15.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/26

Ordfører:

Carlos TRIAS PINTÓ

Medordfører:

Stefano PALMIERI

1.1.

EØSU mener, at en økonomisk model, der er målrettet almenvellet (1), er udformet til at indgå i både den europæiske og den nationale retlige ramme for at sigte mod det indre marked gennem en mere etisk økonomi baseret på europæiske værdier og resultater med hensyn til politikker om socialt ansvar og desuden skabe synergier, der styrker disse.

1.2.

En økonomi for almenvellet er en holistisk tilgang, hvis begrebsverden er tæt på de grundlæggende værdier i socialøkonomien, cirkulær økonomi, deleøkonomi, funktionalitetsøkonomi, ressourcebaseret økonomi og blå økonomi.

1.3.

En økonomi for almenvellet støttes af civilsamfundsorganisationer, virksomheder og højere læreanstalter og anses for at være en gennemførlig model, der styrker europæiske værdier og social samhørighed og fremmer et ansvarligt økonomisk system. Faktisk støttes en økonomi for almenvellet af mere end 100 lokale grupper, tæt ved 2 000 virksomheder (2) og sociale organisationer.

1.4.

I overensstemmelse med Europa 2020-rammerne foreslås en overgang til et »europæisk etisk marked«, som skal fremme social innovation, sætte skub i beskæftigelsen og gavne miljøet. Det »europæiske etiske marked« vil kunne opbygges med gennemførelsen af flere strategier.

1.4.1.

Indikatorer til måling af trivsel og social udvikling ud over BNP (3), som f.eks. produkter for almenvellet og en balance for almenvellet.

1.4.2.

Politikker, der har til formål at anerkende virksomheder, der yder et større bidrag til almenvellet, som f.eks. etiske offentlige indkøb og fremme af etisk intern handel.

1.4.3.

Fremme etisk ekstern handel som »det europæiske varemærke«. På den måde vil Europa bane vejen for at blive anerkendt som et etisk marked, og europæiske virksomheder vil være ledende på det globale etiske marked og vil bidrage til bedre menneskerettigheder, arbejdsmarkedsstandarder og miljøbeskyttelse i hele verden.

1.4.4.

Fremme af iværksættere af enhver slags, som starter organisationer op med det formål at bidrage til almenvellet.

1.4.5.

Fremme af etisk forbrug og bevidstgørelse blandt europæiske forbrugere.

1.4.6.

Styrkelse af det finansielle økosystems diversitet gennem fremme af netværk af etiske banker og børser i hele EU.

1.5.

EØSU kræver, at Kommissionen (for så vidt angår offentlige indkøb, adgang til eksterne markeder, skattefordele osv.) tager et kvalitativt skridt inden for rammerne af den ny VSA-strategi, med henblik på at belønne de virksomheder, som kan påvise bedre etiske resultater.

2.1.

Økonomien og dermed den økonomiske politik spiller en afgørende rolle i dagens samfund, der fungerer som omdrejningspunkt for andre vellykkede eller fejlslagne grundlæggende politikker for borgerens trivsel — uddannelse, sundhed, sociale ydelser, kultur, miljø, teknologi og innovation. Disse afhænger alle i høj grad af den økonomiske situation, der påvirker de forskellige lokale og regionale niveauer.

2.2.

Krisen, der fortsat har en negativ indvirkning på medlemsstaternes økonomier og det europæiske folks livskvalitet, har afsløret, at EU's sociale og økonomiske system har en ringe modstandsdygtighed.

2.3.

På den anden side findes der ifølge den globale undersøgelse for 2014 (4) fra den internationale sammenslutning af fagforeninger (ITUC) ikke et eneste land, hvor størstedelen af befolkningen mener, at det økonomiske system er rimeligt. Fire ud af fem personer (78 %) mener, at det økonomiske system gavner de rige. Tilsvarende ønsker 88 % af alle tyskere og 90 % af alle østrigere en »ny økonomisk dagsorden« (undersøgelse fra Bertelsmann Foundation (5)), og det samme gør sig uden tvivl gældende for de lande, der har lidt mest under den økonomiske krise, som Grækenland, Portugal, Irland, Spanien og Italien.

2.4.

