Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D1920

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1920 af 4. december 2018 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

ST/14002/2018/INIT

EUT L 311 af 7.12.2018, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2021

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/1920/oj

7.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/34


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1920

af 4. december 2018

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. maj 2006 gav Rådet ved beslutning 2006/388/EF (2) Litauen tilladelse til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF (3), med henblik på at fastsætte, at den afgiftspligtige person, som modtager leveringer af varer eller tjenesteydelser i visse tilfælde, er betalingspligtig for momsen.

(2)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU (4) fik Litauen uanset artikel 193 i direktiv 2006/112/EF tilladelse til frem til den 31. december 2012 at anvende en særlig foranstaltning med henblik på fortsat at udpege den afgiftspligtige person, til hvem der foretages følgende leveringer af varer og tjenesteydelser, som den betalingspligtige person for moms: levering af varer og tjenesteydelser fra en afgiftspligtig person, der er omfattet af en insolvensprocedure eller en omstruktureringsprocedure under retsligt tilsyn, og levering af tømmer (»den særlige foranstaltning«). Tilladelsen til at anvende den særlige foranstaltning blev efterfølgende forlænget ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/704/EU (5) frem til den 31. december 2015 og ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2395 (6) frem til den 31. december 2018.

(3)

Ved brev registreret i Kommissionen den 27. april 2018 anmodede Litauen om tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning. Ved brev registreret i Kommissionen den 23. juli 2018 indsendte Litauen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU en rapport om anvendelsen af den særlige foranstaltning til Kommissionen.

(4)

I overensstemmelse med momsdirektivets artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 16. august 2018 de øvrige medlemsstater om Litauens anmodning, med undtagelse af Spanien og Cypern, som blev underrettet ved brev af 17. august 2018. Ved brev af 20. august 2018 meddelte Kommissionen Litauen, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(5)

Afgiftspligtige personer, der er genstand for insolvens- eller omstruktureringsprocedurer, forhindres på grund af finansielle vanskeligheder ofte i at indbetale moms, som er faktureret for deres leveringer af varer og tjenesteydelser. Litauen har desuden problemer på træmarkedet på grund af markedets art og de involverede virksomheder. Markedet er domineret af små lokale virksomheder, typisk mindre forhandlere eller mellemmænd, som skatteforvaltningen har fundet det vanskeligt af kontrollere. Den mest udbredte form for momsunddragelse består i, at der faktureres for leverancer, hvorefter den pågældende virksomhed forsvinder uden at have indbetalt moms, men efter at have givet kunden en gyldig faktura, som muliggør momsfradrag. Ifølge Litauen er denne situation, som har berettiget anvendelsen af den særlige foranstaltning, uændret. De undersøgelser og analyser af anvendelsen af den særlige foranstaltning, som de litauiske skattemyndigheder har foretaget, har påvist foranstaltningens effektivitet med hensyn til at forhindre momssvig, som involverer afgiftspligtige personer, der er genstand for insolvens- eller omstruktureringsprocedurer, samt transaktioner med træ.

(6)

Litauen bør derfor gives tilladelse til at anvende den særlige foranstaltning i yderligere en begrænset periode frem til den 31. december 2021.

(7)

Fravigelser indrømmes normalt for en begrænset periode, så det kan vurderes, om de specifikke særlige foranstaltninger er hensigtsmæssige og effektive. Fravigelser giver medlemsstaterne tid til at indføre andre konventionelle foranstaltninger til håndtering af det pågældende problem, indtil de specifikke særlige foranstaltninger udløber, således at en forlængelse af fravigelsen er overflødig. En fravigelse, som giver mulighed for at anvende ordningen med omvendt betalingspligt, indrømmes kun ekstraordinært for specifikke områder, hvor svig forekommer, og betragtes som en sidste udvej. Litauen bør derfor frem mod den særlige foranstaltnings udløbsdato iværksætte andre konventionelle foranstaltninger til at forhindre den yderligere udbredelse af momssvig i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser fra afgiftspligtige personer, der er genstand for insolvens- eller omstruktureringsprocedurer og levering af tømmer, så der ikke længere er behov for at fravige artikel 193 i direktiv 2006/112/EF i forbindelse med sådanne leveringer.

(8)

Den særlige foranstaltning får ingen negativ virkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(9)

Gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU affattes artikel 2, stk. 2, således:

»Den anvendes indtil den 31. december 2021.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Litauen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand


(1)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2)  Rådets beslutning 2006/388/EF af 15. maj 2006 om bemyndigelse af Republikken Litauen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EUT L 150 af 3.6.2006, s. 13).

(3)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).

(4)  Rådets gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU af 16. februar 2010 om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 45 af 20.2.2010, s. 10).

(5)  Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/704/EU af 13. november 2012 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 319 af 16.11.2012, s. 7).

(6)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2395 af 10. december 2015 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 140).


Top