Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R0522

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/522 af 27. marts 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1191/2014 for så vidt angår indberetning i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 517/2014 af data om produktion og om import og eksport af polyoler, der indeholder hydrofluorcarboner

    C/2019/2206

    EUT L 86 af 28.3.2019, p. 37–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 24/09/2024; stiltiende ophævelse ved 32024R2195

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/522/oj

    28.3.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 86/37


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/522

    af 27. marts 2019

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1191/2014 for så vidt angår indberetning i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 517/2014 af data om produktion og om import og eksport af polyoler, der indeholder hydrofluorcarboner

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (1), særlig artikel 19, stk. 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Det er ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1191/2014 (2) fastlagt, hvordan og i hvilket format oplysningerne i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 517/2014 skal indberettes, når visse fluorholdige drivhusgasser anvendes som råvare, eller når producenter, importører og eksportører af disse gasser markedsfører produkter eller udstyr, der indeholder sådanne gasser, og når virksomheder destruerer disse gasser.

    (2)

    Der er i afgørelse XXX/10 (3) truffet af parterne i Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, til Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget (4) (Montrealprotokollen) fastsat reviderede indberetningsformularer, der skal anvendes ved indberetning af kontrollerede stoffer, herunder biproduktion af hydrofluorcarbon-23 (HFC-23) og import og eksport af polyoler, der indeholder hydrofluorcarboner, som følge af, at Kigaliændringen til nævnte protokol vedrørende udfasning af hydrofluorcarboner (HFC) træder i kraft den 1. januar 2019 (5).

    (3)

    Det indberetningsformat, der er fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1191/2014, bør ændres for at bringe det i overensstemmelse med det indberetningsformat, der er fastsat i afgørelse XXX/10, og som anvendes af parterne i Montrealprotokollen. Dette vil sætte Unionen i stand til at opfylde sine indberetningsforpligtelser i henhold til Montrealprotokollen.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 517/2014 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1191/2014 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2019.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1191/2014 af 30. oktober 2014 om fastsættelse af formatet og metoden for den indberetning, der er omhandlet i artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser (EUT L 318 af 5.11.2014, s. 5).

    (3)  Afgørelse XXX/10 truffet af parterne i Montrealprotokollen som vedtaget den 9. november 2018.

    (4)  Rådets beslutning 88/540/EØF af 14. oktober 1988 om indgåelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 297 af 31.10.1988, s. 8).

    (5)  Afgørelse XXVIII/1 truffet af parterne i Montrealprotokollen som vedtaget den 15. oktober 2016.


    BILAG

    I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1191/2014 foretages følgende ændringer:

    1)

    I afsnit 1 affattes tabellen således:

     

    »OPLYSNINGER, DER SKAL INDBERETTES

    BEMÆRKNINGER

    1A

    samlet produktionsmængde fra anlæg i Unionen

     

     

    1Aa

    heraf: ikke-opsamlede mængder

     

     

     

    1A_a

    heraf: destruerede mængder

    Hvis in-line-destruktion foretages af en anden virksomhed, bør denne angives

    Producenter, der foretager destruktion, indberetter de samlede destruerede mængder i indberetningens afsnit 8

     

    AUTOMATISK BEREGNEDE MÆNGDER

     

     

    1Ab

    heraf: samlet mængde genereret og opsamlet

    1Ab = 1A – 1Aa

     

    OPLYSNINGER, DER SKAL INDBERETTES

     

     

     

    1B

    heraf: produktionsmængden fra anlæg i Unionen, som består af genvundne biprodukter eller uønskede produkter, hvor biprodukterne eller de uønskede produkter er destrueret i anlæggene inden markedsføring

    Producenter, der foretager destruktion, indberetter de samlede destruerede mængder i indberetningens afsnit 8

     

     

    1C

    heraf: produktionsmængden fra anlæg i Unionen, som består af genvundne biprodukter eller uønskede produkter, hvor biprodukterne eller de uønskede produkter er overgivet til andre virksomheder med henblik på destruktion og ikke har været markedsført tidligere

    Det angives, hvilken virksomhed, der foretager destruktionen

     

    1C_a

    heraf: mængden af hydrofluorcarboner, der er fremstillet med henblik på anvendelse som råvare i Unionen

    Det angives, i hvilke medlemsstater anvendelsen som råvare finder sted

     

     

    1C_a1

    heraf: uden forudgående opsamling

    Indberettes kun for HFC-23

     

    AUTOMATISK BEREGNEDE MÆNGDER

     

     

     

    1C_a2

    heraf: uden forudgående opsamling

    1C_a2 = 1C_a – 1C_a1;

    Beregnes kun for HFC-23

     

    OPLYSNINGER, DER SKAL INDBERETTES

     

     

    1C_b

    heraf: mængden af hydrofluorcarboner, der er fremstillet med henblik på anvendelse i Unionen, og som er undtaget i medfør af Montrealprotokollen

    Det angives, hvilke typer undtagne anvendelser der er tale om

     

    AUTOMATISK BEREGNEDE MÆNGDER

     

     

     

    1D

    heraf: samlet mængde egen produktion, der er opsamlet og destrueret, og som ikke tidligere er markedsført

    1D = 1B + 1C

    1E

     

    Produktion til rådighed til salg eller anvendelse som råvare

    1E = 1A – 1D – 1A_a«

    2)

    I afsnit 2 tilføjes følgende som række 2F til tabellen:

     

    »2F

    Mængden af hydrofluorcarboner i polyolblandinger«

     

    3)

    I afsnit 3 tilføjes følgende som række 3J til tabellen:

     

    »3J

    Mængden af hydrofluorcarboner i polyolblandinger«

     


    Top