Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007TA1219(04)

    Beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Intelligent Energi for regnskabsåret 2006, med organets svar

    EUT C 309 af 19.12.2007, p. 18–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.12.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 309/18


    BERETNING

    om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Intelligent Energi for regnskabsåret 2006, med organets svar

    (2007/C 309/04)

    INDHOLD

    1-2

    INDLEDNING

    3-6

    REVISIONSERKLÆRING

    7

    BEMÆRKNINGER

    Tabel 1-4

    Organets svar

    INDLEDNING

    1.

    Forvaltningsorganet for Intelligent Energi (herefter benævnt »organet«) blev oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/20/EF af 23. december 2003 (1). Organet blev oprettet for en periode, som startede den 1. januar 2004 og slutter den 31. december 2008. Det skal forvalte Fælleskabets aktioner på energiområdet. Organet blev finansielt uafhængigt den 1. januar 2006.

    2.

    Tabel 1 er en oversigt over organets beføjelser og virksomhed. De centrale oplysninger i organets regnskab for regnskabsåret 2006 vises i tabel 2, 3 og 4.

    REVISIONSERKLÆRING

    3.

    Retten afgiver denne revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 (2). Den er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af organets regnskab i overensstemmelse med artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

    4.

    Organets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2006 (3), er opstillet af organets direktør i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 og sendt til Retten, der skal afgive en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

    5.

    Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med IFACs og INTOSAIs internationale revisionsstandarder og etiske kodekser, i det omfang de kan anvendes på de særlige forhold, der gør sig gældende i Det Europæiske Fællesskab. Sigtet med revisionsarbejdet var at give Retten rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

    6.

    Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for nedenstående erklæring.

    Regnskabets rigtighedOrganets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2006, er på alle væsentlige punkter rigtigt.De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedTaget under ét er de transaktioner, der ligger til grund for organets årsregnskab, lovlige og formelt rigtige.Bemærkningen nedenfor drager ikke Rettens revisionserklæring i tvivl.

    BEMÆRKNING

    7.

    97 % af forpligtelsesbevillingerne for 2006 blev udnyttet. Men 8 % af bevillingerne bortfaldt, og mere end 20 % af forpligtelsesbevillingerne for 2006 blev fremført. Forpligtelserne vedrørende mere end 48 % af bevillingerne til aktionsudgifter (afsnit III) blev indgået i december, så 43 % af forpligtelserne måtte fremføres til 2007, og 32 % af de bevillinger, der var fremført fra 2005, bortfaldt i 2006. Flere budgetposter til administrativ støtte blev slet ikke brugt i 2006, og ca. 94 000 euro blev fremført uden fyldestgørende begrundelse (4). Budgetprincippet om etårighed blev således ikke overholdt strengt.

    Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 27. september 2007.

    På Revisionsrettens vegne

    Hubert WEBER

    Formand


    (1)  EUT L 5 af 9.1.2004, s. 85.

    (2)  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 5.

    (3)  Regnskabet er dateret den 21.6.2007, og Retten modtog det den 5.7.2007.

    (4)  Artikel 9 i finansforordningen.


     

    Tabel 1

    Forvaltningsorganet for Intelligent Energi (Bruxelles)

    Fællesskabets kompetenceområder i henhold til traktaten

    Organets beføjelser som fastlagt i Kommissionens afgørelse 2004/20/EF

    Ledelse

    Organets disponible ressourcer i 2006

    (2005 n/a)

    Aktiviteter og tjenesteydelser i 2006

    Fællesskabets politik på miljøområdet skal bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.

    (Artikel 174, stk. 1)

    Mål

    Som led i strategien for bæredygtig udvikling har EU truffet foranstaltninger til at fremme udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet. Målet er at yde et afbalanceret bidrag til energiforsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og miljøbeskyttelse. Indsatsområderne er vedvarende energi og energieffektivitet, herunder i transportsektoren og i udviklingslandene.

    Disse foranstaltninger omfatter et flerårigt program for tiltag på energiområdet: »Intelligent Energi — Europa« (2003-2006) — IEE 1 (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1230/2003/EF af 26. juni 2003).

    Som led i dette EF-program skal organet udføre opgaverne vedrørende fællesskabsstøtte, bortset fra evaluering af programmet, overvågning af lovgivningen, strategiundersøgelser eller andre foranstaltninger, der kunne henhøre under Kommissionens enekompetence.

