31.1.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 28/2

1.

Med Bolognaerklæringen af 19. juni 1999 blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, hvilket støttes aktivt af Den Europæiske Union, og ministrene for videregående uddannelse fra de deltagende lande, der mødtes i Bukarest i april 2012, vedtog mobilitetsstrategien 2020 for bedre uddannelse i det europæiske område for videregående uddannelse som en integreret del af bestræbelserne på at fremme internationaliseringen af videregående uddannelse (1).

2.

I Rådets direktiv 2004/114/EF (2) af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste anerkendes det, at et af Fællesskabets mål med hensyn til uddannelse er at gøre Europa som helhed til et af verdens førende ekspertisecentre for studier og erhvervsuddannelse.

3.

Rådets direktiv 2005/71/EF (3) af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning har et lignende mål, nemlig at gøre Fællesskabet mere attraktivt for forskere fra hele verden og styrke EU's position som internationalt forskningscentrum.

4.

I den internationale strategi, der blev vedtaget af Bolognaministrene på mødet i London i maj 2007 (4), understregedes det, at det europæiske område for videregående uddannelse skal være åbent og attraktivt for andre dele af verden, og at samarbejdet og den politiske dialog om videregående uddannelse med lande uden for Europa skal styrkes.

5.

I Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet understregedes betydningen af at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at modernisere videregående uddannelse via et tæt samspil med Bolognaprocessen, navnlig med hensyn til kvalitetssikring, anerkendelse, mobilitet og gennemsigtighedsinstrumenter.

6.

I Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der blev vedtaget i juni 2010 (5), fastsattes det specifikke mål at forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at øge andelen af unge, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % inden 2020.

7.

I Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af videregående uddannelse (6) understregedes det, at internationale samarbejdsprogrammer og politisk dialog med tredjelande om videregående uddannelse ikke alene gør det muligt for viden at cirkulere friere, men også bidrager til at øge den europæiske videregående uddannelses kvalitet og internationale omdømme, til at fremme forskning og innovation, til at anspore til mobilitet og interkulturel dialog samt til at fremme international udvikling i overensstemmelse med målene for EU's eksterne politik.

8.

I Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om en standard for læringsmobilitet (7) blev der etableret en standard i henhold til hvilken et EU-gennemsnit på mindst 20 % af de personer, der har bestået en videregående uddannelse, bør have gennemført et studie- eller praktikophold relateret til videregående uddannelse (herunder udstationeringer) i udlandet inden 2020.

9.

I Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om modernisering af videregående uddannelser blev der set med tilfredshed på Kommissionens hensigt om at udvikle en international videregående uddannelsesstrategi i EU, der sigter mod at øge international kontakt og synlighed samt indgå i et samarbejde med partnere med henblik på at styrke relationer og forstærke kapacitetsopbygning i sektoren for videregående uddannelse,

—

fremmer europæisk videregående uddannelses kvalitet og konkurrenceevne

—

går ud over mobilitet og i stigende grad fokuserer på den globale dimension i udformningen og indholdet af studieordninger og undervisnings- og læringsprocesser (betegnes ofte som »internationalisering i hjemlandet«)

—

når en mere forskelligartet vifte og et større antal af studerende ved at kombinere nye digitale ressourcer med mere traditionelle undervisnings- og læringsformer og samtidig sikre en høj kvalitet

—

styrker udviklingssamarbejde gennem strategiske partnerskaber og kapacitetsopbygning,

—

meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om de europæiske videregående uddannelser over for resten af verden  (8), og

—

meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Åbning af uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer  (9).