Under hensyntagen til Kommissionens fremskridt i forbindelse med social innovation og EØSU's udtalelse SC/39 om »status over Europa 2020-strategien«, rapporten om midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien og Europa 2020-styringsudvalgets initiativ »Lad os tale om lykke — mere end BNP« er det tydeligt, at hvis vi ønsker at støtte økonomisk konkurrenceevne og social samhørighed effektivt, kræver det et paradigmeskift for at gøre de økonomiske, miljømæssige og sociale mål helt uafhængige og opnå større balance mellem de kvalitative og kvantitative aspekter af udviklingen takket være en holistisk tilgang.

2.5.

Modellen for »en økonomi for almenvellet« er et reelt supplement, der støttes af det europæiske samfund. Dens mål og værdier rækker videre end, hvad virksomhedernes konventionelle sociale ansvar kan tilbyde, og dens holistiske vision betyder, at meget forskelligartede samfundsaktører får mulighed for at mødes.

2.6.

På blot fire år er økonomien for almenvellet blevet en social bevægelse, som støttes af mere end 100 lokale grupper, knap 2 000 virksomheder og sociale organisationer og stadig flere universiteter i lande som Østrig, Tyskland, Schweiz, Italien og Spanien. Derudover har regionen Sydtyrol i Italien og flere lokale forvaltninger i en del europæiske lande vedtaget modellen for en økonomi for almenvellet for deres eget område.

3.1.

Et samfund bør have som målsætning at skabe trivsel for alle sine borgere i overensstemmelse med de konstitutionelle bestemmelser.

3.2.

I overensstemmelse med retningslinjerne i artikel 3, stk. 1, 2 og 3, i traktaten om Den Europæiske Union (6) er det vigtigste forslag i modellen for en økonomi for almenvellet, at økonomien skal tjene borgerne , med andre ord almenvellet. Udgangspunktet for at nå dette mål må være, at penge og kapital er vigtige som midler til handel og til investeringer — men aldrig et mål i sig selv.

3.3.

Den økonomiske model for at tjene almenvellet baseres på værdier, som alle anerkender som universelle: menneskelig værdighed, solidaritet, økologisk bæredygtighed, social retfærdighed, gennemsigtighed og demokratisk deltagelse.

3.4.

Anerkendelse af almenvellet som det centrale mål for økonomien kræver en specifik metode til måling af økonomisk succes i forhold til målet og ikke kun midlet: et produkt baseret på almenvellet, en balance baseret på almenvellet og en kreditvurdering baseret på almenvellet som et supplement til henholdsvis BNP, balancen og den finansielle kreditvurdering.

3.5.

En økonomi for almenvellet er en holistisk model, der søger at integrere økonomien i det europæiske samfunds sociale, kulturelle og økologiske ramme. Som det kan ses i vedlagte tabel, viser modellen for en økonomi for almenvellet de grundlæggende værdier i forskellige økonomiske forslag:

Kilde: Original.

3.6.

En økonomi for almenvellet er en økonomisk model, der med stor succes kan bidrage til Europa 2020-strategien, navnlig ved at:

3.6.1.

En økonomi for almenvellet er en proces med »social innovation« og positiv iværksætterånd, som bidrager til at fremme og støtte nye idéer, der på samme tid dækker sociale behov, skaber nye sociale forbindelser og styrker den økonomiske værdiskabelse. I denne forbindelse henviser »innovation« til evnen til at skabe og gennemføre idéer, der kan skabe værdi, og »social« henviser til livskvalitet, solidaritet og trivsel.

3.7.

En økonomi for almenvellet er et værktøj, der er beregnet til at opbygge et modstandsdygtigt socialt og økonomisk system, som kan give det europæiske civilsamfund »beskyttelse og udvikling«, der bidrager til at finde løsninger og, om muligt, forhindre kriser, og som derudover bidrager til økonomiske og sociale ændringer. En økonomi for almenvellet er metoden til at sætte modstandsdygtighed i centrum for den proces, der skal støtte overgangen fra krise til genopretning og udvikling.

3.7.1.

Modstandsdygtighed er en faktor, der påvirker civilsamfundets evne til at reagere på store omvæltninger og tage hånd om uventede spændinger og kriser. Der findes midler til at forberede civilsamfundet til at bøje af og håndtere kriser, men de kræver mere effektiv forvaltning og et tættere samarbejde på alle niveauer, der repræsenterer institutionelle, økonomiske og sociale interesser.

3.8.

Det er vigtigt for civilsamfundet at styrke de økonomiske interesseorganisationers og arbejdsmarkedsparternes evne til at absorbere, håndtere og forebygge virkningerne af kriser og strukturelle ændringer for at fremme opnåelsen af levestandarder, der på passende vis modsvarer folks behov. Dette støtter også EU's økonomiske konkurrenceevne med hensyn til social samhørighed og bæredygtighed med det formål ikke at begrænse mulighederne for kommende generationer.

3.9.

For at omsætte disse idéer i praksis er modellen for en økonomi for almenvellet baseret på direkte deltagelse fra såvel erhvervsfolk som politikere. Værktøjer som regnskabet og balancen for almenvellet og navnlig det kommunale indeks for almenvellet er baseret på aktiv deltagelse fra alle interessegrupper.

4.1.

Som følge af den seneste økonomiske og finansielle krises alvorlige konsekvenser, er borgerne i Europa mindre tolerante over for spørgsmål som indkomsttab, nedskæringer i sociale ydelser og tjenester, miljøskader, økonomisk og beskæftigelsesmæssig usikkerhed og den stadig mindre betydning, som deres sociale rettigheder samt deres rettigheder som forbrugere og brugere har.

4.2.

Samtidig er det på baggrund af resultaterne af de frivillige og utilstrækkelige politikker for virksomhedernes sociale ansvar, som ikke giver tilstrækkelige relevante oplysninger, nødvendigt at gøre en fornyet indsats, eftersom lønforskellen bliver stadig større i mange store virksomheder, kvinder er i mindretal i beslutningsprocesserne og unge medarbejderes muligheder for karriereudvikling svækkes.

4.3.

Iværksættere og SMV'er trues selv af urimelig konkurrence og uetisk praksis, som udgør en risiko for mange sådanne virksomheders overlevelse. Folk efterspørger generelt en økonomi baseret på de værdier, som i teorien er indarbejdet i de nationale forfatninger.

4.4.

Et klima, der præges af mindre socialt engagement, afspejles i den manglende offentlige tillid til institutioner og de personer, der repræsenterer dem. Hvis denne nødvendige tillid skal genvindes, og den sociale og territoriale samhørighed skal styrkes, skal EU ændre sine politikker og udarbejde en ny strategi, der stemmer overens med befolkningens krav og værdier.

4.5.

I denne henseende opfordrer EØSU i sin udtalelse om den årlige vækstundersøgelse for 2014 til, at resultattavlen for sociale indikatorer proaktivt inddrages i det europæiske semester på lige fod med makroøkonomiske og budgetmæssige indikatorer. Endvidere bør det europæiske semesters mål, metoder og instrumenter fortsat omfatte grønnere eksisterende industrielle processer i de enkelte sektorer og i økonomien som helhed for at sikre en økonomisk genopretning baseret på en mere bæredygtig udviklingsmodel.

4.6.

Derfor foreslår modellen for en økonomi for almenvellet en overgang til »et europæisk etisk marked«, hvor de økonomiske og handelsmæssige politikker ensrettes med den kultur og de værdier, som befolkningen anser for universelle. Ved hjælp af denne strategi vil den europæiske økonomi og de europæiske virksomheder kunne genoprette deres internationale »image« som eksemplariske institutioner med hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, kvaliteten og betydningen af arbejde og miljøbeskyttelse.

4.7.

Organisationer, der markedsfører produkter og tjenester i overensstemmelse med etiske kriterier, og som bidrager til almenvellet, vil derfor blive anerkendt. Mere specifikt vil produkter og tjenester, der ikke garanterer et etisk minimum i hele værdikæden, forsvinde fra rentabilitetsområdet.

4.8.

Sammenfattende svarer modellen for en økonomi for almenvellet til forslagene om virksomhedernes traditionelle sociale ansvar med hensyn til værdier, men går endnu videre med hensyn til målsætninger og metoder. Virksomhedernes sociale ansvar i Europa er primært baseret på princippet om at »give en del af den profit tilbage til samfundet, som det har tilvejebragt«, inden der fokuseres på målsætningen om at »skabe størst mulig fælles værdi for virksomhedens ejere/aktionærer og øvrige interessenter og samfundet som helhed« (7). Derfor har en lang række virksomheder uheldigvis reduceret deres sociale ansvar til blot filantropiske handlinger eller PR-tiltag.

