(1)

En associeringsaftale mellem Unionen og Ukraine (2), som omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde, trådte i kraft den 1. september 2017.

(2)

I 2014 indledte Ukraine et ambitiøst reformprogram med det formål at stabilisere landets økonomi og forbedre borgernes indkomstmuligheder. Korruptionsbekæmpelse samt reformer af forfatningen, valgsystemet og retsvæsenet er blandt de vigtigste prioriteter på dagsordenen. Gennemførelsen af disse reformer blev understøttet af flere på hinanden følgende makrofinansielle bistandsprogrammer, hvorunder Ukraine har modtaget bistand fra Unionen i form af lån på i alt 6,6 mia. EUR.

(3)

Ved den makrofinansielle nødbistand, der i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/313 (3) blev stillet til rådighed i lyset af en skærpet trusselsituation lige inden Ruslands invasion, blev der ydet 1,2 mia. EUR i lån til Ukraine, som blev udbetalt i to rater på hver 600 mio. EUR i marts og maj 2022.

(4)

Med Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand på op til 1 mia. EUR, der blev stillet til rådighed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1201 (4), blev der ydet hurtig og hastende støtte til Ukraines budget, som blev udbetalt fuldt ud i to rater den 1. og 2. august 2022. Denne bistand udgjorde den første fase af den planlagte ekstraordinære makrofinansielle bistand til Ukraine på op til 9 mia. EUR, som blev bebudet i Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »Støtte til og genopbygning af Ukraine«, og som Det Europæiske Råd godkendte den 23.-24. juni 2022.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1628 (5) udgjorde endnu et trin i gennemførelsen af den planlagte ekstraordinære makrofinansielle bistand fra Unionen. Afgørelsen skabte grundlaget for at yde Ukraine et yderligere beløb på op til 5 mia. EUR i form af lån på meget lempelige vilkår, hvoraf 2 mia. EUR blev udbetalt den 18. oktober, og de resterende 3 mia. EUR skal udbetales inden udgangen af 2022.

(6)

Som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine siden den 24. februar 2022 har Ukraine mistet adgang til de finansielle markeder og oplevet et drastisk fald i de offentlige indtægter, mens de offentlige udgifter til at afhjælpe den humanitære situation og opretholde kontinuiteten i de statslige tjenester er steget markant. I denne meget usikre og ustabile situation pegede Den Internationale Valutafonds (IMF's) bedste skøn i sommeren 2022 over Ukraines finansieringsbehov i retning af en ekstraordinær finansieringskløft på omkring 39 mia. USD i 2022, hvoraf ca. halvdelen kunne dækkes gennem den internationale bistand. Unionens hurtige tilvejebringelse af makrofinansiel bistand til Ukraine i henhold til afgørelse (EU) 2022/1628 blev i lyset af de ekstraordinære omstændigheder anset for at være en hensigtsmæssig kortsigtet reaktion på de betydelige risici for Ukraines makrofinansielle stabilitet. Det supplerende beløb på op til 5 mia. EUR i ekstraordinær makrofinansiel bistand i henhold til nævnte afgørelse skulle støtte makrofinansiel stabilisering i Ukraine, styrke landets umiddelbare modstandsdygtighed og opretholde dets genopretningsevne, og det vil dermed understøtte holdbarheden af Ukraines offentlige gæld og landets evne til i sidste ende at bringe sig i stand til at opfylde dets finansielle forpligtelser.

(7)

Siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har Unionen, medlemsstaterne og europæiske finansielle institutioner mobiliseret 19,7 mia. EUR til Ukraines økonomiske, sociale og finansielle modstandsdygtighed. Dette beløb omfatter støtte fra Unionens budget, som beløber sig til 12,4 mia. EUR, herunder den ekstraordinære makrofinansielle bistand og støtte fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, som helt eller delvis er garanteret over Unionens budget, samt yderligere finansiel bistand fra medlemsstaterne, som beløber sig til 7,3 mia. EUR.

(8)

Herudover har Rådet truffet afgørelse om bistandsforanstaltninger til at støtte Ukraines væbnede styrker inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet, som beløber sig til 3,1 mia. EUR, i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (6) samt en militær bistandsmission til støtte for Ukraine, hvortil der er afsat 0,1 mia. EUR til dækning af de fælles udgifter i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1968 (7). Unionen og medlemsstaterne har også ydet enestående nødhjælp i naturalier via EU-civilbeskyttelsesmekanismen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/836 (8), hvilket udgør den største nødhjælpsoperation siden oprettelsen af denne mekanisme og kanaliserer millionvis af nødhjælpsforsyninger til Ukraine og hele regionen.

