Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008AE1192

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Udviklingen inden for forretningsservicesektoren i Europa

    EUT C 27 af 3.2.2009, p. 26–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.2.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 27/26


    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Udviklingen inden for forretningsservicesektoren i Europa«

    (2009/C 27/06)

    Den 6. december 2007 anmodede Margot Wallström, næstformand i Kommissionen og kommissær for interinstitutionelle relationer og kommunikationsstrategi, og Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen og kommissær for erhvervs- og virksomhedspolitik, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at udarbejde en sonderende udtalelse om

    Udviklingen inden for forretningsservicesektoren i Europa.

    Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, der udpegede Edwin Calleja til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 11. juni 2008.

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 446. plenarforsamling den 9.-10. juli 2008, mødet den 9. juli, følgende udtalelse med 135 stemmer for, 2 stemmer imod og 12 hverken for eller imod:

    1.   Indledning

    1.1

    Margot Wallström, næstformand i Kommissionen med ansvar for interinstitutionelle relationer og kommunikationsstrategi, og Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen med ansvar for erhvervs- og virksomhedspolitik, har anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse om forretningsservice ved at foretage en opfølgning på og yderligere analyser af en tidligere udtalelse (1), som beskæftigede sig med forretningsservice og industri.

    1.1.1

    Denne undersøgelse bør tage højde for den afgørende betydning, som Kommissionen tillægger Lissabondagsordenens bidrag til at bevare og styrke europæisk industris konkurrenceevne ved at styre forandringsprocessen i overensstemmelse med den europæiske strategi for bæredygtig udvikling, herunder på det sociale niveau ved at styrke fremkomsten af repræsentative arbejdsmarkedsparter med det formål at føre forhandlinger på et passende niveau.

    1.1.2

    Gennemførelsen af sådanne mål skal ske parallelt med en forenkling af de lovgivningsmæssige rammer for industrien, en politisk prioritet, som udgør et af kernepunkterne i Kommissionens industripolitik.

    1.1.3

    Endvidere er industripolitikken kendetegnet ved en integreret strategi, som tager hensyn til de forskellige sektorers behov.

    2.   Sammendrag af konklusioner og henstillinger

    2.1   Anerkendelse af servicesektorens betydning for den økonomiske og sociale udvikling

    EØSU mener, at der er et bydende behov for reelle forandringer og et større fokus på tjenesteydelser, som ikke længere bør betragtes som et rent appendiks til fremstillingsindustrien. Samfundet er genstand for store forandringer, og tjenesteydelser er et kardinalpunkt i disse forandringer. Kommissionen må derfor erkende denne udvikling og tillægge den større vigtighed.

    2.2   Prioritering af indsatsen

    I betragtning af den brede vifte af mulige foranstaltninger på politikområder med forbindelse til forretningsservice er en prioritering af foranstaltningerne af yderste vigtighed. Der er et akut behov for fremskridt inden for de 10 centrale mål under Fællesskabets Lissabonprogram for 2008-2010. Disse påvirker direkte eller indirekte den fremtidige udvikling af tjenesteydelser. EØSU mener, at disse prioriteter skal opstilles i følgende rækkefølge:

    Forretningsservicepolitikker og nedsættelse af en højtstående gruppe. Det anbefales, at der nedsættes en højtstående gruppe om forretningsservice med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af sektoren, gennemgå de eksisterende politikker for at identificere og vurdere de mere effektive og vellykkede af dem, der har indflydelse på forretningsservice, og udforme konkrete politiske foranstaltninger vedrørende større mangler og behov. Der bør lægges særlig vægt på den store diversitet i de forskellige forretningsserviceydelsers undersektorer for at finde frem til, hvilke der fortjener stor politisk opmærksomhed, og på hvilket niveau (regionalt, nationalt eller EU) en politisk indsats er berettiget.

    Arbejdsmarkedspolitikker i forretningsservicesektoren. Ud fra et socialt perspektiv kræves en tilbundsgående undersøgelse på sektorniveau af de udfordringer, der ligger i de nye typer beskæftigelse, der opstår gennem vekselvirkninger mellem forretningsservicesektoren og fremstillingsvirksomheder. Denne undersøgelse skal omfatte almen og erhvervsfaglig uddannelse og livslang læring samt arbejdstagernes ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder vilkår for arbejdstagere involveret i outsourcingprocesser. For at nå dette mål foreslås det, at den sociale dialog på sektorniveau fremmes. I den forbindelse bør der udarbejdes en dagsorden for drøftelsen af de specifikke ændringer i arbejdsvilkår og jobmuligheder, der hidrører fra strukturelle ændringer, som påvirker forretningsservicesektoren.

    Forretningsservice i innovationspolitikker. Innovationsfremmende foranstaltninger inden for serviceydelser bør gives ekstra vind i sejlene. Områder som organisatorisk innovation, vidensintensiv forretningsservice og innovationsstyring fortjener større opmærksomhed.

