(1)

I Rådets direktiv 2006/112/EF (3) fastsættes de generelle regnskabsforpligtelser for merværdiafgift (moms) for afgiftspligtige personer.

(2)

Væksten i elektronisk handel (»e-handel«) letter det grænseoverskridende salg af varer og ydelser til de endelige forbrugere i medlemsstaterne. I denne forbindelse forstås ved grænseoverskridende e-handel leveringer, hvorefter momsen skal betales i én medlemsstat, men leverandøren er etableret i en anden medlemsstat, på et tredjelandsområde eller i et tredjeland. Svigagtige virksomheder udnytter imidlertid e-handelsmulighederne for at opnå urimelige markedsfordele ved at omgå deres forpligtelser vedrørende moms. Hvor princippet om beskatning på bestemmelsesstedet finder anvendelse, fordi forbrugere ikke har nogen regnskabsforpligtelser, har forbrugsmedlemsstaterne behov for passende redskaber til at opdage og kontrollere sådanne svigagtige virksomheder. Det er vigtigt at bekæmpe grænseoverskridende momssvig som følge af visse virksomheders svigagtige adfærd inden for grænseoverskridende e-handel.

(3)

Ved langt de fleste onlinekøb, der foretages af forbrugere i Unionen, gennemføres betalingerne via betalingstjenesteudbydere. Med henblik på at udbyde betalingstjenester råder en betalingstjenesteudbyder over specifikke oplysninger til at identificere modtageren eller betalingsmodtageren i forbindelse med betalingen sammen med nærmere detaljer om betalingsdatoen og -beløbet og den medlemsstat, som betalingen stammer fra, samt om, hvorvidt betalingen blev initieret i den forretningsdrivendes fysiske lokaler. Disse specifikke oplysninger er især vigtige i forbindelse med grænseoverskridende betalinger, hvor betaleren befinder sig i én medlemsstat og betalingsmodtageren i en anden medlemsstat, på et tredjelandsområde eller i et tredjeland. Sådanne oplysninger er nødvendige for, at medlemsstaternes skattemyndigheder (»skattemyndighederne«) kan udføre deres basale opgaver med at opdage svigagtige virksomheder og kontrollere forpligtelser til at betale moms. Det er derfor nødvendigt, at betalingstjenesteudbyderne gør disse oplysninger tilgængelige for skattemyndighederne for at hjælpe dem med at opdage og bekæmpe grænseoverskridende momssvig.

(4)

For at bekæmpe momssvig er det vigtigt, at betalingstjenesteudbyderne forpligtes til at føre tilstrækkeligt detaljerede registre over og at indberette visse grænseoverskridende betalinger, der bestemmes som sådanne på grund af det sted, hvor betaleren befinder sig, og det sted, hvor betalingsmodtageren befinder sig. Det er derfor nødvendigt at definere begreberne for det sted, hvor betaleren befinder sig, og det sted, hvor betalingsmodtageren befinder sig, og også midlerne til at identificere disse steder. Det sted, hvor betaleren og betalingsmodtageren befinder sig, bør kun udløse registrerings- og indberetningspligter for de betalingstjenesteudbydere, som er etableret i Unionen, og disse pligter bør ikke berøre de bestemmelser, der er fastsat i direktiv 2006/112/EF og i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (4), for så vidt angår stedet for afgiftspligtige transaktioner.

(5)

Betalingstjenesteudbyderne kan ud fra de oplysninger, som de allerede råder over, identificere det sted, hvor betalingsmodtageren og betaleren befinder sig, i forbindelse med de betalingstjenester, som de udbyder, ved anvendelse af en identifikator for betalerens eller betalingsmodtagerens betalingskonto eller andre identifikatorer, som utvetydigt identificerer betaleren eller betalingsmodtageren og angiver det sted, hvor de befinder sig. Når sådanne identifikatorer ikke er tilgængelige, bør det sted, hvor betaleren befinder sig, eller hvor betalingsmodtageren befinder sig, alternativt bestemmes ved hjælp af en forretningsidentifikationskode, som utvetydigt identificerer betalingstjenesteudbyderen, som handler på vegne af betaleren eller betalingsmodtageren, og angiver det sted, hvor denne befinder sig, når midlerne overføres til en betalingsmodtager, uden at nogen betalingskonto er blevet åbnet i betalerens navn, når midlerne ikke krediteres nogen betalingskonto, eller når der ikke er nogen anden identifikator for betaleren eller betalingsmodtageren.

(6)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (5) er det vigtigt, at betalingstjenesteudbyderens forpligtelse til at opbevare og videregive oplysninger om en grænseoverskridende betaling er forholdsmæssig og begrænset til, hvad der er nødvendigt for medlemsstaterne for at bekæmpe momssvig. Endvidere er den eneste oplysning om betaleren, der bør opbevares, det sted, hvor betaleren befinder sig. Med hensyn til oplysninger om betalingsmodtageren og betalingen selv bør det kun kræves, at betalingstjenesteudbyderne opbevarer og indberetter de oplysninger til skattemyndighederne, som er nødvendige for, at disse myndigheder kan opdage mulige svindlere og udføre skattekontrollen. Betalingstjenesteudbydere bør derfor kun pålægges at føre registre over de grænseoverskridende betalinger, som formentlig er tegn på økonomisk virksomhed. Indførelsen af et loft, der er baseret på antallet af de betalinger, som en betalingsmodtager har modtaget i løbet af et kalenderkvartal, vil være et tegn på, om disse betalinger blev modtaget som led i økonomisk virksomhed, og hermed udelukke betalinger gennemført af ikkekommercielle årsager. Når et sådant loft nås, vil det udløse registrerings- og indberetningspligter for betalingstjenesteudbyderen.

(7)

Det kan forekomme, at flere betalingstjenesteudbydere er involveret i en enkelt betaling fra en betaler til en betalingsmodtager. Denne enkelte betaling kan medføre flere overførsler af midler mellem forskellige betalingstjenesteudbydere. Det er nødvendigt, at alle betalingstjenesteudbydere, der er involveret i en bestemt betaling, har registrerings- og indberetningspligter, medmindre en specifik undtagelse finder anvendelse. Disse registre og indberetninger bør indeholde oplysninger om betalinger fra den oprindelige betaler til den endelige betalingsmodtager og ikke om mellemliggende overførsler af midler mellem betalingstjenesteudbyderne.

(8)

Registrerings- og indberetningspligter bør ikke kun finde anvendelse i tilfælde, hvor en betalingstjenesteudbyder overfører midler eller udsteder betalingsinstrumenter til en betaler, men bør også finde anvendelse i tilfælde, hvor en betalingstjenesteudbyder modtager midler eller indløser betalingstransaktioner på en betalingsmodtagers vegne.

(9)

Forpligtelserne fastsat i dette direktiv bør ikke finde anvendelse på betalingstjenesteudbydere, der falder uden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (6). Når betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere ikke befinder sig i en medlemsstat, bør det derfor være betalerens betalingstjenesteudbydere, der er genstand for registrerings- og indberetningspligterne vedrørende grænseoverskridende betalinger. For at registrerings- og indberetningspligterne skal være forholdsmæssige, bør omvendt kun betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere føre registre over disse oplysninger, når både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere befinder sig i en medlemsstat. Med henblik på registrerings- og indberetningspligterne bør en betalingstjenesteudbyder anses for at befinde sig i en medlemsstat, når vedkommendes forretningsidentifikationskode (BIC) eller entydige forretningsidentifikation henviser til denne medlemsstat.

(10)

På grund af den betydelige mængde oplysninger og følsomheden ved disse med hensyn til beskyttelse af personoplysninger er det nødvendigt og rimeligt, at betalingstjenesteudbydere fører registre om grænseoverskridende betalinger i en periode på tre kalenderår for at bistå medlemsstaterne med at bekæmpe momssvig og opdage svindlere. Denne periode giver medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at udføre kontrollen effektivt og efterforske mistanke om momssvig eller opdage momssvig.

(11)

De oplysninger, som betalingstjenesteudbyderne skal opbevare, indsamles af og udveksles mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (7), hvori der fastsættes regler for administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at bekæmpe momssvig.

(12)

Momssvig er et almindeligt problem for alle medlemsstaterne, men individuelle medlemsstater har ikke de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at momsreglerne for grænseoverskridende e-handel anvendes korrekt, eller for at bekæmpe momssvig vedrørende grænseoverskridende e-handel. Målet for dette direktiv, nemlig at bekæmpe momssvig, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, hvis der er et grænseoverskridende element, og på grund af behovet for at indhente oplysninger fra andre medlemsstater, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger. De betalingsoplysninger, der opbevares og videregives i overensstemmelse med dette direktiv, behandles kun af skattemyndighedernes eksperter inden for bekæmpelse af svig inden for grænserne af, hvad der er rimeligt og nødvendigt for at nå dette direktivs mål, nemlig at bekæmpe momssvig. Dette direktiv overholder også reglerne i forordning (EU) 2016/679 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (8).

(14)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 14. marts 2019 (9).

(15)

Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —