»a)

ordninger, der er omfattet af bestemmelserne i denne forordnings kapitel III, afdeling 1 (med undtagelse af artikel 15), 2 (med undtagelse af artikel 19c og 19d), 3, 4, 7 (med undtagelse af artikel 44) og 10, for hvilke det gennemsnitlige årlige statsstøttebudget pr. medlemsstat overstiger 150 mio. EUR, fra 6 måneder efter de er trådt i kraft, og støtte, der gennemføres i form af finansielle produkter i henhold til kapitel III, afdeling 16, for hvilke det gennemsnitlige årlige statsstøttebudget pr. medlemsstat overstiger 200 mio. EUR, fra 6 måneder efter de er trådt i kraft. For støtte ydet i henhold til denne forordnings kapitel III, afdeling 16, tages der ved vurderingen af, om en medlemsstats gennemsnitlige årlige statsstøttebudget relateret til et bestemt finansielt produkt overstiger 200 mio. EUR, alene hensyn til de af den pågældende medlemsstats bidrag til medlemsstatssegmentet under EU-garantien, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (*1), der er øremærket til det pågældende finansielle produkt. Kommissionen kan senest 20 arbejdsdage efter en støtteordnings ikrafttræden beslutte, at nærværende forordning skal finde anvendelse herpå i en længere periode, efter vurdering af den relevante evalueringsplan, som medlemsstaten har anmeldt til Kommissionen. Såfremt Kommissionen allerede har forlænget anvendelsen af nærværende forordning ud over de oprindelige 6 måneder for sådanne ordninger, kan medlemsstaterne beslutte at forlænge ordningerne indtil udløbet af nærværende forordnings anvendelsesperiode, forudsat at den pågældende medlemsstat har forelagt en evalueringsrapport i overensstemmelse med den evalueringsplan, som Kommissionen har godkendt

»a)

støtte til fiskeri- og akvakultursektoren, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (*2), med undtagelse af:

b)

støtte ydet inden for sektoren for primærproduktion af landbrugsprodukter, med undtagelse af regional investeringsstøtte i regioner i den yderste periferi, regionale driftsstøtteordninger, støtte til konsulentbistand til SMV'er, risikofinansieringsstøtte, støtte til forskning og udvikling, innovationsstøtte til SMV'er, miljøstøtte, uddannelsesstøtte, støtte til dårligt stillede arbejdstagere og handicappede arbejdstagere, støtte til lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet, støtte til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde, støtte, der indgår i finansielle produkter, som støttes af InvestEU-fonden, støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af el, gas eller varme, jf. artikel 19c, samt støtte til SMV'er i form af midlertidige offentlige indgreb vedrørende levering af el, gas eller varme produceret af naturgas eller el med henblik på at afbøde virkningerne af prisstigninger efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, jf. artikel 19d

»a)

for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end 3 år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV, der opfylder betingelsen i artikel 21, stk. 3, litra b), og som efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) samlet set forekommer et negativt beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »selskab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper, der nævnes i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*5), og »kapital« omfatter, når det er relevant, en eventuel kurspræmie

b)

for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end 3 år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV, der opfylder betingelsen i artikel 21, stk. 3, litra b), og som efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »selskab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld«, navnlig de virksomhedstyper, der er nævnt i bilag II til direktiv 2013/34/EU.

»20)

»justeret støttebeløb«: den maksimalt tilladte støtte til et stort investeringsprojekt beregnet efter følgende formel:

justeret støttebeløb = R × (A + 0,50 × B + 0 × C)

hvor: R er den maksimale støtteintensitet for det pågældende område, uden hensyn til den forhøjede støtteintensitet for SMV'er; A er andelen af de støtteberettigede omkostninger svarende til 55 mio. EUR; B er andelen af de støtteberettigede omkostninger mellem 55 mio. EUR og 110 mio. EUR, og C er andelen af de støtteberettigede omkostninger over 110 mio. EUR«.

»27)

»støtteberettigede områder«: områder, der er udpeget i et regionalstøttekort, som er godkendt i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a) og c), og gyldigt på det tidspunkt, hvor støtten tildeles«.

»32)

»nettoforøgelse af antallet af beskæftigede«: en nettoforøgelse af antallet af ansatte i den pågældende virksomhedsenhed sammenlignet med gennemsnittet i en given periode, idet antallet af nye arbejdspladser i den pågældende periode skal fratrækkes de tabte arbejdspladser i samme periode. Antallet af fuldtids- og deltidsbeskæftigede og sæsonarbejdere skal opgøres som brøkdele af årsværk«.

»34)

»finansiel formidler«: enhver finansiel institution, uanset form og ejerskab, herunder funds of funds, private investeringsfonde, offentlige investeringsfonde, banker, mikrofinansieringsinstitutioner og garantiselskaber«.

»39a)

»armslængdeprincippet«: betingelserne for transaktionen mellem de kontraherende parter adskiller sig ikke fra dem, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige virksomheder, og omfatter ikke nogen form for samråd. Armslængdeprincippet opfattes som værende opfyldt, når en transaktion er resultatet af et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende forløb

39b)

»skriftlig«: enhver form for skriftligt dokument, herunder elektroniske dokumenter, forudsat at sådanne elektroniske dokumenter anses som ækvivalente efter de gældende administrative procedurer og regler i den pågældende medlemsstat«.

»42)

»regional driftsstøtte«: støtte til nedbringelse af en virksomheds løbende udgifter, herunder kategorier som omkostninger ved personale, materialer, udliciterede tjenester, kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje og administration, men ikke afskrivninger og finansieringsomkostninger i forbindelse med en investering, hvortil der er ydet investeringsstøtte

43)

»stålsektoren«: produktionen af et eller flere af følgende produkter:

»43a)

»brunkul«: lavkvalitets C- eller orto-brunkål og lavkvalitets B- eller meta-brunkul som defineret i det internationale kulklassificeringssystem, som er udarbejdet af FN's Økonomiske Kommission for Europa«.

»45)

»transportsektor«: transport af passagerer med fly, søtransport, ad vej eller jernbane eller indre vandveje eller godstransport for fremmed regning; ved »transportsektor« forstås nærmere bestemt følgende aktiviteter i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (*6):

»47a)

»investeringens afslutning«: det tidspunkt, hvor de nationale myndigheder anser investeringen for at være afsluttet, eller, hvis en sådan ikke findes, 3 år efter arbejdets påbegyndelse«.

»49)

»initialinvestering«: en af følgende:

50)

»samme eller en tilsvarende aktivitet«: en aktivitet i samme klasse (firecifret talkode) i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2)

51)

»initialinvestering, der skaber en ny økonomisk aktivitet«:

»72)

»uafhængig privat investor«: en privat og uafhængig investor som defineret i dette nummer. Ved »private« investorer forstås investorer, der uanset ejerforhold forfølger en rent kommerciel interesse, anvender deres egne midler og bærer den fulde risiko i forbindelse med deres investering, og de omfatter især: kreditinstitutter, der investerer på egen risiko og ved hjælp af egne midler, private fonde, familiekontorer og »business angels«, erhvervsinvestorer, forsikringsselskaber, pensionsfonde, akademiske institutioner samt fysiske personer, hvad enten de udøver en økonomisk aktivitet eller ej. Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond, en international finansiel institution, hvori en medlemsstat er aktionær, eller en juridisk enhed, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan har fået mandat til at udføre udviklings- eller markedsføringsaktiviteter (national erhvervsfremmende bank eller et andet erhvervsfremmende institut), betragtes ikke som private investorer i forbindelse med denne definition. Ved »uafhængig« investor forstås en investor, der ikke er aktionær i den støtteberettigede virksomhed, som investoren investerer i. Ved opfølgende investeringer forbliver en investor uafhængig, hvis investoren blev betragtet som uafhængig investor i den foregående investeringsrunde. Ved oprettelsen af et nyt selskab anses alle private investorer, herunder stifterne, i et sådant nyt selskab for at være uafhængige af det pågældende selskab

73)

»fysisk person«: med hensyn til artikel 21a og 23 en person, der ikke er en juridisk person og ikke en virksomhed i relation til traktatens artikel 107, stk. 1«.

»79)

»bemyndiget enhed«: Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond, et internationalt finansieringsinstitut, hvori en medlemsstat er aktionær, eller en juridisk enhed, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som har fået mandat af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve udviklingsaktiviteter eller salgsfremmende aktiviteter (en erhvervsfremmende bank eller et andet erhvervsfremmende institut). Den bemyndigede enhed kan vælges eller udpeges direkte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (*7) eller i overensstemmelse med artikel 38, stk. 4, litra b), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (*8) eller artikel 59, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (*9), alt efter hvad der er relevant

»80)

»innovativ virksomhed«: en virksomhed, der opfylder en af følgende betingelser:

»81)

»alternativ handelsplatform«: en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*15), hvor mindst 50 % af de finansielle instrumenter, der optages til handel, er udstedt af SMV'er

»85)

»industriel forskning«: planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med henblik på erhvervelse af ny viden og nye færdigheder med det formål at udvikle nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller med henblik på en væsentlig forbedring af eksisterende produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, herunder digitale produkter, processer eller tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer (herunder, men ikke begrænset til, digitale industrier og teknologier såsom supercomputing, kvanteteknologi, blockchainteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed, big data og cloudteknologi).

