9.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/58

1.1

EØSU støtter Kommissionens forslag, idet det forenkler den retlige ramme, afklarer de eksisterende standarder og skaber større sammenhæng i EU-lovgivningen, når det gælder markedsføring af produkter.

1.2

Det skal understreges, at de erhvervsdrivende er ansvarlige for produkternes overensstemmelse med kravene i et omfang, der afhænger af deres rolle i forsyningskæden, for at sikre et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed. EØSU anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om, at de inden for deres respektive ansvarsområder garanterer, at produkter fra tredjelande, som markedsføres på EU's marked, opfylder direktivets krav.

1.3

Hvad sanktionerne angår beder EØSU Kommissionen om på overnationalt plan at præcisere deres art, klassificere de forskellige typer adfærd og fastlægge sanktionernes minimumsindhold, omend det er medlemsstaterne, som skal indføre dem i deres lovgivning. Derfor ser EØSU meget frem til, at Kommissionen vedtager den såkaldte »markedsovervågningspakke«, som indeholder detaljerede bestemmelser om en større grad af samarbejde og harmonisering.

1.4

Kommissionen, producenterne og forbrugerne bør undersøge muligheden for i fremtiden at indføre et nyt mærkningssystem, der sikrer oplysning om produkternes oprindelse og garanterer deres sporbarhed, for at forbedre forbrugeroplysningen.

2.1

Den eksisterende retlige ramme for markedsføring, fri bevægelighed og ibrugtagning i EU af radio- og teleterminaludstyr blev indført i 1999 (1) og har været afgørende for gennemførelsen af det indre marked på dette område.

2.2

EØSU udtrykte i sin tid (2) sin støtte til dette direktiv, som indeholder væsentlige krav vedrørende beskyttelsen af sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet og undgåelse af skadelig interferens. Disse krav omsættes til tekniske krav inden for ikke-obligatoriske harmoniserede standarder, som i anden lovgivning efter »den nye metode«, hvormed direktivet begrænses til at fastlægge de væsentlige forskriftsmæssige krav (3).

2.2.1

Den nuværende retlige ramme er kompleks, eftersom direktiv 1999/5/EF fastsætter, at kun udstyr, der opfylder direktivets krav, kan markedsføres, og medlemsstaterne kan ikke indføre yderligere restriktioner på nationalt niveau vedrørende samme krav, for så vidt angår beskyttelse af sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet og forhindring af skadelig interferens.

2.2.2

Disse produkter er også omfattet af anden EU-lovgivning om miljøforhold, navnlig direktivet om farlige stoffer, direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr og batteridirektivet samt gennemførelsesforanstaltninger i henhold til direktivet om miljøvenligt design.

2.2.3

Ibrugtagning og anvendelse af radioudstyr er underlagt national lovgivning. Når medlemsstaterne udøver denne kompetence, skal de overholde gældende EU-lovgivning, herunder:

2.3

I den forbindelse skal den nødvendige overensstemmelse med EU's andre politikker og mål sikres, herunder navnlig den nye lovgivningsmæssige ramme, der blev godkendt i 2008 (4), og som EØSU er enig i (5), eftersom den er baseret på følgende:

2.4

For at gøre den komplekse retlige ramme mere overskuelig har Kommissionen fremsat et forslag, der tager sigte på at tydeliggøre anvendelsen af direktiv 1999/5/EF og erstatte det med henblik på at fjerne unødvendige administrative byrder for virksomheder og myndigheder ved at skabe øget frekvensfleksibilitet og lette de administrative procedurer i forbindelse med frekvensanvendelsen.

3.1

Tilpasning til afgørelse 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter, herunder definitionerne i kapitel R1 i afgørelse 768/2008/EF, forpligtelserne for erhvervsdrivende, tre moduler til overensstemmelsesvurdering, forpligtelserne til at notificere overensstemmelsesvurderingsorganer og de forenklede beskyttelsesprocedurer.