5.1.

Der foreslås flere strategier for opbygningen af et europæisk etisk marked. Køreplanen vil begynde at måle virksomhedernes bidrag til almenvellet og konvergensen i forhold til europæisk ikkefinansiel rapportering. Dernæst vil det europæiske civilsamfund blive underrettet om virksomhedernes resultater gennem udvikling af etisk mærkning. Politikudformningen vil sikre, at virksomheder, der yder et større bidrag til almenvellet, bliver anerkendt i kraft af etiske offentlige indkøb og foranstaltninger til opbygning af et etisk internt og internationalt marked. Endelig vil iværksætterånd, forbrug og bankpolitikker også blive rettet ind efter principperne for almenvellet. Alt dette vil ske uden uforholdsmæssigt store administrative byrder og ved at gøre brug af markedsmekanismerne.

5.2.

Målinger af virksomhedernes bidrag til almenvellet gennem udarbejdelse af en balance for almenvellet. Balancen for almenvellet måler den ikkefinansielle del af en virksomheds succes: dens etiske succes og bidrag til almenvellet. Den nuværende udgave af balancen for almenvellet måler de vigtigste forfatningsmæssige værdier: værdighed, solidaritet, bæredygtighed, retfærdighed og demokratisk deltagelse: »etiske resultater« i forhold til alle kontaktgrupper.

5.3.

For at gå videre end virksomhedernes traditionelle sociale ansvar foreslår bevægelsen for en økonomi for almenvellet, at balancen skal opfylde otte »metakriterier«: Den skal være 1. universel, 2. målbar i neutrale point, 3. sammenlignelig mellem virksomheder, 4. forståelig for interessenter, 5. offentlig, 6. eksternt revideret, 7. obligatorisk, 8. juridisk bindende: jo bedre resultat, desto lavere skatter, toldsatser, renter mv. i overensstemmelse med sloganet »den etiske vej til succes« (»with ethics to success«).

5.4.

Som led i bevægelsen for en økonomi for almenvellet har over 200 SMV'er udarbejdet en balance for almenvellet frem til det endelige trin: peerevaluering eller ekstern revision. Overgangen til en obligatorisk balance kan ske gradvist. EU har for nylig taget første skridt med direktivet om ikkefinansiel rapportering. Det andet trin kan være, at direktivet kun skal indeholde standarder, der opfylder alle ovennævnte metakriterier og giver juridiske fordele, alt efter resultatet. De resterende standarder kan efterfølgende samles i én, som vil udgøre den ikkefinansielle del af den obligatoriske balance for virksomhederne. Den »universelle« (finansielle og ikkefinansielle) balance vil blive en entrebillet til fremtidens fælles etiske marked.

5.5.

Etisk mærkning. I henhold til økonomien for almenvellet skal der gives oplysninger om etisk adfærd på alle produkter, der sælges på det indre europæiske marked, ved hjælp af en fælles etisk mærkning, der viser virksomhedens bidrag til almenvellet. Mærkningen kan f.eks. vise resultaterne af balancen for almenvellet i fem forskellige farver. Via QR-koden kan forbrugerne se balancen i detaljer.

5.6.

Etiske offentlige indkøb. Organisationer, der viser det største bidrag til almenvellet i deres balance for almenvellet, kan prioriteres i forbindelse med offentlige indkøb. Offentlige indkøb i Europa kan tjene som drivkraft for gennemførelsen af »det europæiske etiske marked« ved at vedtage kriterier i forbindelse med bidraget til almenvellet og kvaliteten af det sociale og økologiske fodaftryk i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (8) og gennemførelsen af den tilsvarende sociale klausul.

5.7.

Etisk intern handel. Fri intern handel fremmes i de organisationer, der viser det største bidrag til almenvellet i deres balance for almenvellet. For det første vil det blive lettere med fri markedsføring og bevægelighed af produkter og tjenester til europæiske virksomheder, der kan påvise, at de overholder de etiske minimumsstandarder i henhold til »det europæiske etiske marked«. For det andet vil import af produkter, investeringer og levering af tjenester fra virksomheder uden for EU, der kan påvise, at de overholder de etiske minimumsstandarder i henhold til »det europæiske etiske marked«, blive fremmet. På denne måde udformes importtarif- og skattepolitikker vedrørende intern handel og import i overensstemmelse med virksomhedernes etiske adfærd.

5.8.

Etisk international handel. Etisk adfærd og bidrag til almenvellet skal være den europæiske økonomis visitkort — med andre ord »det europæiske varemærke«. Europæiske virksomheder skal som ambassadører for europæisk samfund, europæisk kultur og europæiske værdier sikre, at de har en etisk adfærd, og bevise dette i balancen. EU's politikker til fremme af ekstern handel (bistandsprogrammer for ekstern handel, regler om etiske standarder for handel mv.) bør derfor først og fremmest støtte de virksomheder, der påviser det største bidrag til almenvellet.

5.9.

Iværksættere for almenvellet. Fremme af iværksætteri er vigtigt for at sikre EU's økonomiske bæredygtighed. På samme måde skal social innovation pr. definition geares til at levere produkter og tjenester, der bidrager til almenvellet for samfundet. Af den årsag vil politikker til fremme af iværksætteri i »det europæiske etiske marked« fremme nystartede virksomheder og uddannelse af iværksættere på grundlag af værdierne menneskelig værdighed, solidaritet, økologisk bæredygtighed, social retfærdighed og demokratisk deltagelse. Der bør opstilles støttepunkter til det fælles bedste i alle byer (for almenvellet), der således skaber virksomheder, som enten fra begyndelsen praktiserer balancen eller i starten oprettes som »virksomheder for almenvellet«.

5.10.

Forbrugere og fremme af etisk forbrug. Om »det europæiske etiske marked« bliver en succes, afhænger af de europæiske forbrugeres efterspørgsel efter produkter og tjenester, der bidrager til almenvellet. Man må udtænke og fremme strategier og programmer, der sætter gang i etisk forbrug. Disse programmer kan således informere om karakteren af »det europæiske etiske marked« ved hjælp af uddannelse og oplysnings- og reklamekampagner. De to foranstaltninger i form af balancen for almenvellet og mærkning vil være ideelle værktøjer til at nå denne målsætning.

5.11.

Etiske banker og en udvidelse af Baselaftalerne, herunder etiske kvalitetskriterier i bankreguleringen. Siden finanskrisen i 2008 og de uønskede hændelser i bank- og finansverdenen har den europæiske befolkning i stigende grad mistet tilliden til ikke blot banksystemet, men også de nationale og europæiske lovgivere. Situationen udgør en stor trussel for den økonomiske stabilitet i euroområdet.

5.11.1.

Det er derfor nødvendigt at forbedre de etiske standarder i finanssektoren og øge diversiteten i det finansielle økosystem for derigennem at styrke netværkene af etiske banker i hele EU (kooperativer, sparekasser, nye etiske banker), som bidrager til almenvellet. Dette kan fremme en form for bankvæsen i Europa, som a) kun udfører grundlæggende tjenester (opsparing, betalinger, lån), b) ikke betaler udbytte (eller kun betaler et begrænset udbytte), og c) gennemfører en revision for almenvellet for hver låneanmodning. En etisk kreditvurdering af denne type vil være en udvidelse af Baselaftalerne til etiske kriterier. Den vil måle den etiske merværdi, som en investering vil medføre.

5.11.2.

En indledende prototype af en sådan kontrol for almenvellet udvikles i øjeblikket af projektet om en »bank for almenvellet« i Østrig. Lånebetingelserne kan geares til evalueringsresultatet. På denne måde kan det finansielle marked blive et redskab til bæredygtig social og økologisk udvikling.

5.12.

»(Regionalt) aktiemarked for almenvellet«. Alle de etiske banker, der arbejder for almenvellet, kunne sammen skabe et regionalt aktiemarked for almenvellet, som tager imod de låneansøgninger, der består den etiske test, men ikke en finansiel solvenstest. Disse aktiemarkeder vil i modsætning til deres konventionelle modparter ikke være et forum for handel med virksomhedsaktier eller opnåelse af finansielle afkast — dette vil ikke være formålet med at investere i en virksomhed. Fordelen for finansielle investorer ville ligge et andet sted, såsom mening, nytte og etik (»en tredobbelt skyline«). På denne måde ville europæiske borgere og virksomheder få mulighed for at foretage etiske investeringer, der afspejler værdierne i medlemsstaternes forfatninger og EU's egne traktater.