(1)

Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«) som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens 20 hovedprincipper er struktureret i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, og social beskyttelse og inklusion. Søjlens 20 hovedprincipper bør fungere som ledetråd for tiltag under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af søjlen bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion og derved støtte økonomisk, territorial og social samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (»det europæiske semester«) som rammen til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer med henblik på at opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som skal støttes af EU-finansiering eller national finansiering.

De bør også bidrage til, at EU-finansiering anvendes på en sammenhængende måde, og til at skabe størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der skal modtages, navnlig fra de programmer, som støttes af Unionen under, hvor det er relevant, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, for hvilke de specifikke mål og anvendelsesområdet for støtten er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (4), ESF+, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), der er oprettet en Europa-Parlamentets og Rådets forordning, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5), og InvestEU-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (6) (InvestEU-programmet).

(3)

Der blev ved Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 (7) vedtaget reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjers tekst er blevet bragt i overensstemmelse med principperne i søjlen med henblik på at øge Europas konkurrencedygtighed og gøre det til et bedre sted at investere, skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målene for disse retningslinjer, navnlig for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse og bekæmpelse af social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling, bør ESF+ støtte medlemsstaterne ved at tage hensyn til de relevante integrerede retningslinjer og de relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i henhold til artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 2 og 4, i TEUF, og hvor det er relevant, de nationale reformprogrammer, der er understøttet af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og -aktiviteter, navnlig Kommissionens meddelelser af 10. juni 2016 med titlen »En ny dagsorden for færdigheder i Europa«, af 30. september 2020 om det europæiske uddannelsesområde og af 7. oktober 2020 med titlen »En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse« samt Rådets henstillinger af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet, af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb, af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, integration og deltagelse.

(4)

Den 20. juni 2017 vedtog Rådet konklusioner med titlen »En bæredygtig europæisk fremtid: EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i dens politikker, der håndterer globale udfordringer. Rådet hilste Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid« velkommen som et første skridt i retning af at integrere De Forenede Nationers (FN’s) verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip for alle EU-politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter. ESF+ bør bidrage til gennemførelsen af verdensmålene ved bl.a. afskaffelse af ekstreme former for fattigdom (verdensmål 1), fremme af inklusiv kvalitetsuddannelse (verdensmål 4), fremme af ligestilling mellem kønnene (verdensmål 5), fremme af vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle (verdensmål 8) og reduktion af ulighed (verdensmål 10).

(5)

Nylig og vedvarende udvikling har forværret de strukturelle udfordringer, der følger af den økonomiske globalisering, sociale uligheder, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgangen til ren energi, teknologiske ændringer, demografisk tilbagegang, arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke samt udfordringer, der stammer fra øgede misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter færdigheder og arbejdskraft i nogle sektorer og regioner, som særligt små og mellemstore virksomheder (SMV'er) oplever. Den grønne og den digitale omstilling og omdannelsen af Europas industrielle økosystemer vil sandsynligvis skabe mange nye muligheder, hvis de ledsages af de rette sæt af færdigheder og beskæftigelses- og socialpolitikker og -tiltag. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, uddannelse og livslang læring, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelses- og socialpolitikkerne, samtidig med at der tages hensyn til økonomisk og industriel bæredygtighed og arbejdskraftmobilitet og sigtes mod at skabe et kønsmæssigt afbalanceret arbejdsmarked.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (8) etablerer rammerne for indsats for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (9), EHFAF, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning og fastlægger navnlig de politiske målsætninger og reglerne vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning. Det er derfor nødvendigt at fastsætte ESF+'s generelle mål og de specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«) fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens almindelige budget (EU-budgettet), herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter. Samfinansiering af tilskud kan ydes fra støttemodtagernes egne midler, indtægter fra projektet eller finansielle bidrag eller bidrag i form af naturalydelser fra tredjemand. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-programmer skal finansforordningen finde anvendelse på tiltag, der skal gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning under ESF+.

(8)

Denne forordnings EU-finansieringsformer og gennemførelsesmetoder bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, litra a). For at gennemføre foranstaltninger vedrørende den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 94 i forordning (EU) 2021/1060 kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.