3.2

Afgørelse 768/2008/EF blev vedtaget sammen med forordning (EF) 765/2008 (om akkreditering og markedsovervågning). Begge bestemmelser har til hensigt at forbedre det indre markeds funktion og forsøger at opnå en mere sammenhængende tilgang til politikken til harmonisering af de tekniske bestemmelser vedrørende produkternes sikkerhed, en mere effektiv overvågningsmekanisme for alle varer, der indføres fra EU eller tredjelande, samt en styrket beskyttelse af forbrugerne på det indre marked.

3.3

Der indføres en ny definition af »radioudstyr« omfattende alt udstyr og kun udstyr, som tilsigtet udsender signaler ved hjælp af radiofrekvenser, uanset om dette tjener et kommunikationsformål eller ej. Derfor lyder forslaget til en ny titel på direktivet: »Direktivet om markedsføring af radioudstyr«. Nærværende direktiv finder ikke anvendelse på fastnetterminaludstyr.

3.4

Forslaget giver mulighed for:

3.5

Der indføres mulighed for at kræve, at produktkategorier, der udviser lave overensstemmelsesniveauer, registreres i det centrale system på baggrund af overensstemmelsesoplysninger fra medlemsstaterne.

3.6

Forslaget tydeliggør forholdet mellem direktiv 1999/5/EF og lovgivningen om frekvensanvendelsen på EU-plan og nationalt plan.

3.7

Forenkling og begrænsning af den administrative byrde:

3.8

Tilpasning af forslaget til direktiv til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til forordning (EU) nr. 182/2011 om Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, procedurerne for udøvelse af gennemførelsesbeføjelser og delegerede beføjelser og udøvelsen af delegerede beføjelser:

4.1

Med henblik på at skabe større sammenhæng med EU-retten i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde støtter EØSU Kommissionens forslag om omarbejdning som lovgivningsteknik. Omarbejdning består i, at der vedtages en ny retsakt, der i én og samme tekst samler både de indholdsmæssige ændringer, der foretages af retsakten, og de bestemmelser i den tidligere retsakt, der forbliver uændrede. Den nye retsakt træder i stedet for og ophæver den tidligere retsakt, som ligeledes bør tilpasses terminologien i afgørelse 768/2008/EF og i Lissabontraktaten.

4.2

Den frie bevægelighed for varer er en af de fire grundlæggende og traktatfæstede friheder, og nærværende forslag til direktiv styrker den frie bevægelighed af sikre produkter ved at styrke beskyttelsen af forbrugerne, forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe lige konkurrencevilkår for erhvervsdrivende.

4.3

EØSU mener, at bestræbelserne på at sikre europæisk industri og genoprette konkurrenceevnen afhænger af, at det indre marked opnår fuld interoperabilitet og mindsker fragmenteringen, hvilket gælder for såvel de nationale markeder som investeringerne i forskning og innovation.

4.4

EØSU understreger behovet for at udvikle en proaktiv industripolitik, der bedre afspejler balancen mellem producenternes kapacitet, og som indfører en teknisk lovgivningsmæssig ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig for de produkter, som er omfattet af fælles og harmoniserede standarder, forskrifter og procedurer.

4.5

Vedtagelsen af tekniske standarder og forskrifter bør ske i henhold til principperne for den nye standardiseringspolitik, som sikrer offentliggørelse og gennemsigtighed samt fuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for det organiserede civilsamfund.

5.1

Hvad angår anvendelsesområdet for dette direktiv, udelukker artikel 1, stk. 3, radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med den offentlige sikkerhed, forsvar og statens sikkerhed, herunder statens økonomiske stabilitet, som bør defineres og præciseres med henblik på at skabe større klarhed.

5.1.1

Radioudstyr, der er udelukket i medfør af artikel 1, stk. 3, fremgår ikke af bilag I: udstyr, der ikke er omfattet af dette direktiv.

5.2

EØSU mener ligeledes, at det kan være nødvendigt, at udstyret kan fungere sammen med andet radioudstyr via netværk og kan forbindes med de relevante typer grænseflader i hele EU, hvilket kan forenkle anvendelsen af radioudstyr og fremme interoperabiliteten mellem radioudstyr og tilbehør.

