EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0734

Rådets forordning (EF) nr. 734/2007 af 11. juni 2007 om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen

EUT L 169 af 29.6.2007, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/02/2009; stiltiende ophævelse ved 32009R0072

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/734/oj

29.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 169/5


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 734/2007

af 11. juni 2007

om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For de interventionsforanstaltninger, for hvilke der ikke er fastsat et beløb pr. enhed i forbindelse med en fælles markedsordning, er grundreglerne for EF-finansiering fastsat i forordning (EØF) nr. 1883/78 (2), navnlig med hensyn til metoden for beregning af de beløb, der skal finansieres, finansieringen af udgifter som følge af tilvejebringelsen af de midler, der er nødvendige til opkøb af produkter ved intervention, vurderingen af de lagre, der skal overføres fra et regnskabsår til det næste, og finansieringen af udgifterne til de materielle operationer ved oplagring.

(2)

Efter artikel 5 i forordning (EØF) nr. 1883/78 skal medlemsstaternes renteudgifter i forbindelse med finansieringen af opkøb af produkter ved offentlig intervention finansieres af Fællesskabet efter en ensartet rentesats.

(3)

Det kan i nogle medlemsstater forekomme, at den fornødne finansiering i forbindelse med opkøb af landbrugsprodukter ved offentlig intervention kun er mulig til rentesatser, der ligger betydeligt over den ensartede rentesats.

(4)

Hvis de gennemsnitlige rentesatser i sådanne tilfælde i løbet af den tredje måned efter den referenceperiode, som Kommissionen anvender til at fastlægge den ensartede rentesats, udgør mere end det dobbelte af den ensartede rentesats for en given medlemsstat, bør der anvendes en korrektionsmekanisme. Den gennemsnitlige rentesats bør dog delvis betales af den pågældende medlemsstat, så den tilskyndes til at søge den billigste finansieringsmetode.

(5)

Forordning (EØF) nr. 1883/78 bør derfor ændres.

(6)

Denne ændring af reglerne bør gælde for regnskabsårene 2007 og 2008 og anvendes fra begyndelsen af indeværende regnskabsår —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 5, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1883/78 affattes således:

»Uanset stk. 1 kan Kommissionen for regnskabsårene 2007 og 2008, hvis en medlemsstats gennemsnitlige rentesats i løbet af den tredje måned efter den referenceperiode, som Kommissionen anvender til at fastlægge den ensartede rentesats, udgør mere end det dobbelte af den ensartede rentesats, med henblik på finansieringen af denne medlemsstats renteudgifter dække det beløb, der svarer til den af medlemsstaten faktisk anvendte rentesats med fradrag af den ensartede rentesats.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes for de udgifter, der afholdes fra den 1. oktober 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 11. juni 2007.

På Rådets vegne

H. SEEHOFER

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 13. marts 2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 216 af 5.8.1978, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 695/2005 (EUT L 114 af 4.5.2005, s. 1).


Top