    Udvikling af forretningsservicestandarder. Virksomheder bør tilskyndes til at få etableret standarder gennem selvregulering efter en grundig høring af brugerne af forretningsservice. Støtte fra CEN og dets medlemmer (åben platform) er vigtig for at formidle frugterne af vellykket innovation, navnlig ved hurtig uformel konsensusopbygning.

    Fremme servicevidenskab som en ny disciplin inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse.

    Det indre marked og lovgivning, der berører forretningsservice. EØSU har fundet frem til en række områder, som bør forenkles og præciseres, og hvis administrative byrde bør reduceres uden dermed at reducere de gældende forpligtelser med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdstagerrepræsentation. Det understreges bl.a., at en konsekvensanalyse af direktivet om serviceydelser er blevet gennemført, og at dette fortjener en større indsats, særligt når direktivet er blevet omsat til national lovgivning. Dette bør omfatte en kortlægning af flere mulige foranstaltninger vedrørende mere åben handel og konkurrence i det udvidede EU's indre marked.

    Yderligere forbedringer af statistikker om forretningsservice. Medlemsstaterne opfordres til at samarbejde mere med henblik på at få bedre statistikker om forretningsservice og især bedre oplysninger om dens resultater og indvirkning på medlemsstaternes økonomi — et nødvendigt redskab for regeringerne, hvis de skal hjælpe sektoren med at udvikle dens potentiale. Nylige ændringer af kapitel 74 i NACE vil stadig ikke være nok til at frembringe de nødvendige enkeltheder, der kræves for at indsamle væsentlige oplysninger om forretningsservice.

    3.   Generelle bemærkninger

    3.1

    Baggrund. I sin initiativudtalelse, som blev vedtaget i september 2006 — CCMI/035 — foreslog EØSU, at der blev rettet særlig opmærksomhed mod forretningsservice på baggrund af dens bidrag til den europæiske fremstillingsindustris resultater. Udtalelsen forklarede samspillet mellem tjenesteydelser og fremstillingsvirksomhed og indvirkningen på sociale og økonomiske resultater i form af beskæftigelse, produktivitet og konkurrenceevne. Det er udgangspunktet for denne opfølgning, som omfatter en mere dybtgående analyse af forretningsservicesektoren. Denne udtalelse kunne passende indledes ved at definere forretningsservice som serviceaktiviteter, der i kraft af deres anvendelse som mellemliggende input påvirker produktionsaktiviteternes kvalitet og effektivitet ved at supplere eller erstatte interne servicefunktioner (Rubalcaba og Kox, 2007). Denne definition svarer på nogle punkter til NACE rev. 1 (hovedgruppe 72-74), til den nye version af NACE (hovedgruppe 69-74, 77-78, 80-82) og til den klassificering af forskellige serviceydelser. Der er to hovedkategorier af forretningstjenester:

    Vidensintensive forretningstjenester (f.eks. computer- og IT-tjenester, ledelsesrådgivning, regnskabsvæsen, skatte- og juridisk rådgivning, markedsføring og opinionsundersøgelser, tekniske tjenester og ingeniørtjenester, personaletjenester, videreuddannelse og rekruttering).

    Operationelle forretningstjenester (f.eks. sikkerhedstjenester, rengøringstjenester, administration og bogføring, vikarbureauer, call-centre, oversættelse og tolkning).

    Formålet med denne udtalelse er at fremme anerkendelsen af forretningsservicesektoren, sætte sektoren i stand til at udvikle sig uhindret og at bistå de europæiske økonomier i deres bestræbelser på at blive mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

    3.2

    Tjenesteydelsers og forretningsserviceydelsers betydning. Tjenesteydelser har en stigende betydning for borgere, fagfolk, virksomheder, regioner og lande. Tjenesteydelser dominerer i vidt omfang de nye krav og forsyninger, der er forbundet med de økonomiske og sociale systemer. Selv om de spiller en rolle i de fleste aspekter af erhvervs- og samfundslivet, registreres mange af dem ikke i statistikkerne. Den traditionelle fordeling mellem erhvervssektorer gør det — selv om den er ufuldstændig og skjuler det stærke samspil mellem økonomiske sektorer — muligt for os at vurdere omfanget af større økonomiske aktiviteter (se tabel 1). Tjenesteydelser som erhvervssektor har stigende betydning i Europa. Deres andel af den samlede beskæftigelse (70 %) er mindre end i USA (80 %) og større end i Japan (67 %). I samtlige disse tre områder er den særlige undersektor forretningsservice steget i en meget dynamisk takt og udgør en nogenlunde lige stor andel af den samlede beskæftigelse. Virksomheder, der primært leverer forretningstjenester, udgør 10-12 % af den samlede beskæftigelse og merværdien. Medtager man virksomheder, der har forretningsservice som sekundær aktivitet, er andelen af beskæftigelsen langt højere. I Europa i 2004 (se tabel 3) er de lande, som ligger i spidsen af forretningsserviceøkonomien, Beneluxlandene, Storbritannien, Frankrig og Tyskland. I perioden 1995-2004 øgede nogle lande, bl.a. Ungarn, Polen, Østrig, Letland og Malta, deres forretningsservicesektor ret betydeligt. Det peger i retning af en vis konvergensproces mellem nogle EU-lande. Tallene for de enkelte lande dækker kun beskæftigelse i virksomheder, hvis hovedaktivitet er forretningsservice. Størstedelen af dem er SMV'er.