Industriel forskning omfatter frembringelse af komponenter til komplekse systemer og kan omfatte konstruktion af prototyper i et laboratoriemiljø eller i et miljø med simulerede brugerflader til eksisterende systemer samt pilotlinjer, hvor det måtte være nødvendigt for den industrielle forskning og navnlig for validering af generisk teknologi

86)

»eksperimentel udvikling«: erhvervelse, kombination, udformning og anvendelse af eksisterende videnskabelig, teknologisk, forretningsmæssig og anden relevant viden og færdigheder, der har som mål at udvikle nye eller forbedrede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer (herunder, men ikke begrænset til, digitale industrier og teknologier såsom supercomputing, kvanteteknologi, blockchainteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed, big data og cloudteknologi eller edge computing). Dette kan f.eks. også omfatte aktiviteter, der er rettet mod konceptformulering, planlægning og frembringelse af dokumentation vedrørende nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser.

Eksperimentel udvikling kan omfatte fremstilling af prototyper, demonstrationer, pilotprojekter, afprøvning og validering af nye eller forbedrede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser i sammenhænge, der er repræsentative for de reelle driftsforhold, med det primære formål teknisk at videreudvikle produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, som endnu ikke har fået en endelig form. Dette kan omfatte udvikling af en kommercielt anvendelig prototype eller pilot, når en sådan nødvendigvis må være det endelige kommercielle produkt, og såfremt den er for kostbar at fremstille til kun at blive brugt til demonstrations- og valideringsformål.

Eksperimentel udvikling omfatter ikke rutinemæssige eller regelmæssige ændringer af eksisterende produkter, produktionslinjer, fremstillingsmetoder, tjenesteydelser og andre igangværende transaktioner, selv om sådanne ændringer kan udgøre forbedringer«.

»90a)

»ikke-forsvarsmæssige anvendelser«: som omhandlet i artikel 25e henviser til anvendelser i andre produkter end forsvarsrelaterede produkter, der er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (*16)

»92)

»innovationsklynger«: strukturer eller organiserede grupper af uafhængige parter (såsom innovative opstartsvirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder samt forsknings- og videnformidlingsorganisationer, forskningsinfrastruktur, afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur, digitale innovationsknudepunkter, nonprofitorganisationer og andre tilknyttede økonomiske aktører), som har til formål at stimulere innovativ aktivitet og nye metoder til samarbejde, herunder med digitale midler, gennem deling og/eller fremme af deling af faciliteter og udveksling af viden og ekspertise samt ved at bidrage effektivt til videnoverførsel, netværkssamarbejde, formidling af oplysninger og samarbejde mellem virksomheder og andre organisationer i klyngen. Digitale innovationsknudepunkter (herunder europæiske digitale innovationsknudepunkter finansieret under det centralt forvaltede program for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (*17)), er enheder, der har til formål at stimulere en vid udbredelse af digitale teknologier såsom kunstig intelligens, cloudcomputing, edge computing og højtydende databehandling og cybersikkerhed i industrien (navnlig SMV'er) og organisationer i den offentlige sektor. Digitale innovationsknudepunkter kan i sig selv betragtes som innovationsklynger, som omhandlet i denne forordning

»94)

»innovationsrådgivning«: rådgivning, bistand eller uddannelse inden for videnoverførsel, erhvervelse, beskyttelse eller udnyttelse af immaterielle aktiver eller brug af standarder og forskrifter herfor samt rådgivning, bistand eller uddannelse inden for indførelse eller anvendelse af innovative teknologier og løsninger (herunder digitale teknologier og løsninger)

95)

»innovationssupportydelser«: tilvejebringelse af kontorplads, databaser, cloud- og datalagringstjenester, biblioteker, markedsundersøgelser, laboratorier, kvalitetsmærkning, afprøvning, forsøg og certificering eller andre relaterede tjenester, herunder tjenester ydet af forsknings- og videnformidlingsorganisationer, forskningsinfrastrukturer, afprøvnings- og forsøgsinfrastrukturer eller innovationsklynger, med det formål at udvikle mere effektive eller teknologisk avancerede produkter, processer eller tjenester, herunder gennemførelse af innovative teknologier og løsninger (inklusive digitale teknologier og løsninger)

96)

»organisationsinnovation«: indførelse af en ny organisationsmetode på virksomhedsniveau (på koncernniveau i en given erhvervssektor i EØS), arbejdspladsorganisation eller eksterne forbindelser, herunder f.eks. ved at udnytte nye eller innovative digitale teknologier. Denne definition omfatter ikke ændringer, som er baseret på organisationsmetoder, der allerede er i brug i virksomheden, ændret ledelsesstrategi, fusioner og overtagelser, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving eller andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter

97)

»procesinnovation«: gennemførelse af en ny eller betydeligt forbedret produktions- eller distributionsmetode, herunder væsentlige ændringer i teknik, udstyr eller software, på virksomhedsniveau (på koncernniveau i en given erhvervssektor i EØS), herunder f.eks. ved at udnytte nye eller innovative digitale teknologier eller løsninger. Denne definition omfatter ikke mindre ændringer eller forbedringer, forøgelse af produktionskapaciteten eller evnen til at levere tjenesteydelser gennem tilføjelse af produktions- eller logistiksystemer, der er meget lig dem, der allerede er i brug, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving og andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter«.

»98a)

»afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur«: faciliteter, udstyr, kapacitet og ressourcer såsom prøvebænke, pilotlinjer, demonstratorer, afprøvningsfaciliteter eller living labs, samt tilknyttede supporttjenester, der hovedsagelig anvendes af virksomheder, især SMV'er, der søger støtte til afprøvning og forsøg med henblik på at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer og tjenester samt at afprøve og opskalere teknologier for at gøre fremskridt inden for industriel forskning og eksperimentel udvikling. Der gives fri adgang til offentligt finansieret afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur til flere brugere på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser og på markedsvilkår. Afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur kaldes undertiden også teknologiinfrastruktur (*18)

»101)

»miljøbeskyttelse«: enhver foranstaltning eller aktivitet, der har til formål at afhjælpe eller forebygge forurening, negativ miljøskade eller anden skade på fysiske omgivelser (herunder luft, vand og jord), økosystemer eller naturressourcer som følge af menneskelige aktiviteter, herunder at afbøde klimaændringer, mindske risikoen for sådanne skader, beskytte og genoprette biodiversiteten, eller at føre til en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne, herunder energibesparende foranstaltninger og anvendelse af vedvarende energikilder og andre teknikker til reduktion af drivhusgasemissioner og andre forurenende stoffer, samt at skifte til modeller for cirkulær økonomi for at mindske anvendelsen af primære materialer og øge effektiviteten. Dette omfatter også foranstaltninger, der styrker tilpasningsevnen og minimerer sårbarheden over for klimapåvirkninger

102)

»EU-standard«:

»102a)

»opladningsinfrastruktur«: fast eller mobil infrastruktur, der forsyner køretøjer eller mobilt terminaludstyr eller mobilt groundhandlingudstyr med el

102b)

»optankningsinfrastruktur«: fast eller mobil infrastruktur, der forsyner køretøjer eller mobilt terminaludstyr eller mobilt groundhandlingudstyr med brint

102c)

»vedvarende brint«: brint fremstillet af vedvarende energi i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat for vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (*20)

»102d)

»el fra vedvarende energikilder«: elektricitet produceret fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001

102e)

»intelligent opladning«: en opladningsoperation, hvor intensiteten af den elektricitet, der leveres til batteriet, justeres i realtid på grundlag af oplysninger modtaget via elektronisk kommunikation

102f)

»renere køretøj«:

102g)

»nulemissionskøretøj«:

102h)

»køretøj«: ethvert af følgende:

102i)

»mobilt groundhandlingudstyr«: mobilt udstyr, der anvendes til serviceaktiviteter i forbindelse med luft- eller søtransport

102j)

»mobilt terminaludstyr«: mobilt udstyr, der anvendes til lastning, losning og omladning af varer og intermodale lasteenheder samt til transport af gods inden for et terminalområde

»103)

»energieffektivitet«: energieffektivitet som defineret i artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (*25)

»103a)

»primærenergi«: energi fra vedvarende og ikkevedvarende energikilder, som ikke har gennemgået nogen omdannelses- eller transformationsproces«.

»103d)

»intelligensparathed«: bygningers eller bygningsenheders evne til at tilpasse deres drift til beboerens behov, herunder optimering af energieffektiviteten og den samlede ydeevne, og til at tilpasse deres drift som reaktion på signaler fra nettet«.

»103e)

»lille midcapselskab«: en virksomhed, som ikke er en SMV, med højst 499 ansatte som beregnet i overensstemmelse med artikel 3 til 6 i bilag I, hvis årsomsætning ikke overstiger 100 mio. EUR, eller hvis årlige balance ikke overstiger 86 mio. EUR; et antal virksomheder betragtes som én virksomhed, hvis en af betingelserne i artikel 3, stk. 3, i bilag I er opfyldt. Ved anvendelsen af artikel 56e, stk. 10, og artikel 56f forstås et lille midcapselskab som en virksomhed, som ikke er en SMV, med højst 499 ansatte«.