(9)

Det Europæiske Råd besluttede den 23. juni 2022 at give Ukraine status som kandidatland. Løbende stærk støtte til Ukraine er en central prioritet for Unionen. Eftersom Ruslands angrebskrig har påført Ukraines økonomi, befolkning og erhvervsliv umådelig skade, kræver løbende stærk støtte til Ukraine en organiseret kollektiv tilgang, der er fastlagt i instrumentet med henblik på at yde EU-støtte til Ukraine (makrofinansiel bistand +), der oprettes ved denne forordning (»instrumentet«).

(10)

Ruslands angrebskrig mod Ukraine udgør en strategisk geopolitisk trussel mod Unionen som helhed og kræver, at medlemsstaterne står stærkt og forenet. Det er derfor afgørende, at EU-støtte ydes hurtigt og kan tilpasses fleksibelt og gradvist med henblik på øjeblikkelig nødhjælp og kortsigtet rehabilitering på vej mod fremtidig genopbygning.

(11)

Instrumentets generelle mål er at bidrage til at dække Ukraines finansieringskløft i 2023, navnlig ved at yde kortsigtet finansiel støtte på meget lempelige vilkår til Ukraines statsbudget på en forudsigelig, sammenhængende, velordnet og rettidig måde, herunder til finansiering af rehabilitering og af indledende støtte til genopbygning efter krigen, hvor det er relevant, med henblik på at støtte Ukraine på dets vej mod europæisk integration.

(12)

For at nå instrumentets generelle mål bør bistanden ydes for at støtte makrofinansiel stabilitet i Ukraine og lette Ukraines eksterne finansieringsvanskeligheder. Kommissionen bør gennemføre støtten inden for rammerne af instrumentet i overensstemmelse med de centrale principper og mål for de foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige områder af Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker.

(13)

Ydelse af støtte til rehabilitering, reparation og vedligeholdelse af kritiske funktioner og kritisk infrastruktur samt nødhjælp til mennesker i nød og til de mest berørte områder i form af materiel og social bistand, midlertidige boliger, boligbyggeri og infrastrukturbyggeri bør også være blandt de vigtigste støtteområder i henhold til instrumentet.

(14)

Instrumentet bør også støtte styrkelsen af de ukrainske myndigheders kapacitet til at forberede sig på den fremtidige genopbygning efter krigen og den tidlige forberedende fase af førtiltrædelsesprocessen, hvor det er relevant, herunder styrkelsen af Ukraines institutioner, reform og styrkelse af den offentlige forvaltnings effektivitet samt gennemsigtighed, strukturreformer og god regeringsførelse på alle niveauer.

(15)

Instrumentet vil støtte Unionens eksterne politik over for Ukraine. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele støtteoperationen med henblik på at koordinere og sikre sammenhængen i Unionens politik udadtil. Støtten til Ukraine i henhold til dette instrument vil fortsat bidrage væsentligt til at dække Ukraines finansieringsbehov som anslået af IMF, Verdensbanken og andre internationale finansielle institutioner, idet der tages hensyn til Ukraines evne til at finansiere sig selv med dets egne midler. Fastsættelsen af støttebeløbet tager også hensyn til de forventede finansielle bidrag fra bilaterale og multilaterale donorer samt den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Ukraine og merværdien af Unionens samlede engagement.

(16)

Situationen i Ukraine kræver en trinvis tilgang, hvor et instrument, der fokuserer på makrofinansiel stabilitet samt øjeblikkelig nødhjælp og rehabilitering, bør ledsages af løbende støtte inden for rammerne af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (9) og de humanitære bistandsforanstaltninger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 (10).

(17)

Denne forordning bør fastsætte størrelsen af de midler, der er til rådighed for instrumentet for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 med mulighed for udbetalinger indtil den 31. marts 2024. Der bør stilles et maksimalt beløb på 18 mia. EUR til rådighed i form af lån. Herudover bør denne forordning omfatte rentegodtgørelse for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2027. For at sikre at renteudgifter er dækket i hele lånenes løbetid, bør bidrag fra medlemsstaterne udover 2027 fornys og fortsætte som eksterne formålsbestemte indtægter, medmindre de dækkes ved hjælp af andre midler i fremtidige flerårige finansielle rammer. Det kunne derfor være muligt at forlænge medlemsstaternes bidrag udover 2027.

(18)

Denne forordning bør give medlemsstaterne mulighed for at stille yderligere midler til rådighed som eksterne formålsbestemte indtægter, der skal gennemføres i henhold til aftalememorandummet for dette instrument. Interesserede tredjelande og tredjeparter bør også have mulighed for at yde sådanne yderligere bidrag som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra d) og e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (11) (»finansforordningen«). For at fremme synergier og komplementaritet er det hensigtsmæssigt at tillade, at sådanne yderligere bidrag fra medlemsstaterne og fra interesserede tredjelande og tredjeparter også kan stilles til rådighed for de programmer, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2021/947 og (EF) nr. 1257/96, med henblik på at finansiere foranstaltninger, der bidrager til at nå målene for instrumentet.