    3.3

    Vurdering af udviklingen. EØSU har nu revurderet situationen i lyset af udviklingen siden sin seneste udtalelse i september 2006 — CCMI/035 — og med tilfredshed noteret, hvordan der i Kommissionens beslutninger lægges større vægt på betydningen af forretningsserviceydelser i fremstillingsindustrien:

    Meddelelse om »Midtvejsevaluering af industripolitikken. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse« (2). Meddelelsen blev offentliggjort efter ovennævnte EØSU-udtalelse og støtter en indsats til fremme af screening og analyse af konkurrenceevnen i servicesektorerne og af deres indvirkning på industriens konkurrenceevne. Yderligere sektorspecifik overvågning bør udføres om nødvendigt. Resultatet vil være en identificering af alle hindringer for forbedringen af konkurrenceevnen og en fjernelse af mulige markedssvigt, som kan begrunde en indsats for at løse specifikke problemer i industri- og/eller servicesektorer. Kommissionens dybtgående analyse vil finde sted i indeværende år, og der skulle foreligge et resultat i slutningen af året.

    Offentliggørelsen i juli 2007 af Kommissionens arbejdsdokument »På vej mod en europæisk strategi til støtte for innovation i servicesektoren: Udfordringer og centrale emner for den fremtidige indsats« (3), lanceringen af en europæisk platform for forretningsrelaterede tjenester i februar 2008 og den kommende meddelelse om serviceinnovation (forventes i efteråret 2008) kan alt sammen udgøre et vigtigt skridt hen imod tjenesteydelsernes reelle integration i EU's innovationspolitikker.

    Vedtagelsen af direktivet om tjenesteydelser i det indre marked (4), som skal gennemføres senest den 28. december 2009, bliver et vigtigt vendepunkt for opnåelsen af et reelt indre marked for tjenesteydelser, forudsat at direktivets bestemmelser omsættes til national lovgivning i medlemsstaterne, og at der tages skridt til at sikre, at det bliver de arbejdsretlige bestemmelser og kollektive overenskomster i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne leveres, der finder anvendelse. Både virksomheder og forbrugere vil til fulde kunne udnytte de muligheder, denne sektor rummer. Direktivet skulle endvidere gøre det muligt for markedet for forretningsservice at fungere bedre ved at lette handel og investeringer mellem EU-lande og åbne nye muligheder for fremstillingsvirksomheder for at vælge flere, bedre eller billigere tjenesteydelser. Nye konkurrencefordele ved anvendelsen af forretningsservice skulle føre til højere beskæftigelse, forbedret produktivitet og styrkede økonomiske resultater.

    3.4

    Støttetiltag, der gavner forretningsservice. Ud over de større igangværende EU-tiltag til fremme af forretningsservice i industri- og innovationspolitikker og den mulige afsmitning, der opstår som følge af direktivet om det indre marked, er der andre Kommissionstiltag, der indirekte støtter forretningstjenesternes rolle i fremstillingsindustrien:

    Eurostat har nu gennemført en revision af NACE-klassificeringen, så der opfanges flere data om tjenesteydelser.

    Netværket »Enterprise Europe« til fremme af iværksætterkultur og vækst i virksomheder i EU blev lanceret ved en sammenlægning af netværkene Euro Info Centre og Innovation Relay Centre, hvilket har betydet over 500 kontaktpunkter for iværksættere (5). Dette skulle være en hjælp for SMV'er og derfor for langt størstedelen af leverandørerne af forretningsservice.

    Kommissionen har siden 2005 fremsat forslag til forenkling og til en reduktion af de administrative byrder. De seneste forslag, der blev fremsat i 2008, vedrører hurtige reduktioner af disse byrder (6). Det er gode nyheder for SMV'er, der på grund af deres ringe størrelse lider under de omfattende administrative byrder.

    Kommissionens dokument »Mod fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed« (7) er blevet drøftet, og der er opnået fremskridt i den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter. Dette bør lette en implementering over hele Europa af konceptet, tilpasset de forskellige forhold, der hersker i de enkelte medlemslande. I dynamiske forretningstjenester kan flexicurity opnået gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedsparterne være nyttig, når beskæftigelsen og jobkvaliteten skal fremmes på en gang. Arbejdsmarkedets parter bør inddrages, hvis EU skal reagere effektivt på globaliseringspresset.

    Lanceringen af Kommissionens dokument »Hvordan standardisering kan bidrage mere til innovation i EU« (8), som blandt andre initiativer fremskynder samarbejde fra industrien og andre interessenter i udviklingen, implementeringen og brugen af standarder, der støtter innovation i forhold til en bæredygtig industripolitik.

    3.5

    Større behov inden for forretningsservicesektoren. På trods af de igangværende tiltag i forbindelse med tjenesteydelser er der stadig betydelige mangler og behov at tage i betragtning. De nuværende rammer i europæisk politik er for stærkt fokuseret på fremstillingsindustrien, selv om tjenesteydelser udgør langt det største segment i økonomien og bidrager til vækst inden for alle erhvervs- og samfundsområder.

    3.5.1

    De fleste horisontale og sektorrelaterede initiativer i EU's erhvervspolitik på både nationalt niveau og på EU-niveau er rettet mod fremstillingsindustrien til trods for den integrerede støttende rolle, som forretningsservice spiller for den. Der er derfor et akut behov for etablering af en afbalanceret EU-politik, der ikke undervurderer vigtigheden af forretningsservice for den globale konkurrencedygtighed hos den europæiske produktionsindustri selv og for økonomien som helhed. Horisontale politikker, der er rettet mod økonomiske sektorer, skal reelt være horisontale og passe til behovene hos virksomheder og medarbejdere i den nye tjenesteydelsesøkonomi, hvor industri- og tjenesteydelsessektorerne er uløseligt forbundet og derved skaber nye muligheder for den europæiske økonomi på det globale marked som et direkte resultat af synergierne mellem dem. Mange af de politikinitiativer fra EU, der udgør elementerne i erhvervspolitikken, skal tilpasses og anvendes på tjenesteydelser, herunder bl.a. et fuldt effektivt indre marked for tjenesteydelser, international handel, regler for statsstøtte, arbejdsmarkedet, sociale foranstaltninger, uddannelse og regional politik, forskning og udvikling, innovation, standardisering, iværksætterkultur, bedre statistikker og information under hensyntagen til de specifikke behov inden for servicesektoren, hvor dette er relevant. Dette skal ikke forstås sådan, at alle politikker bør være vertikalspecifikke for serviceydelser. Det betyder snarere, at alle disse politikkers påvirkning af forretningstjenesteområdet bør overvåges, og at der skal sættes ind, når det er nødvendigt.

    3.5.2

    Der kan konstateres visse større behov på følgende områder:

    Forretningsservice i erhvervspolitikken. Efter indlemmelsen for nylig af forretningsservice i erhvervspolitikken og den igangværende screening bør der rettes større opmærksomhed mod de specifikke forhold, hvorunder brugen af forretningsservice fremmer industriens resultater, for eksempel den rolle, forretningsservice fra et økonomisk synspunkt spiller for industriens konkurrenceevne og produktivitet. For at klare sig i den globale konkurrence må Europa investere i innovation, viden, design, logistik, marketing og andre tjenesteydelser, med andre ord hele den globale værdikæde.

    Forretningsservice i beskæftigelses- og uddannelsespolitikken. De fleste stillinger findes i servicesektoren, hvilket fortsat vil være tilfældet. (De politiske beslutningstagere bør ikke glemme, at 20 % af produktionsindustriens mellemprodukter stammer fra tjenesteydelser.) Derfor tvinger den potentielle virkning af den globale outsourcing/offshoring af funktioner inden for forretningsservice (op til 30 % ifølge OECD's 2006-undersøgelse) medlemslandene til at styrke de rigtige kompetencer og kvalifikationer, som vil gøre det muligt for deres industri at klare sig i den globale konkurrence.

    Forretningsservice i innovations- og produktivitetspolitikken. Det er af afgørende betydning at fremme innovation af forretningsservice for at forstærke industriens konkurrenceevne via kvalitetsfaktorer. Innovation af tjenesteydelser har en stor og positiv effekt på kvalitet, beskæftigelse og samspillet med kunderne. Samtidig kan forretningstjenester tilbyde kvalitetsjob under arbejdsvilkår, der kræver et højt vidensniveau. I disse tilfælde kan arbejdstagerne selv bidrage til at muliggøre effektiv innovation på serviceområdet. Innovation af tjenesteydelser kan gøre det muligt for virksomheder at konkurrere fra en bedre position og for medarbejdere at udvikle nye beskæftigelsesmuligheder. Fordelene ved innovation af forretningsservice bør målrettes for at imødegå den stagnerende vækst i produktivitet inden for forretningstjenester, som stadig er en dominerende faktor i de fleste lande, selv om forretningsservicens bidrag til den generelle stigning i produktiviteten undervurderes på grund af statistiske måleproblemer.

    Forretningsservice og det indre marked. Opgaven går ud på at skabe et europæisk marked for tjenesteydelser, så EU kan spille en afgørende rolle i globaliseringsprocessen ved at tage hensyn til alle de forhold, der påvirker markeder og konkurrenceevne. Der er brug for en særlig opfølgning på gennemførelsen af servicedirektivet i medlemslandene og på dets virkning på forretningstjenester.

    Forretningsservice og regionerne. Mange regioner er dårligt forsynede med forretningstjenester, da disse ofte er koncentreret i store by- og højindkomstområder. På regionalt niveau er det vigtigt at stimulere både udbuddet af og efterspørgslen efter forretningstjenester samt at få mest muligt ud af de eksisterende netværk, der kan øge synergierne mellem forskellige lokale aktører.

    Forretningsservicepolitikker og andre relaterede politikker. Der er to slags politikker relateret til forretningsservice: hovedsagelig regulerende politikker (indre marked, konkurrence, bedre regulering, offentlige indkøb) og hovedsagelig ikke-regulerende politikker (innovation, kompetencer, kvalitet og beskæftigelse, standarder, virksomheder og SMV'er, regional politik, viden og statistikker). Opmærksomheden bør især rettes mod standardernes rolle, den nye disciplin servicevidenskab og statistikker.

    3.6

    Samspil mellem forretningsserviceaktiviteter og målrettede politikker. Tabel 4 i denne rapport viser, hvordan forsøgsvise omfattende tiltag kan spille sammen og lade forretningsservice udvikle sig kraftigt, så de kan imødegå de kommende udfordringer. Der bør tages højde for synergier og samspil mellem forskellige typer politikker.

    3.7

    En økonomisk begrundelse er nødvendig, når der skal udformes konkrete EU-politikker for at sætte skub i driften af forretningstjenesteydelser, som påvist for nylig af Kox og Rubalcaba (Business services in European Economic Growth, 2007). Til støtte for deres argumenter fremhævede de især markeds- og systemsvigt som informationsasymmetri og eksterne faktorer.

    3.8

    Lissabondagsordenen 2008-2010. De politikker, der er relateret til forretningsservice, kunne være nyttige i forbindelse med forslagene til Fællesskabets Lissabon-program 2008-2010 (KOM(2007) 804 endelig). De fleste af de ti hovedmål, der skal være opfyldt i 2010, påvirker tjenesteydelser direkte eller indirekte.

    3.8.1

    Kommissionen vil foreslå en fornyet social dagsorden i midten af 2008 og vil bidrage til at gøre noget ved kvalifikationskløften. Der kan konstateres betydelige mangler og behov inden for de fleste forretningstjenester, der er stærkt arbejdskraftkrævende. I sin udtalelse om »Beskæftigelse for prioriterede befolkningsgrupper (Lissabon-strategien)« (9), bemærkede EØSU, at de ambitiøse Lissabonbeskæftigelsesmål kun var blevet opnået i begrænset omfang, og konstaterede endvidere, at mange af de nye job, der var skabt i de senere år, især for kvinder, var deltidsjob. Ældre arbejdstagere oplevede stadig en tydelig mangel på egnede ledige job, og unge mennesker især fandt mest atypiske (utraditionelle) former for beskæftigelse, i nogle tilfælde uden den nødvendige lovmæssige og sociale beskyttelse. I forbindelse med flexicurity understregede EØSU i sin udtalelse, at der bør være en høj grad af social sikkerhed, aktive arbejdsmarkedspolitikker samt uddannelse, videreuddannelse og faglig uddannelse.

    3.8.2

    Kommissionen har fremsat forslag til en fælles indvandringspolitik. Forslaget kan påvirke indvandringen af højt kvalificerede arbejdstagere på områder som vidensintensive tjenesteydelser og til mindre kvalificerede arbejdstagere inden for områder som rengøring og sikkerhedstjenester.

    3.8.3

    Fællesskabet vil vedtage en lov om mindre virksomheder for at frigøre vækstpotentialet hos SMV'er gennem hele deres livscyklus. Forretningsservice er den sektor, hvor flest virksomheder startes og lukkes, så nye SMV'er menes at have brug for særlig opmærksomhed. I sin udtalelse om »Erhvervspotentiale, specielt for SMV'er (Lissabon-strategien)« (10) anbefaler EØSU mere målrettede og strømlinede, integrerede retningslinjer for SMV'er vedrørende vækst og job for årene 2008-10. Reduktionen af administrative EU-byrder med 25 % inden 2012 vil også være til gavn for SMV'er.

    3.8.4

    Fællesskabet vil styrke det indre marked og øge konkurrencen på serviceområdet. I ovennævnte udtalelse (INT/324) beklager EØSU det ufuldstændige indre marked, især medlemslandenes langsomme gennemførelse af direktiver, de administrative byrder og arbejdskraftens manglende bevægelighed. For SMV'er er der tale om meget store barrierer, som er svære at tackle.

    3.8.5

    Fællesskabet vil føre den femte frihed ud i livet (frie bevægelighed af viden) og skabe et ægte europæisk forskningsområde. Vidensintensive forretningstjenester kan spille en rolle i opfyldelsen af dette Lissabonmål.

    3.8.6

    Fællesskabet vil forbedre rammebetingelserne for innovation. EØSU har også afgivet en udtalelse om »Investeringer og Innovation« (11). Hovedpunkterne heri er, at Europa skal holde sig i spidsen inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation, samt at der kræves yderligere finansiering fra EU's budget, en forbedring af uddannelsesfaciliteterne og generelt højere standarder. Herudover er det nødvendigt at skabe et socialt klima, der er åbent over for fremskridt og innovation, at etablere de nødvendige betingelser og beslutninger, der giver tilstrækkelig forretningstillid og optimisme for investorerne til at indskyde kapital i nye projekter i Europa, at skabe øget opmærksomhed om den fundamentale betydning af grundlæggende forskning og bibringelse af iværksætterånd hos dem, der er villige til at skabe innovation og tage risici, og endelig at acceptere et vist niveau af fejltagelser og tab, der er uundgåeligt, når der tages en risiko. I udtalelsen behandlede EØSU endvidere det retlige og samfundsmæssige klima for et innovativt erhvervsliv og et marked med gunstige betingelser for innovation.

