Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0295

Kommissionens forordning (EF) nr. 295/2009 af 18 marts 2009 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 95 af 9.4.2009, pp. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/295/oj

9.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 95/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 295/2009

af 18 marts 2009

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den i kolonne 2 nævnte KN-kode i henhold til den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2009.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)   EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Et sæt til detailsalg, bestående af et digitalt apparat i eget kabinet, til optagelse og gengivelse af lyd og billeder i forskellige formater, egnet til modtagelse af data fra forskellige kilder (fx. satellitfjernsynsmodtagere, automatiske databehandlingsmaskiner, videokameraer), og forskellige dele såsom forbindelsesledninger, en cd-rom, en brugsanvisning, skruer og en skruetrækker.

Apparatet indeholder et trykt kredsløb med aktive og passive elementer (nødvendige for optagelse og gengivelse af lyd og billeder), herunder en mikroprocessor.

Det er forsynet med følgende grænseflader:

en USB-port

VGA og

audio- og videoporte.

Det er også forsynet med kontrolknapper (tænd/sluk, spille, pause, lydstyrke) og en infrarødmodtager til fjernbetjening.

Apparatet er udformet til at indeholde en harddisk.

8521 90 00

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 2 a), 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, supplerende bestemmelse 1 til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8521 og 8521 90 00 .

Da apparatet indeholder al den elektronik, der er nødvendig for at udføre funktionerne omfattet af pos. 8521 , med undtagelse af harddisken, og da disse komponenter, selv i mangel af en harddisk, ikke kan anvendes til andre funktioner end optagelse og gengivelse af lyd og billeder, skal apparatet i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 2 a), anses for at fremtræde som et i det væsentlige komplet eller færdigt produkt henhørende under pos. 8521 . Det forhold, at apparatet ikke indeholder en harddisk, forhindrer ikke, at det skal tariferes som et komplet eller færdigt produkt.

Tarifering under pos. 8522 som en del, der udelukkende eller hovedsagelig anvendes sammen med et apparat henhørende under pos. 8521 , er derfor udelukket.

Apparatet skal derfor tariferes under pos. 8521 som et apparat til optagelse eller gengivelse af video.

Skruetrækkeren skal tariferes sammen med apparatet og er bestemt til at samle eller vedligeholde apparatet, jf. supplerende bestemmelse 1 til afsnit XVI.


Top