Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1911

Rådets forordning (EF) nr. 1911/2006 af 19. december 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Algeriet, Belarus, Rusland og Ukraine efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96

EUT L 365 af 21.12.2006, p. 26–49 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 200M af 1.8.2007, p. 470–493 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 21/12/2011: This act has been changed. Current consolidated version: 20/12/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1911/oj

21.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 365/26


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1911/2006

af 19. december 2006

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Algeriet, Belarus, Rusland og Ukraine efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Den 23. september 2000 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1995/2000 (2) en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat (i det følgende benævnt »UAN«) med oprindelse i Algeriet, Belarus, Litauen, Rusland og Ukraine. De foranstaltninger, der blev pålagt importen af UAN med oprindelse i Litauen, udløb efter udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Den undersøgelse, som førte til disse foranstaltninger, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Foranstaltningerne vedrørende denne import bestod af specifikke toldsatser, undtagen for importen fra en algerisk eksporterende producent, hvis tilsagn blev godtaget.

2.   Anmodning om fornyet undersøgelse

(3)

Den 20. juni 2005 blev der indsendt en anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, efter offentliggørelsen den 17. december 2004 af en meddelelse om det forestående udløb (3). Anmodningen blev indgivet af European Fertilizer Manufacturers Association (EFMA — i det følgende benævnt »ansøgeren«), på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EF-produktion af UAN.

(4)

Ansøgeren rejste påstand om og leverede tilstrækkeligt prima facie-bevis for, at der er sandsynlighed for, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen med hensyn til importen af UAN med oprindelse i Algeriet, Belarus, Rusland og Ukraine (i det følgende benævnt »de pågældende lande«).

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 22. september 2005 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en udløbsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2.

3.   Undersøgelse

3.1.   Undersøgelsesperiode

(6)

Undersøgelsen af sandsynligheden for, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted, omfattede perioden fra den 1. juli 2004 til den 30. juni 2005 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

3.2.   Parter, som er berørt af undersøgelsen

(7)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt disses sammenslutninger, repræsentanterne for eksportlandene, klageren og EF-producenterne om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i meddelelsen om indledning af en undersøgelse.

(8)

Alle berørte parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(9)

På baggrund af det store antal EF-producenter og importører i Fællesskabet, som ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent i et af de pågældende lande, blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 anset for hensigtsmæssigt at undersøge, om der burde anvendes stikprøver. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(10)

Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af det store antal EF-producenter, der gav udtryk for samarbejdsvilje, besluttet, at det var nødvendigt at benytte stikprøver. Idet kun én enkelt importør indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og erklærede sig rede til yderligere samarbejde med Kommissionens tjenestegrene, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøver for importører.

(11)

Der blev sendt spørgeskemaer til de fire udtagne EF-producenter og til alle kendte eksporterende producenter.

(12)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra de fire udtagne EF-producenter og seks eksporterende producenter i de pågældende lande samt fra deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(13)

En producent i referencelandet besvarede spørgeskemaet fuldt ud.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, med henblik på at træffe en afgørelse om sandsynligheden for, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade samt om Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a)

eksporterende producent i Rusland

JSC Mineral and Chemical Company »Eurochem«, Moskva, Rusland, og de to forretningsmæssigt forbundne forarbejdningsvirksomheder:

PJSC Azot ('NAK Azot), Novomoskovsk, Rusland, og

PJSC Nevinnomyssky Azot (Nevinka Azot), Nevinnomyssk, Rusland

b)

forretningsmæssigt forbundet forhandler for Eurochem

Eurochem Trading GmbH, Zug, Schweiz (Eurochem Trading)

c)

forretningsmæssigt forbundet forhandler for den ukrainske producent Stirol

IBE Trading, New York, New York, USA

d)

producent i referencelandet

Terra Industries, Sioux City, Iowa, USA

e)

EF-producenter, der indgik i stikprøven

Achema AB, Jonava, Litauen

Grande Paroisse SA, Paris, Frankrig

SKW Stickstoffwerke Piesteritz GmbH, Wittenberg, Tyskland

Yara SA, Bruxelles, Belgien, og den forretningsmæssigt forbundne producent Yara Sluiskil BV, Sluiskil, Nederlandene.

3.3.   Stikprøver

(15)

Ti EF-producenter besvarede stikprøveskemaet korrekt inden for den fastsatte frist og indvilgede formelt i at samarbejde yderligere i undersøgelsen. For disse ti EF-producenter udtog Kommissionen med henvisning til grundforordningens artikel 17 en stikprøve ud fra de største produktions- og salgsmængder af UAN, som kunne anses for at være repræsentative i Fællesskabet, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De fire EF-producenter, som indgik i stikprøven, tegnede sig for 63 % af den samlede produktion i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, mens ovennævnte ti EF-producenter tegnede sig for 75 % af den samlede produktion i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(16)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter konsulteret i forbindelse med stikprøven og gjorde ikke indsigelse.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(17)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. en opløsning af urinstof og ammoniumnitrat, der er et flydende gødningsstof med udbredt anvendelse i landbruget, og som stammer fra de pågældende lande. Det består af en blanding af urinstof, ammoniumnitrat og vand. Nitrogenindholdet (N) er det væsentligste »træk« ved produktet, og det kan variere fra 28 % til 32 %. Sådanne variationer kan opnås ved at tilføje mere eller mindre vand til opløsningen. Størstedelen af det importerede UAN var 32 % N, som er mere koncentreret og derfor billigere at fragte. Uanset nitrogenindholdet anses alle UAN-opløsninger dog for at have samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og er derfor én og samme vare med henblik på denne undersøgelse. Denne vare henhører under KN-kode 3102 80 00.

2.   Den samme vare

(18)

Som den oprindelige undersøgelse bekræftede også denne undersøgelse, at UAN er en ren råvare, og kvaliteten og de grundlæggende fysiske egenskaber er identiske uanset oprindelseslandet. Den pågældende vare og varer, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet i de pågældende lande, såvel som varer, der fremstilles og sælges af EF-producenterne på markedet i Fællesskabet og af producenten i referencelandet på dennes hjemmemarked, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i al væsentlighed samme anvendelsesformål og må derfor betragtes som samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

1.   Dumping af importen i undersøgelsesperioden

(19)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(20)

I undersøgelsesperioden blev der kun eksporteret UAN med oprindelse i de pågældende lande til Fællesskabet fra Algeriet. Derfor blev der udført en dumpingberegning for at undersøge, om der var sandsynlighed for fortsat dumping i forbindelse med de to samarbejdende algeriske eksporterende producenter. For de øvrige samarbejdende eksporterende producenter i Belarus, Rusland og Ukraine fokuserede undersøgelsen på, om der var sandsynlighed for fornyet dumping.

(21)

De eneste to algeriske producenter af UAN, Fertalge og Fertial, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De to producenter repræsenterede den samlede eksport til Fællesskabet af UAN med oprindelse i Algeriet i undersøgelsesperioden, hvilket svarede til 177 383 tons. Importen af den pågældende vare med oprindelse i Algeriet til Fællesskabet udgjorde 4,8 % af Fællesskabets forbrug, som var på 3 694 531 tons i undersøgelsesperioden. Importen fra Algeriet steg således fra 116 461 tons med 52 % sammenlignet med den oprindelige undersøgelsesperiode.

(22)

Undersøgelsen af dumpingen ud fra de foreliggende oplysninger fra de to samarbejdsvillige eksporterende producenter blev derfor også betragtet som værende repræsentativ for hele landet.

(23)

Det blev først efterprøvet for hver af de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, hvorvidt det samlede salg af UAN på hjemmemarkedet var repræsentativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, dvs. om det udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare, som var blevet eksporteret til Fællesskabet. Undersøgelsen viste, at begge virksomheder kun solgte én form for UAN til Fællesskabet, og at denne form ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet.

(24)

Derfor kunne den normale værdi for begge eksporterende producenters vedkommende ikke fastsættes ud fra hjemmemarkedssalget og måtte udregnes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved, at der til den enkelte eksportørs fremstillingsomkostninger for de til Fællesskabet eksporterede varer blev tilføjet et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G-omkostninger«) samt en rimelig fortjeneste.

(25)

Med hensyn til fremstillingsomkostningerne bør det nævnes, at energiomkostninger til f.eks. elektricitet og gas udgør en stor del af fremstillingsomkostningerne og en betydelig del af de samlede produktionsomkostninger. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev det undersøgt, om omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare var afspejlet i passende omfang i de berørte parters regnskaber.

(26)

Undersøgelsen viste ingen tegn på, at elektricitetsposten ikke var rimeligt afspejlet i de eksporterende producenters regnskaber. I den forbindelse noteres det bl.a., at de elpriser, som de algeriske producenter betalte i undersøgelsesperioden, var på linje med de internationale markedspriser, når der blev sammenlignet med lande som Norge og Canada. Det samme kunne dog ikke siges om gaspriserne.

(27)

Med hensyn til gasforsyningerne blev det faktisk konstateret ud fra oplysninger, som internationalt anerkendte kilder med speciale i energimarkederne havde offentliggjort, at den pris, som den algeriske producent betalte, var mindre end en femtedel af eksportprisen på naturgas fra Algeriet. Endvidere tyder alle tilgængelige oplysninger på, at hjemmemarkedspriserne på gas i Algeriet var regulerede priser, der ligger langt under markedspriserne for naturgas, f.eks. i USA, Canada, Japan og EU. Disse fire markeder udgør i alt 46 % af verdensmarkedsforbruget af gas, og de gældende hjemmemarkedspriser på disse fire markeder synes i rimeligt omfang at afspejle omkostningerne. Endvidere var den gaspris, som de pågældende virksomheder betalte, betydeligt lavere end de gaspriser, som Fællesskabets producenter betalte.

(28)

På baggrund af ovenstående fandt man, at de gaspriser, som var blevet betalt i Algeriet i undersøgelsesperioden, ikke med rimelighed kunne siges at afspejle de omkostninger, der er forbundet med produktion og distribution af gas. Som fastlagt i grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev de udgifter til gas, som blev afholdt af den ene samarbejdsvillige eksporterende producent, Fertial, derfor justeret ud fra oplysningerne fra andre repræsentative markeder. Den justerede pris var baseret på gennemsnitsprisen i undersøgelsesperioden på flydende naturgas fra Algeriet solgt til eksport ved den franske grænse efter fradrag af søtransportomkostninger og omkostninger til flydendegørelse, eftersom det blev anset for den mest hensigtsmæssige basis, da denne offentligt tilgængelige oplysning udelukkende henviser til gas af algerisk oprindelse. Frankrig, der både er det største marked for algerisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang afspejler omkostningerne, kan anses for at være et repræsentativt marked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. Den anden samarbejdsvillige virksomhed, Fertalge, anvendte ikke naturgas som en råvare, da den producerer UAN af ammoniumnitrat (i det følgende benævnt »AN«), som produceres lokalt, og urinstof. Da omkostningerne ved det lokalt producerede AN afspejlede de algeriske gaspriser på hjemmemarkedet, som omtalt i betragtning 27, blev denne virksomheds udgifter til AN justeret i overensstemmelse hermed.

(29)

Fremstillingsomkostningerne, som var blevet meddelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, blev derfor omregnet for at tage højde for de justerede gaspriser, men også gaspriserne for salg ved den franske grænse med fradrag af søtransport og omkostninger til flydendegørelse blev anvendt. Til de således justerede fremstillingsomkostninger blev der tilføjet et rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt en rimelig fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(30)

SA&G-omkostningerne samt fortjeneste kunne ikke fastsættes ud fra grundforordningens artikel 2, stk. 6, da de to samarbejdsvillige virksomheder ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af den pågældende vare i normal handel. Grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), kunne ikke anvendes, da der kun findes de to samarbejdsvillige producenter af UAN i Algeriet. Artikel 2, stk. 6, litra b), fandt heller ikke anvendelse, da fremstillingsomkostningerne for varer af samme generelle varekategori også skulle justeres for gasudgifter af de grunde, der er nævnt i betragtning 28 ovenfor. Da det blev anset for umuligt at fastslå omfanget af den justering, der var nødvendig for alle varer af samme generelle varekategori, som sælges på hjemmemarkedet, var det også umuligt at fastslå fortjenesten efter en sådan justering. Derfor blev SA&G-omkostningerne samt fortjeneste fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), blev SA&G-omkostningerne samt fortjeneste fastsat på grundlag af en rimelig metode. Da det algeriske hjemmemarked for varer af samme generelle varekategori er meget lille, var det nødvendigt at indhente oplysninger fra andre repræsentative markeder. I den forbindelse blev offentligt tilgængelige oplysninger om større virksomheder inden for sektoren for nitrogenholdige gødningsstoffer taget i betragtning. Det blev konstateret, at tilsvarende oplysninger fra nordamerikanske producenter (USA og Canada) ville være de mest hensigtsmæssige i forbindelse med denne undersøgelse i betragtning af den store mængde pålidelige, fuldstændige og offentligt tilgængelige finansielle oplysninger fra børsnoterede virksomheder i denne del af verden. Desuden viste det nordamerikanske marked et betydeligt salg på hjemmemarkedet og et betydeligt konkurrenceniveau både for nationale og udenlandske virksomheder. Derfor blev SA&G-omkostningerne samt fortjeneste fastsat ud fra de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjeneste for tre nordamerikanske producenter, der blev anset for at være blandt de største virksomheder inden for gødningssektoren med hensyn til deres salg i Nordamerika af den samme generelle varekategori (nitrogenholdige gødningsstoffer). Disse tre producenter blev anset for at være repræsentative for sektoren for nitrogenholdige gødningsstoffer (gennemsnitligt over 80 % af omsætningen for virksomheden/erhvervsgrenen), og deres SA&G-omkostninger samt fortjeneste var repræsentative for de samme typer omkostninger, som normalt gør sig gældende for virksomheder, der har succes i denne erhvervsgren. SA&G-omkostningerne udgjorde 6,9 % af omsætningen. Den beregnede gennemsnitlige fortjenstmargen var på 9,1 % af omsætningen. Desuden er der intet tegn på, at den således beregnede fortjeneste oversteg den fortjeneste, som normalt gør sig gældende for algeriske producenter ved salg af varer af den samme generelle varekategori på det algeriske hjemmemarked.

(32)

Eksportprisen blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af den eksportpris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet.

(33)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Der blev således justeret for forskelle i transport-, håndterings- og lastomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, hvor dette var berettiget og kunne dokumenteres.

(34)

Dumpingmargenen for den enkelte eksporterende producent blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(35)

Af undersøgelsen fremgik det, at der i undersøgelsesperioden fandt dumping sted på et højere niveau end i den oprindelige undersøgelse. Dumpingmargenen, som er udtrykt i procent af importværdien, cif Fællesskabets grænse, udgjorde 50 til 60 %.

2.   Udviklingen i importen, hvis foranstaltningerne blev ophævet

2.1.   Algeriet

(36)

De to samarbejdsvillige eksporterende producenter fra Algeriet tegner sig for den samlede import af den pågældende vare fra Algeriet til Fællesskabet. Derfor var undersøgelsen af, om der var sandsynlighed for, at der fortsat ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne blev ophævet i Algeriet, foretaget på grundlag af oplysningerne fra disse to samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(37)

Det lykkedes de samarbejdsvillige algeriske producenter at fordoble deres produktionskapacitet, samtidig med at de forøgede deres produktion med ca. 20 % i den betragtede periode. Derfor steg deres uudnyttede kapacitet betydeligt fra mindre end 100 000 tons til 300 000-350 000 tons.

(38)

Eftersom det algeriske hjemmemarked er ubetydeligt, og det ikke er sandsynligt, at det ændrer sig i fremtiden, vil enhver produktionsstigning være eksportorienteret. Ved at aktivere deres uudnyttede kapacitet vil de to samarbejdsvillige eksporterende producenter kunne levere 10 til 20 % af Fællesskabets forbrug.

(39)

I betragtning af, at der fortsat fandt dumping sted i undersøgelsesperioden og på grundlag af den uudnyttede kapacitet, som de algeriske samarbejdsvillige producenter har opbygget, er det sandsynligt, at omfanget af den algeriske eksport til Fællesskabet vil stige til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber.

(40)

Ud fra ovenstående er det sandsynligt, at der fortsat vil være tale om dumpingeksport til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(41)

Den normale værdi, som blev fastsat for begge virksomheder, oversteg EU-markedspriserne i undersøgelsesperioden i betydeligt omfang. Det kan ikke udelukkes, at de algeriske eksporterende producenter vil fortsætte med at sælge til Fællesskabet til dumpingpriser, uanset om de skal betale told eller ej.

2.2.   Forholdet mellem den beregnede normale værdi i Belarus, Rusland og Ukraine og eksportpriserne til tredjelande

2.2.1.   Belarus og Ukraine: salgspriser på hjemmemarkedet baseret på referencelandet

(42)

Der blev gennemført en sammenligning af salgspriserne for UAN i Belarus og Ukraine og eksportpriserne til tredjelande. I den forbindelse bør det bemærkes, at da Belarus ikke betragtes som et land med markedsøkonomi, og Ukraine på tidspunktet for indsendelsen af anmodningen om en udløbsundersøgelse (5) endnu ikke blev betragtet som et land med markedsøkonomi, måtte den normale værdi for disse to lande fastlægges ud fra data fra producenter i et tredjeland med markedsøkonomi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7. I indledningsmeddelelsen blev USA nævnt som egnet referenceland, da det er et åbent konkurrencedygtigt marked, hvor producenterne står over for en betydelig konkurrence i form af udenlandsk import.

(43)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til valget af referenceland.

(44)

EFIA (The European Fertilizers Importers Association) foreslog Algeriet eller Rusland som et bedre valg på grund af deres privilegerede adgang til den centrale råvare, nemlig gas, og fordi der var tale om lande med markedsøkonomi, som var underlagt den samme undersøgelse. I den forbindelse bør det påpeges, at der i artikel 2, stk. 7, litra a), før alle andre overvejelser kræves et »egnet tredjeland med markedsøkonomi«. Mens adgang til råvarer er en væsentlig faktor med hensyn til valget af referenceland, bør det også bemærkes, at eksistensen af et dobbelt prissystem for gas i disse to lande medførte, at disse to lande faktisk ikke var et egnet valg. Ret beset afspejler gaspriserne i disse to lande over for de hjemlige forbrugere ikke markedsværdien.

(45)

Nogle af de interesserede parter påstod dog uden at underbygge deres påstand, at russiske og algeriske produktionsprocesser er mere lig processerne i Belarus og Ukraine. Det blev også antydet, at Algeriet havde et produktionsniveau, der ligner niveauet i Ukraine. I den forbindelse skal det understreges, at Belarus, Ukraine og USA alle har producenter, der er fuldt ud vertikalt integreret, hvilket bestemt ikke er tilfældet i Algeriet.

(46)

En ukrainsk samarbejdsvillig producent foreslog Bulgarien eller Rumænien frem for USA. Det forslag blev imidlertid ikke underbygget. Endvidere er en væsentlig faktor mod at vælge Bulgarien eller Rumænien den omstændighed, at deres hjemmemarkeder er små med et begrænset antal producenter i modsætning til USA.

(47)

Undersøgelsen bekræftede således, at USA var et egnet referenceland. En række forskellige producenter og producentorganisationer i USA blev kontaktet og opfordret til at samarbejde ved at udfylde et spørgeskema. Én producent i USA samarbejdede fuldt ud i undersøgelsen. Beregningerne blev følgelig baseret på de kontrollerede oplysninger fra én enkelt samarbejdsvillig producent i USA, som indsendte et komplet besvaret spørgeskema.

2.2.2.   Belarus

(48)

Den eneste samarbejdsvillige producent i Belarus var den eneste eksporterende producent fra dette land, men producenten havde intet eksportsalg til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(49)

Eftersom der ikke fandtes eksport til Fællesskabet med henblik på at fastslå repræsentative dumpingresultater i undersøgelsesperioden og fastslå, om det var sandsynligt, at der fortsat ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne blev ophævet, blev der foretaget en undersøgelse af den samarbejdsvillige eksporterende producents prisadfærd over for USA, som er det eneste eksportmarked, samt produktionskapacitet og lagerbeholdninger. Analysen blev baseret på oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, der er omtalt i betragtning 48.

(50)

Af data fra den samarbejdsvillige eksporterende producent fremgik det, at eksportpriserne til tredjelande (USA) var lavere end den beregnede normale værdi for Belarus. Faktisk blev det i undersøgelsen fastslået, at denne prisforskel generelt lå på mellem 10 og 15 % i undersøgelsesperioden. Det kunne tyde på, at der er sandsynlighed for fortsat dumpingeksport til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Lager- og produktionskapacitet samt en sammenligning af disse eksportpriser og det gældende prisniveau i Fællesskabet behandles nedenfor

2.2.3.   Ukraine

(51)

To eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, men ingen af dem eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Der er ikke noget, der tyder på, at der fandtes flere eksporterende producenter i Ukraine.

(52)

Eftersom der ikke fandtes eksport til Fællesskabet med henblik på at fastslå repræsentative dumpingresultater i undersøgelsesperioden og fastslå, om det var sandsynligt, at der fortsat ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne blev ophævet, blev der foretaget en undersøgelse af den samarbejdsvillige eksporterende producents prisadfærd over for USA, som er det eneste eksportmarked, samt produktionskapacitet og lagerbeholdninger. Analysen blev baseret på oplysninger fra de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, der er omtalt i betragtning 51.

(53)

De to samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for 48 % af importen til USA af den pågældende vare med oprindelse i Ukraine i undersøgelsesperioden. Resten af importen til USA med oprindelse i Ukraine blev også produceret af én af de samarbejdsvillige producenter, men eksporteret af en ukrainsk virksomhed, der ikke var forretningsmæssigt forbundet, og som ikke producerer UAN.

(54)

Af data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter fremgik det, at eksportpriserne til tredjelande var lavere end den beregnede normale værdi for Ukraine. Faktisk blev det i undersøgelsen fastslået, at denne prisforskel generelt lå på mellem 20 og 30 % i undersøgelsesperioden. Det kunne tyde på, at der er sandsynlighed for fortsat dumpingeksport til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Lager- og produktionskapacitet samt en sammenligning af disse eksportpriser og det gældende prisniveau i Fællesskabet behandles nedenfor.

2.2.4.   Rusland

(55)

To eksporterende producenter, der tilhører den samme virksomhedskoncern, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, men ingen af de eksporterende producenter eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(56)

Det er kendt, at der var én producent i Rusland i undersøgelsesperioden, som ikke samarbejdede i undersøgelsen. For denne/disse ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent(er) blev oplysningerne fra Eurostat og andre kilder analyseret. På det grundlag blev det konstateret, at der ikke fandt eksport af UAN til Fællesskabet sted fra andre end de samarbejdsvillige producenter. Der fandtes imidlertid ingen pålidelige oplysninger vedrørende den samarbejdsuvillige virksomheds produktionskapacitet og -mængde, lagerbeholdninger og salg. I den henseende og i mangel af oplysninger om det modsatte anså man resultater for den samarbejdsuvillige virksomhed for at være i overensstemmelse med resultaterne for de samarbejdsvillige virksomheder.

(57)

Eftersom der ikke fandtes eksport til Fællesskabet med henblik på at fastslå repræsentative dumpingresultater i undersøgelsesperioden og fastslå, om det var sandsynligt, at der fortsat ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne blev ophævet, blev der foretaget en undersøgelse af de samarbejdsvillige eksporterende producenters prisadfærd over for andre eksportmarkeder, deres produktionskapacitet og lagerbeholdninger. Analysen blev baseret på oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der er omtalt i betragtning 55.

(58)

Det blev undersøgt, om omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare var afspejlet i passende omfang i de berørte parters regnskaber. Med hensyn til gasudgifterne blev det konstateret, at hjemmemarkedsprisen på gas, som de russiske producenter betalte, var på ca. en femtedel af eksportprisen for naturgas fra Rusland. I den forbindelse tyder alle tilgængelige oplysninger på, at hjemmemarkedspriserne på gas i Rusland var regulerede priser, der ligger langt under markedspriserne på uregulerede markeder for naturgas. Som fastlagt i grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev de udgifter til gas, som blev afholdt af de russiske producenter, derfor justeret ud fra oplysningerne fra andre repræsentative markeder. Den justerede pris var baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport ved den tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus) efter fradrag af transportomkostninger. Waidhaus, der er midtpunktet for det russiske salg af gas til EU, som er både det største marked for russisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang afspejler omkostningerne, kan anses for at være et repræsentativt marked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(59)

Beregningen af den normale værdi blev udført ud fra fremstillingsomkostningerne for den varetype, der blev eksporteret, efter justering af de gasudgifter, der er nævnt i betragtning 58, plus et rimeligt beløb til SA&G-omkostninger samt fortjeneste i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(60)

For Algeriet kunne SA&G-omkostningerne samt fortjenesten ikke fastsættes ud fra grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum, da de forretningsmæssigt forbundne producenter ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af den pågældende vare i normal handel. Grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), kunne ikke anvendes, da kun disse to producenter var underlagt undersøgelsen. Artikel 2, stk. 6, litra b), fandt heller ikke anvendelse, da fremstillingsomkostningerne for varer af samme generelle varekategori også skulle justeres for gasudgifter af de grunde, der er nævnt i betragtning 58 ovenfor. Da det blev anset for umuligt at fastslå omfanget af den nødvendige justering for alle varer af samme generelle varekategori, som sælges på hjemmemarkedet, var det også umuligt at fastslå fortjenesten efter en sådan justering. Derfor blev SA&G-omkostninger samt fortjeneste fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(61)

For Algeriets vedkommende og som forklaret i betragtning 31 ovenfor blev SA&G-omkostningerne samt fortjenesten fastsat ud fra de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjeneste for de samme tre nordamerikanske producenter. Det bør bemærkes, at den således beregnede fortjeneste ikke oversteg den fortjeneste, som de russiske producenter fik på salg af varer af den samme generelle varekategori på det russiske hjemmemarked.

(62)

Det blev konstateret, at de to samarbejdsvillige producenters eksportsalg fandt sted på grundlag af en agentaftale gennem to forretningsmæssigt forbundne forhandlere, den ene i Schweiz og den anden på De Britiske Jomfruøer. Sidstnævnte indstillede sin virksomhed i begyndelsen af 2005. Eksportprisen blev fastsat på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales til den første uafhængige kunde i USA, som var det væsentligste eksportmarked.

(63)

Af data fra de to forretningsmæssigt forbundne forhandlere fremgik det, at eksportpriserne til tredjelande var lavere end den beregnede normale værdi for Rusland. Faktisk blev det i undersøgelsen fastslået, at denne prisforskel generelt lå på mellem 2 og 6 % i undersøgelsesperioden. Det kunne tyde på, at der er sandsynlighed for fortsat dumpingeksport til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

2.3.   Uudnyttet kapacitet i Belarus, Rusland og Ukraine

(64)

De eventuelle virkninger i forbindelse med den nuværende uudnyttede kapacitet blev også undersøgt. Hverken Rusland eller Ukraine har et relevant hjemmemarked for UAN. Til gengæld anses Belarus for at have et betydeligt hjemmemarked for denne vare.

(65)

Det lykkedes den eneste producent i Belarus at forøge sin produktion med 14 % i den betragtede periode, og producenten var tæt på at udnytte sin fulde kapacitet i undersøgelsesperioden. I den samme periode forblev producentens produktionskapacitet stabil. Producenten solgte ca. 60 % af sin produktion på hjemmemarkedet, og resten blev eksporteret til USA. Det tyder derfor på, at denne producent ikke har nogen uudnyttet nemt tilgængelig produktionskapacitet.

(66)

Den eneste russiske samarbejdsvillige producent øgede sin produktion med 78 % i den betragtede periode. I den samme periode forblev producentens produktionskapacitet stabil. Ifølge de forelagte oplysninger har denne producent imidlertid stadigvæk en betydelig overskydende kapacitet på ca. 600 000 til 700 000 tons til at forøge sin produktion af UAN og kunne anvende denne uudnyttede kapacitet til at forøge sin eksport til EF-markedet, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Investeringer, der er foretaget af virksomheden i den betragtede periode, tyder på en eventuel yderligere stigning i produktionskapaciteten. Det skønnes, at den russiske uudnyttede kapacitet generelt set er på mindst de allerede kendte 600 000 til 700 000 tons og udgør ca. 20 % af Fællesskabets forbrug. Eksporten til tredjelande steg med 79 % i den betragtede periode.

(67)

Samtidig forblev den eneste russiske samarbejdsvillige producents hjemmemarkedssalg på et lavt niveau og udgjorde gennemsnitligt under 5 % af det samlede salg. Eftersom hjemmemarkedssalget ikke kan absorbere produktionsstigningen, er det sandsynligt, at enhver stigning i produktionen vil blive eksporteret.

(68)

Med hensyn til Ukraine, lykkedes det de to samarbejdsvillige producenter at forøge produktionen 12 gange i den betragtede periode. I den samme periode blev produktionskapaciteten næsten femdoblet. Dertil kommer, at de har en betydelig uudnyttet kapacitet til en kraftig stigning i eksporten til EF-markedet, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Det skønnes, at den ukrainske uudnyttede kapacitet generelt set er på mindst 700 000 til 800 000 tons, hvilket udgør ca. 20 % af Fællesskabets forbrug. Eksporten til tredjelande steg 8 gange i den betragtede periode.

(69)

Det ukrainske hjemmemarkedssalg var fortsat på et lavt niveau i den betragtede periode og udgjorde gennemsnitligt mindre end 2 % af det samlede salg. Det bør bemærkes, at en vækst på hjemmemarkedet ikke kan absorbere produktionsstigningen, og derfor er det sandsynligt, at enhver stigning i produktionen vil blive eksporteret.

(70)

På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at de samarbejdsvillige producenter, med undtagelse af Belarus, har en betydelig overskydende kapacitet, der gør det muligt for dem at øge deres eksport til EF-markedet, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

2.4.   Forholdet mellem eksportpriserne til tredjelande og det gældende prisniveau i Fællesskabet

(71)

Det bør bemærkes, at det generelle prisniveau for Fællesskabets producenter var lavere end det gennemsnitlige eksportprisniveau for de eksporterende producenter over for tredjelande i undersøgelsesperioden, især over for USA. Det kan forklares ved den omstændighed, at gaspriserne, som udgør mere end 50 % af fremstillingsomkostningerne, og dermed af UAN-priserne, var højere i USA end i Europa, og at UAN følgelig blev handlet til en højere pris i USA.

(72)

Det bør bemærkes, at eksportpriserne fra de pågældende lande over for USA gennemsnitligt var lavere end de respektive normalværdier, selv om det gældende prisniveau i USA var højere end priserne i Fællesskabet. Det kan derfor konkluderes, at ethvert salg til Fællesskabets marked sandsynligvis ville finde sted til dumpingpriser.

2.5.   Incitament til at flytte salget fra andre markeder til Fællesskabet

(73)

Med hensyn til Belarus er der et hurtigt voksende hjemmemarked, hvor den eneste producent sælger to tredjedele af sin produktion. I betragtning af, at hjemmemarkedsprisen ikke engang er det halve af den gældende pris i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, er det sandsynligt, at en rationel økonomisk beslutning får producenten fra Belarus til at omdirigere betydelige mængder, der i øjeblikket sælges på hjemmemarkedet, til EF-markedet til dumpingpriser.

(74)

I den henseende bør det også bemærkes, at producenten fra Belarus, som i øjeblikket eksporterer den resterende tredjedel til andre markeder, ville få betydelige fordele med hensyn til transportomkostninger ved i stedet at eksportere til Fællesskabet, som følge af sin beliggenhed tæt ved Fællesskabets grænse, i sammenligning med andre potentielle eksportmarkeder for denne producent fra Belarus, som f.eks. USA, Argentina eller Australien.

(75)

I betragtning af ovenstående er det sandsynligt, at den belarussiske producent som følge af stærke økonomiske incitamenter vil omdirigere betydelige mængder af sit salg til Fællesskabet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(76)

Som allerede forklaret i betragtning 20 kunne det ikke fastslås, at der fandt dumping sted i forbindelse med eksport til Fællesskabet på grund af manglende eksport fra Belarus, Rusland og Ukraine til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Som anført i afsnit 2 ovenfor fremgår det imidlertid af undersøgelsen, at ud fra de beregninger, der er udført ved hjælp af oplysninger om den faktiske eksport fra disse lande til deres største eksportmarked, USA, var der sandsynlighed for fornyet dumping.

3.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping

(77)

Ud fra analysen i afsnit 1 til 5 ovenfor kan det konkluderes, at der er sandsynlighed for, at en yderligere produktion vil blive eksporteret til Fællesskabet, og at den eksport, der på nuværende tidspunkt går til lande uden for Fællesskabet eller sælges på hjemmemarkederne, vil blive omdirigeret til EF-markedet i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Det er sandsynligt, at denne eksport til Fællesskabet vil finde sted til dumpingpriser især for at genvinde tabte markedsandele i Fællesskabet. Det kan derfor konkluderes, at fremtidig eksport til Fællesskabet vil finde sted i øgede mængder og til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Desuden bør det bemærkes, at oversøiske markeder er forbundet med højere transportomkostninger end EF-markedet, navnlig ved salg fra nabolande, som f.eks. fra Belarus og Ukraine til Østeuropa eller fra Algeriet til Sydeuropa.

(78)

For så vidt angår importen til Fællesskabet af varer med oprindelse i Algeriet, er det sandsynligt, at der i fremtiden fortsat vil finde dumping sted fra Algeriet, både fordi varerne fortsat fremstilles til dumpingpriser og ud fra ovenstående analyse af de uudnyttede kapaciteter og sammenligningen af prisniveauer. I betragtning af, at Fællesskabet var det eneste eksportmarked for Algeriet i undersøgelsesperioden, er det i høj grad sandsynligt, at algeriske eksportører vil omdirigere deres forøgede eksportmængder hovedsageligt til dette marked.

(79)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at der er sandsynlighed for fortsat dumping (fra Algeriet) eller fornyet dumping (fra Rusland, Belarus og Ukraine), hvis foranstaltningerne blev ophævet.

D.   SKADE

1.   Definition af EF-erhvervsgrenen

(80)

I Fællesskabet fremstilles den pågældende vare af 12 producenter, der tegner sig for den samlede produktion i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(81)

Det bør bemærkes, at sammenlignet med den oprindelige undersøgelse har »Hydro Agri«-virksomhederne fået nyt navn, nemlig »Yara«. Fem virksomheder er blevet en del af EF-erhvervsgrenen som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004.

(82)

Af de 12 EF-producenter samarbejdede ti virksomheder i forbindelse med undersøgelsen, heraf blev ni omtalt i anmodningen om fornyet undersøgelse. De resterende to producenter (i det følgende benævnt »de øvrige EF-producenter«) forblev tavse. Følgelig indvilgede ti producenter i at samarbejde:

Achema AB (Litauen)

AMI Agrolinz Melamine International GmbH (Østrig)

DSM Agro (Nederlandene)

Duslo AS (Slovakiet)

Fertiberia SA (Spanien)

Grande Paroisse SA (Frankrig)

Lovochemie AS (Tjekkiet)

Nitrogénművek Rt (Ungarn)

SKW Stickstoffwerke Piesteritz GmbH (Tyskland)

Yara (Nederlandene, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige).

(83)

Eftersom disse ti EF-producenter stod for 75 % af den samlede EF-produktion i undersøgelsesperioden, er det derfor opfattelsen, at de ovenstående ti EF-producenter tegner sig for størstedelen af den samlede EF-produktion af samme vare. De anses for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(84)

Som anført i betragtning 10, 15 og 16 ovenfor blev fire virksomheder udtaget til en stikprøve. Alle de udvalgte EF-producenter samarbejdede og besvarede spørgeskemaerne inden for de fastsatte frister. Desuden fremskaffede de resterende producenter, som klagede, og de producenter, som støttede undersøgelsen, en række oplysninger af generel art med henblik på en analyse af skaden.

2.   Situationen på EF-markedet

2.1.   Forbruget på EF-markedet

(85)

Det synlige forbrug i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet, de øvrige EF-producenters salg på EF-markedet og Eurostat-oplysninger om al import til EU. Som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004 og af hensyn til analysens klarhed og sammenhæng blev forbruget fastsat ud fra markedet for EU-25 i den betragtede periode.

(86)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg forbruget i Fællesskabet moderat med 8 %. Stigningen i 2004 tilskrives hovedsageligt gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik i de nye medlemsstater efter deres tiltrædelse til Den Europæiske Union. Fra 2004 havde landmænd i de nye medlemsstater adgang til yderligere finansiering, hvilket fik dem til at øge forbruget af gødningsstoffer.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Samlet forbrug i EF (tons)

3 425 381

3 579 487

3 740 087

3 694 532

Indeks (2002 = 100)

100

104

109

108

2.2.   Import fra de pågældende lande

2.2.1.   Kumulering

(87)

I den oprindelige undersøgelse blev importen af den pågældende vare med oprindelse i Algeriet, Belarus, Rusland og Ukraine vurderet kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4. Det blev undersøgt, om en kumulativ vurdering også var hensigtsmæssig i nærværende undersøgelse.

(88)

I den forbindelse blev det konstateret, at der ikke fandtes nogen import af den pågældende vare fra Ukraine i den betragtede periode, og der fandtes ingen import fra Belarus og Rusland i 2004 og i undersøgelsesperioden. Derfor var betingelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, med henblik på at foretage en kumulativ vurdering af importen af den pågældende vare fra disse lande og importen af den pågældende vare fra Algeriet ikke opfyldt.

(89)

Ud fra ovenstående var det opfattelsen, at alle fire lande burde undersøges separat.

2.2.2.   Mængde, markedsandel og priser for importen fra hvert af de berørte lande

(90)

For de tre berørte lande med eksport til Fællesskabet i den betragtede periode var udviklingen i importmængde, markedsandele og gennemsnitspriser pr. land som anført nedenfor. Følgende tendenser med hensyn til kvantitet og pris er baseret på oplysninger fra Eurostat.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Importmængde fra Algeriet (tons)

97 378

239 348

219 680

177 383

Markedsandel

2,8 %

6,7 %

5,9 %

4,8 %

Priser på import fra Algeriet (EUR/pr. ton)

96

99

117

131

Importmængde fra Belarus (tons

101 479

44 438

Markedsandel

3,0 %

1,2 %

Priser på import fra Belarus (EUR/pr. ton)

74

64

Importmængde fra Rusland (tons)

81 901

81 809

Markedsandel

2,4 %

2,3 %

Priser på import fra Rusland (EUR/pr. ton)

64

70

(91)

Importmængden fra Algeriet steg med yderligere 2 procentpoint af markedsandelen i den betragtede periode, selv om den er faldet en anelse siden 2003, hvorimod priserne udviklede sig positivt fra 96 til 131 EUR/pr. ton. For så vidt angår Belarus og Rusland, faldt deres importmængder væsentligt for helt at ophøre fra 2004.

(92)

Af undersøgelsen fremgik det, at importen fra Algeriet ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Med hensyn til de resterende lande og i betragtning af en manglende import i undersøgelsesperioden viste en sammenligning af eksportpriserne til tredjelande i undersøgelsesperioden og EF-erhvervsgrenens priser på EF-markedet, at der heller ikke havde fundet prisunderbud sted.

2.3.   Importen fra andre lande

(93)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af tabellen nedenfor. Følgende tendenser med hensyn til kvantitet og pris er baseret på oplysninger fra Eurostat.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

Importmængden fra Rumænien (tons)

69 733

79 137

257 113

142 288

Markedsandel

2 %

2,2 %

6,9 %

3,9 %

Priser på import fra Rumænien (EUR/pr. ton)

94

102

112

123

Importmængden fra USA (tons)

26 024

57

20

6

Markedsandel

0,7 %

0,0 %

0,0 %

0,0 %

Priser på import fra USA (EUR/pr. ton)

86

289 (6)

1 101 (6)

1 664 (6)

(94)

For så vidt angår Rumænien, blev der registreret en væsentlig stigning i importen i 2004, og markedsandelen udgjorde 6,9 %, som ikke desto mindre faldt til 3,9 % i undersøgelsesperioden til trods for gunstige EF-markedsvilkår. Denne udvikling bør ses på baggrund af den kraftige stigning i den rumænske eksport til det amerikanske marked, som med hensyn til mængde udgjorde mere end tre gange den rumænske eksportmængde til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. For så vidt angår priserne, er de steget støt i den betragtede periode og var konsekvent højere end de priser, der var samlet på stikprøvevis hos EF-erhvervsgrenen i 2004 og i undersøgelsesperioden. På den baggrund er det ikke opfattelsen, at de rumænske eksporterende producenter kan udgøre en trussel om væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen. Importen fra USA, som kun stod for en markedsandel på 0,7 % i 2002, faldt drastisk til 6 tons i undersøgelsesperioden. Denne tendens afspejler den omstændighed, at salgspriserne i USA var højere end salgspriserne i EU indtil udgangen af undersøgelsesperioden, og at der således ikke var noget incitament for amerikanske producenter til at eksportere til EU.

(95)

EFIA fremførte, at eftersom den rumænske eksport til EF-markedet ikke udgør en trussel om væsentlig skade, selv om deres mængdeforøgelse er større end for den algeriske eksport, og de rumænske priser er lavere end de algeriske eksportørers priser, bør den algeriske eksport heller ikke udgøre en trussel om væsentlig skade. I den forbindelse bør det bemærkes, at der som nævnt i betragtning 92 ovenfor faktisk ikke blev konstateret underbydning, for så vidt angår Algeriet, og at der ikke var tale om væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode forårsaget af Algeriet. Men ifølge analysen for det pågældende land i afsnit 4 nedenfor er der sandsynlighed for fornyet skade. Derimod blev der jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, ikke for Rumænien foretaget en undersøgelse af, om der var sandsynlighed for fornyet skade, idet der ikke blev anvendt antidumpingtold på importen af UAN med oprindelse i Rumænien. Argumentet blev derfor afvist.

3.   EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

(96)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

3.1.   Indledende bemærkninger

(97)

Da der er anvendt stikprøver i forbindelse med EF-erhvervsgrenen, er skadens omfang blev vurderet både på grundlag af oplysninger indhentet for hele EF-erhvervsgrenen (i tabellerne benævnt »EF-erhvervsgrenen«) og på grundlag af oplysninger indhentet for de EF-producenter, der indgik i stikprøven (i tabellerne benævnt »EF-producenter i stikprøven«).

(98)

I tilfælde, hvor der anvendes stikprøver, foretages der i overensstemmelse med fast praksis en analyse af visse skadesindikatorer (produktion, produktionskapacitet, lagerbeholdninger, salg, markedsandel, vækst og beskæftigelse) for EF-erhvervsgrenen som en helhed, mens de skadesindikatorer, som vedrører hver enkelt virksomheds præstation, dvs. priser, produktionsomkostninger, rentabilitet, lønninger, investeringer, afkast, likviditet og evne til at rejse kapital, undersøges ud fra oplysninger indhentet hos de EF-producenter, der indgår i stikprøven.

3.2.   Data vedrørende EF-erhvervsgrenen som helhed

a)   Produktion

(99)

EF-erhvervsgrenens produktion steg med 5 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, dvs. fra ca. 2,8 mio. tons i 2002 til ca. 3 mio. tons i undersøgelsesperioden. Nærmere beskrevet faldt produktionen med 3 % i 2003, før den steg med 2 procentpoint i 2004 og med yderligere 7 procentpoint i undersøgelsesperioden.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-erhvervsgrenen: produktion i tons

2 843 529

2 768 258

2 823 972

3 003 918

Indeks (2002 = 100)

100

97

99

106

Kilde: Klagende parter, besvarelser af spørgeskemaer og bekræftede besvarelser af spørgeskemaer.

b)   Kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(100)

Produktionskapaciteten var stort set stabil i den betragtede periode. I betragtning af væksten i produktionen steg kapacitetsudnyttelsen som følge heraf fra 57 % i 2002 til 60 % i undersøgelsesperioden. Som allerede anført i den oprindelige undersøgelse kan kapacitetsudnyttelsen for denne type produktion og denne erhvervsgren påvirkes af produktionen af andre varer, som kan fremstilles på det samme produktionsudstyr.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-erhvervsgrenen: produktionskapacitet (tons)

4 984 375

4 944 575

4 941 975

4 955 075

Indeks (2002 = 100)

100

99

99

99

EF-erhvervsgrenen: kapacitetsudnyttelse

57 %

56 %

57 %

61 %

Indeks (2002 = 100)

100

98

100

106

c)   Lagerbeholdninger

(101)

EF-erhvervsgrenens slutlagre blev gradvist øget i hele den betragtede periode. I slutningen af undersøgelsesperioden (30. juni 2005) var lagerbeholdningen relativt lav, men det skyldes for den type varer altid, at lagerbeholdningen er meget lavere om sommeren end om vinteren, da salget topper i foråret og i den tidlige sommer. I slutningen af 2004 var lagerbeholdningen 13 % højere end i slutningen af 2002.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-erhvervsgrenen: ultimolagre (tons)

276 689

291 085

313 770

159 926

Indeks (2002 = 100)

100

105

113

58

d)   Salgsmængde

(102)

EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet faldt med 3 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Denne udvikling er i modstrid med udviklingen i forbruget på EF-markedet, som steg med 8 % i den samme periode (se betragtning 86 ovenfor). Den samlede stigning i produktionsmængden forklares ved EF-erhvervsgrenens gode eksportresultater i den samme periode. Af tabellen nedenfor fremgår eksportmængden for EF-producenterne i stikprøven, og hvis hovedmodtager var det amerikanske marked.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-erhvervsgrenen: EF-salgsmængde (tons)

2 800 226

2 641 000

2 604 215

2 722 174

Indeks (2002 = 100)

100

94

93

97

EF-producenter i stikprøven: salgsmængden til tredjelande (tons)

176 269

194 543

228 937

328 796

Indeks (2002 = 100)

100

110

130

187

e)   Markedsandel

(103)

EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt væsentligt mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Nærmere bestemt mistede EF-erhvervsgrenen 8 procentpoint af markedsandelen i den betragtede periode, hvorimod de algeriske producenter forøgede deres markedsandel fra 2,8 % til 4,8 % i den samme periode.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-erhvervsgrenens markedsandel

81,7 %

73,8 %

69,6 %

73,7 %

Indeks (2002 = 100)

100

90

85

90

f)   Vækst

(104)

EF-erhvervsgrenen mistede en betydelig del af sin markedsandel til de algeriske og rumænske producenter og til de øvrige EF-producenter, som vandt markedsandele i den samme periode.

(105)

Tabet af markedsandel kan også tilskrives den rationelle beslutning, som EF-erhvervsgrenen traf, om at forøge sin eksport til det amerikanske marked for at nyde godt af de langt højere UAN-priser på dette marked. Men i betragtning af EF-erhvervsgrenens store uudnyttede produktionskapacitet kunne den ikke drage fordel af den vækst på EF-markedet, som blev konstateret i den betragtede periode.

g)   Beskæftigelse

(106)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen steg med 5 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Den forholdsvis begrænsede stigning bør hovedsageligt tilskrives EF-erhvervsgrenens forbedrede eksportresultater.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-erhvervsgrenen: beskæftigelse for den pågældende vare

827

819

790

867

Indeks (2002 = 100)

100

99

96

105

h)   Produktivitet

(107)

Produktiviteten hos EF-erhvervsgrenens arbejdsstyrke målt som output pr. ansat pr. år var rimelig stabil mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-erhvervsgrenen: produktivitet (tons pr. ansat)

3 437

3 380

3 573

3 463

Indeks (2002 = 100)

100

98

104

101

i)   Dumpingmargenens omfang

(108)

Hvad angår virkningerne af den nuværende dumpingmargens omfang for EF-erhvervsgrenen, kan disse ikke anses for at være ubetydelige i betragtning af mængden af varer fra Algeriet (som udgør op til 6,7 % af EF-markedet i den betragtede periode), navnlig ikke på et meget prisfølsomt marked som markedet for den pågældende vare. Der kan ikke drages konklusioner for Belarus, Rusland og Ukraine, da importen fra disse lande ophørte i 2003.

3.3.   Oplysninger vedrørende EF-producenterne i stikprøven

a)   Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne

(109)

Den gennemsnitlige nettosalgspris hos de EF-producenter, der indgik i stikprøven, steg betydeligt i 2004 og i undersøgelsesperioden og afspejlede således de gældende gunstige internationale markedsvilkår for den pågældende vare i den samme periode. Den stigende tendens bør ses i sammenhæng med den tilsvarende udvikling inden for udgifterne til den vigtigste råvare, dvs. gas, som vist i nedenstående tabel.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-producenter i stikprøven: pris pr. enhed på EF-markedet (EUR/ton)

85

89

109

114

Indeks (2002 = 100)

100

105

128

134

EF-producenter i stikprøven: gaspris/MBTU (indekseret)

100

107

111

126

b)   Lønninger

(110)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg gennemsnitslønnen pr. ansat med 9 %, som vist i nedenstående tabel.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-producenter i stikprøven: årlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (000 EUR)

23,4

25,4

27,0

25,6

Indeks (2002 = 100)

100

108

115

109

c)   Investeringer

(111)

