælder på nationalt niveau.

2.4.

Intet mobilnetværk dækker samtlige medlemsstater i EU. Som følge heraf skal roamingudbydere for at kunne levere mobilkommunikationstjenester til deres indenlandske kunder, når de rejser i en anden medlemsstat, købe sådanne engrosroamingtjenester af eller udveksle engrosroamingtjenester med operatører, der er aktive i den besøgte medlemsstat.

2.5.

Fastsættelsen af lofter for taksterne i EU er blevet ledsaget af strukturelle tiltag for bl.a. engrosroamingmarkedet (1). Mobilnetoperatørerne skal således:

2.6.

Endelig fastsættes det i forordning (EU) 2015/2120, at med virkning fra den 15. juni 2017 må roamingudbydere — forudsat at der er tale om rimelig brug, og forudsat at undersøgelsen af markedets korrekte funktionsmåde har givet et positivt resultat — hverken opkræve noget tillæg udover den indenlandske detailpris for roamingkunder i en medlemsstat for ethvert foretaget eller modtaget reguleret roamingopkald, for enhver afsendt reguleret roaming-sms og for enhver benyttet reguleret dataroamingtjeneste eller nogen generel takst for at gøre det muligt at benytte terminaludstyret eller -tjenesten i udlandet.

2.7.

Imidlertid kan en roamingudbyder med henblik på at sikre bæredygtigheden af sin indenlandske afregningsmodel under særlige og ekstraordinære omstændigheder, hvor roamingudbyderen ikke er i stand til at få dækket de samlede faktiske og forventede omkostninger ved at levere regulerede roamingtjenester, ansøge om tilladelse til at anvende et tillæg. Dette tillæg skal kun pålægges i det omfang, det er nødvendigt for at dække omkostningerne ved at levere regulerede detailroamingtjenester under hensyn til de gældende maksimale engrostakster.

2.8.

Det fremgår af rapporten om undersøgelsen af engrosroamingmarkedet (COM(2016) 398), at de gennemførte strukturelle foranstaltninger har været utilstrækkelige til at styrke konkurrencen på det indre marked for roamingtjenester og til at skabe et egentligt marked for mobilkommunikationstjenester, hvor der ikke skelnes mellem nationale takster og roamingtakster.

2.9.

Denne undersøgelse af markedet viser, at engrosmarkedet fortsat har en række skavanker, som hænger sammen med forekomsten af oligopoler kombineret med bilaterale roamingaftaler, fraværet af erstatningsløsninger på engrosniveau og priser, som er væsentlig højere end de anslåede omkostninger, navnlig for datatjenester.

2.10.

Eftersom der er en snæver sammenhæng mellem engrosmarkedet og detailmarkedet, og der ikke er en tilstrækkelig margin mellem engrosprisen og detailprisen, er målsætningen om »roaming til nationale takster« uigennemførlig og strukturelt ulevedygtig, især for mindre operatører, virtuelle mobilnetoperatører og operatører med en stor nettoafgående trafik.

2.11.

Kommissionen ser sig derfor nødsaget til at foreslå en ny EU-retsforanstaltning for engrosroamingmarkederne.

2.12.

I artikel 6d i forordning (EU) 2015/2120 om ændring af forordning (EU) nr. 531/2012 anmodes Kommissionen om senest den 15. december 2016 bl.a. at vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastsætter detaljerede regler om operatørernes anvendelse af en politik om »rimeligt forbrug« af regulerede detailroamingtjenester, der leveres til de gældende indenlandske detailpriser. I skrivende stund lader denne gennemførelsesretsakt vente på sig, efter at et første udkast er blevet trukket tilbage af Kommissionen.

3.1.

Ifølge forslaget om ændring af forordning (EU) nr. 531/2012:

4.1.

EØSU har i sine tidligere udtalelser konsekvent støttet Kommissionens forslag om at sætte loft over roamingtaksterne, idet udvalget mener, at forslagene går i den rigtige retning, dvs. at enhver specifik form for roamingtakster for mobil kommunikation på mellemlang sigt helt forsvinder. Udvalget kan derfor kun bifalde Kommissionens nye forslag, som sigter mod at fjerne de uhensigtsmæssigheder, der findes på markedet for engrosroaming, og som risikerer at lægge sig hindrende i vejen for virkeliggørelsen af målet om »roaming til nationale takster« fra 15. juni 2017.

4.2.

Med hensyn til »roaming til nationale takster« minder udvalget om, at det til stadighed har advaret mod eventuelle kontraproduktive virkninger, og at det har opfordret tilsynsmyndighederne til at træffe forebyggende foranstaltninger for at forhindre, at operatørerne kompenserer for den indtægtsnedgang, der vil følge af afskaffelsen af roamingtaksterne, med en forhøjelse af de nationale takster eller andre urimelige tiltag til skade for forbrugeren, som f.eks. fakturering af adgang til et net, uden at der er etableret en kommunikation (aktiveringstakst).

4.3.

For at forbrugerne faktisk kan nyde godt af »roaming til nationale takster« og kontrollere, at de nationale takster ikke forhøjes, gentager EØSU sit forslag om, at tilsynsmyndighederne i samarbejde med forbrugerorganisationerne udarbejder en model for standardiseret information om prissammensætningen, således at der bliver mere gennemsigtighed i taksterne og navnlig i pakketilbuddene.

4.4.

EØSU er helt på det rene med, at de maksimale engrospriser skal gøre det muligt for operatørerne at få deres omkostninger dækket, samtidig med at der skal være en rimelig fortjenstmargen. Men som Kommissionen erkender (2), er det meget kompliceret at evaluere omkostningerne ved at levere engrosroamingtjenester, en øvelse, som indebærer et stort antal antagelser og hypoteser, og som ikke er uden usikkerhedsmomenter.

4.5.

I betragtning af de forskellige elementer, der indgår i omkostningerne ved at levere engrosroamingtjenester (mobiltermineringstakst i oprindelses- og i bestemmelseslandet) samt andre omkostninger, navnlig ikkeregulerede transitomkostninger, forekommer de af Kommissionen foreslåede maksimumtakster rimelige, idet de burde efterlade en tilstrækkelig indtjeningsmargin for en sund konkurrence mellem engrosleverandører af mobile roamingtjenester.

4.6.

EØSU forholder sig særdeles skeptisk til den nye mulighed, som det foreliggende forordningsforslag giver operatørerne for at »forhandle innovative prisordninger for engrostjenester« uden om de (maksimale) regulerede engrosroamingtakster, og som ikke er direkte forbundet til faktisk brugte mængder. Kommercielle aftaler, som er baseret på faste betalinger, forudbetaling eller kapacitetsbaserede kontrakter, risikerer at skabe karteller og føre til misbrug af dominerende stilling fra de store operatører eller fra de operatører, som råder over et landsdækkende net, på bekostning af de mindre operatører eller de virtuelle netoperatører.

4.7.

EØSU bifalder forslaget om, at de nationale tilsynsmyndigheder i tilfælde af tvister mellem operatører vedrørende engrosroamingtjenester skal rådføre sig med BEREC om de foranstaltninger, der skal træffes, hvilket vil føre til en større ensartethed i de reguleringstiltag, der tages af disse nationale myndigheder. EØSU foreslår, at der foretages ændringer i bestemmelserne, og at de nationale myndigheder opfordres til så vidt muligt at tilskynde de berørte parter til i første omgang at benytte udenretslige procedurer til bilæggelse af tvister.