7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 199/25

—

der henviser til artikel 168 og 184 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til EU-traktatens artikel 2,

—

der henviser til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU« (KOM(2009)0567),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013) (1),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (2),

—

der henviser til Udvalget for Social Beskyttelses meddelelse om »Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU«,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2010 om »Lighed og sundhed i alle politikker: Solidaritet på sundhedsområdet«,

—

der henviser til rapporten om den anden fælles vurdering fra Udvalget for Social Beskyttelse og Kommissionen af de sociale virkninger af den økonomiske krise og de politiske tiltag,

—

der henviser til Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i EU's sundhedssystemer (3),

—

der henviser til Rådets resolution af 20. november 2008 om unges sundhed og trivsel,

—

der henviser til den endelige rapport fra kommissionen for sociale sundhedsdeterminanter (WHO, 2008),

—

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om »Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU« (4),

—

der henviser til sin beslutning af 1. februar 2007 om fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet - en europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme (5)) samt sin beslutning af 25. september 2008 om hvidbog om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. oktober 2008 om hvidbogen »Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013« (7),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0032/2011),

A.

der henviser til, at universalitet, adgang til pleje af høj kvalitet, lighed og solidaritet er fælles værdier og principper, der underbygger sundhedssystemerne i EU's medlemsstater,

B.

der henviser til, at borgerne i gennemsnit lever et længere og sundere liv end de tidligere generationer, og at EU på baggrund af befolkningens aldring står over for en vigtig udfordring, nemlig de store forskelle i den fysiske og mentale sundhedstilstand, der eksisterer mellem og inden for EU-medlemsstaterne,

C.

der henviser til, at forskellen i forventet levealder ved fødslen mellem de laveste og højeste socioøkonomiske grupper er på 10 år for mænd og 6 år for kvinder,

D.

der henviser til, at kønsdimensionen i forbindelse med forventet levealder også er et alvorligt emne, der skal behandles i debatten om sundhedsmæssige uligheder,

E.

der henviser til, at sundhed ud over genetiske determinanter frem for alt påvirkes af folks livsstil, deres adgang til sundhedspleje, herunder sundhedsoplysning og –uddannelse, sygdomsforebyggelse samt af deres adgang til behandling af kort- og langvarige sygdomme; der henviser til, at lavere samfundsøkonomiske grupper er i større risiko for at forfalde til dårlig ernæring og tobaks- og alkoholafhængighed, som alt sammen er væsentlige medvirkende faktorer ved mange sygdomme og lidelser, herunder hjerte-kar-sygdomme og kræft,

F.

der henviser til, at der i alle medlemsstater er blevet fundet sundhedsmæssige uligheder mellem befolkningsgrupper med højt og lavt uddannelsesniveau, faglært og ufaglært beskæftigelse samt høj og lav indkomst,

G.

der henviser til, at der er tegn på, at der eksisterer en kønsdimension i graden af underernæring, som tyder på, at kvinder oftere lider af underernæring, og at denne ulighed forstærkes yderligere længere nede ad den samfundsøkonomiske rangstige,

H.

der henviser til, at køns- og aldersmæssige uligheder i biomedicinsk forskning og kvinders underrepræsentation i kliniske forsøg underminerer patientplejen,

I.

der henviser til, at komparativ måling af ulighederne på sundhedsområdet er et vigtigt første skridt i retning af effektive tiltag,

J.

der henviser til, at sygdomsforekomsten ofte er højere blandt personer med lav uddannelse, i ufaglært beskæftigelse og med lav indkomst, og at der også kan ses væsentlige uligheder i udbredelsen af de fleste specifikke sygdomme, og af de fleste specifikke kroniske ikke-overførbare sygdomme, orale sygdomme og visse former for mentale lidelser,

K.

der henviser til, at brugen af tobak blandt kvinder, særlig yngre kvinder, stiger hastigt med frygtelige konsekvenser for deres fremtidige helbred, og at skadevirkningerne ved rygning i kvinders tilfælde forstærkes af adskillige negative faktorer,

L.

der henviser til, at Kommissionen har bemærket, at der er en social gradient i sundhed i alle EU's medlemsstater (Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2010 med titlen »Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU«), og at Verdenssundhedsorganisationen definerer denne sociale gradient som forbindelsen mellem de samfundsøkonomiske uligheder og ulighederne på sundhedsområdet og i adgangen til sundhedspleje,

M.

der henviser til, at utallige projekter og undersøgelser har bekræftet, at navnlig begyndende overvægt og fedme hænger sammen med tidlige uligheder skabt af det samfundsøkonomiske miljø, og at den hyppigste forekomst af overvægt og fedme er registreret i de lavere samfundsøkonomiske grupper; der henviser til, at denne situation kan føre til endnu større sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske uligheder grundet den øgede risiko for fedmerelaterede sygdomme,

N.

der henviser til, at der stadig er en række faktorer såsom hygiejne, bolig- og arbejdsvilkår, underernæring, uddannelse, indkomst, alkoholindtagelse og rygning, der har direkte indflydelse på ulighederne på sundhedsområdet på trods af de samfundsøkonomiske og miljømæssige fremskridt, der overordnet set har ført til en forbedring af folkesundheden over en lang periode,

O.

der henviser til, at klimaændringer forventes at medføre en række potentielle sundhedsmæssige konsekvenser gennem en hyppigere forekomst af ekstreme vejrforhold såsom hedebølger og oversvømmelser, gennem skiftende forløb inden for infektionssygdomme og gennem øget ultraviolet stråling; der henviser til, at ikke alle EU-lande er lige klar til at håndtere disse udfordringer,

P.

der henviser til, at uligheder på sundhedsområdet ikke kun er opstået på grund af en række økonomiske, miljømæssige og livsstilsrelaterede faktorer, men også på grund af problemer med adgang til sundhedspleje,

Q.

der henviser til, at uligheder på sundhedsområdet også hænger sammen med problemer med adgangen til sundhedspleje, både af økonomiske årsager (ikke så meget for større behandlinger, som håndteres korrekt af medlemsstaterne, men for hverdagsbehandlinger, såsom tand- og øjenpleje) og som et resultat af dårlig fordeling af medicinske ressourcer i visse dele af EU,

R.

der henviser til, at manglen på fagfolk i sundhedssektoren i visse dele af EU og det faktum, at de nemt kan flytte til andre dele af EU, er et reelt problem, og at situationen fører til store uligheder i adgangen til sundhedspleje og i patientsikkerheden,

S.

der henviser til, at personer, der lever i fjerntliggende områder eller ø-regioner fortsat har begrænset adgang til hurtig sundhedspleje af god kvalitet,

T.

der henviser til, at patienter, der lever med kroniske sygdomme eller lidelser udgør en særlig gruppe, der er ofre for ulighed i adgangen til diagnose og pleje, sociale og andre støtteydelser, og som er udsatte i forhold til finansielle belastninger, ringe adgang til beskæftigelse, social diskrimination og stigmatisering,

U.

der henviser til, at vold mod kvinder er et udbredt fænomen i alle lande og i alle sociale klasser og har en dramatisk indvirkning på kvinders og børns fysiske og følelsesmæssige helbred,

V.

der henviser til, at infertilitet er en medicinsk tilstand, anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen, som har en særlig indvirkning på kvinders helbred, og til, at en undersøgelse i Det Forenede Kongerige (UK National Awareness Survey) har vist, at over 94 % af de kvinder, der lider af infertilitet, også lider af forskellige former for depression,

W.

bemærker, at der er store uligheder mellem medlemsstaterne, når det gælder adgangen til fertilitetsbehandling,

X.

der henviser til, at arbejdsløsheden i de 27 EU-medlemsstater ifølge Eurostat, EU's statistiske kontor, nåede op på 9,6 % i september 2010, og at Rådets Udvalg for Social Beskyttelse i sin udtalelse af 20. maj 2010 udtalte bekymring for, at den nuværende økonomiske og finansielle krise ville få negativ indvirkning på folks adgang til sundhedspleje og på medlemsstaternes sundhedsbudgetter,

Y.

der henviser til, at den nuværende økonomiske og finansielle krise kan få alvorlig indvirkning på sundhedssektoren i adskillige EU-medlemsstater, både hvad angår udbud og efterspørgsel,

Z.

der henviser til, at de restriktioner, der er affødt af den nuværende økonomiske og finansielle krise, kombineret med konsekvenserne af den kommende demografiske udfordring, som Unionen vil stå over for, alvorligt vil kunne undergrave medlemsstaternes sundhedssystemers finansielle og organisatoriske bæredygtighed og dermed hindre en retfærdig adgang til sundhedspleje på deres område,

AA.

der henviser til, at faren for uligheder på sundhedsområdet øges yderligere, hvis en person er ramt af fattigdom og samtidig på anden måde er sårbar - er barn, ældre, handicappet eller tilhører en minoritet, og at dårligt helbred omvendt kan føre til fattigdom og/eller social udstødelse,

AB.