1.

videregående uddannelse har en nøglerolle at spille i forbindelse med udvikling af engagerede, tilfredse og velartikulerede borgere og er en stærk drivkraft for intelligente, bæredygtige og inklusive samfund samt økonomisk vækst. Enkeltpersoners internationale mobilitet og inddragelsen af et globalt perspektiv i programmer for videregående uddannelse kan bidrage yderligere til denne udvikling

2.

styrken ved Europas systemer for videregående uddannelse ligger i leveringen af uddannelse og forskning af høj kvalitet, i dets institutioners diversitet og i dets støtte til samarbejde på områder, hvor det tilfører merværdi, såsom programmer for fælles og dobbelte grader, skoler og studier på ph.d.-niveau og internationale partnerskaber

3.

videregående uddannelse såvel som videregående erhvervsuddannelse under de nuværende økonomiske omstændigheder har en afgørende rolle at spille i forbindelse med styrkelse af Europas kapacitet inden for forskning og innovation og tilvejebringelse af de højt uddannede menneskelige ressourcer, der er en forudsætning for at skabe beskæftigelse, økonomisk vækst og velstand

4.

kandidatkompetencer ikke altid svarer til de skiftende behov på arbejdsmarkedet og i samfundet, og offentlige og private arbejdsgivere beretter om et misforhold mellem udbud og efterspørgsel og om vanskeligheder med at finde egnede ansøgere, der kan opfylde den videnbaserede økonomis behov

5.

befolkningens aldring i EU vil kunne få store konsekvenser i de kommende årtier, da de konstant lave fødselstal risikerer at forværre problemet med manglen på kandidatkvalifikationer for europæiske arbejdsgivere

6.

ligesom kilder til viden og innovation har højere uddannelsesinstitutioner også et socialt ansvar for at bidrage til menneskelig udvikling og det fælles bedste, både i en national kontekst og i resten af verden

1.

den aktive inddragelse af internationalt personale, forskere og studerende i europæiske højere uddannelsesinstitutioner, ydelsen af finansiel og organisatorisk støtte til såvel de studerendes som personalets internationale mobilitet samt øgede bestræbelser på at internationalisere studieordninger kan bidrage til, at studerende tilegner sig kompetencer, der er relevante for det globale arbejdsmarked

2.

medlemsstaterne og de europæiske højere uddannelsesinstitutioner har — med støtte fra EU — gjort betydelige fremskridt med hensyn til at udvikle mekanismer for grænseoverskridende kvalitetssikring og anerkendelse af kvalifikationer inden for rammerne af Bolognaprocessen gennem netværk såsom ENIC/NARIC og tiltag såsom programmerne Erasmus Mundus- og Tempus

3.

den globale fremgang i åbne undervisningsressourcer, åbne undervisningsprogrammer og det store antal åbne onlinekurser (MOOC'er) er en international udvikling, der kan få stor betydning for systemerne for videregående uddannelse og åbne muligheder for innovative former for globalt samarbejde på tværs af grænserne

1.

i samråd med de relevante interessenter at følge en omfattende strategisk tilgang hen imod internationalisering inden for tre hovedområder:

2.

at fremme tovejsbaserede internationale grader og mobilitet i forbindelse med enkeltkurser for studerende og skabe muligheder for mobilitet blandt personale mellem Europa og tredjelande, herunder ved:

3.

at fremme internationalisering i hjemlandet og digital læring for at sikre, at størstedelen af de europæiske studerende, der ikke deltager i aktiviteter med fysisk mobilitet, også kan udvikle internationale kompetencer, herunder ved:

4.

at fremme oprettelsen af partnerskaber såvel i som uden for Europa for at styrke den institutionelle kapacitet inden for uddannelse, forskning og innovation, herunder ved:

1.

at støtte medlemsstaternes og de højere uddannelsesinstitutioners bestræbelser på at følge omfattende strategiske tilgange til internationalisering og udnytte mulighederne for internationalt samarbejde inden for højere uddannelse som led i programmerne Erasmus+ og Horisont 2020, herunder gennem:

2.

i samarbejde med medlemsstaterne at gøre en indsats for at øge tiltrækningskraften og styrke diversiteten af europæisk videregående uddannelse i verden, herunder ved

3.

at fremme samarbejde inden for videregående uddannelse med henblik på innovation og udvikling mellem EU og dets globale partnere, herunder ved: