EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007D0011

Kommissionens beslutning af 20. december 2006 om ændring af beslutning 2005/362/EF af 2. maj 2005 om godkendelse af planen for udryddelse af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin på Sardinien i Italien (meddelt under nummer K(2006) 6718)

EUT L 7 af 12.1.2007, p. 19–20 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 7 af 12.1.2007, p. 17–17 (BG, RO)
EUT L 219M af 24.8.2007, p. 5–6 (MT)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/02/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/11(1)/oj

12.1.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 7/19


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 20. december 2006

om ændring af beslutning 2005/362/EF af 2. maj 2005 om godkendelse af planen for udryddelse af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin på Sardinien i Italien

(meddelt under nummer K(2006) 6718)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(2007/11/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (1), særlig artikel 16, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2005/362/EF af 2. maj 2005 om godkendelse af planen for udryddelse af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin på Sardinien i Italien (2) godkendes planen for udryddelse af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i regionen Sardinien.

(2)

Italien har underrettet Kommissionen om resultaterne af denne plan og den gunstige udvikling i denne sygdom på Sardiniens område.

(3)

Det er derfor hensigtsmæssigt at omdefinere de forskellige områder og navnlig det område med stor risiko i regionen Sardinien, hvor udryddelsesplanen skal gennemføres.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I til beslutning 2005/362/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, 20. december 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27.

(2)  EUT L 118 af 5.5.2005, s. 37.


BILAG

»BILAG I

Områder i regionen Sardinien i Italien, som udryddelsesplanen skal gennemføres i

A.   Inficeret område

Det område, der hedder Montarbu i provinsen Nuoro, og som er beliggende i en del af kommunerne Arzana, Gairo, Osini, Seui og Ussassai.

B.   Område med stor risiko

a)

I provinsen Nuoro: området, der hører under kommunerne Aritzo, Arzana, Atzara, Austis, Bari Sardo, Baunei, Belvi, Bitti, Cardedu, Desulo, Dorgali, Elini, Fonni, Gadoni, Gairo, Galtelli, Girasole, Ilbono, Irgoli, Jerzu, Lanusei, Loceri, Loculi, Lotzorai, Lula, Meana Sardo, Onani, Onifai, Orgosolo, Orosei, Osidda, Osini, Ovodda, Seui, Sorgono, Talana, Tertenia, Teti, Tiana, Tonara, Tortoli, Triei, Ulassai, Uzulei, Ussassai og Villagrande Strisaili.

b)

I provinsen Sassari: området, der hører under kommunerne Ala' dei Sardi, Anela, Budduso', Bultei, Nughedu di San Nicolo' og Pattada.

C.   Overvågningsområde

Hele området, der hører under regionen Sardinien, bortset fra de områder, der er omhandlet i punkt A og B.«


Top