    3.8.7

    Fællesskabet vil fremme en erhvervspolitik, der tilskynder til bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Miljøtjenesters rolle i erhvervspolitikken kan placeres under denne prioritet.

    3.8.8

    Fællesskabet vil forhandle bilateralt med nøglehandelspartnere for at åbne for nye muligheder for international handel og investering og for at skabe et fælles rum for lovkrav og standarder.

    4.   Prioritering af tiltag til fordel for forretningsservice

    Der er behov for at prioritere tiltag, fordi politikområdet for forretningsservice er så bredt. EØSU anbefaler følgende prioritering:

    4.1

    1. prioritet: Kommissionen bør nedsætte en gruppe på højt niveau vedrørende forretningsservice inden for rammerne af erhvervs- og industripolitikken for at sikre, at de politiske foranstaltninger tager udgangspunkt i forretningstjenester i bred forstand og disses interaktion med erhvervslivet og økonomien som helhed. Følgende kunne opstilles som hovedmål for en sådan gruppe på højt niveau:

    At udarbejde en dybtgående analyse af behovet for forretningsservice, herunder behovet for forskellige og meget forskellige undersektorer inden for forretningsservice.

    At foretage en screening af nuværende politikkers påvirkning af forretningsservice og udforme konkrete politiktiltag på det rette niveau (regionalt, nationalt eller på EU-plan).

    At anbefale strategiske mål, der skal opnås i WTO-forhandlinger om GATS-aftalen med vægt på de tiltag, der er behov for, hvis SMV'er inden for forretningsservice skal kunne eksportere.

    Inden for de pågældende politikker at identificere og gruppere aktører, hvis repræsentation er meget begrænset og spredt.

    At etablere et europæisk observationscenter for forretningsservice med henblik på at overvåge resultaterne af de tiltag, der implementeres som led i EU's politikker, og offentliggøre bedste praksis. Observationscentrets medlemmer bør omfatte repræsentanter for EØSU, fagforeninger, erhvervsforeninger og forretningsserviceeksperter.

    4.2

    2. prioritet: Der bør tilskyndes til en social dialog specifikt for forretningsservice for at diskutere og formulere anbefalinger vedrørende:

    nye beskæftigelsesmuligheder,

    livslang læring,

    udfordringer i forbindelse med outsourcing og offshoring,

    mangler på kvalificeret arbejdskraft,

    deltidsarbejde og fjernarbejde,

    argumenter for flexicurity i forretningsservice (dette emne er allerede blevet behandlet generelt af EØSU i en udtalelse for nylig — SOC/283),

    mangel på personale inden for vidensintensiv forretningsservice og indvandringens rolle,

    mobilitet.

    Gennemførligheden og virkningen af en sådan sektorspecifik social dialog (bl.a. anerkendelse af aftaler, organisationsmæssig støtte) vil dog afhænge af udpegelsen og anerkendelsen af de repræsentative europæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerforbund.

    4.3

    3. prioritet: Forskning og udvikling inden for forretningsservice:

    analyse af metoder til innovation inden for forretningsservice og deres virkning på produktiviteten og den samfundsmæssige og økonomiske vækst,

    de vidensintensive forretningstjenesters rolle i udviklingen af serviceinnovation,

    forholdet mellem IKT-udvikling og serviceinnovation,

    screening af forskning og udvikling og innovationsprogrammer for at vurdere forretningstjenesternes stilling,

    anvendelse af Lean-produktionsteknikker på forretningsservice,

    serviceinnovations rolle og andre mulige politiktiltag for vidensintensiv forretningsservice på regionalt niveau Brug af innovationspolitikker til fremme af udbuddet af og efterspørgslen efter forretningsservice.

    4.4

    4. prioritet: Udvikling af standarder. Inden for forretningsservice har udviklingen af standarder været langsom. Standarderne er generelt efterspørgselsbaserede. For leverandørerne af forretningstjenester er der strukturelle problemer. Størstedelen af disse leverandører er mindre virksomheder, der ikke er med i repræsentative organisationer i deres land, og dette afspejles også på europæisk niveau, hvor kategorien ikke er velrepræsenteret i europæiske organisationer. Den eneste måde at forbedre situationen på er derfor at mobilisere brugerne og få dem til at fremsætte deres krav. Markedet for forretningstjenester vil høste stor fordel af klare standarder på området. Udviklingen af standarder kan være nyttig til at:

    supplere eller endog erstatte regulering,

    forbedre kvaliteten og stimulere konkurrencen,

    bidrage til at reducere asymmetrisk information til fordel for både leverandør og bruger i et marked, hvor der mangler gennemsigtighed,

    sikre sammenlignelighed når en bruger modtager, eller skal vælge mellem, forskellige tilbud,