»103f)

»energibesparelser«: energibesparelser som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2012/27/EU«.

»105)

»energieffektivitetsfond«: et specialiseret investeringsinstrument, der er etableret med henblik på at investere i energieffektivitetsprojekter til forbedring af bygningers energieffektivitet. Disse fonde forvaltes af en forvalter af energieffektivitetsfonde«.

»108)

»kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU«.

»108a)

»kraftvarmeproduktion på grundlag af vedvarende energikilder«: kraftvarmeproduktion, der anvender 100 % energi fra vedvarende energikilder som input til produktion af varme og effekt

108b)

»varmepumpe«: en maskine, en anordning eller et anlæg, som overfører varme fra naturlige omgivelser såsom luft, vand eller jord til bygninger eller industrielle anvendelsesformål ved at vende den naturlige varmestrøm om, således at den flyder fra en lavere til en højere temperatur. I forbindelse med reversible varmepumper kan der også overføres varme fra bygninger til naturlige omgivelser«.

»109)

»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende benyttes energi fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001, samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder, og omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, som benyttes til opfyldning af lagringssystemer, der er forbundet bag måleren (installeret i fællesskab eller som supplement til det vedvarende anlæg), men ikke elektricitet fremstillet på grundlag af lagringssystemer«.

»109a)

»VE-fællesskab«: VE-fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2018/2001«.

»114)

»innovativ teknologi«: en ny og nyligt kvalificeret teknologi sammenlignet med den mest avancerede teknologi i branchen, som indebærer en risiko for teknologisk eller erhvervsmæssig fiasko, og som ikke er en optimering eller opskalering af eksisterende teknologi«.

»114a)

»demonstrationsprojekt«: demonstrationsprojekt som defineret i artikel 2, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (*26)

114b)

»differencekontrakt«: et støtteinstrument, der giver støttemodtageren ret til en betaling svarende til forskellen mellem en fast »aftalepris« og en referencepris – f.eks. en markedspris pr. produktionsenhed

»115)

»balancering«: i forbindelse med elektricitet balancering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2019/943

116)

»almindeligt balanceringsansvar«: ikkediskriminerende balanceringsansvar på tværs af teknologier, som ikke fritager nogen elproducent for balanceringsansvar som fastsat i artikel 5 i forordning (EU) 2019/943«.

»116a)

»balanceansvarlig aktør«: balanceansvarlig aktør som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2019/943«.

»117)

»biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv (EU) 2018/2001«.

»117a)

»biobrændstoffer«: biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001

117b)

»biogas«: biogas som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001

117c)

»flydende biobrændsler«: flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2018/2001

117d)

»biomassebrændsel«: biomassebrændsel som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv (EU) 2018/2001«.

»118)

»finansieringskløft«: nettomeromkostningerne beregnet som forskellen mellem de økonomiske indtægter og omkostninger (herunder ved investering og drift) ved det støttede projekt og de tilsvarende indtægter og omkostninger ved det alternative projekt, som støttemodtageren sandsynligvis ville gennemføre uden støtte. For at fastslå finansieringskløften skal medlemsstaten for det faktiske scenario og det troværdige kontrafaktiske scenario kvantificere alle de vigtigste omkostninger og indtægter, de anslåede vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) for støttemodtagerne for at diskontere fremtidige pengestrømme samt nettonutidsværdien (NNV) for de faktiske og kontrafaktiske scenarier i projektets levetid. De typiske nettomeromkostninger kan anslås som forskellen mellem nettonutidsværdien for det faktiske scenario og for det kontrafaktiske scenario i referenceprojektets levetid.

119)

»miljøskatter eller skattelignende afgifter«: skatter eller afgifter, som anvendes på et specifikt skattegrundlag, produkter eller tjenesteydelser, der har en klar negativ miljøpåvirkning, eller som har til formål at belægge visse aktiviteter, varer eller tjenester med skat eller afgift, således at miljøomkostningerne kan indregnes i deres pris, eller således at producenter og forbrugere kanaliseres mod aktiviteter, der i højere grad skåner miljøet«.

