Choisissez les fonctionnalités expérimentales que vous souhaitez essayer

Ce document est extrait du site web EUR-Lex

Document 32012R0222

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 222/2012 af 14. marts 2012 om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer for så vidt angår stoffet triclabendazol EØS-relevant tekst

    EUT L 75 af 15.3.2012, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Statut juridique du document En vigueur

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/222/oj

    15.3.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 75/10


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 222/2012

    af 14. marts 2012

    om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer for så vidt angår stoffet triclabendazol

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (1), særlig artikel 14 sammenholdt med artikel 17,

    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur udarbejdet af Udvalget for Veterinærlægemidler, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Der bør i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 470/2009 fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, som i Unionen er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug.

    (2)

    Bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer.

    (3)

    Triclabendazol er for øjeblikket medtaget i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 som et stof, der for alle drøvtyggere tillades anvendt til muskel, fedt, lever og nyre, med undtagelse af dyr, hvis mælk anvendes til konsum.

    (4)

    Irland har indgivet en anmodning til Det Europæiske Lægemiddelagentur om en udtalelse med henblik på udvidelse af de eksisterende bestemmelser om triclabendazol til også at omfatte mælk fra alle drøvtyggere.

    (5)

    Udvalget for Veterinærlægemidler har anbefalet, at der fastsættes en midlertidig maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af triclabendazol, der skal gælde for mælk fra alle drøvtyggere, og at bestemmelsen »Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk anvendes til konsum« slettes.

    (6)

    Bestemmelserne om triclabendazol i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres, således at den anbefalede midlertidige maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer i mælk fra alle drøvtyggere tilføjes, og den eksisterende bestemmelse »Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk anvendes til konsum« slettes. Den midlertidige maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af triclabendazol, der anføres i tabellen, bør være gældende indtil den 1. januar 2014. Udvalget for Veterinærlægemidler anbefalede, at der skulle afsættes to år til gennemførelse af de videnskabelige undersøgelser, der er nødvendige for at besvare de spørgsmål, udvalget har stillet Irland.

    (7)

    Der bør indrømmes de berørte parter en rimelig frist til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde den nye maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 14. maj 2012.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2012.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11.

    (2)  EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1.


    BILAG

    Rækken vedrørende triclabendazol i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 affattes således:

    Farmakologisk virksomt stof

    Restmarkør

    Dyreart

    MRL

    Målvæv

    Andre bestemmelser

    (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009)

    Terapeutisk klassifikation

    »Triclabendazol

    Summen af ekstraherbare rester, som kan oxideres til ketotriclabendazol

    Alle drøvtyggere

    225 μg/kg

    Muskel

     

    Antiparasitære lægemidler/midler mod endoparasitter«

    100 μg/kg

    Fedt

    250 μg/kg

    Lever

    150 μg/kg

    Nyre

    10 μg/kg

    Mælk

    Den midlertidige MRL gælder indtil den 1. januar 2014.


    Haut