der henviser til, at de tidlige år har livslang indvirkning på mange aspekter af sundhed og velbefindende - fra fedme, hjertesygdomme og mental sundhed til uddannelse, erhvervskvalifikationer, økonomisk status og livskvalitet,

AC.

der henviser til, at uligheder på sundhedsområdet har betydelige økonomiske konsekvenser for EU og for medlemsstaterne, og at tab forbundet med uligheder på sundhedsområdet vurderes at koste omkring 1,4 % af BNP,

AD.

der henviser til, at der i mange EU-lande ikke er sikret retfærdig adgang til sundhedspleje for udokumenterede indvandrere, hverken i praksis eller i loven,

AE.

der henviser til, at der stadig forekommer tilfælde i medlemsstaterne, hvor medlemmer af forskellige sociale grupper (f.eks. personer med handicap) møder forhindringer i forhold til retfærdig adgang til sundhedsplejeinstitutioner, hvilket begrænser deres adgang til sundhedsydelser,

AF.

der henviser til, at medlemsstaterne på grund af befolkningens aldring må håndtere problemer med afhængighed af andre og et stigende behov for geriatrisk pleje og behandling, og at der derfor er behov for en ændring af den måde, sundhedsplejen er organiseret på, samt til, at ulighederne i forbindelse med ældre menneskers adgang til sundhedspleje er stigende,

1.

glæder sig over de centrale forslag i Kommissionens meddelelse »Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU«: 1) færre uligheder på sundhedsområdet som en del af vores overordnede mål for den sociale og økonomiske udvikling; 2) forbedring af data- og videnbaserne (herunder måling, overvågning, evaluering og rapportering); 3) skabelse af engagement i hele samfundet med henblik på at begrænse ulighederne på sundhedsområdet; 4) opfyldelse af de mest sårbare borgeres behov; og 5) udvikling af EU-politikkernes bidrag til begrænsning af uligheder på sundhedsområdet;

2.

understreger vigtigheden af, at sundhedsydelser ydes som en grundlæggende rettighed, og peger på behovet for at opretholde og forbedre den almene adgang til sundhedssystemer og til sundhedspleje til en overkommelig pris;

3.

påpeger betydningen af at forbedre adgangen til sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme, primær og specialiseret sundhedspleje og reducere ulighederne mellem forskellige sociale grupper og aldersgrupper, og understreger, at disse mål kan nås gennem optimering af de offentlige udgifter til præventiv og helbredende sundhedspleje og særlige programmer rettet mod sårbare grupper;

4.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at håndtere de samfundsøkonomiske uligheder, hvilket i sidste ende vil gøre det muligt at mindske nogle af de uligheder, der har at gøre med sundhedspleje; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af de universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet at fokusere på de sårbare gruppers behov, herunder dårligt stillede grupper af indvandrere og folk, der tilhører etniske minoriteter, børn og unge, mennesker med handicap, med særligt fokus på mentale lidelser, patienter, der er diagnosticeret med kroniske sygdomme eller lidelser, ældre, mennesker, der lever i fattigdom, og mennesker, der lider af alkoholisme og stofmisbrug;

5.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de mest sårbare grupper, herunder de udokumenterede indvandrere, får ret til og sikres retfærdig adgang til sundhedsydelser; opfordrer medlemsstaterne til at se på muligheden for at støtte sundhedspleje for illegale indvandrere ved at opstille en definition baseret på fælles principper for grundlæggende elementer af sundhedspleje som defineret i deres nationale lovgivning;

6.

opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til indvandrerkvinders særlige sundhedsbeskyttelsesbehov med særlig henvisning til sundhedssystemernes pligt til at sørge for tilstrækkelig tolkning; mener, at disse systemer bør udvikle uddannelsesinitiativer, der gør det muligt for læger og andre fagfolk at erhverve en interkulturel forståelse baseret på anerkendelse af og respekt for mangfoldighed og sensitivitet blandt folk fra forskellige geografiske regioner; mener desuden, at indsatser og oplysningskampagner til bekæmpelse af kønslemlæstelse af piger/kvinder, herunder strenge straffe for dem, der praktiserer det, også må prioriteres;

7.

opfordrer EU og medlemsstaterne til hurtigt at finde løsninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, navnlig i nogle medlemsstater, hvor Rådets direktiv 2000/43/EF, som forbyder en sådan forskelsbehandling, ikke er gennemført, og hvor kvinder fra etniske minoriteter har ingen eller kun ringe social beskyttelse og ingen eller kun ringe adgang til sundhedsydelser;

8.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgangen til juridisk rådgivning og information af god kvalitet i samarbejde med civilsamfundsorganisationer for at hjælpe almindelige borgere, herunder udokumenterede indvandrere, til at blive bedre oplyst om deres personlige rettigheder;

9.

understreger, at den økonomiske og finansielle krise og de økonomiske stramninger, medlemsstaterne har gennemført, navnlig på udbudssiden, kan føre til en reduktion af støtten til folkesundhed, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og langtidspleje som resultat af budgetnedskæringer og lavere skatteindtægter, mens behovet for sundhedsydelser og langtidspleje kan stige som følge af en kombination af faktorer, der bidrager til en forringelse af den almene befolknings sundhedstilstand;

10.

understreger, at uligheder på sundhedsområdet i EU er en væsentlig byrde for medlemsstaterne og deres sundhedssystemer, og at et effektivt fungerende indre marked og en målrettet og om muligt koordineret offentlig forebyggelsespolitik kan bidrage til forbedringer på dette område;

11.

understreger, at negative socioøkonomiske faktorer (fedme, rygning osv.), adgangen til sundhedsydelser (som bringes i fare af manglende godtgørelse af udgifter til pleje og medicin, utilstrækkelig forebyggelse og fragmentering af den medicinske demografi) og effektive diagnoser bør betragtes som nøgleaspekter i bestræbelserne på at bekæmpe ulighederne på sundhedsområdet, og at adgangen til og prisen på farmaceutiske behandlinger også bør betragtes som et centralt aspekt for de enkelte borgeres sundhed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at gennemsigtighedsdirektivet (89/105/EØF) gennemføres korrekt, og at der tages passende hensyn til konklusionerne i Kommissionens meddelelse fra 2008 om sektorundersøgelsen i medicinalindustrien;

12.

understreger, at sundhedsydelser ikke er og ikke bør betragtes som almindelige varer eller tjenesteydelser;

13.

opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at evaluere og gennemføre nye foranstaltninger til at forbedre effektiviteten af deres offentlige udgifter til sundhedssektoren, navnlig gennem investering i forebyggende sundhedspleje med henblik på at mindske de fremtidige langtidsomkostninger og sociale byrder, at omstrukturere sundhedssystemerne for at sikre rimelig adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet (navnlig basal lægehjælp) uden forskelsbehandling i hele EU, og opfordrer Kommissionen til at undersøge anvendelsen af de eksisterende EU-midler med henblik på at fremme investeringer i sundhedsinfrastruktur, forskning og uddannelse og for at fremme og intensivere sygdomsforebyggelse;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at rimelig adgang til sundhedspleje og behandlingsmuligheder for ældre patienter indgår i deres sundhedspolitikker og –programmer, og at gøre tilstrækkelig adgang til sundhedsydelser og behandling for ældre til en prioritet for det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne i 2012; opfordrer medlemsstaterne til at fremme initiativer til håndtering af social isolation blandt ældre patienter, idet dette har en betydelig indvirkning på patientens sundhed på længere sigt; fremhæver behovet for, at EU og dens medlemsstater via en hensigtsmæssig og langsigtet strategi imødegår de sociale og økonomiske virkninger af den europæiske befolknings aldring med henblik på at sikre sundhedssystemernes finansielle og organisatoriske bæredygtighed såvel som et ensartet og vedvarende udbud af sundhedsydelser til patienterne;

15.

opfordrer medlemsstaterne til at blive bedre til nøje at overvåge de sundhedsmæssige og sociale virkninger af krisen på nationalt, regionalt og lokalt plan;

16.

opfordrer Kommissionen til at fremme en samling af erfaringer i forbindelse med sundhedsuddannelse, fremme af sundere livsstil, forebyggelse, tidlig diagnosticering og hensigtsmæssig behandling, især hvad angår drikkeri, rygning, ernæring, fedme og stoffer; opfordrer medlemsstaterne til at fremme fysisk aktivitet, god ernæring og programmer for sunde skoler rettet mod børn, navnlig i mere ugunstigt stillede områder, og til at forbedre niveauet af personlig, social og sundhedsmæssig uddannelse med henblik på at fremme sundere adfærd og anspore til positiv livsstilsrelateret adfærd;

17.

opfordrer alle medlemsstaterne til at investere i den sociale, uddannelsesmæssige, miljømæssige og sundhedsmæssige infrastruktur i overensstemmelse med princippet om sundhed i alle politikker, samtidig med at de koordinerer foranstaltninger vedrørende sundhedspersonales kvalificering, uddannelse og mobilitet, og på den måde sikrer kapaciteten og bæredygtigheden i sundhedsinfrastrukturen og arbejdsstyrken både på EU-plan og på nationalt plan;

