EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008R0066
Commission Regulation (EC) No 66/2008 of 25 January 2008 opening a yearly tariff quota for 2008 and the following years applicable to the importation into the European Community of certain goods originating in Norway resulting from the processing of agricultural products covered by Council Regulation (EC) No 3448/93
Kommissionens forordning (EF) nr. 66/2008 af 25. januar 2008 om åbning for 2008 og de følgende år af et årligt toldkontingent ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93
Kommissionens forordning (EF) nr. 66/2008 af 25. januar 2008 om åbning for 2008 og de følgende år af et årligt toldkontingent ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93
EUT L 23 af 26.1.2008, p. 11–12
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
26.1.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 23/11 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 66/2008
af 25. januar 2008
om åbning for 2008 og de følgende år af et årligt toldkontingent ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse 96/753/EF af 6. december 1996 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (2), særlig artikel 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, godkendt ved afgørelse 96/753/EF, indeholder bestemmelser om et årligt toldkontingent ved indførsel af chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao med oprindelse i Norge. Dette kontingent bør åbnes for 2008 og de følgende år. |
(2) |
Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at det toldkontingent, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser. |
(3) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Fra den 1. januar til den 31. december 2008 og de følgende år gælder de i bilaget anførte toldsatser for de i samme bilag omhandlede varer med oprindelse i Norge, som indføres til Fællesskabet, indtil det i bilaget nævnte årlige kontingent er opbrugt.
Artikel 2
Det i artikel 1 nævnte toldkontingent forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2008.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 2008.
På Kommissionens vegne
Günter VERHEUGEN
Næstformand
(1) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).
(2) EFT L 345 af 31.12.1996, s. 78.
(3) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 214/2007 (EUT L 62 af 1.3.2007, s. 6).
BILAG
Løbenummer |
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Årligt kontingent |
Toldsats |
09.0764 |
ex 1806 1806 20 1806 31 1806 32 1806 90 |
Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao, bortset fra kakaopulver tilsat sukker eller andre sødemidler henhørende under KN-kode 1806 10 |
5 500 t |
35,15 EUR/100 kg |