(9)

Med henblik på at strømline og forenkle vilkårene og situationen for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede tilgange til finansiering bør de tiltag, der blev støttet af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 (11), og af EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 (12), integreres i ESF+. ESF+ bør bestå af to indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning (»ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning«), der skal gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (»EaSI-indsatsområdet«), der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning. Dette bør bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne og støttemodtagerne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer såsom uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.

(10)

I lyset af det bredere anvendelsesområde for ESF+ er det hensigtsmæssigt, at målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne, fremme lige adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre lige adgang til og kvaliteten af uddannelse for at støtte reintegration i uddannelsessystemer, fremme social inklusion, lette adgang til sundhedspleje for sårbare personer og bidrage til at afskaffe fattigdom ikke kun gennemføres ved delt forvaltning på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, men også, for så vidt angår tiltag, der er nødvendige på EU-plan, ved direkte og indirekte forvaltning på EaSI-indsatsområdet.

(11)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele ESF+'s varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (13), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Den bør angive tildelingen til ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning og tildelingen til tiltag, der skal gennemføres under EaSI-indsatsområdet.

(12)

Med henblik på at lette gennemførelsen af EaSI-indsatsområdets specifikke og operationelle mål bør ESF+ støtte aktiviteter vedrørende teknisk og administrativ bistand såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, mens kommunikations- og formidlingsaktiviteter bør være en del af de tiltag, der er støtteberettigede under EaSI-indsatsområdet.

(13)

ESF+ bør stræbe mod at fremme beskæftigelse ved hjælp af aktive interventioner, der muliggør integration og reintegration på arbejdsmarkedet, navnlig for unge, især ved gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti, for langtidsledige, for ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet og for erhvervsinaktive, samt ved hjælp af fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi. ESF+ bør stræbe mod at forbedre arbejdsmarkedernes funktionsmåde ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner såsom offentlige arbejdsformidlinger for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt til at øge arbejdstageres mobilitet. ESF+ bør fremme en kønsmæssigt afbalanceret deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger, der sigter mod at sikre bl.a. lige arbejdsvilkår, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og adgang til børnepasning, herunder førskoleundervisning og -pasning. ESF+ bør også stræbe mod et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov.

(14)

ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne, herunder gennem fremme af digital læring, validering af ikkeformel og uformel læring og faglig udvikling af undervisningspersonale, for at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig for så vidt angår grundlæggende færdigheder, herunder sundhedskompetence, mediekompetence, entreprenørfærdigheder, sprogfærdigheder, digitale færdigheder og kompetencer vedrørende bæredygtig udvikling, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør hjælpe til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, bør støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed med henblik på at lette alles fulde deltagelse i samfundslivet og bør bidrage til konkurrencedygtighed, herunder gennem sporing af færdiguddannede, og til samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte bæredygtige initiativer, der kan opskaleres, på disse områder som tilpasses til forskellige målgrupper såsom personer med handicap. Sådan hjælp, sådanne bidrag og sådan støtte kan for eksempel opnås ved hjælp af onlinelæring, arbejdsbaseret uddannelse, praktikophold, vekseluddannelsessystemer og lærlingeuddannelser som defineret i Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i tæt samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale og moderne undervisningsmetoder, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsbaserede certificeringer.

(15)

Støtte fra ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til ikkeopdelt og inklusiv uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og -pasning, idet der lægges særlig vægt på børn fra et socioøkonomisk dårligt stillet miljø, ved hjælp af almen uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig lærlingeuddannelser, til videregående uddannelser samt ved hjælp af voksenuddannelse, herunder gennem sport og kulturelle aktiviteter. ESF+ bør yde målrettet støtte til lærende, der har behov for det, og mindske uddannelsesmæssige uligheder, herunder den digitale kløft, forebygge og mindske skolefrafald, skabe kontakt mellem uddannelsessektorerne, styrke forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme læringsmobilitet for alle og tilgængeligheden for personer med handicap. Synergier med Erasmus+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 (14), navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng.