    sikre en bredere formidling af frugterne af FoU og innovationsprogrammer, dvs. anvende innovation til forbedring af servicekvaliteten,

    reducere antallet af tvister gennem en tydeliggørelse af rettigheder og forpligtelser mellem tjenesteydere og brugere,

    undgå konflikter på arbejdsmarkedet ved at sikre, at tjenesteyderne og brugerne overholder gældende arbejdsret og kollektive overenskomster, og at der, om nødvendigt, findes kollektive forhandlingsløsninger på et passende niveau,

    gøre det nemmere for mindre virksomheder, der tilbyder de samme tjenesteydelser i forskellige EU-lande, at opnå stordriftsfordele og dermed bane vejen for en reduktion af hindringerne for markedsintegration,

    udvikle en sund eksportsektor og yde assistance i forbindelse med offentlige udbud og underleverancer af tjenesteydelser.

    4.5

    5. prioritet: Yderligere forbedringer i forretningsservicestatistikker. Politiktiltag afhænger af, at der foretages en analyse af aktuelle udviklingstendenser. Dette kræver klare og hensigtsmæssige statistikker. Den tilsyneladende mangel på tilfredsstillende produktivitetsstigninger i forhold til USA kan til dels skyldes upålidelige statistikker, som er baseret på metoder, der anvendes til resultatmåling inden for fremstillingsindustrien. Mere udførlige forretningsservicestatistikker kræver ikke blot en beslutning fra Eurostat, men også samarbejde fra nationale regeringer om at ændre deres metoder til indsamling af statistisk materiale. Der bør navnlig fokuseres på at måle forretningstjenesternes rolle inden for andre industri- og servicesektorer.

    4.6

    6. prioritet: Servicevidenskab.

    Servicevidenskab (Service Science, Management and Engineering, SSME) er en ny disciplin, der dækker forskellige og fragmenterede tilgange til tjenesteydelser, herunder tjenesteydelsesøkonomi, styring af tjenesteydelser, markedsføring af tjenesteydelser. Forskere og virksomheder inden for serviceområdet anerkender, at der er et behov for at fremme og integrere alle disse områder bedre. Inden for servicevidenskab er service engineering (teknisk udformning af tjenesteydelser) et godt eksempel. Det er en specifik teknisk disciplin, der vedrører systematisk udvikling og design af serviceprodukter ved hjælp af egnede modeller, metoder og værktøjer. Selv om dette område også indeholder aspekter af servicestyring, er udviklingen af nye serviceprodukter et af de aspekter, der navnlig sættes fokus på. Samtidig handler det også om design af udviklingssystemer, med andre ord om servicerelaterede spørgsmål vedrørende overordnet forskning og udvikling og innovationsstyring. Integrerede tilgange til fælles udvikling af fysiske varer, software og tjenesteydelser vil blive et fast element.

    Grundlæggende forskning i nye forretningsmodeller, -metoder og -værktøjer vil give servicevidenskab et værdifuldt skub fremad. Endelig vil den stigende harmonisering af standarder for tjenesteydelser opmuntre til specificering og effektiv udvikling af nye tjenesteydelser. Endelig vil den øgede harmonisering af servicestandarder fremme udformningen og en effektiv udvikling af nye tjenesteydelser (12).

    Service engineering er et af de få områder inden for servicesektoren, som i alt væsentligt er blevet formet gennem europæisk forskning. Det er meget vigtigt at sikre øget integrering af de internationale netværk og en systematisk udvikling af et uafhængigt service engineering-miljø for at opretholde en ledende rolle på dette område i fremtiden (13).

    4.7

    7. prioritet: Det indre marked og lovgivning, der berører forretningsservice.

    Reduktion og forenkling af den lovgivningsmæssige byrde. Der er flere indskrænkende faktorer, der virker hindrende for virksomheder inden for forretningsservice og neutraliserer deres indsats for at øge produktiviteten og søge at drive forretning i andre medlemslande. Dette gælder for eksempel problemer i forbindelse med arbejdskraftens bevægelighed og anerkendelse af uddannelseskvalifikationer. Mængden og kompleksiteten af regler er steget i de senere år, og dermed er byrden for mindre serviceleverandører øget. De mest relevante punkter, der kræver opmærksomhed, er:

    Etablering og overdragelse af virksomheder. Den tid og de penge, der skal anvendes til etablering af en ny virksomhed eller overdragelse af ejerskabet af en eksisterende virksomhed, er næsten urealistisk højt for SMV'er.

    Hindringer for eksport af tjenesteydelser. De ressourcer, der er nødvendige for at finde frem til de relevante lovregler for deres forretning og til rådgivning, er dyre for SMV'er, der gerne vil eksportere tjenesteydelser. Der er behov for en opfølgning i de internationale handelsforhandlinger for at fjerne unødvendige hindringer for europæiske serviceleverandører i de eksterne markeder for forretningsservice. Den eksisterende database vedrørende markedsadgang, som Kommissionen har oprettet, skulle kunne bidrage til at identificere sådanne hindringer.