(19)

Frivillige bidrag fra medlemsstaterne bør være uigenkaldelige og ubetingede og ydes efter anmodning. Med henblik herpå bør medlemsstaterne indgå en bidragsaftale i den i finansforordningens artikel 22, stk. 2, anvendte betydning med Kommissionen. En sådan bidragsaftale bør dække bidraget til rentegodtgørelsen og, såfremt medlemsstaten ønsker at yde sådanne, yderligere beløb.

(20)

Støtten inden for rammerne af instrumentet bør stilles til rådighed på betingelse af, at Ukraine fortsat respekterer effektive demokratiske mekanismer og dets institutioner, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne.

(21)

Støtten inden for rammerne af instrumentet bør knyttes til politiske betingelser, der skal fastsættes i et aftalememorandum. Disse betingelser bør også omfatte tilsagn om at styrke landets økonomiske resultater og modstandsdygtighed og erhvervsklimaet, fremme kritisk genopbygning og tackle udfordringerne i energisektoren.

(22)

De politiske betingelser bør suppleres med strenge rapporteringskrav for at sikre, at midlerne anvendes på en effektiv, gennemsigtig og ansvarlig måde.

(23)

I betragtning af situationen i Ukraine er det hensigtsmæssigt at give mulighed for en midtvejsgennemgang af aftalememorandummet.

(24)

Støtten inden for rammerne af instrumentet bør frigives under forudsætning af, at forhåndsbetingelserne overholdes, at gennemførelsen er tilfredsstillende, og at der gøres fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de politiske betingelser.

(25)

Det er hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for at revurdere Ukraines finansieringsbehov og nedsætte, suspendere eller annullere støtten, hvis dette behov aftager betydeligt i løbet af den periode, hvor støtten inden for rammerne af instrumentet udbetales, i forhold til de oprindelige prognoser. Det er også hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for at suspendere eller annullere udbetalingerne, hvis kravene for frigivelse af støtten inden for rammerne af instrumentet ikke er opfyldt.

(26)

I lyset af Ukraines hastende finansieringsbehov er det hensigtsmæssigt, at den finansielle bistand tilrettelægges på grundlag af den diversificerede finansieringsstrategi, der er angivet i finansforordningens artikel 220a og oprettet som en fælles finansieringsmetode i nævnte forordning, og som forventes at øge likviditeten af Unionens obligationer samt tiltrækningskraften og omkostningseffektiviteten ved Unionens udstedelser.

(27)

I betragtning af den vanskelige situation i Ukraine, som skyldes Ruslands angrebskrig, og for at støtte Ukraine på dets langsigtede stabiliseringskurs er det hensigtsmæssigt, at der ydes lån til Ukraine på meget lempelige vilkår med en løbetid på højst 35 år, og at hovedstolen ikke skal begyndes tilbagebetalt før 2033. Det er også hensigtsmæssigt at fravige finansforordningens artikel 220, stk. 5, litra e), og at give Unionen tilladelse til at dække renteomkostningerne og fritage Ukraine for de administrationsomkostninger, som Ukraine ellers skulle have båret. Rentegodtgørelsen bør ydes som et instrument, der anses for hensigtsmæssigt til at sikre støttens effektivitet i den i finansforordningens artikel 220, stk. 1, anvendte betydning. Den bør finansieres ved hjælp af supplerende frivillige bidrag fra medlemsstaterne og bør stilles til rådighed gradvist, efterhånden som aftalerne med medlemsstaterne træder i kraft.

(28)

Det børe være muligt for Ukraine at anmode om rentegodtgørelse og dækning af administrationsomkostninger hvert år.

(29)

Den finansielle forpligtelse for lån i henhold til denne forordning bør ikke støttes af garantien for foranstaltninger udadtil, uanset artikel 31, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU) 2021/947. Støtten inden for rammerne af instrumentet bør udgøre finansiel bistand i den i finansforordningens artikel 220, stk. 1, anvendte betydning. I betragtning af de finansielle risici og budgetdækningen bør der ikke foretages hensættelser til den finansielle bistand i form af lån i henhold til dette instrument, og uanset finansforordningens artikel 211, stk. 1, bør der ikke fastsættes nogen tilførselssats som en procentdel af det beløb, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 4, stk. 1.

(30)

Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (12) giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at dække den finansielle forpligtelse, der hidrører fra lån inden for rammerne af instrumentet. I afventning af en eventuel ændring heraf, der som en garanti vil give mulighed for at mobilisere budgetmidler ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme (FFR) og op til de lofter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2, i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (13), er det hensigtsmæssigt at finde en alternativ løsning, der tilvejebringer yderligere midler.