5.3

For at forbedre beskyttelsen af brugernes personoplysninger og privatlivets fred bør der helt fra starten udarbejdes en etisk og social dimension for de teknologiske sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at opnå samfundets accept. Det er nødvendigt at sikre beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder helt fra starten og i alle faser, fra udformning og standardisering til den praktiske teknologiske anvendelse.

5.4

Det bør afklares, hvilke krav der gælder for markedsføring af produkter fra såvel EU som tredjelande. Derfor burde artikel 6 anføre de tilfælde, hvor det formodes at de væsentlige krav, som direktivet fastlægger, er opfyldt (harmoniserede europæiske standarder, internationale standarder offentliggjort af Kommissionen), såvel som de tilfælde, hvor der gælder supplerende nationale standarder.

5.5

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de markedsførte produkter opfylder de krav, der er fastlagt i relation til det pågældende frekvensbånd for at undgå interferens på 800 MHz-båndet såvel som unødig kontaminering af radiofrekvensen. Denne opfordring er særligt nødvendig i grænseregioner, hvor en harmonisering af tidsslot og anvendt teknologi ville være ønskværdig.

5.6

EØSU støtter adgangen, navnlig for handicappede, til alarmtjenester, som skal understøtte de nødvendige funktioner.

5.7

Det bør påhvile de erhvervsdrivende, i forhold til den rolle, de hver især spiller i forsyningskæden, at drage omsorg for, at produkterne opfylder de gældende krav, således at der sikres et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed, og således at der sikres fair konkurrence på EU-markedet.

5.8

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i udøvelsen af deres respektive beføjelser at sikre, at produkter fra tredjelande, der kommer ind på EU-markedet, opfylder alle kravene i dette direktiv. Det bør navnlig sikres, at importører, der bringer produkter i omsætning, opfylder alle krav, og at de ikke bringer produkter i omsætning, der ikke opfylder sådanne krav eller udgør en risiko.

5.9

Det er vigtigt at sikre, at radioudstyr kan spores gennem hele forsyningskæden, idet det forenkler markedsovervågningen og fremmer forbrugernes ret til oplysninger.

5.10

EØSU gentager (6), at det nuværende mærkningssystem ikke garanterer, at produktet har gennemgået en procedure, der giver garanti for kvalitet og sikkerhed, hvilket skuffer forbrugernes forventninger.

5.11

Hvad angår akkrediteringsordningen og overensstemmelsesvurderingen, støtter EØSU fælles kompetenceniveauer for overensstemmelsesvurderingsorganerne samt strengere udvælgelseskriterier og harmoniserede udvælgelsesprocedurer for overensstemmelsesvurdering.

5.12

Ligeledes mener EØSU, at kravene til overensstemmelsesvurderingsorganernes uafhængighed bør skærpes ved at udvide de tilfælde af uforenelighed, der fastlægges i artikel 26, stk. 4, til en periode på 2 eller 3 år forud for overensstemmelsesvurderingen.

5.13

EØSU udtrykker bekymring over forslagets bestemmelser om delegerede retsakter, som ikke altid er konkretiseret tilstrækkeligt. Det fremgår bl.a. af artikel 5, som regulerer registreringen af radioudstyr i visse kategorier, at Kommissionen tillægges beføjelser til at foretage en efterfølgende identifikation heraf, uden at der angives nærmere kriterier herfor, hvilket giver Kommissionen en for omfattende skønsfrihed.

5.14

Hvad angår indførelsen af sanktioner, bør forslaget på overnationalt plan præcisere arten og minimumsindholdet af de sanktioner, som medlemsstaterne skal indføre i deres lovgivning, eftersom det af forslaget til direktiv kun følger, at de nationale myndigheder skal indføre sanktioner for en sådan adfærd, som bør være »effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning«, og dette kan føre til »forum shopping« fra visse operatørers side eller til overtrædelse af princippet om »ne bis in idem« i tilfælde af sideløbende sanktioner.

5.15

EØSU anbefaler, at fristen på 5 år i artikel 47, stk. 2, forkortes i lyset af sektorens hastige udvikling.