Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D1028

    Rådets afgørelse (EU) 2019/1028 af 14. juni 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester

    ST/10117/2019/INIT

    EUT L 167 af 24.6.2019, p. 24–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/1028/oj

    24.6.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 167/24


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1028

    af 14. juni 2019

    om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (»overenskomsten«) blev undertegnet på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 (1) af 18. november 2016 i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt. Overenskomsten trådte i overensstemmelse med dens artikel 31, stk. 2, midlertidigt i kraft den 1. januar 2017.

    (2)

    Overenskomsten blev indgået den 17. maj 2019 ved Rådets afgørelse (EU) 2019/848 (2).

    (3)

    I henhold til overenskomstens artikel 7, stk. 1, vedtager Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (»Medlemsrådet«) afgørelser om at ændre handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester.

    (4)

    På dets 109. samling fra den 17. juni til den 21. juni 2019 skal Medlemsrådet vedtage afgørelser om ændring af handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester.

    (5)

    Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Medlemsrådet, da de afgørelser, der skal vedtages, får retsvirkninger for Unionen for så vidt angår den internationale handel med de øvrige medlemmer af Det Internationale Olivenråd (IOC) og vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, nemlig handelsnormer vedrørende olivenolie, som Kommissionen har vedtaget i medfør af artikel 75 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (3).

    (6)

    De afgørelser, der skal vedtages af Medlemsrådet, vedrører ændringen af en titel, nøjagtigheds- og talmargener, kromatogrammer, nøjagtighedsværdier og henvisninger til andre dokumenter. Afgørelserne har været genstand for indgående drøftelser mellem Kommissionens og medlemsstaternes videnskabelige og tekniske eksperter inden for olivenolie. Afgørelserne bidrager til den internationale standardisering af normer for olivenolie og opstiller rammer, som vil sikre fair konkurrence ved handel med produkter fra olivenoliesektoren. Disse afgørelser bør derfor støttes, og som følge heraf vil det blive nødvendigt at ændre Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 (4).

    (7)

    Hvis Medlemsrådets vedtagelse af disse afgørelser på dets 109. samling udsættes som følge af, at visse medlemmer ikke er i stand til at give deres tilslutning, bør den holdning, der er fastlagt i bilaget til nærværende afgørelse, indtages på Unionens vegne inden for rammerne af en mulig procedure med henblik på vedtagelse i Medlemsrådet ved udveksling af korrespondance, jf. overenskomstens artikel 10, stk. 6. Proceduren for at vedtage afgørelser ved udveksling af korrespondance bør indledes før den efterfølgende ordinære samling i Medlemsrådet i november 2019.

    (8)

    For at varetage Unionens interesser bør Unionens repræsentanter i Medlemsrådet have beføjelse til at anmode om udsættelse af vedtagelsen af afgørelser om at ændre handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester på Medlemsrådets 109. samling, hvis der inden eller under denne samling fremlægges nye videnskabelige eller tekniske oplysninger, der sætter spørgsmålstegn ved den holdning, der skal indtages på Unionens vegne —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Medlemsrådet på dets 109. samling fra den 17. juni til den 21. juni 2019, eller inden for rammerne af en procedure med henblik på vedtagelse i Medlemsrådet ved udveksling af korrespondance, der skal indledes før Medlemsrådets næste ordinære samling i november 2019, for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester, er fastlagt i bilaget.

    Artikel 2

    Hvis nye videnskabelige og tekniske oplysninger, der fremlægges inden eller under den 109. samling i Medlemsrådet, kan forventes at have betydning for den holdning, der er omhandlet i artikel 1, anmoder Unionen om, at Medlemsrådets vedtagelse af afgørelser om at ændre handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester udskydes, indtil Unionens holdning er fastlagt på grundlag af disse nye oplysninger.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 14. juni 2019.

    På Rådets vegne

    E.O. TEODOROVICI

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 af 10. oktober 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 293 af 28.10.2016, s. 2).

    (2)  Rådets afgørelse (EU) 2019/848 af 17. maj 2019 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 139 af 27.5.2019, s. 1).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

    (4)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 af 11. juli 1991 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder (EFT L 248 af 5.9.1991, s. 1).


    BILAG

    Unionen støtter følgende ændringer til IOC's metoder på den 109. samling i Medlemsrådet fra den 17. juni til den 21. juni 2019 eller inden for rammerne af en procedure for vedtagelse af afgørelser i Medlemsrådet ved udveksling af korrespondance, der skal indledes inden den næste ordinære samling i november 2019:

    ændring af metode COI/T.20/Doc. nr. 19/Rev. 5 (»Spektrofotometrisk undersøgelse ved ultraviolet lys«) gennem fjernelse af en absolut værdi og ændring af nøjagtighedsværdier

    ændring af metode COI/T.20/Doc. nr. 42-2/Rev. 3 (»Nøjagtighedsværdier for de analysemetoder, som fastlægges af Det Internationale Olivenråd«) gennem ændring af de nøjagtighedsværdier, der vedrører metode COI/T.20/Doc. nr. 19 og COI/T.20/Doc. nr. 26

    ændring af metode COI/T.20/Doc. nr. 26/Rev. 4 (»Bestemmelse af sammensætningen og indholdet af steroler og alkoholiske forbindelser ved gaskromatografi på kapillarkolonne«) gennem ændring af titlen, nøjagtigheds- og talmargener og kromatogrammer.

    Tekniske tilpasninger til andre af IOC's metoder eller dokumenter kan tiltrædes af Unionens repræsentanter i Medlemsrådet uden yderligere afgørelser vedtaget af Rådet, såfremt disse tekniske tilpasninger følger af de ændringer, der er omhandlet i første afsnit.


    Top