30.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/37

(1)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen fastslog Rådet den 7. juli 2009 ved Rådets afgørelse 2009/589/EF (1) i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen.

(2)

Samme dag rettede Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (2) efter henstilling fra Kommissionen en henstilling til Polen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2012.

(3)

Den 21. juni 2013 konkluderede Rådet, at Polen havde truffet virkningsfulde foranstaltninger, men at der efter vedtagelsen af den oprindelige henstilling var indtruffet ugunstige økonomiske begivenheder, som havde indvirket kraftigt på de offentlige finanser. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen fandt Rådet derfor, at betingelserne i artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97 var opfyldt, og rettede efter artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) en ny henstilling til Polen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2014 (3).

(4)

Den 10. december 2013 fastslog Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, at Polen ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 21. juni 2013 havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud senest i 2014 (4) og rettede efter traktatens artikel 126, stk. 7, en ny henstilling til Polen om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2015 (5). I denne henstilling fandt Rådet, at Polen skulle bringe det samlede offentlige underskud ned på 4,8 % af BNP i 2013, 3,9 % af BNP i 2014 og 2,8 % af BNP i 2015 (ikke medregnet overførsler af midler fra pensionssystemets anden søjle). Baseret på den makroøkonomiske prognose, der lå til grund for Rådets henstilling, svarede dette til en forbedring af den strukturelle saldo på 1 % af BNP i 2014 og 1,2 % af BNP i 2015. Ifølge henstillingen skulle Polen desuden konsekvent gennemføre de allerede annoncerede og vedtagne foranstaltninger og supplere dem med foranstaltninger til at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015. Polen fik en frist til den 15. april 2014 til at rapportere om de foranstaltninger, der var truffet for at efterkomme denne henstilling.

(5)

Kommissionen konkluderede den 2. juni 2014, at der på det tidspunkt ikke var behov for yderligere skridt som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(6)

I overensstemmelse med artikel 4 i protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, er det Kommissionen, som skal tilvejebringe de data, der skal benyttes til gennemførelse af proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (6).

(7)

Ophævelse af en afgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, skal ske ved en afgørelse vedtaget af Rådet på basis af de indberettede oplysninger. En afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud bør desuden alene ophæves, hvis Kommissionens prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige tærsklen på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden (7) og gældskvoten stemmer overens med det fremadrettede element i gældsbenchmarket.

(8)

I overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten bør der endvidere tages hensyn til systemiske pensionsreformer med indførelse af et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle.

(9)

På basis af de data, som Kommissionen (Eurostat) har fremlagt i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetningen fra Polen i april 2015, og på grundlag af konvergensprogrammet for 2015 og Kommissionens forårsprognose fra 2015 kan der drages følgende konklusioner:

(10)

Fra 2015, altså året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, er Polen underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpakken og bør i et rimeligt tempo nærme sig landets mellemfristede budgetmålsætning, herunder overholdelse af udgiftsmålet. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil den strukturelle saldo baseret på en antagelse om en uændret politik blive forbedret med 0,2 % af BNP i både 2015 og 2016. Ud fra en samlet vurdering ventes Polen at opnå den nødvendige tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 med en nettoudgiftsvækst, der ligger under benchmarket, men samtidig er der risiko for en vis afvigelse fra den nødvendige tilpasning i 2016, idet den strukturelle tilpasning ikke vil være helt tilstrækkelig i 2016, og der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger i det år.

(11)

I overensstemmelse med artikel 126, stk. 12, i TEUF skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(12)

Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Polen blevet korrigeret, og beslutning 2009/589/EF bør derfor ophæves.

(13)

Rådet erindrer om, at det ydelsesbaserede offentlige pensionssystem blev erstattet med et bidragsbaseret system med tre søjler ved den systemiske pensionsreform i 1999. Hovedformålet med denne reform var at gøre det polske pensionssystem mere bæredygtigt, især i lyset af de store demografiske udfordringer, Polen står overfor. Med tilbageførslen af den systemiske reform ved udgangen af 2013 fik den første, offentlige søjle igen større betydning, men i modsætning til den anden søjle er den første søjle ikke fuldt finansieret, men et teoretisk bidragsbaseret system. Selv om tilbageførslen af den systemiske reform fra 1999 på kort sigt lettede noget af presset på Polens budget, har den ikke forbedret de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, da de kortsigtede fordele ved øgede bidrag og lavere rentebetalinger vil blive udlignet af højere pensionsudbetalinger fra den offentlige pensionssøjle i fremtiden. Som helhed indebærer tilbageførslen af den systemiske pensionsreform fra 1999 på længere sigt visse risici for Polens offentlige finanser —