This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017R1136
Commission Implementing Regulation (EU) 2017/1136 of 14 June 2017 approving non-minor amendments to the specification for a name entered in the register of protected designations of origin and protected geographical indications (Emmental de Savoie (PGI))
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1136 af 14. juni 2017 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Emmental de Savoie (BGB))
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1136 af 14. juni 2017 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Emmental de Savoie (BGB))
C/2017/4236
EUT L 164 af 27.6.2017, pp. 52–53
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
27.6.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 164/52 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1136
af 14. juni 2017
om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Emmental de Savoie (BGB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Emmental de Savoie«, der er registreret i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2). |
|
(2) |
Ved skrivelse af 23. november 2015 meddelte de franske myndigheder Kommissionen, at der var fastsat en overgangsperiode i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012 frem til den 31. december 2017 for en erhvervsdrivende, der er etableret i Frankrig, og som opfylder betingelserne i nævnte artikel i medfør af bekendtgørelse af 29. oktober 2015 om godkendelse af produktspecifikationen for betegnelsen »Emmental de Savoie«, der blev offentliggjort den 7. november 2015 i den franske statstidende Journal officiel de la République française. Under den nationale indsigelsesprocedure gjorde den pågældende erhvervsdrivende, der i en sammenhængende periode på mindst 5 år forud for indgivelsen af ansøgningen har markedsført »Emmental de Savoie«, indsigelse mod, at mindst 50 % af malkekøernes basisfoder skal udgøres af grønt grovfoder mindst 150 dage om året med angivelse af, at det kræver tid at tilpasse bedriften. Det drejer sig om GAEC Le Seysselan, Vallod, 74910 SEYSSEL. |
|
(3) |
Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3). |
|
(4) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Emmental de Savoie« (BGB), godkendes.
Artikel 2
Beskyttelsen i henhold til artikel 1 er omfattet af den overgangsperiode, som Frankrig har fastsat i medfør af bekendtgørelse af 29. oktober 2015 om den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Emmental de Savoie«, der blev offentliggjort den 7. november 2015 i den franske statstidende Journal officiel de la République française, i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012 for den erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne i samme artikel.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juni 2017.
På Kommissionens vegne
For formanden
Phil HOGAN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1).