    Opgaver

    Som led i EF-programmet IEE 1 skal organet:

    forvalte alle faser i specifikke projekter

    vedtage budgetgennem førelsesakter for indtægter og udgifter samt, i henhold til de beføjelser, Kommissionen har uddelegeret til det, træffe alle andre dispositioner, der er nødvendige for at gennemføre EF-programmet, særlig i forbindelse med tildeling af kontrakter og tilskud

    indsamle og analysere alle oplysninger, der er nødvendige for at målrette gennemførelsen af programmet, og fremsende dem til Kommissionen.

    1.   Styrelseskomiteen

    Består af fem medlemmer, som udnævnes af Europa-Kommissionen.

    Den vedtager organets årlige arbejdsprogram, når Kommissionen har godkendt det. Den vedtager endvidere organets driftsbudget og dets årlige aktivitetsrapport.

    2.   Direktøren

    Udnævnes af Europa-Kommissionen.

    3.   Ekstern revision

    Den Europæiske Revisionsret.

    4.   Dechargemyndighed

    Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet.

    Endeligt budget

    A)

    53,2 millioner euro (100 % fra Den Europæiske Unions almindelige budget) til programmet IEE 1, som organet forvalter under Kommissionens ansvar

    B)

    5,2 millioner euro (100 % tilskud fra Fællesskabet) til driftsbudgettet, som organet selv har ansvaret for.

    Ansatte pr. 31. december 2006

    16 stillinger som midlertidigt ansatte i stillingsfortegnelsen.

    besatte stillinger: 16

    Andre stillinger:

    Kontraktansatte: 30 planlagte stillinger, hvoraf 25 var besat.

    Ansatte pr. 31. december 2006 i alt: 41

    der er ansvarlige for:

    operationelle opgaver: 31

    administrative opgaver: 10

    Overvågede 218 igangværende projekter, som havde fået tilskud i forbindelse med indkaldelsen af forslag til IEE-programmet i 2003 og 2004. Der blev i alt godkendt 168 situationsrapporter og 36 foreløbige og 20 endelige rapporter og i henhold hertil udbetalt støtte til modtagerne. Endvidere deltog organet i mere end 100 projektmøder. Det organiserede også 14 workshopper for projektkoordinatorer, hvor modergeneraldirektoratet og andre relevante kommissionsprogrammer var repræsenteret.

    Administrerede indkaldelsen af forslag til IEE-programmet i 2005 (offentliggjort i 2005, frist for indsendelse af forslag: begyndelsen af 2006): Organet modtog i alt 265 forslag fra 29 lande og ca. 2 000 organisationer. Som i det foregående år fik organet bistand fra eksterne eksperter under bedømmelsen af forslagene. Der blev i alt indgået 125 aftaler om tilskud.

    Administrerede indkaldelsen af forslag til IEE-programmet for 2006: Forslagsindkaldelsen blev offentliggjort sidst i maj 2006, og fristen for indsendelse af forslag var 31. oktober 2006. Der blev gjort en betydelig indsats for at promovere forslagsindkaldelsen over for de relevante målgrupper i hele Europa. Der blev f.eks. afholdt en europæisk informationsdag (Bruxelles, 31. maj 2006, 450 deltagere, transmitteret direkte over internet), ydet støtte til mere end 40 nationale infodage og udsendt e-mails, og oplysningerne på nettet blev regelmæssigt opdateret. Organet modtog i alt 351 forslag som reaktion på forslagsindkaldelsen i 2006. Bedømmelserne af de indsendte forslag fandt sted i begyndelsen af 2007 med bistand fra eksterne eksperter.

    Offentliggjorde og formidlede oplysninger om IEE-programmet og om organet: I 2006 blev der registreret mere end 500 000 downloads fra og mere end 1 million besøg på programmets websted.

    Der blev sendt regelmæssige e-mails (News Alerts) til IEE's kontaktdatabase, som ved udgangen af 2006 omfattede mere end 5 000 kontakter.

    Information og opdateringer om IEE-projekter blev udsendt i tre numre af nyhedsbrevet »Intelligent Energy News« (44 000 downloads i 2006), og der blev udsendt faktablade om de enkelte projekter (100 000 downloads).

    Tog initiativ til feedback fra projektresultater på modergeneraldirektoratets centrale politikområder i form af rundbordssamtaler og projektrepræsentanters deltagelse i centrale konferencer.

    Kom med anbefalinger til Kommissionen vedrørende målretning af gennemførelsen af IEE-programmet og udarbejdelsen af opfølgningsprogrammet IEE II (2007-2013): Efter invitation fra modergeneraldirektoratet deltog forvaltningsorganet i en taskforce, som skulle udarbejde arbejdsprogrammet for IEE II. I arbejdet indgik en analyse af erfaringer og statistiske data med relation til deltagelsesregler, forslag til fremtidige tematiske temaer og tilrettelæggelse og analyse af en offentlig høring. På opfordring af modergeneraldirektoratet bidrog organet endvidere med sine erfaringer fra forvaltningen af IEE-programmets eksterne del (COOPENER) til udformningen af AVS-EU-energifaciliteten og programmets efterfølger COOPENER II.

    Kilde: Forvaltningsorganet.

    Kilde: Organet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af organets eget årsregnskab: Regnskabet er opstillet efter periodiseringsprincippet.

    Tabel 2

    Forvaltningsorganet for Intelligent Energi (Bruxelles) — Budgetgennemførelse i regnskabsåret 2006

    (1000 euro)

    Indtægter

    Udgifter

    Indtægternes art

    Indtægter opført på regnskabsårets endelige budget

    Oppebårne indtægter

    Udgifternes fordeling

    Bevillinger på det endelige budget

    Bevillinger fremført fra foregående regnskabsår (1)

    bevillinger

    forpligtelser

    betalinger

    fremførte bevillinger

    bortfaldne bevillinger

    disponible bevillinger

    betalinger

    bortfaldne bevillinger

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    5 168

    5 168

    Afsnit I

    Personale

    2 959

    2 944

    2 561

    118

    280

    66

    2

    64

    Andre tilskud (2)

     

    461

    Afsnit II

    Driftsudgifter

    784

    718

    651

    67

    66

    324

    309

    15

     

     

     

    Afsnit III

    Aktionsudgifter (3)

    1 425

    1 346

    549

    797

    79

    70

    1

    69

    I alt

    5 168

    5 629

    I alt

    5 168

    5 008

    3 762

    982

    425

    461

    313

    148

    Kilde: Organet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af organets eget årsregnskab. Overslagene over oppebårne indtægter og betalinger er beregnet efter kasseregnskabsprincippet.


    Tabel 3

    Forvaltningsorganet for Intelligent Energi (Bruxelles) — Resultatopgørelse for regnskabsåret 2006

    (1000 euro)

     

    2006

    Indtægter

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    5 057

    Andre indtægter

    105

    I alt (a)

    5 162

    Driftsudgifter

    Personaleudgifter

    2 616

    Udgifter vedrørende anlægsaktiver

    38

    Andre administrative udgifter

    1 305

    I alt (b)

    3 959

    Driftsoverskud/(-underskud) (c = a – b)

    1 203

    Udgifter 2005 (d)

    273

    Økonomisk resultat for regnskabsåreT (e = c – d)

    930


    Tabel 4

    Forvaltningsorganet for Intelligent Energi (Bruxelles) — Balance pr. 31. december 2006

    (1000 euro)

     

    2006

    Anlægsaktiver

    Immaterialle anlægsaktiver

    13

    Materielle anlægsaktiver

    88

    Omsætningsaktiver

    Kortfristede tilgodehavender

    95

    Kontanter og likvide midler

    1 509

    Aktiver i alt

    1 705

    Kortfristet gæld

    Hensættelser til tab og omkostninger

    48

    Kreditorer

    727

    Passiver i alt

    775

    Nettoaktiver

    Økonomisk resultat for regnskabsåret

    930

    Nettoaktiver i alt

    930

    Passiver plus nettoaktiver tilsammen

    1 705


    (1)  Kommissionen overførte de resterende bevillinger for 2005 til organet.

    (2)  Tilskud fra Europa-Kommissionen til dækning af forpligtelser fremført fra 2005 til 2006.

    (3)  Udgifter til ekspertmøder i tilknytning til gennemførelsen af projekter.

    Kilde: Organet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af organets eget årsregnskab. Overslagene over oppebårne indtægter og betalinger er beregnet efter kasseregnskabsprincippet.


    ORGANETS SVAR

    7.

    Organet vil indføre en procedure ved årets udgang for at sikre, at der kun foretages berettigede fremførsler.


    Top