(16)

ESF+ bør fremme fleksible muligheder for opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder for alle, navnlig entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, færdigheder inden for centrale støtteteknologier og færdigheder inden for den grønne økonomi samt industrielle økosystemer i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa«. I overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa og Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb (15) bør ESF+ støtte fleksible uddannelsesforløb, herunder tilgængelig kort, målrettet, modulopbygget uddannelse, der fører til kvalifikationer, for at udstyre personer med færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedets og de industrielle økosystemers behov, den grønne og den digitale omstilling, innovation og social og økonomisk forandring, lettelsen af omskoling og opkvalificering og beskæftigelsesegnethed, karriereskift, geografisk og sektoriel mobilitet og støtte til især lavtuddannede, personer med handicap og voksne med ringe kvalifikationer. ESF+ bør også lette tilvejebringelsen af støtte til enkeltpersoner med hensyn til integrerede færdigheder, herunder beskæftigede, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse, ved hjælp af instrumenter såsom individuelle læringskonti.

(17)

Synergier med Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (16), bør sikre, at ESF+ er i stand til at udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige til fremtidens job.

(18)

ESF+ bør støtte medlemsstaternes indsats for at bidrage til afskaffelsen af fattigdom med henblik på at bryde den negative sociale arv og fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, mindske hindringer, tackle forskelsbehandling og imødegå uligheder på sundhedsområdet. Sådan støtte indebærer mobilisering af en række politikker målrettet de mest ugunstigt stillede mennesker uanset køn, seksuel orientering, alder, religion eller tro, race eller etnisk oprindelse, navnlig marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer, personer med handicap eller kroniske sygdomme, hjemløse, børn og ældre. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som fremmer adgangen til boliger og personcentreret pleje såsom sundheds- og langtidspleje, navnlig plejetjenester i familien og nærmiljøet. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer med særlig fokus på børn og ugunstigt stillede grupper for navnlig at fremme sådanne systemers tilgængelighed, herunder for personer med handicap.

(19)

ESF+ bør bidrage til at afskaffe fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede personer. Med det overordnede mål på EU-plan, at mindst 4 % af midlerne fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede personer, bør medlemsstaterne tildele mindst 3 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, såsom hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. Ydelse af fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer bør ikke erstatte eksisterende sociale ydelser, som de modtager i henhold til nationale sociale systemer eller i henhold til national ret. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte, der afhjælper materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede personer.

(20)

I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, stærk og konsekvent støtte til solidaritet og ansvarsdeling bør ESF+ yde støtte til fremme af socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, hvilket kan omfatte initiativer på lokalt plan, der supplerer de tiltag, der finansieres via AMIF, EFRU og andre EU-fonde, som kan have en positiv indvirkning på integrationen af tredjelandsstatsborgere.

(21)

Som følge af betydningen af adgang til sundhedspleje bør ESF+ sikre synergier og komplementaritet med EU4Health-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (17), og anvendelsesområdet for ESF+ bør omfatte adgang til sundhedspleje for personer i sårbare situationer.

(22)

ESF+ bør støtte politik- og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, adgang til sundhedspleje for sårbare personer, langtidspleje og uddannelse og derved bidrage til afskaffelse af fattigdom. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger, der vedrører strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at håndtere gennem flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+, under hensyntagen til søjlen, den sociale resultattavle med indikatorer, som revideret efter vedtagelsen af de nye mål fastsat i handlingsplanen for den sociale søjle, og særlige regionale forhold.

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter såsom FRO, EFRU, EU4Health-programmet, genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (18), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 (19), EHFAF, Erasmus+, AMIF, Horisont Europa, ELFUL, programmet for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (20), InvestEU-programmet, programmet Et Kreativt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 (21), Det Europæiske Solidaritetskorps, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 (22), og instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (23).

Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaterne i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.

(23)

Ved at støtte de specifikke mål fastsat i denne forordning, bl.a. ved at bidrage til den politiske målsætning »Et mere socialt og inklusivt Europa, der gennemfører den europæiske søjle for sociale rettigheder«, som omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, vil ESF+ fortsat bidrage til territoriale og lokale udviklingsstrategier med henblik på at gennemføre søjlen. Den vil støtte de redskaber, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 28, og derved også bidrage til opfyldelsen af den politiske målsætning »Et Europa tættere på borgerne ved at fremme bæredygtig og integreret udvikling af alle typer territorier samt lokale initiativer«, som omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, herunder gennem foranstaltninger til fattigdomsreduktion og social inklusion under hensyntagen til de særlige forhold i by-, land- og kystregioner med henblik på at tackle de socioøkonomiske uligheder i byer og regioner.

(24)

For at sikre, at Europas sociale dimension som fastsat i søjlen fremmes på behørig vis, og at en minimumsandel af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at skabe social inklusion.

(25)

Med henblik på at imødegå det vedvarende høje niveau af børnefattigdom i Unionen og i overensstemmelse med princip 11 i søjlen, som fastslår, at børn har ret til beskyttelse mod fattigdom, og at børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder, bør medlemsstaterne programmere en passende andel af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til gennemførelse af børnegarantien til aktiviteter vedrørende børnefattigdom i overensstemmelse med ESF+'s specifikke mål, der giver mulighed for at programmere midler til tiltag, der direkte støtter børns lige adgang til børnepasning, uddannelse, sundhedspleje, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring. Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af børn på under 18 år truet af fattigdom eller social udstødelse i perioden mellem 2017 og 2019 på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, bør tildele mindst 5 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til disse aktiviteter. Operationer, der bidrager til at opfylde dette krav om tematisk koncentration, bør medregnes i kravet om tematisk koncentration på 25 % for social inklusion, når de programmeres under de relevante specifikke mål.

(26)

For at lette en inklusiv økonomisk genopretning efter en større krise og for at støtte ungdomsbeskæftigelsen på et arbejdsmarked i forandring og i lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt, at medlemsstaterne investerer en passende andel af deres ESF+-midler i foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen og -færdigheder, herunder via gennemførelse af ordninger under ungdomsgarantien. På grundlag af de tiltag, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (24), og som er målrettet enkeltpersoner, og de indhøstede erfaringer bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet af høj kvalitet og investere i tidlig forebyggelse og effektivt opsøgende arbejde ved, hvor det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, herunder gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde, samt i passende kapacitet i arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet, helhedsorienteret og mere målrettet støtte til unge. Ved fuldt ud at integrere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i ESF+ vil gennemførelsen af målrettede tiltag med henblik på ungdomsbeskæftigelse blive mere effektiv og virkningsfuld, og anvendelsesområdet vil blive udvidet til at omfatte strukturelle foranstaltninger og reformer, hvorved der sikres en bedre overensstemmelse mellem støtte fra EU-finansiering og gennemførelsen af den styrkede ungdomsgaranti.

Opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder bør hjælpe unge med at udnytte de muligheder, der ligger i vækstsektorerne, og forberede dem på ændringer på arbejdsmarkedet, og til samtidig at udnytte de muligheder, der opstår som følge af den digitale og den grønne omstilling og omstillingen af Unionens industrielle økosystemer. Medlemsstater, i hvilke andelen af unge mellem 15 og 29 år, der i perioden mellem 2017 og 2019 ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse, på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, bør derfor tildele mindst 12,5 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til disse tiltag.

(27)

I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 om særlige bestemmelser for mål nr. 6 inden for rammerne af strukturfondene i Finland, Norge og Sverige, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten af 1994 (25), er regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndtbefolkede regioner berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver på grund af vedvarende begrænsninger såsom affolkning specifik støtte.

(28)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de tiltag, der støttes via ESF+, afhænger af god forvaltning og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale planer og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tildeler en passende andel af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at sikre meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i gennemførelsen af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. Denne deltagelse bør omfatte relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikkestatslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling. Medlemsstater med en landespecifik henstilling om kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter eller civilsamfundsorganisationer bør tildele mindst 0,25 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til dette formål på grund af de særlige behov, de har på dette område.

(29)

Med henblik på at politikker bedre kan reagere på social forandring, samt for at tilskynde til og støtte innovative løsninger, er det vigtigt, at der ydes støtte til social innovation. Navnlig er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget. Socialøkonomiske virksomheder kunne spille en central rolle med hensyn til at skabe social innovation og bidrage til økonomisk og social modstandsdygtighed. Definitionen af en socialøkonomisk virksomhed bør være i overensstemmelse med definitionerne fastsat i national ret og i Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa. Med henblik på at fremme gensidig læring og udveksling af viden og praksis bør medlemsstaterne endvidere tilskyndes til at fortsætte deres tværnationale samarbejdstiltag under delt forvaltning på områderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion i overensstemmelse med ESF+'s specifikke mål.

(30)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at fremme ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF, fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, vedtaget den 13. december 2006 i New York. ESF+ bør bidrage til at fremme tilgængeligheden for personer med handicap med henblik på at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet og dermed øge deres inklusion i alle livssfærer. Der bør tages hensyn til fremme af sådan tilgængelighed i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke tiltag med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte tiltag, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Af forordning (EU) 2021/1060 fremgår det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse skal fastsættes på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.

(31)

Alle operationer bør udvælges og gennemføres i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Kommissionen bør gøre sit yderste for at sikre, at klager vurderes rettidigt, herunder klager vedrørende overtrædelser af chartret, og bør underrette klageren om resultatet af vurderingen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 19. januar 2017 med titlen »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse«.

(32)

Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør rapporteringskravene være så enkle som muligt. Hvor data er tilgængelige i registre eller fra lignende kilder, bør medlemsstaterne kunne tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre.

(33)

For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør de nationale dataansvarlige udføre deres opgaver med henblik på denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (26). Værdighed og respekt for privatlivets fred for slutmodtagere af operationer under det specifikke mål »at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, herunder børn, og træffe ledsageforanstaltninger, der understøtter deres sociale inklusion« bør garanteres. For at undgå enhver stigmatisering bør det ikke kræves, at de personer, der modtager fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand, identificerer sig, når de modtager støtte, og når de deltager i undersøgelser om de socialt dårligst stillede personer, der har modtaget støtte fra ESF+.

(34)

Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt, og der bør tilskyndes til, at ideer afprøves på lokalt plan, og at de idéer, der er gennemførlige, forfølges i større skala, hvor det er hensigtsmæssigt, eller overføres til andre sammenhænge i andre regioner eller medlemsstater med finansiel støtte fra ESF+ eller kombineret med andre kilder.

(35)

ESF+ fastlægger bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre tæt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, navnlig gennem grænseoverskridende partnerskaber, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ bør omfatte udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangel på arbejdskraft.

(36)

Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, sociale virksomheder og den sociale økonomi er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. På EaSI-indsatsområdet bør denne forordning fastlægge bestemmelser med det formål at skabe et markedsøkosystem for at øge udbuddet af og adgangen til finansiering for sociale virksomheder samt for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det og navnlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Dette mål vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgarantier under InvestEU-fondens »politikområde for sociale investeringer og færdigheder«. Socialøkonomiske virksomheder bør, hvor de er defineret i henhold til national ret, betragtes som sociale virksomheder inden for rammerne af EaSI-indsatsområdet uanset deres retlige status, i det omfang disse virksomheder falder inden for definitionen af en social virksomhed fastsat i denne forordning.

(37)

Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kunne spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-mål, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til verdensmålene. Derfor bør filantropiske aktører såsom stiftelser og donorer involveres i ESF+-tiltag, alt efter hvad der er relevant, forudsat at de ikke har en politisk eller social dagsorden, der er i strid med Unionens idealer, navnlig i de tiltag, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.

(38)

Der er behov for vejledning under EsSI-indsatsområdet med hensyn til udvikling af sociale infrastrukturer og relaterede tjenester, navnlig for socialt boligbyggeri, børnepasning og uddannelse, sundheds- og langtidspleje, herunder faciliteter til at lette overgangen fra institutionelle plejetjenester til plejetjenester i familien og nærmiljøet, og under hensyntagen til tilgængelighedskravene for personer med handicap.

(39)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af FN’s rammekonvention om klimaændringer (27), og verdensmålene, vil denne forordning bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal støtte klimamål. Relevante tiltag vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(40)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (28) kan personer og enheder, som er hjemmehørende i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering under overholdelse af reglerne og målene for EaSI-indsatsområdet og ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilket de relevante oversøiske lande og territorier er forbundet.

(41)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (29), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(42)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte indikatorer med henblik på rapportering på EaSI-indsatsområdet. Disse indikatorer bør være outputbaserede, objektive, lette at finde og stå i rimeligt forhold til EaSI-indsatsområdets andel inden for hele ESF+. De bør dække de operationelle mål og finansieringsaktiviteter på EASI-indsatsområdet, uden at der stilles krav om fastsættelse af tilsvarende mål.

(43)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (30) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (31) , (Euratom, EF) nr. 2185/96 (32) og (EU) 2017/1939 (33) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (34). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(44)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud og indirekte forvaltning og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(45)

Målene for denne forordning, nemlig at øge arbejdsmarkedernes effektivitet, fremme lige adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre lige adgang til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og bidrage til afskaffelse af fattigdom, samt de mål, der forfølges på EaSI-indsatsområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)

For at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring og supplering af bilagene om indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (35). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med modellen for den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne bør udøves i overensstemmelse med rådgivningsproceduren, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (36), på grund af karakteren af denne model.

(48)

For at muliggøre en hurtig reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, der kan opstå i løbet af programmeringsperioden, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af støtten fra ESF+ som reaktion på sådanne omstændigheder med en maksimal frist på 18 måneder. Kommissionen bør vedtage de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i lyset af de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, som en medlemsstat står over for, samtidig med at målene for ESF+ fastholdes, men dette bør ikke omfatte ændringer af kravene om tematisk koncentration. Endvidere bør gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger for så vidt angår anvendelsen af støtte fra ESF+ som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder tillægges Kommissionen uden udvalgsprocedure, idet anvendelsesområdet for disse foranstaltninger er bestemt af stabilitets- og vækstpagten og er begrænset til de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen bør også overvåge gennemførelsen af de midlertidige foranstaltninger og vurdere deres hensigtsmæssighed. Hvor Kommissionen finder det nødvendigt at ændre denne forordning på grund af exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, bør ændringens anvendelsesområde ikke omfatte kravene om tematisk koncentration i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse eller støtte til de socialt dårligst stillede personer, fordi unge og de socialt dårligst stillede personer ofte rammes hårdest af sådanne krisesituationer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse målgrupper fortsat modtager en passende støtte.

(49)

Kommissionen bør i forvaltningen af ESF+ bistås af et udvalg som omhandlet i artikel 163 i TEUF (»ESF+-udvalget«). For at gøre det muligt for ESF+-udvalget at råde over alle nødvendige oplysninger og indhente en bred vifte af synspunkter fra relevante interessenter bør ESF+-udvalget kunne indbyde repræsentanter uden stemmeret, forudsat at dagsordenen for mødet kræver deres deltagelse, herunder repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond og relevante civilsamfundsorganisationer.

(50)

For at sikre, at der fortsat tages højde for de særlige forhold på hvert ESF+-indsatsområde, bør ESF+-udvalget nedsætte arbejdsgrupper for hvert ESF+-indsatsområde. Disse arbejdsgruppers sammensætning og opgaver fastlægges af ESF+-udvalget. Arbejdsgrupperne bør have mulighed for at indbyde repræsentanter for civilsamfundet samt andre interessenter til deres møder. Arbejdsgruppernes opgaver kan bestå i at sikre koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen om gennemførelsen af ESF+, herunder høring om EaSI-indsatsområdets arbejdsprogram, overvågning af gennemførelsen af hvert ESF+-indsatsområde, udveksling af erfaringer og god praksis inden for og på tværs af ESF+-indsatsområderne og fremme af potentielle synergier med andre EU-programmer.

(51)

For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen etablere de nødvendige forbindelser med relevante politiske udvalg, der er aktive på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, såsom Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse eller Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

(52)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til et allerede påbegyndt tiltag, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte tiltaget inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. De omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er imidlertid ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå en afbrydelse af EU-støtten, som kan være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra begyndelsen af regnskabsåret 2021, selv om aktiviteterne blev gennemført og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(53)

Forordning (EU) nr. 1296/2013 bør derfor ophæves.

(54)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft for så vidt angår EaSI-indsatsområdet fra den 1. januar 2021 —