This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012R0111
Commission Implementing Regulation (EU) No 111/2012 of 9 February 2012 opening the tendering procedure for aid for private storage of olive oil
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 111/2012 af 9. februar 2012 om indledning af en licitation med henblik på fastsættelse af støtte til privat oplagring af olivenolie
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 111/2012 af 9. februar 2012 om indledning af en licitation med henblik på fastsættelse af støtte til privat oplagring af olivenolie
EUT L 37 af 10.2.2012, pp. 55–57
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 12/03/2014
|
10.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 37/55 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 111/2012
af 9. februar 2012
om indledning af en licitation med henblik på fastsættelse af støtte til privat oplagring af olivenolie
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra a), d) og j), sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan Kommissionen i tilfælde af alvorlige forstyrrelser på markedet i visse regioner i EU beslutte at bemyndige organer, der tilbyder tilstrækkelige garantier, og som er godkendt af medlemsstaterne, til at indgå kontrakter om oplagring af den olivenolie, som de markedsfører. |
|
(2) |
I Spanien og Grækenland, som tilsammen producerer mere end to tredjedele af den olivenolie, der produceres i EU, har den gennemsnitlige olivenoliepris, der er noteret på markedet i den periode, som er fastlagt i artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (2), ligget under det niveau, der er anført i artikel 33 i forordning (EF) nr. 1234/2007. Dette har medført alvorlige forstyrrelser på markederne i disse medlemsstater. EU's olivenoliemarked kendetegnes ved en stor grad af indbyrdes afhængighed, hvilket betyder, at alvorlige forstyrrelser på det spanske og græske marked risikerer at spredes til samtlige medlemsstater, der producerer olivenolie. |
|
(3) |
I artikel 31 i forordning (EF) nr. 1234/2007 er det fastsat, at der kan ydes støtte til privat oplagring af olivenolie, og at Kommissionen fastsætter støtten på forhånd eller ved licitation. |
|
(4) |
I forordning (EF) nr. 826/2008 er der fastsat fælles bestemmelser om gennemførelsen af støtteordningen for privat oplagring. I henhold til forordningens artikel 6 skal der indledes en licitation efter reglerne og på betingelserne i samme forordnings artikel 9. |
|
(5) |
Den samlede mængde, der kan ydes støtte til privat oplagring for, bør fastsættes til en mængde, som ifølge en markedsanalyse kan bidrage til at stabilisere markedet. |
|
(6) |
For at lette forvaltnings- og kontrolarbejdet i forbindelse med indgåelsen af kontrakter bør det fastlægges nærmere, hvor stor en mængde produkter, som hvert bud mindst skal omfatte. |
|
(7) |
Det bør fastsættes, at der skal stilles en sikkerhed som garanti for, at de erhvervsdrivende opfylder deres kontraktlige forpligtelser, og at foranstaltningen får den ønskede virkning på markedet. |
|
(8) |
Kommissionen bør på grundlag af udviklingen i markedssituationen i indeværende produktionsår og udsigterne for det følgende produktionsår kunne beslutte at afkorte den kontraktlige oplagringsperiode og tilpasse støttebeløbet tilsvarende. Denne mulighed bør indskrives i kontrakten, jf. artikel 21 i forordning (EF) nr. 826/2008. |
|
(9) |
I henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 826/2008 bør fristen for medlemsstaternes meddelelse af alle gyldige bud til Kommissionen fastlægges nærmere. |
|
(10) |
For at kunne hindre ukontrollerede prisfald, reagere prompte på den usædvanlige markedssituation og sikre effektiv forvaltning af denne foranstaltning bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(11) |
Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den tidsfrist, som komitéens formand har fastsat — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
1. Der indledes en licitation for at fastsætte støtten til privat oplagring, jf. artikel 31, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, for de kategorier af olivenolier, som er nævnt i bilaget til denne forordning og defineret i punkt 1 i bilag XVI til forordning (EF) nr. 1234/2007.
2. Der vil kunne ydes støtte til privat oplagring af i alt 100 000 tons.
Artikel 2
Gældende regler
Forordning (EF) nr. 826/2008 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.
Artikel 3
Afgivelse af bud
1. Den delperiode, i hvilken der kan indsendes bud til den første dellicitation, begynder den 17. februar 2012 og slutter den 21. februar 2012 kl. 11.00 belgisk tid.
Den delperiode, i hvilken der kan indsendes bud til den anden dellicitation, begynder den første arbejdsdag efter udløbet af den foregående delperiode og slutter den 1. marts 2012 kl. 11.00 belgisk tid.
2. Bud gælder for en oplagringsperiode på 150 dage.
3. Hvert bud omfatter mindst 50 tons.
4. Hvis en erhvervsdrivende deltager i licitationen for mere end én kategori af olivenolie eller for fade anbragt på forskellige adresser, indsender han i hvert tilfælde et særskilt bud.
5. Der kan kun indgives bud i Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Malta, Portugal og Slovenien.
Artikel 4
Sikkerhedsstillelse
For hvert bud stilles der en sikkerhed på 50 EUR pr. ton olivenolie, der er omfattet af et bud.
Artikel 5
Afkortelse af kontraktperioden
På grundlag af udviklingen på og udsigterne for markedet for olivenolie kan Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 beslutte at afkorte den kontraktlige oplagringsperiode og tilpasse støttebeløbet tilsvarende. Kontrakten med tilslagsmodtageren skal indeholde en henvisning til denne mulighed.
Artikel 6
Meddelelse af bud til Kommissionen
Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 826/2008 særskilt meddele alle gyldige bud til Kommissionen senest 24 timer efter udløbet af hver dellicitationsperiode, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i denne forordning.
Artikel 7
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
Dacian CIOLOȘ
Medlem af Kommissionen
BILAG
Kategorier af olivenolier jf. artikel 1, stk. 1
Ekstra jomfruolie
Jomfruolie