    Restriktioner for samarbejde på tværs af forskellige discipliner. Der er adgangshindringer for serviceleverandører inden for de liberale erhverv. Disse vil måske blive fjernet, når servicedirektivets træder i kraft.

    Manglende gennemførelse af EU-lovgivning samt forskellige love i medlemslandene. Selv om reglerne ikke er direkte imod det indre marked, bliver markedsintegrationen besværliggjort af de meget forskellige forhold, der gør sig gældende i EU-landene.

    Offentlige indkøb og regler vedrørende konkurrence mellem offentlige og statsejede virksomheder om offentlige kontrakter.

    Hindringer, der udelukker tjenesteydelser på tværs af medlemslande. Defensive holdninger hos erhvervsorganisationer i deres vedtægter mod at tillade udøvere fra andre medlemslande at drive forretning.

    Udstationering af højtkvalificerede arbejdstagere Der forekommer vanskeligheder i forbindelse med udstationering af arbejdere i andre medlemslande, selv når det drejer sig om stillinger, der kræver et højt uddannelsesniveau. EØSU's udtalelse om udstationering af arbejdstagere kan være retningsgivende for eventuelle tiltag på dette område (14).

    Anerkendelse af kvalifikationer. Direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af faglige kvalifikationer skulle være gennemført senest den 20. oktober 2007. Det skulle erstatte 15 tidligere direktiver vedrørende anerkendelse af faglige kvalifikationer. Vi skulle nu have opnået en virkelig omfattende modernisering af Fællesskabets system, som fremmer EU-markedet for forretningstjenester via en mere fleksibel og automatisk anerkendelse af kvalifikationer. I mellemtiden anses et initiativ fra Kommissionen kaldet IMI for at være en praktisk tilgang for myndigheder og arbejdsgivere i medlemslandene til at kontrollere i én enkelt central database den udpegede myndighed (på regionalt eller nationalt niveau i de enkelte medlemslande), der er bemyndiget til at udstede beviser på kompetencer og kvalifikationer og til at bekræfte ægtheden af sådanne beviser.

    Gennemførelse af servicedirektivet. En analyse af sektoren ville hjælpe leverandører af forretningstjenester til at få mest muligt ud af de nye lovmæssige rammer, især med henblik på at identificere resterende barrierer under og efter gennemførelsen af servicedirektivet. Dette vil være underlagt en screening, der begynder i 2010, så fremskridt i forbindelse med gennemførelsen kan vurderes og den måde, det foregår på, nøje kan overvåges. Opmærksomheden bør især rettes mod indvirkningen på forretningsserviceøkonomien. Det indre markeds informationssystem kan give nyttige oplysninger for opfølgning og en fremtidig reduktion af nationale forskelle.

    Bruxelles, den 9. juli 2008

    Dimitris DIMITRIADIS

    Formand for

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


    (1)  Jf. EUT C 318/2006 af 23.12.2006, s. 4 (CCMI/035).

    (2)  KOM(2007) 374 endelig af 4.7.2007.

    (3)  Jf. SEK(2007) 1059 af 27.7.2007.

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006.

    (5)  Pressemeddelelse IP/08/192 af 7.2.2008.

    (6)  Memo/08/125 af 10.3.2008.

    (7)  K0M(2007) 359 endelig.

    (8)  KOM(2008) 133 endelig (11.3.2008).

    (9)  Jf. EUT C 256 af 27.10.2007, s. 93 (SOC/251).

    (10)  Jf. EUT C 256 af 27.10.2007, s. 8 (INT/324).

    (11)  EUT C 256 af 12.10.2007, s. 17 (INT/325).

    (12)  Service engineering — methodical development of new service products, Hans-Jorg Bullinger, Klaus-Peter Fahnrich, Thomas Meiren.

    (13)  Thomas Meiren, Fraunhofer-Institut für Arbeitswirtschaft und Organisation, Stuttgart, Tyskland.

    (14)  Jf. CESE 995/2008 af 29.5.2008 (SOC/282) (EUT C 224 af 30.8.2008, s. 95).


    BILAG

    til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

    Følgende tekst fra sektionens udtalelse blev ændret til fordel for et ændringsforslag vedtaget af forsamlingen, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer:

    Punkt 2.2 — 2. bullet:

    »—

    Arbejdsmarkedspolitikker i forretningsservicesektoren. Ud fra et socialt perspektiv kræves en tilbundsgående undersøgelse på sektorniveau af de udfordringer, der ligger i de nye typer beskæftigelse, der opstår gennem vekselvirkninger mellem forretningsservicesektoren og fremstillingsvirksomheder. Denne undersøgelse skal omfatte almen og erhvervsfaglig uddannelse og livslang læring samt arbejdstagernes ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder vilkår for arbejdstagere involveret i outsourcingprocesser. For at nå dette mål foreslås det, at dagsordenen for social dialog udvides med henblik på at se på de specifikke ændringer i arbejdsvilkår og jobmuligheder, der hidrører fra strukturelle ændringer, som påvirker forretningsserviceydelserne.«.

    Afstemningsresultat:

    87 for ændringsforslaget, 35 imod, 13 hverken for eller imod.


    Top