(31)

Frivillige bidrag fra medlemsstaterne i form af garantier er blevet udpeget som et velegnet redskab til at tilvejebringe den beskyttelse, der giver mulighed for lånoptagelses- og långivningstransaktioner i medfør af denne forordning. Medlemsstaternes garantier bør udgøre en passende beskyttelsesforanstaltning, der sikrer Unionens evne til at tilbagebetale den lånoptagelse, der ligger til grund for lånene inden for rammerne af instrumentet.

(32)

De garantier, som medlemsstaterne stiller, bør dække støtten inden for rammerne af instrumentet i form af lån på op til 18 000 000 000 EUR. Det er vigtigt, at medlemsstaterne afslutter de nationale procedurer, der finder anvendelse, eftersom det må tillægges den allerhøjeste prioritet, at garantierne stilles. I betragtning af situationens hastende karakter bør den tid, der er nødvendig for at afslutte disse procedurer, ikke forsinke udbetalingen af den nødvendige finansielle støtte til Ukraine i form af lån inden for rammerne af denne forordning. Samtidig bør den finansielle støtte inden for rammerne af instrumentet i form af lån stilles gradvist til rådighed, efterhånden som de garantier, som medlemsstaterne stiller, træder i kraft. I betragtning af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og forsigtighed bør Kommissionen sørge for at yde lånene under behørig hensyntagen til sin kreditværdighed. Støtten bør dog være til rådighed med det fulde beløb på op til 18 000 000 000 EUR fra datoen for anvendelsen af en ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 eller dens efterfølger, som fastsætter en garanti for lånene inden for rammerne af instrumentet i Unionens budget ud over FFR-lofterne og op til de lofter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053.

(33)

Medlemsstaternes garantier bør være uigenkaldelige, ubetingede og på anfordring. Disse garantier bør sikre Unionens evne til at tilbagebetale de midler, der er lånt på kapitalmarkederne eller af finansielle institutioner. Der bør ikke længere kunne trækkes på garantierne fra datoen for anvendelsen af en ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 eller dens efterfølger, som fastsætter en garanti for lånene inden for rammerne af instrumentet i Unionens budget ud over FFR-lofterne og op til de lofter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053. Der bør trækkes på garantierne i tilfælde af, at Unionen ikke modtager en rettidig betaling fra Ukraine i forbindelse med lånene inden for rammerne af instrumentet, herunder navnlig i tilfælde af ændringer af betalingsplanen af en hvilken som helst grund samt forventet og uventet manglende betaling.

(34)

Uanset finansforordningens artikel 211, stk. 4, litra c), bør beløb, der er inddrevet i henhold til låneaftalerne i forbindelse med lånene inden for rammerne af instrumentet, tilbagebetales til de medlemsstater, der har efterkommet træk på garantien.

(35)

Inden Kommissionen trækker på de garantier, som medlemsstaterne har stillet, bør den efter eget skøn og på eget ansvar som den EU-institution, der har fået overdraget ansvaret for gennemførelsen af Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, undersøge alle de foranstaltninger, der er til rådighed under den diversificerede finansieringsstrategi, der er angivet i finansforordningens artikel 220a, i overensstemmelse med de lofter, der er fastsat i nærværende forordning. I forbindelse med det relevante træk på garantierne bør Kommissionen underrette medlemsstaterne om undersøgelsen i relevant omfang.

(36)

Den relative andel af hver af medlemsstaternes bidrag (fordelingsnøglen) til det samlede garantibeløb bør svare til medlemsstaternes relative andel i Unionens samlede bruttonationalindkomst (BNI). Træk på garantierne bør ske pro rata ved anvendelse af fordelingsnøglen. Indtil alle garantiaftaler mellem Kommissionen og medlemsstaterne træder i kraft, bør fordelingsnøglen tilpasses forholdsmæssigt på midlertidig basis.

(37)

Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen og Ukraine indgår en låneaftale om lånestøtten inden for rammerne af de betingelser, der er fastsat i aftalememorandummet. For at sikre at Unionens finansielle interesser forbundet med støtten inden for rammerne af instrumentet beskyttes effektivt, bør Ukraine træffe passende foranstaltninger vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med støtten. Derudover bør det fastsættes i låneaftalen og i finansieringsaftalen, at Kommissionen skal gennemføre kontrol, Revisionsretten foretage revision, og Den Europæiske Anklagemyndighed udøve sine beføjelser i overensstemmelse med finansforordningens artikel 129 og 220.

(38)

Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til at dække Ukraines finansieringskløft i 2023, navnlig ved at yde meget lempelig kortsigtet støtte til Ukraines statsbudget på en forudsigelig, sammenhængende, velordnet og rettidig måde, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(39)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14).

(40)

I betragtning af sagens hastende karakter som følge af de ekstraordinære omstændigheder, som Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig har forårsaget, anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(41)

I lyset af situationen i Ukraine bør denne forordning på grund af sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —