(1)

Energifattigdom er en situation, hvor husholdninger ikke kan få adgang til basale energitjenester. Med næsten 34 millioner europæere, der ikke havde råd til at holde deres boliger tilstrækkeligt varme i 2018 (2), er energifattigdom en stor udfordring for EU.

(2)

Som anerkendt af medlovgiverne er tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til elapparater basale tjenester, som danner grundlag for en anstændig levestandard og sundhed. Adgang til energitjenester er afgørende for social inklusion. Bekæmpelse af energifattigdom vil således kunne medføre mange fordele, herunder lavere sundhedsudgifter, mindre luftforurening (ved at erstatte varmekilder, der ikke er egnede til formålet), større komfort og velbefindende samt forbedrede husholdningsbudgetter. Tilsammen vil disse fordele sætte direkte skub i den økonomiske vækst og velstanden i Den Europæiske Union.

(3)

Ifølge den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017, er energi en af de basale tjenester, som alle har ret til adgang til. Støtte til adgang til disse tjenester skal være tilgængelig for dem, der har behov for det (3).

(4)

En retfærdig omstilling til en klimaneutral Union inden 2050 er af central betydning for den europæiske grønne pagt, som Kommissionen foreslog i december 2019 (4). Et centralt element i den grønne pagt er den såkaldte renoveringsbølge (5), et større initiativ, der har til formål at fremme strukturel renovering af private og offentlige bygninger og på den måde reducere emissionerne, fremme genopretningen og bekæmpe energifattigdom. En sådan strukturel renovering skal bidrage til at sætte skub i EU's indsats til afbødning af klimaændringer. Af denne grund er det af afgørende betydning, at renoveringsbølgeinitiativet og denne henstilling vedtages i fællesskab med henblik på gensidigt at forstærke opfordringerne til at bekæmpe energifattigdom og udfase de mindst energieffektive bygninger.

(5)

Energifattigdom er et centralt begreb, der konsolideres i lovgivningspakken med titlen »Ren energi til alle europæere«, som har til formål at fremme en retfærdig energiomstilling. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (6) (»forvaltningsforordningen «) skal Kommissionen udarbejde vejledende retningslinjer om relevante indikatorer for måling af energifattigdom (7) og om definitionen af et »betydeligt antal husstande, der lider under energifattigdom« (8). Der findes ingen standarddefinition af energifattigdom, og det er derfor op til medlemsstaterne at udvikle deres egne kriterier inden for rammerne af deres nationale kontekst. Den nyligt vedtagne lovgivningspakke indeholder imidlertid nyttige generelle principper og nyttig viden om de mulige årsager til og konsekvenser af energifattigdom. Den understreger også vigtigheden af politikker, der tager fat på at løse problemet, navnlig de politikker, der er forbundet med nationale energi- og klimaplaner samt langsigtede renoveringsstrategier (9).

(6)

I deres nationale energi- og klimaplan skal medlemsstaterne vurdere antallet af husstande, der lever i energifattigdom. I tilfælde af at en medlemsstat konstaterer, at den har et betydeligt antal husstande, der lever i energifattigdom, skal den i planen medtage en national målsætning og politiske foranstaltninger til at mindske energifattigdom. I forbindelse med den femte rapport om status over energiunionen har Kommissionen offentliggjort et arbejdsdokument for hver medlemsstat, der indeholder individuelle vurderinger af hver enkelt endelig integreret national energi- og klimaplan. I disse arbejdsdokumenter vurderes det også, hvordan de endelige planer adresserede Kommissionens dertil knyttede henstillinger fra 2019, herunder om energifattigdom, og deri findes også en vejledning til gennemførelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan.

(7)

I henhold til det omarbejdede elektricitetsdirektiv skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at bekæmpe energifattigdom, hvor den konstateres, herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Medlemsstaterne skal også beskytte sårbare kunder, navnlig i fjerntliggende områder. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (10) indeholder lignende bestemmelser.

(8)

En nyskabelse i den nye lovgivningsramme er kravet om at fastslå det antal af husstande, der er berørt af energifattigdom. I det omarbejdede elektricitetsdirektivs artikel 29 henvises der til medlemsstaternes forpligtelse til at vurdere antallet af husstande, der lider under energifattigdom, og det fastslås, at de skal udarbejde og offentliggøre de kriterier, der ligger til grund for denne vurdering. Medlemsstater, der har et betydeligt antal af sådanne husstande, skal i deres nationale energi- og klimaplaner medtage en vejledende målsætning om at mindske energifattigdom, fastsætte en tidsplan og skitsere relevante politikker. Derefter skal de aflægge rapport til Kommissionen i overensstemmelse med forvaltningsforordningen om de fremskridt, de gør med hensyn til at nedbringe antallet af husstande, der lider under energifattigdom.

(9)

I henhold til energieffektivitetsdirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (11), som ændret ved direktiv (EU) 2018/2002 (12), skal medlemsstaterne tage hensyn til behovet for at reducere energifattigdom inden for rammerne af deres energieffektivitetsforpligtelser. I henhold til artikel 7, stk. 11, skal medlemsstaterne, i det omfang det er hensigtsmæssigt, gennemføre en del af deres energieffektivitetsforanstaltninger som en prioritet blandt sårbare husholdninger, herunder dem, der er berørt af energifattigdom (13). Forvaltningsforordningen indeholder også tilsvarende forpligtelser.

(10)

I henhold til den reviderede udgave af direktiv (EU) 2018/844 om bygningers energimæssige ydeevne skal medlemsstaterne skitsere relevante nationale foranstaltninger, der kan bidrage til at afhjælpe energifattigdom, som en del af deres langsigtede renoveringsstrategier til støtte for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger (14).

(11)

EU's lovgivningsmæssige rammer indeholder også garantier til sikring af, at de foranstaltninger, der træffes for at bekæmpe energifattigdom, ikke er til hinder for, at markedet åbnes op eller fungerer. Detailmarkeder, der fungerer uden problemer, er af afgørende betydning for en retfærdig omstilling. Disse garantier er fastsat i artikel 28 i det omarbejdede elektricitetsdirektiv og operationaliseres primært i direktivets artikel 5, stk. 5.

(12)

Artikel 27 i det omarbejdede elektricitetsdirektiv styrker princippet ved at kræve, at medlemsstaterne sikrer, at alle husholdningskunder og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder omfattes af en leveringspligt, dvs. har ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til konkurrencedygtige, rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende priser på deres område. Medlemsstaterne kan for at sikre leveringspligt med henblik herpå udpege en leveringspligtig leverandør.

(13)

Som det sammenfattes i betragtning 59 i det omarbejdede elektricitetsdirektiv, opstår energifattigdom som følge af en kombination af lav indkomst, høje energiudgifter og ringe energieffektivitet i boliger. Indvirkningen af svingende priser på energimarkedet og ringe energieffektivitet, især hvad angår bygningers ydeevne, kombineret med en bred vifte af socioøkonomiske faktorer, der er forbundet med generel fattigdom og spørgsmål relateret til boligbesiddelsesformer, gør det vanskeligt at løse problemet.

(14)

I 2018 var 6,8 % af befolkningen i private husstande i EU (30,3 mio. mennesker (15)) ikke i stand til at holde trit med deres forsyningsregninger, herunder energiregninger, og var derfor i fare for at få deres forsyning afbrudt. Samtidig oplevede 7,3 % af befolkningen i EU (37,4 mio. mennesker) ubehagelige omgivelsestemperaturer i deres hjem.

(15)

Covid-19-krisen har understreget, at det haster med at gøre noget ved de energifattigdom, hvis vi skal skabe et socialt Europa, der imødekommer alle borgeres behov. Energifattigdommens omfang i de forskellige medlemsstater vil komme i fokus i takt med, at flere europæere muligvis vil blive nødt til at kæmpe for at få råd til vigtig energi, særlig i lyset af den stigende arbejdsløshed. På den baggrund er det afgørende at nå milepælene for den europæiske grønne pagt på trods af de nuværende hidtil usete forstyrrelser i Europas økonomier.

(16)

Genopretningspakken Next Generation EU (16) blev præsenteret med det formål at »bane vej for og opbygge et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og retfærdigt Europa for den næste generation«. Europas genopretningsplaner skal bygge på principperne om miljømæssig bæredygtighed, solidaritet, samhørighed og konvergens samt en fast beslutsomhed om ikke at lade nogen medlemsstater, regioner eller enkeltpersoner i stikken. Next Generation EU bekræfter renoveringsbølgens rolle som en af de vigtigste formidlere af den grønne genopretning.

(17)

Nationale langsigtede renoveringsstrategier og andre instrumenter, der er udformet med henblik på at opfylde 2030- og 2050-målene for energieffektivitet, bør styres i retning af at beskytte energifattige husholdninger og styrke sårbare energiforbrugere ved at hjælpe folk med at spare penge på energiregningen, skabe sundere levevilkår og mindske energifattigdom.

(18)

Ved at identificere de husholdninger, der har størst behov for beskyttelse, og de boliger, der har størst behov for renovering, bliver det muligt at målrette og forvalte de offentlige interventioner bedre og derved skabe praktiske resultater for forbrugerne, forbedre energieffektiviteten og minimere eventuelle forvridninger i det indre energimarkeds funktion.

(19)

Ved at udarbejde denne henstilling og ved at gøre Kommissionens vejledning om energifattigdom tilgængelig for medlemsstaterne i et ledsagende arbejdsdokument opfylder Kommissionen ovennævnte forpligtelse og hjælper medlemsstaterne med at gennemføre de nye bestemmelser om energifattigdom. Kommissionen informerer også om nye eksempler på god praksis (17).

(20)

Det største problem med enhver definition er, hvordan man opnår pålidelige numeriske data. Der er på EU-plan blevet udviklet en række statistiske indikatorer, som måler de sandsynlige årsager til energifattigdom og konsekvenserne heraf. Der er tale om aggregerede indikatorer. Eftersom energifattigdom er et flerdimensionelt fænomen, kan ingen enkelt indikator fuldt ud afspejle alle dens aspekter.

(21)

De aggregerede indikatorer er udviklet på europæisk plan og er opført i bilaget til denne henstilling. Disse indikatorer, som er udviklet af EU's statistiske kontor (Eurostat) og det europæiske observatorium for energifattigdom, og som er afledt af harmoniserede EU-datasamlinger, gør det muligt at overvåge situationen i hele EU og identificere særlige nationale forhold samt fremme en mere effektiv, gensidig læring og udveksling af bedste praksis. Nationale indikatorer kan bidrage ved at supplere disse og forbedre identificeringen af energifattigdom, hvor det er relevant.

(22)

Dette kræver et tæt samarbejde mellem de relevante kompetente myndigheder, herunder navnlig en passende koordineret indsats på regionalt og lokalt plan, således at enhver analyse, der er baseret på indikatorer på EU-plan eller nationalt plan, kontrasteres og suppleres af en »bottom-up-tilgang«. De regionale og lokale myndigheder har gode forudsætninger for at identificere de vigtigste finansielle og sociale udfordringer, som husholdningerne står over for i forbindelse med energifattigdom, og for at spille en væsentlig rolle i udformningen og gennemførelsen af en grøn omstilling, som er retfærdig, inklusiv og bæredygtig for alle i Europa.

(23)

Kommissionen vil fortsat støtte udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne, både i samarbejde med Udvalget for Social Beskyttelse og på andre måder. EU's finansieringsprogrammer, herunder samhørighedspolitikken, det tekniske støtteinstrument og andre former for støtte, kan mobiliseres for at tackle de udfordringer, der er identificeret via kanaler, herunder de platforme, der leveres af det europæiske observatorium for energifattigdom og borgmesteraftalen.

(24)

I Kommissionens fjerde rapport om energipriser og -omkostninger ses der også på de særlige forhold, der gør sig gældende for mennesker, der lever i energifattigdom, og for sårbare forbrugere (18). Kommissionen vil også være særlig opmærksom på, hvordan medlemsstaterne gennemfører artikel 5 i det omarbejdede elektricitetsdirektiv, som giver mulighed for offentlig intervention i prisfastsættelsen for levering af elektricitet til energifattige kunder eller dem, der lever i sårbare husholdninger —