Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D0885

    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/885 af 20. maj 2021 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med en folkesundhedskrise

    EUT L 194 af 2.6.2021, p. 40–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/885/oj

    2.6.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 194/40


    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/885

    af 20. maj 2021

    om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med en folkesundhedskrise

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (1), særlig artikel 4, stk. 3,

    under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (2), særlig punkt 10,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af større eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser.

    (2)

    Fonden må ikke overstige de lofter, der er fastsat i artikel 9 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3). Det maksimale beløb, som fonden kan anvende af 2021-bevillingen frem til den 1. september 2021, er på 477 543 750 EUR, jf. nævnte forordnings artikel 9, stk. 2, og 4. I overensstemmelse med artikel 4a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2012/2002 er et beløb på 50 000 000 EUR allerede opført i det almindelige budget for regnskabsåret 2021 (i forpligtelser og betalinger) med henblik på udbetaling af forskud. Desuden var et beløb på 47 981 598 EUR af 2020-bevillingen ikke udnyttet ved årets udgang og blev fremført til 2021. Derfor er det maksimale beløb, der på nuværende tidspunkt af 2021 er til rådighed under Solidaritetsfonden, på 525 525 348 EUR, hvilket er nok til at dække behovene under denne afgørelse.

    (3)

    Den 29. oktober 2020 indsendte Grækenland en ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i Centralgrækenland i august 2020.

    (4)

    Den 9. december 2020 indsendte Grækenland en ansøgning om anvendelse af fonden efter skader forårsaget af cyklonen Ianos i september 2020 i regionerne De Joniske Øer, Centralgrækenland, Vestgrækenland, Thessalia og Peloponnisos.

    (5)

    Den 22. januar 2021 indsendte Grækenland en ansøgning om anvendelse af fonden efter jordskælvet i oktober 2020, der ramte øerne Samos, Ikaria og Khios.

    (6)

    Den 21. december 2020 indsendte Frankrig en ansøgning om anvendelse af fonden efter skader forårsaget af stormen Alex i regionen Provence-Alpes-Côtes d'Azur i oktober 2020.

    (7)

    Frem til den 24. juni 2020 indsendte Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig ansøgninger om anvendelse af fonden i forbindelse med den større folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-pandemien i begyndelsen af 2020.

    (8)

    Nævnte staters ansøgninger opfylder betingelserne for et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

    (9)

    Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med folkesundhedskrisen.

    (10)

    Med hensyn til Kroatien overstiger det allerede udbetalte forskud det endelige støttebeløb, så der skal ikke udbetales yderligere beløb, og det uretmæssigt udbetalte forskud vil blive inddrevet i overensstemmelse med artikel 4a i forordning (EF) nr. 2012/2002.

    (11)

    For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med naturkatastrofer:

    a)

    et beløb på 3 300 100 EUR til Grækenland i forbindelse med oversvømmelserne i Centralgrækenland, herunder et forskud på 330 010 EUR

    b)

    et beløb på 21 588 519 EUR til Grækenland i forbindelse med cyklonen Ianos, herunder et forskud på 2 158 852 EUR

    c)

    et beløb på 2 531 301 EUR til Grækenland i forbindelse med jordskælvet på øerne Samos, Ikaria og Khios, herunder et forskud på 253 131 EUR

    d)

    et beløb på 59 325 000 EUR til Frankrig i forbindelse med stormen Alex, herunder et forskud på 5 932 500 EUR.

    Artikel 2

    Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med en større folkesundhedskrise:

    a)

    et beløb på 905 271 EUR til Albanien

    b)

    et beløb på 31 755 580 EUR til Østrig

    c)

    et beløb på 37 298 777 EUR til Belgien

    d)

    et beløb på 17 373 205 EUR til Tjekkiet

    e)

    et beløb på 3 588 755 EUR til Estland

    f)

    et beløb på 91 365 053 EUR til Frankrig

    g)

    et beløb på 13 648 386 EUR til Tyskland

    h)

    et beløb på 3 994 022 EUR til Grækenland

    i)

    et beløb på 13 136 857 EUR til Ungarn

    j)

    et beløb på 20 480 330 EUR til Irland

    k)

    et beløb på 76 271 930 EUR til Italien

    l)

    et beløb på 1 177 677 EUR til Letland

    m)

    et beløb på 2 828 291 EUR til Litauen

    n)

    et beløb på 2 857 025 EUR til Luxembourg

    o)

    et beløb på 199 505 EUR til Montenegro

    p)

    et beløb på 18 039 670 EUR til Portugal

    q)

    et beløb på 13 926 870 EUR til Rumænien

    r)

    et beløb på 11 968 276 EUR til Serbien

    s)

    et beløb på 36 639 441 EUR til Spanien.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 20. maj 2021.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2021.

    På Europa-Parlamentets vegne

    D.M. SASSOLI

    Formand

    På Rådets vegne

    A.P. ZACARIAS

    Formand


    (1)  EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

    (2)  EUT L 433I af 22.12.2020, s. 28.

    (3)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11).


    Top