18.

understreger, at ulighederne på sundhedsområdet i EU ikke vil blive udlignet uden en fælles og overordnet strategi for det europæiske sundhedspersonale, herunder en samordnet politik for ressourceforvaltning, almen og faglig uddannelse, minimumskvalitets- og sikkerhedsstandarder og registrering af sundhedsprofessionelle;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at oplysninger om sundhed, sund livsstil, sundhedspleje, forebyggelsesmuligheder, tidlig diagnosticering af sygdomme og hensigtsmæssig behandling er til rådighed i en form og på sprog, der gør dem forståelige for alle, ved anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi, særligt med henvisning til internetbaserede sundhedstjenester;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme indførelsen af telemedicinske teknologier, der i betydeligt omfang kan begrænse de geografiske uligheder i adgangen til visse former for sundhedspleje, særligt hvad angår specialiseret behandling, især i grænseregioner;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme offentlige politikker, der har til formål at sikre sunde livsbetingelser for alle spædbørn, børn og unge, herunder præ-undfangelsespleje, mødrepleje og foranstaltninger til støtte for forældre, navnlig gravide og ammende kvinder, for at sikre en sund start på livet for alle nyfødte og undgå yderligere uligheder på sundhedsområdet, og dermed anerkende betydningen af at investere i metoder, der fokuserer på barnets tidlige udvikling og livsforløb;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle gravide kvinder and alle børn, uanset deres status, har ret til og reelt nyder social beskyttelse som fastsat i deres nationale lovgivning;

23.

minder om, at EU i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er forpligtet til at sikre handicappedes ret til den højst opnåelige standard inden for sundhedspleje uden forskelsbehandling på grund af handicap; fastholder, at inddragelsen af handicap i alle relevante indikatorer til måling af sundhed er et essentielt skridt i retning af opfyldelse af denne forpligtelse;

24.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at integrere kvinders sundhedstilstand og spørgsmålet om aldring (ældre kvinder) som faktorer i integration af kønsaspektet, og anvende kønsbudgettering i deres sundhedspolitikker, -programmer og -forskning, fra deres udvikling og opbygning til konsekvensanalyse; opfordrer til at inkludere en kønsspecifik konsekvensanalyse i politikkerne for det EU-finansierede rammeprogram for forskning og agenturerne for offentlig finansiering og give mulighed for indsamling og analyse af køns- og aldersspecifikke data med henblik på at identificere de vigtigste helbredsmæssige forskelle mellem kvinder og mænd til støtte for en politikændring, og til at indføre og sammenligne epidemiologiske redskaber til at analysere årsagerne til forskellen i den forventede levetid for mænd og kvinder;

25.

mener, at EU og medlemsstaterne bør sikre kvinder let adgang til prævention og retten til sikker abort;

26.

opfordrer Kommissionen til at forsyne medlemsstaterne med eksempler på god og bedste praksis for at tilskynde til mere konsekvens i adgangen til fertilitetsbehandling;

27.

opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at fokusere på kvinders menneskerettigheder, især hvad angår at forebygge, forbyde og forfølge dem, der gør sig skyldige i tvangssterilisering af kvinder og kønslemlæstelse af piger/kvinder;

28.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende mænds vold mod kvinder som et spørgsmål om folkesundhed, uanset hvilken form den antager;

29.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afskaffe forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med adgang til assisteret reproduktionsteknologi på grundlag af ægteskabelig status og seksuel orientering eller etnisk og kulturel oprindelse;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at følge Verdenssundhedsorganisationens eksempel og anerkende fedme som en kronisk sygdom med det formål at sikre adgang til fedmeforebyggelsesprogrammer og give garanti for adgang til behandling med dokumenteret positive medicinske resultater til personer, der lider af fedme og har behov for behandling, også med henblik på at forebygge yderligere sygdomme;

31.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i tobakskontrol som anbefalet af WHO's rammekonvention om tobakskontrol, og indføre ikke-rygekampagner rettet mod unge piger og kvinder;

32.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte medicinsk og farmaceutisk forskning i sygdomme, der primært rammer kvinder, med henvisning til alle faser af deres liv og ikke kun de fødedygtige år;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at løse de problemer med ulighed i adgangen til sundhedsydelser, der har en effekt på hverdagen, såsom tandpleje eller oftalmologi;

34.

foreslår EU og medlemsstaterne at gennemføre sammenhængende politikker og støtteforanstaltninger for kvinder, der ikke arbejder eller har job i sektorer, hvor de ikke er omfattet af en personlig sygesikring, og forsøge at finde måder at få dem forsikret på;

35.

opfordrer indtrængende Kommissionen til som led i sit samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne at fremme bedste praksis med hensyn til prisfastsættelse og godtgørelse af udgifter til lægemidler, herunder gennemførlige modeller for differentiering af lægemiddelpriser, for i højere grad at gøre lægemidlerne økonomisk tilgængelige og mindske den ulige adgang hertil;

36.

gentager, at indførelsen af et europæisk patent med en passende sprogordning og et fælles tvistbilæggelsessystem er af afgørende betydning for genopretningen af den europæiske økonomi;

37.

bemærker, at det hidtidige arbejde i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, bl.a. hvad angår produktsikkerhed og reklame, har været med til at tage fat på visse aspekter af ulighederne på sundhedsområdet i EU, og understreger i den forbindelse, at det er vigtigt, at der føres nøje tilsyn med den information, som de farmaceutiske virksomheder videregiver til patienterne, især de mest sårbare og mindst oplyste grupper, og at det er nødvendigt, at der indføres et effektivt og uafhængigt lægemiddelovervågningssystem;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres sundhedssystemer til behovene hos de dårligst stillede grupper ved at udvikle systemer til fastsættelse af betalinger til sundhedsprofessionelle, der sikrer alle patienter adgang til sundhedsydelser;

39.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre alt for at tilskynde medlemsstaterne til at tilbyde patienterne godtgørelse af sundhedsudgifter og mindske uligheden i adgangen til medicinsk behandling af lidelser eller sygdomme som postmenopausal osteoporose og Alzheimers sygdom, der ikke godtgøres i visse medlemsstater, og anmoder om, at Kommissionen handler omgående;

40.

understreger, at ikke kun de nationale regeringer, men også de regionale myndigheder i mange lande har stor indflydelse på folkesundheden, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og udbuddet af sundhedsydelser, og at de derfor bør inddrages aktivt; påpeger, at regional- og lokalregeringer og andre berørte parter også kan yde et afgørende bidrag, herunder på arbejdspladser og i skoler; især når det gælder sundhedsuddannelse, fremme af sund livsstil, effektiv sygdomsforebyggelse og tidlig screening og diagnosticering af sygdomme;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte op om lokalpleje-tilgangen og til at sørge for en integreret sundhedspleje, som er tilgængelig på lokalt eller regionalt niveau og forbedrer støtteforanstaltningerne til patienterne i deres eget lokale og sociale miljø;

42.

opfordrer alle medlemsstaterne til at revurdere deres politikker om ting, der har betydelig indvirkning på sundhedsmæssige uligheder, såsom tobak, alkohol, fødevarer og lægemidler, og på folkesundhed og sundhedsplejekapacitet;

43.

tilskynder medlemsstaterne til at udvikle partnerskaber i grænseområderne med det formål at dele udgifter til infrastrukturer og personale og nedbringe ulighederne på sundhedsområdet, navnlig hvad angår for adgang til avanceret udstyr;

44.

anmoder Kommissionen om at undersøge virkningerne af afgørelser, der er baseret på nationale og regionale vurderinger af effektiviteten af lægemidler og medicinsk udstyr på det indre marked, herunder patienternes adgang hertil og innovation inden for nye produkter og medicinsk praksis, der er nogle af de vigtigste faktorer i spørgsmålet om ulighed på sundhedsområdet;

45.

mener, at gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser bør ledsages af præcise konsekvensanalyser for bedst muligt at vurdere dets effektivitet i forhold til at bekæmpe ulighederne på sundhedsområdet og sikre, at det opretholder et rimeligt niveau af beskyttelse for borgerne og værner om patientsikkerheden, navnlig med hensyn til den geografiske fordeling af de medicinske ressourcer, både de menneskelige og de materielle;

46.

bemærker, at effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet kræver øget gennemsigtighed i oplysningerne til offentligheden, patienterne, tilsynsmyndighederne og udbyderne af sundhedsydelser om en lang række spørgsmål, herunder patientrettigheder, klagemuligheder og lovgivningsbestemmelser om sundhedspersonale;

47.

beklager, at direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser ikke er blevet ledsaget af et lovgivningsforslag om sundhedsprofessionelles mobilitet for at tage højde for risikoen for »hjerneflugt« i EU, der i alvorlig grad øger de geografiske uligheder i visse medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til at råde bod herpå, eventuelt i forbindelse med den kommende revision af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF);

48.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i fuldt omfang at gennemføre det eksisterende direktiv om erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF); tilskynder, på baggrund af de medicinske kvalifikationers komplekse natur, Kommissionen til i sin evaluering og gennemgang af direktivet at lukke nogle af de huller i bestemmelserne, som ellers risikerer at skade patienterne og gå ud over deres ret til sikker behandling; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje, hvorvidt registrering i IMI-systemet skal gøres obligatorisk for de kompetente myndigheder, og udvide de kompetente myndigheders muligheder for proaktivt at dele disciplinære oplysninger om sundhedspersonale ved at etablere en passende alarmeringsmekanisme;

49.

henstiller til Kommissionen, at den i sit kommende lovgivningsforslag om erhvervsmæssige kvalifikationer indfører en styrket ordning til automatisk anerkendelse af kvalifikationer i medlemsstaterne;

50.

understreger, at øget innovation ofte fører til bedre adgang til behandling, hvilket er særlig relevant for isolerede samfund og landsbysamfund;

51.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremme udviklingen af telemedicinske tjenester som et middel til at udligne de geografiske uligheder i udbuddet af sundhedsydelser på både regionalt og lokalt plan;

52.

opfordrer Rådet og Kommissionen til i højere grad at anerkende i Europa 2020-strategien, at fysisk og mental sundhed og trivsel er centrale faktorer i bekæmpelsen af udstødelse, og til at medtage sammenlignelige indikatorer for forskellige niveauer af socioøkonomisk status og offentlig sundhedstilstand i proceduren for overvågningen af Europa 2020-strategien, såvel som til at tage hensyn til aldersbaseret forskelsbehandling, især i forbindelse med kliniske forsøg for behandlinger, der passer bedre til ældres behov;

53.

mener, at EU og medlemsstaterne skal støtte civilsamfund og kvindeorganisationer, der fremmer kvinders menneskerettigheder, herunder kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, retten til en sund livsstil og til at arbejde for at sikre, at kvinder har en stemme i europæiske og nationale sundhedspolitiske spørgsmål;

54.

tilskynder alle medlemsstaterne til at fostre og opbygge kapacitet og international udveksling og samarbejde mellem samtlige flersektorbaserede interessenter inden for udvikling og gennemførelse af politikker, der mindsker ulighederne på sundhedsområdet;

55.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte og gennemføre en forenet tilgang til politikudformning på lokalt, regionalt og nationalt plan, og dermed stræbe mod tilgangen om integration af sundhedsaspektet i alle politikker;

56.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et fælles sæt indikatorer til overvågning af uligheder på sundhedsområdet efter alder, køn, socioøkonomisk status, geografisk placering såvel som risici affødt af alkoholisme og stofmisbrug, og at opstille en metode til at revidere de sundhedsmæssige forhold i medlemsstaterne med henblik på at identificere og prioritere områder, der bør forbedres, og bedste praksis;

57.

understreger, at sundhedsmæssige uligheder udspringer af sociale uligheder i form af boligforhold og sociale adfærdsmønstre tilknyttet køn, race, uddannelsesnormer, beskæftigelse og den ulige fordeling af ikke blot indkomst, men også lægehjælp, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende tjenester;

58.

understreger, at de sundhedsfarer, der eksisterer for ugunstigt stillede (fattige) sociale grupper udgør den bagvedliggende årsag til problemet med sundhedsmæssige uligheder, idet det erindres, at disse farer forøges af en kombination af fattigdom og andre sårbarheder;

59.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i fuldt omfang tages hensyn til nedbringelsen af ulighederne på sundhedsområdet og forbedringen af adgangen til fysisk og mental sundhedspleje, og at disse aspekter integreres i dets nuværende initiativer, såsom partnerskabet om sund og aktiv aldring og EU-platformen mod fattigdom og social udstødelse, og i fremtidige initiativer vedrørende barnets tidlige udvikling og ungdomspolitikker med fokus på almen og faglig uddannelse og beskæftigelse;

60.

opfordrer til bedre samordning mellem de EU-agenturer, som spiller en betydelig rolle i bekæmpelsen af sundhedsmæssige uligheder, især mellem Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur;

61.

opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i at opnå en bedre anvendelse af den åbne koordinationsmetode med henblik på at støtte projekter til håndtering af faktorer, der medvirker til uligheder på sundhedsområdet;

62.

opfordrer Kommissionen til at udvikle måder at inddrage og involvere alle de relevante berørte parter på europæisk plan for at fremme anvendelsen og udbredelsen af god praksis på folkesundhedsområdet;

63.

henleder opmærksomheden på, at varieret kost af høj kvalitet har særlig stor betydning i forhold til andre sundhedsdeterminanter, og opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at gøre større brug af de virkningsfulde programmer, der er etableret inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (gratis uddeling af mælk og frugt i skoler og mad til de dårligst stillede grupper);

64.

opfordrer medlemsstaterne til at skabe et netværk af særlige sociale ydelser, sundheds- og rådgivningsydelser med separate telefonlinjer for kvinder, par og familier med henblik på at forebygge vold i hjemmet og yde kvalificeret professionel hjælp og støtte til dem, har behov for det, i samarbejde med de øvrige organer på området;

65.

opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i at opnå en bedre udnyttelse af EU's samhørighedspolitik og strukturfonde til støtte for projekter, der bidrager til at håndtere de sociale determinanter for sundhed og reducere uligheder på sundhedsområdet; opfordrer endvidere Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at effektivisere anvendelsen af Progress-programmet;

66.

opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at stoppe de aktuelle nedskæringer i de offentlige udgifter til sundhedsydelser, som spiller en central rolle for et højt niveau af sundhedsbeskyttelse for kvinder og mænd;

67.

opfordrer Kommissionen til at integrere en tilgang baseret på økonomiske og miljømæssige determinanter for sundhed og princippet om lighed og sundhed i alle politikker i udviklingen af alle interne og eksterne EU-politikker, især med henblik på at nå årtusindudviklingsmålene, og navnlig et højt niveau af mødresundhed;

68.

opfordrer indtrængende alle medlemsstaterne til at anerkende sundhedens betydning for samfundet og til ikke at fokusere snævert på BNP-tilgangen ved måling af den samfundsmæssige, lokale og personlige udvikling;

69.

opfordrer Rådet til at fremme bekæmpelsen af uligheder på sundhedsområdet som en politisk prioritet i alle medlemsstater under hensyntagen til de sociale determinanter for sundhed og de livsstilsbaserede risikofaktorer såsom alkohol, tobak og ernæring ved hjælp af indsatser på områder som forbrugerpolitik, beskæftigelse, boligforhold, social- og arbejdsmarkedsforhold, miljø, landbrug, fødevarer, uddannelse, leve- og arbejdsvilkår og forskning, i overensstemmelse med princippet om sundhed i alle politikker;

70.

opfordrer Kommissionen til at støtte foranstaltninger, der finansieres via de nuværende og fremtidige handlingsplaner for folkesundheden, for at håndtere de sociale determinanter for sundhed;

71.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for at forbedre mekanismerne til overvågning af uligheder på sundhedsområdet i hele EU (mellem og inden for medlemsstaterne) ved at forbedre dataindsamlingen gennem mere systematiske og sammenlignelige oplysninger, som supplerer de eksisterende data vedrørende uligheder på sundhedsområdet og gennem regelmæssig overvågning og analyse;

72.

anmoder Kommissionen om at overveje at udarbejde et forslag til Rådets henstilling eller et andet passende Fællesskabsinitiativ, der sigter mod at tilskynde til og støtte medlemsstaternes udarbejdelse af integrerede nationale eller regionale strategier til begrænsning af uligheder på sundhedsområdet;

73.

opfordrer Kommissionen til i sine statusrapporter at vurdere effektiviteten af den indsats, der gøres for at reducere uligheder på sundhedsområdet, og den forbedring af sundheden, som politikkerne vedrørende sociale, økonomiske og miljømæssige determinanter for sundhed medfører;

74.

opfordrer Kommissionen til at følge tilgangen om integration af sundhedsaspektet i alle politikker ved politikudformningen på EU-niveau og at gennemføre virkningsfulde konsekvensundersøgelser, der medregner resultaterne af lighed på sundhedsområdet;

75.

påpeger, at åbne, konkurrenceprægede og velfungerende markeder kan stimulere innovation, investeringer og forskning inden for sundhedssektoren, og anerkender, at dette skal ledsages af en omfattede finansiel støtte til offentlig forskning, for at bæredygtige og effektive modeller for sundhedsydelser kan udvikles yderligere og for at fremme udviklingen af nye teknologier og anvendelsen heraf på dette område (f.eks. telemedicin) samt en fælles metode til vurdering af teknologien på sundhedsområdet, hvilket alt i alt bør komme alle borgere til gode, herunder dem med en lavere socioøkonomisk baggrund, og under hensyntagen til befolkningens aldring;

76.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte offentlige informations- og bevidstgørelsesprogrammer og til at intensivere dialogen med civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og ngo'er vedrørende sundhed og sundhedstjenester;

77.

finder det nødvendigt at øge antallet af kvinder, der deltager i udviklingen af sundhedspolitikker, planlægning af programmer og levering af sundhedsydelser;

78.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.