»121a)

»rensning«: miljøforvaltningsforanstaltninger såsom fjernelse eller afgiftning af forurenende stoffer eller overskydende næringsstoffer fra jord og vand, der har til formål at fjerne kilder til forringelse

121b)

»rehabilitering«: miljøforvaltningsforanstaltninger, der har til formål at genoprette et niveau af økosystemets funktion i et forringet område, hvor målet er ny og løbende levering af økosystemtjenester frem for biodiversiteten og integriteten af et udpeget naturligt eller delvis naturligt referenceøkosystem

121c)

»økosystem«: et økosystem som defineret i artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (*27)

121d)

»biodiversitet«: biodiversitet som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) 2020/852

»123a)

»forurenende stof«: et forurenende stof som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2020/852

123b)

»forurening«: forurening som defineret i artikel 3, nr. 2), i direktiv 2010/75/EU

123c)

»naturbaseret løsning«: tiltag til beskyttelse, bevaring, genopretning, bæredygtig anvendelse og forvaltning af naturlige eller modificerede land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer og marine økosystemer, som tackler sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer på en effektiv og adaptiv måde, og samtidig forbedrer menneskers trivsel og skaber bedre økosystemtjenester og øget modstandsdygtighed og biodiversitet

123d)

»genopretning«: processen med at bistå med gendannelse af et økosystem som et middel til at bevare biodiversiteten og øge økosystemernes modstandsdygtighed, navnlig over for klimaændringer. Genopretning af økosystemer omfatter foranstaltninger til forbedring af et økosystems tilstand og gendannelse eller genetablering af et økosystem, hvor denne tilstand er gået tabt, og forbedring af økosystemernes modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer«.

»124)

»energieffektiv fjernvarme og fjernkøling«: effektiv fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU«.

»124a)

»fjernvarme« og »fjernkøling«: fjernvarme eller fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 19), i direktiv 2010/31/EU

124b)

»fjernvarme- og fjernkølingssystemer«: varme- og/eller køleproduktionsanlæg, varmelagrings- og distributionsnet, der omfatter både primære transmissionsnet og sekundære rørledningsnet til forsyning af forbrugere med opvarmning eller køling. Henvisninger til fjernvarme skal fortolkes som fjernvarme- og/eller fjernkølingssystemer, afhængigt af om nettene leverer varme eller køling i fællesskab eller separat«.

»126)

»genbrug«: genbrug som defineret i artikel 3, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (*28)

127)

»forberedelse med henblik på genbrug«: forberedelse med henblik på genbrug som defineret i artikel 3, nr. 16), i direktiv 2008/98/EF

128)

»genanvendelse«: genanvendelse som defineret i artikel 3, nr. 17), i direktiv 2008/98/EF

»128a)

»ressourceeffektivitet«: reduktion af den mængde input, der er nødvendig for at producere en outputenhed, eller erstatning af primære input med sekundære input

128b)

»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF*

128c)

»overskudsvarme«: overskudsvarme som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv (EU) 2018/2001

128d)

»behandling«: behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98/EF samt behandling af andre produkter, materialer, produkter eller stoffer

128e)

»nyttiggørelse«: nyttiggørelse som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2008/98/EF samt nyttiggørelse af andre produkter, materialer, produkter eller stoffer

128f)

»bortskaffelse«: bortskaffelse som defineret i artikel 3, nr. 19), i direktiv 2008/98/EF

128g)

»andre produkter, materialer eller stoffer«: andre materialer, produkter og stoffer end affald, herunder biprodukter som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2008/98/EF, restprodukter fra landbrug og skovbrug, spildevand, regnvand og afstrømningsvand, mineraler, næringsstoffer, restgasser fra produktionsprocesser og overflødige produkter, dele og materialer

128h)

»overflødige produkter, dele og materialer«: produkter, dele eller materialer, der ikke længere er nødvendige eller nyttige for indehaveren, men som er egnede til genbrug

128i)

»særskilt indsamling«: særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i direktiv 2008/98/EF«.

»130)

»energiinfrastruktur«: fysisk udstyr eller anlæg, der befinder sig i EU eller forbinder EU og et eller flere tredjelande, og som falder ind under følgende kategorier:

Aktiver, der er opført under litra a) til g), og som er bygget til én bruger eller en lille gruppe af på forhånd identificerede brugere, og som er skræddersyet til deres behov (»specialiseret infrastruktur«), betragtes ikke som energiinfrastruktur

»130a)

»distributionssystemoperatør«: distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 29), i direktiv (EU) 2019/944

130b)

»transmissionssystemoperatør«: transmissionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2019/944

130c)

»oplagring af elektricitet«: udskydelse af det endelige forbrug af elektricitet til et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor den blev produceret, eller omdannelse af elektrisk energi til en form for energi, der kan lagres, lagring af denne energi og efterfølgende omdannelse af denne energi til elektrisk energi

130d)

»termisk lagring«: udsættelse af den endelige anvendelse af termisk energi til et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor den blev produceret, eller omdannelse af elektrisk eller termisk energi til en form for energi, der kan lagres, lagring af sådan energi og, hvor det er relevant, efterfølgende omdannelse eller gentagen omdannelse af sådan energi til termisk energi til endelig anvendelse (dvs. opvarmning eller køling)«.

»131)

»lovgivning om det indre marked for energi«: direktiv (EU) 2019/944, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (*32), forordning (EU) 2019/943 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (*33)

»131a)

»CO2-opsamling og -lagring« eller »CCS«: et sæt teknologier, der gør det muligt at opsamle CO2, der udledes fra industrianlæg, herunder procesafhængige emissioner, eller at opsamle den direkte fra den omgivende luft, transportere den til et lagringsanlæg og injicere den i passende underjordiske geologiske formationer med henblik på permanent lagring

131b)

»CO2-opsamling og -anvendelse« eller »CCU«: et sæt teknologier, der gør det muligt at opsamle CO2 udledt fra industrianlæg, herunder procesafhængige emissioner, eller at opsamle den direkte fra den omgivende luft og transportere den til et CO2-forbrugs- eller anvendelsessted med henblik på fuld anvendelse af denne CO2«.

»137)

»bredbåndsinfrastruktur«: et bredbåndsnet uden nogen aktiv komponent, som omfatter den fysiske infrastruktur, herunder kabelkanaler, pæle, master, tårne, mørk fiber, gadeskabe og kabler (herunder mørk fiber og kobberkabler)«.

»137a)

»backhaulnet«: den del af et bredbåndsnet, der forbinder accessnettet med backbonenettet, og som ikke giver direkte adgang til slutbrugerne. Det er den del af nettet, hvor slutbrugertrafikken samles

137b)

»backbonenet«: det hovednet, der forbinder backhaulnet fra forskellige områder eller regioner

137c)

»accessnet«: det segment af et bredbåndsnet, der forbinder backhaulnettet med slutbrugernes lokaler eller enheder«.

»139)

»en gros-adgang«: adgang, som gør det muligt for en operatør at benytte en anden operatørs faciliteter. En gros-adgang skal på grundlag af den aktuelle teknologiske udvikling mindst omfatte følgende adgangsprodukter: i) for FTTx-net: adgang til bredbåndsinfrastruktur, unbundling og bitstrømsadgang; ii) for kabelnet: adgang til bredbåndsinfrastruktur og adgang til aktive tjenester; iii) for faste trådløse net: adgang til bredbåndsinfrastruktur og adgang til aktive tjenester; iv) for mobilnet: adgang til bredbåndsinfrastruktur og adgang til aktive tjenester (som minimum roaming); v) for satellitplatforme: adgang til aktive tjenester; vi) for backhaulnet: adgang til bredbåndsinfrastruktur og adgang til aktive tjenester«.

»139a)

»lokaler, som infrastrukturen går igennem«: slutbrugeres lokaler, hvortil en udbyder efter anmodning fra slutbrugere og inden for 4 uger efter anmodningen kan levere bredbåndstjenester (uanset om disse lokaler allerede er tilsluttet nettet eller ej). Den pris, der opkræves for levering af bredbåndstjenester hos slutbrugerne, må i dette tilfælde ikke overstige de normale tilslutningsafgifter, hvilket betyder, at den ikke må omfatte ekstraomkostninger eller ekstraordinære omkostninger i forhold til almindelig handelspraksis og under ingen omstændigheder må overstige den sædvanlige pris i den pågældende medlemsstat. Prisen fastsættes af den kompetente nationale myndighed«.

»139d)

»spidsbelastningsperiode«: det tidspunkt på dagen med en typisk varighed på en time, hvor netbelastningen normalt er på sit højeste

139e)

»spidsbelastningsvilkår«: de vilkår, som nettet forventes at være undergivet i »spidsbelastningsperioden«

139f)

»relevant tidshorisont«: en tidshorisont, der anvendes til at verificere planlagte private investeringer, og som svarer til den tidsramme, som medlemsstaten har fastsat for etableringen af det planlagte offentligt finansierede net, fra tidspunktet for offentliggørelsen af den offentlige høring om den planlagte statslige intervention og indtil nettets idriftsættelse (dvs. indtil leveringen af engros- eller detailtjenester starter på det offentligt finansierede net). Den relevante tidshorisont må ikke være kortere end 2 år«.

»(157)

»havneinfrastruktur«: infrastruktur og faciliteter til levering af transportrelaterede havnetjenester, f.eks. kajpladser til fortøjning af skibe, kajmure, moler og flydende pontonramper i tidevandsområder, indre bassiner, opfyldnings- og indvindingsarealer, infrastruktur til håndtering af drifts- og lastaffald fra skibe samt opladnings- og optankningsinfrastruktur i havne, der forsyner køretøjer, mobilt terminaludstyr og mobilt groundhandlingudstyr med elektricitet, brint, ammoniak og methanol«.

»a)

regional investeringsstøtte: for en investering med støtteberettigede omkostninger på 110 mio. EUR eller derover udgør støtten pr. virksomhed pr. investeringsprojekt følgende:

b)

regional byudviklingsstøtte: 22 mio. EUR som fastsat i artikel 16, stk. 3

c)

investeringsstøtte til SMV'er: 8,25 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

d)

støtte til konsulentbistand til SMV'er: 2,2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

e)

støtte til SMV'ers deltagelse i messer: 2,2 mio. EUR årligt pr. virksomhed«.

»ea)

støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme, jf. artikel 19c: 200 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår. For mikrovirksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, er grænsen på 25 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår, og for mikrovirksomheder, der er aktive i fiskeri- og akvakultursektoren, er grænsen på 30 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår

eb)

støtte til SMV'er i form af midlertidige offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme produceret af naturgas eller elektricitet med henblik på at afbøde virkningerne af prisstigninger efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, jf. artikel 19d: 2 mio. EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår. For SMV'er, der er aktive inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, er grænsen på 250 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår, og for SMV'er, der er aktive i fiskeri- og akvakultursektoren, er grænsen på 300 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår. Støtte ydet til virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, er betinget af, at den ikke videregives helt eller delvis til primærproducenter«.

»f)

støtte til virksomheder, der deltager i projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde: for støtte efter artikel 20, 2,2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; for støtte efter artikel 20a, de beløb, der er fastsat i artikel 20a, stk. 2, pr. virksomhed pr. projekt

g)

risikofinansieringsstøtte: 16,5 mio. EUR pr. støtteberettiget virksomhed som fastsat i artikel 21, stk. 8, og artikel 21a, stk. 2

h)

etableringsstøtte: de beløb, der er fastsat pr. virksomhed i artikel 22, stk. 3, 4, 5 og 7

i)

støtte til forskning og udvikling:

j)

investeringsstøtte til forskningsinfrastruktur: 35 mio. EUR pr. infrastruktur

ja)

investeringsstøtte til afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur: 25 mio. EUR pr. infrastruktur

k)

støtte til innovationsklynger: 10 mio. EUR pr. klynge

l)

innovationsstøtte til SMV'er 10 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt;

m)

støtte til proces- og organisationsinnovation: 12,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt;

n)

uddannelsesstøtte: 3 mio. EUR pr. uddannelsesprojekt

o)

støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere: 5,5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

p)

støtte i form af løntilskud til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 11 mio. EUR årligt pr. virksomhed

q)

støtte til kompensation for meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 11 mio. EUR årligt pr. virksomhed

r)

støtte til kompensation for omkostninger ved bistand til dårligt stillede arbejdstagere: 5,5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

s)

investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, medmindre andet er angivet: 30 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

sa)

støtte til specialiseret infrastruktur og oplagring, jf. artikel 36, stk. 4: 25 mio. EUR pr. projekt«.

»sb)

investeringsstøtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur, jf. artikel 36a, stk. 1 og 2: 30 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt og, i forbindelse med støtteordninger, et gennemsnitligt årligt budget på 300 mio. EUR

sc)

investeringsstøtte til kombineret forbedring af bygningers energi- og miljøpræstationer, jf. artikel 38a, stk. 7, og artikel 39, stk. 2a: 30 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

sd)

støtte til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne, jf. artikel 38b: 30 mio. EUR af den samlede pålydende udestående finansiering pr. støttemodtager

se)

investeringsstøtte til energieffektivitetsprojekter i bygninger i form af finansielle instrumenter: de i artikel 39, stk. 5, fastsatte beløb

sf)

støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter og skattelignende afgifter, jf. artikel 44a: 50 mio. EUR årligt pr. ordning«.

»v)

driftsstøtte til fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder, jf. artikel 42, og driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder og vedvarende brint i små projekter og VE-fællesskaber, jf. artikel 43: 30 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; hverken summen af budgetterne for alle de ordninger, der falder ind under artikel 42, eller summen af budgetterne for alle de ordninger, der falder ind under artikel 43, må overstige 300 mio. EUR om året

w)

støtte til fjernvarme- og/eller fjernkølingssystemer, jf. artikel 46: 50 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

x)

støtte til energiinfrastruktur, jf. artikel 48: 70 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

y)

støtte til etablering af faste bredbåndsnet, der tildeles som et tilskud: 100 mio. EUR samlede omkostninger pr. projekt; for støtte til faste bredbåndsnet, der tildeles som et finansielt instrument, må det samlede pålydende finansieringsbeløb, der ydes til en endelig støttemodtager pr. projekt, ikke overstige 150 mio. EUR«.