De fire udtagne producenters årlige investeringer i den pågældende vare udviklede sig positivt i den betragtede periode. Disse investeringer vedrørte hovedsageligt udskiftningen af gamle maskiner. Heraf fremgår EF-erhvervsgrenens bestræbelser på fortsat at forbedre sin produktivitet og konkurrenceevne. Imidlertid er resultaterne ikke synlige i produktivitetsudviklingen, som forblev temmelig konstant (jf. betragtning 107 ovenfor) i den samme periode, hvilket således afspejler EF-erhvervsgrenens vanskeligheder ved at forøge sin produktion væsentligt.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-producenter i stikprøven: nettoinvesteringer (000 EUR)

12 512

20 087

12 611

17 047

Indeks (2002 = 100)

100

161

101

136

d)   Rentabilitet og investeringsafkast

(112)

De udtagne producenters rentabilitet viser en gradvis forbedring, især siden 2003, og nåede op på 13,8 % i undersøgelsesperioden. Ved udgangen af den betragtede periode nåede rentabiliteten sit højeste på dette prismæssigt cykliske marked. En lang række faktorer, herunder også eksterne, kan faktisk påvirke verdensmarkedspriserne på UAN og andre nitrogenholdige gødningsstoffer. Sådanne faktorer kan medføre enten et større udbud af eller mindre efterspørgsel efter disse varer og således påvirke prisfastsættelsen på denne varetype. I den betragtede periode steg verdensmarkedspriserne som følge af knappe forsyninger. I 2002 og 2003 var de konstaterede fortjenstniveauer imidlertid moderate og under det niveau, som EF-erhvervsgrenen anså for rimeligt i betragtning af den omstændighed, at erhvervsgrenen er særdeles kapitalintensiv. Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk ovennævnte udvikling i rentabiliteten i hele den betragtede periode.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-producenter i stikprøven: rentabiliteten ved EF-salg til kunder, der ikke er forretningsmæssigt forbundet (procent af nettosalg)

8,1 %

6,0 %

12,3 %

13,8 %

Indeks (2002 = 100)

100

74

151

170

EF-producenter i stikprøven: investeringsafkast (fortjeneste i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne)

22 %

24 %

50 %

58 %

Indeks (2002 = 100)

100

111

229

265

e)   Likviditet og evne til at tilvejebringe kapital

(113)

Likviditeten er øget betydeligt i den betragtede periode. Denne udvikling stemmer overens med udviklingen i den overordnede rentabilitet i den betragtede periode.

 

2002

2003

2004

Undersøgelsesperioden

EF-producenter i stikprøven: likviditet (000 EUR)

23 532

19 625

39 767

50 823

Indeks (2002 = 100)

100

83

169

216

(114)

Undersøgelsen afslørede ingen vanskeligheder hos de udvalgte EF-producenter med hensyn til at tilvejebringe kapital. I den henseende bør det bemærkes, at en række af disse virksomheder indgår i store koncerner, og derfor finansierer de deres aktiviteter inden for den koncern, de tilhører, enten ved cash-pooling-ordninger eller ved lån inden for koncernen, som bevilges af moderselskaberne.

3.4.   Konklusion

(115)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden udviklede følgende indikatorer sig positivt: EF-erhvervsgrenens produktionsmængde og enhedssalgspriser steg, og rentabiliteten blev væsentligt forbedret i tråd med priserne. Eksporten til tredjelande steg, og investeringsafkastet og likviditeten udviklede sig også positivt. Lønudviklingen var moderat, og EF-erhvervsgrenen fortsatte med at investere.

(116)

Til gengæld udviklede følgende indikatorer sig negativt: salgsmængden på EF-markedet faldt med 3 % over for et voksende marked. Som følge deraf faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel væsentligt med 8 procentpoint i den betragtede periode. Produktiviteten forblev temmelig stabil til trods for EF-erhvervsgrenens bestræbelser på at forbedre den gennem investeringer.

(117)

Generelt set er EF-erhvervsgrenens situation blevet betydelig bedre sammenlignet med situationen før indførelsen af de eksisterende antidumpingforanstaltninger på importen af UAN fra de pågældende lande i 2000. Det er derfor klart, at disse foranstaltninger har haft en positiv indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Ikke desto mindre bør det understreges, at visse indikatorers positive udvikling også delvist kan tilskrives markedet for samme vare, der på grund af forsyningsknapheden på verdensmarkedet var meget favorabelt i de sidste to år af den betragtede periode. Desuden har også den positive udvikling inden for EF-erhvervsgrenens eksportresultater bidraget til EF-erhvervsgrenens overordnede positive udvikling, hvilket til en vis grad har modvirket den stadig faldende markedsandel i Fællesskabet.

(118)

Konklusionen er derfor, at EF-erhvervsgrenens situation er blevet bedre sammenlignet med perioden før indførelsen af foranstaltninger, men at der stadig er tale om en sårbar situation.

4.   Sandsynlighed for fornyet skade

4.1.   Generelt

(119)

Da der ikke er tale om fortsat væsentlig skade på grund af importen fra de fire pågældende lande, fokuseredes der i analysen på sandsynligheden for fornyet skade. I den forbindelse blev to hovedparametre analyseret, nemlig i) de pågældende landes gasudgifter og deres indvirkning på produktionsomkostningerne for UAN og ii) indvirkningen på EF-erhvervsgrenen af de pågældende landes planlagte eksportmængder til Fællesskabet under hensyntagen til konkurrencevilkårene.

4.2.   Salgsprisernes sandsynlige udvikling: de pågældende landes gaspriser og produktionsomkostninger

(120)

Sandsynligheden for fornyet skade vil være stærkt afhængig af den formodede prisudvikling på UAN. Da gas er langt den vigtigste omkostningsfaktor og udgør mere end 50 % af produktionsomkostningerne for UAN, når den købes til verdensmarkedspriser, er den derfor en afgørende faktor for salgsprisen på UAN. Gasudgifterne i forbindelse med UAN-produktionen afhænger af den effektive gasanvendelse og af enhedsprisen. Der er blevet udarbejdet en analyse af disse to parametre, der indgår i produktionsomkostningerne for UAN for EF-erhvervsgrenen på den ene side og for Rusland og Algeriet på den anden side.

(121)

Af denne analyse fremgik det for det første, at gaseffektiviteten er en væsentlig faktor, når gasudgifterne skal fastsættes pr. ton produceret UAN. I den forbindelse blev det konstateret, at gaseffektiviteten for EF-erhvervsgrenen var forholdsvis høj og nåede op på 15 % lavere gasforbrug pr. ton produceret UAN sammenlignet med de russiske og algeriske producenter. Det er resultatet af EF-erhvervsgrenens bestræbelser på fortsat at forbedre sin produktivitet og konkurrenceevne gennem egnede investeringer, som kræver en årlig kapitaltilstrømning på ca. en tredjedel i gennemsnit af dens samlede bogførte nettoværdier. Denne komparative fordel bør komme EF-erhvervsgrenen til gode og medføre lavere produktionsomkostninger for UAN.

(122)

Trods denne effektivitet vil EF-erhvervsgrenen i sidste ende få tredoblet sine udgifter til gas pr. ton produceret UAN i forhold til Rusland og Algeriet som følge af prisforskellen på gas. De kunstigt lave gaspriser i disse to lande forklarer fuldt ud forskellen. Den deraf følgende prisforskel på UAN i disse to lande sammenlignet med producenter, der køber gas til verdensmarkedspriser, som f.eks. priserne i Fællesskabet, bliver sandsynligvis ikke reduceret i den nærmeste fremtid. Tværtimod kan forskellen blive endnu større, hvis det nuværende mønster inden for prisudviklingen på verdensmarkedet i de kommende år opretholdes. På dette grundlag er det opfattelsen, at producenter i Rusland og Algeriet fortsat vil have denne kunstige omkostningsfordel, som rigeligt kompenserer for de høje transportomkostninger som følge af vægten af UAN. Det gør EF-markedet attraktivt selv for producenter, der er bosat i afsidesliggende områder i disse lande, og som har transportomkostninger, der udgør mere end 20 % af prisen.

(123)

Som følge af disse lave gaspriser er det meget sandsynligt, at de eksporterende producenter i Rusland og Algeriet således har mulighed for at eksportere den pågældende vare til Fællesskabet til lavere priser end EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Derfor er det meget sandsynligt, at denne import vil underbyde EF-erhvervsgrenens priser i betydeligt omfang.

(124)

Med hensyn til Belarus og Ukraine er de ikke inkluderet i denne analyse, da begge til brug for denne undersøgelse blev betragtet som lande, der ikke har markedsøkonomi, og de blev derfor ikke anmodet om at oplyse deres produktionsomkostninger. Nærmere oplysninger om gaspriserne i disse to lande blev imidlertid indhentet, og af undersøgelsen fremgik det, at producenterne i disse lande blev forsynet med gas i undersøgelsesperioden til væsentligt lavere priser end de priser, som EF-erhvervsgrenen måtte betale. Det er derfor opfattelsen, at begge lande vil have den samme mulighed for at eksportere den pågældende vare til lavere priser end EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, og det kan også konkluderes, at der er sandsynlighed for, at disse priser vil underbyde EF-erhvervsgrenens priser.

(125)

Hvis foranstaltningerne udløber, kan den omstændighed, at belarussiske, russiske og ukrainske eksportører er nødt til at genetablere sig på EF-markedet, og de algeriske eksportører er nødt til at styrke deres markedsposition, også være med til at støtte opfattelsen af, at der er sandsynlighed for, at disse producenter vil opkræve lavere priser end EF-erhvervsgrenen for at genvinde den tabte markedsandel eller udvide deres kundebase.

(126)

EFIA og bestemte eksporterende producenter fremførte, at lavere produktionsomkostninger ikke kunne betragtes som en gyldig begrundelse for, at der var sandsynlighed for fornyet skade. Det blev yderligere indvendt, at muligheden for at underbyde ikke er en retlig begrundelse for at fastslå, om der er sandsynlighed for fornyet skade. Desuden forlangte Algeriet priser over EF-erhvervsgrenens priser, og Belarus, Rusland og Ukraine eksporterede overhovedet ikke til Fællesskabet i 2004 og i undersøgelsesperioden, og deres priser over for tredjelande lå over EF-erhvervsgrenens priser, som anses for at være ikke-skadevoldende. Ifølge EFIA tydede disse oplysninger på, at de eksporterende producenter ikke bruger deres lavere gasudgifter til at fastsætte lavere priser, men at de i stedet for forlanger højere priser og snarere søger at maksimere deres fortjeneste.

(127)

Begrundelsen for, om der kan fastslås sandsynlighed for, at der opstår fornyet skade, er faktisk, om foranstaltningernes udløb skaber vilkår, som kan tilskynde til fornyet skade. I den forbindelse skal det først og fremmest bemærkes, at de eksporterende producenter i de pågældende lande nyder godt af lave gaspriser, hvilket de anerkender, som giver dem muligheden for at underbyde EF-erhvervsgrenens priser. På den anden side viste undersøgelsen, at deres eksport i undersøgelsesperioden fandt sted til dumpingpriser. Denne prisadfærd blev set i lyset af i) eksportørernes betydelige uudnyttede eksportkapacitet og ii) deres væsentligt lavere produktionsomkostninger. Førstnævnte viser, at de er stærkt motiveret for at finde salgsmarkeder til deres produktion. Sidstnævnte viser, at de i betydeligt omfang kan underbyde EF-erhvervsgrenens priser for at opfylde deres salgskrav med hensyn til mængde.

(128)

Hvad angår priserne, bør man erindre, at i de seneste to år af den betragtede periode har gunstige markedsvilkår holdt priserne på et meget højt niveau uanset de gældende antidumpingforanstaltninger. Faktisk medførte den kritiske udbuds- og efterspørgselssituation på verdensmarkedet høje priser for alle nitrogenholdige gødningsstoffer. UAN er ligesom de øvrige nitrogenholdige gødningsstoffer en vare, hvis prisfastsættelse er påvirket af en række faktorer, lige fra den volatile gaspris, som har en betydelig indvirkning på udbuddet, da den er den væsentligste omkostningsfaktor, til vejrforhold, afgrøder og kornlagre, som medfører reduceret eller forøget efterspørgsel. Med hensyn til EF-markedet forventes efterspørgslen efter nitrogenholdige gødningsstoffer at falde lidt i de kommende år (7). Opretholdelsen af høje priser afhænger derfor af knappe forsyninger, hvilket ikke desto mindre er meget usandsynligt, som det fremgik af undersøgelsen på grund af de pågældende landes uudnyttede eksportkapacitet og sandsynligheden for, at dele af deres eksport omdirigeres til tredjelande i undersøgelsesperioden, hvis foranstaltningerne udløber. Dette scenario vil højst sandsynligt medføre, at de eksporterende producenter sænker deres priser og underbyder EF-erhvervsgrenens priser for at opnå markedsandele og opfylde deres krav om eksportmængder. Under sådanne omstændigheder vil EF-erhvervsgrenen være nødt til enten at sænke sine priser til et niveau tæt på eller under produktionsomkostningerne som følge af de fortsat høje gasudgifter eller miste en betydelig markedsandel og dermed indtægt, eller begge dele. En stigning i eksporten til det amerikanske marked er meget usandsynlig som følge af begrundelserne i betragtning 135 nedenfor. Følgelig vil en forringelse af EF-erhvervsgrenens overordnede resultater være den uundgåelige konsekvens, hvis foranstaltningerne udløb.

(129)

Med hensyn til argumentet om maksimering af fortjenesten bør det bemærkes, at det er baseret på den positive prisforskel, som er blevet konstateret i den betragtede periode mellem USA og EF-markedet, hvilket dog ikke kan anses for at være et element i bedømmelsen med hensyn til de fremtidige priser på en højvolatil vare som UAN. Ud fra ovenstående blev det fastslået, at der er stor risiko for fornyet skade, hvis foranstaltningerne udløber, og derfor blev argumentet afvist.

4.3.   Konsekvens for EF-erhvervsgrenen af de planlagte eksportmængder og prismæssige virkninger, hvis foranstaltningerne blev ophævet

4.3.1.   Indledende bemærkninger — konkurrencevilkår

(130)

UAN er et flydende gødningsstof, der tilfører afgrøderne nitrogen. Det anvendes hovedsageligt som gødningsstof, før der plantes markafgrøder, som normalt kræver UAN i løbet af foråret. UAN kan kun i begrænset omfang udskiftes med andre nitrogenholdige gødningsstoffer, da landmændene anvender forskelligt udstyr, når de spreder UAN, og det kan blandes med andre opløsninger, som f.eks. pesticider, i forbindelse med en enkelt anvendelse. Efterspørgslen er derfor karakteriseret af sæsonudsving og er relativt uelastisk.

(131)

Selv om UAN generelt anvendes sæsonbetonet, produceres det hele året, da det er mere effektivt end at ophøre med produktionen. Følgelig har EF-producenterne de største lagerbeholdninger heraf i efteråret og om vinteren. En massiv import af den pågældende vare til reducerede priser om foråret og om sommeren vil sandsynligvis have en kraftig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens priser for en sådan meget volatil vare som den pågældende, hvor priserne fastsættes på ugebasis.

4.3.2.   Eksporten fra de pågældende lande

(132)

I betragtning af den manglende eksport fra de pågældende lande i undersøgelsesperioden, med undtagelse af Algeriet, fokuserer analysen på sandsynligheden for, at den eksport, der er afsendt til andre lande i undersøgelsesperioden, i den nærmeste fremtid omdirigeres mod EF-markedet. Derudover skal den formodede udvikling af salgspriserne på UAN analyseres.

(133)

Med hensyn til den formodede udvikling af eksporten til EF-markedet bør det bemærkes, at importen af UAN med oprindelse i Belarus, Rusland og Ukraine til det amerikanske marked var underlagt antidumpingforanstaltninger, indtil disse blev ophævet i april 2003. Tabellen nedenfor viser udviklingen i eksporten for disse tre lande til det amerikanske marked pr. 2003.

Eksport til USA fra:

2003 (8)

2004

Undersøgelsesperioden (9)

Belarus (tons)

156 596

244 526

227 772

Rusland (tons)

179 993

614 395

699 100

Ukraine (tons)

111 321

103 440

145 828

I alt (tons)

447 910

962 361

1 072 700

Kilde: »Foreign Trade Statistics«, offentliggjort af U.S. Census Bureau.

(134)

På det grundlag fremgår det, at disse lande i betydelig grad øgede deres eksportmængde fra 2003 til 2004. Navnlig for Rusland steg eksportmængden fra 180 000 tons i 2003 til ca. 600 000 ton i 2004, hvilket udgør mere end en tredobbelt stigning. Ovennævnte handelsstatistik viser også, at den kraftige og pludselige stigning i eksportmængder fra disse lande til USA ophørte i undersøgelsesperioden, hvor stigningen i sammenligning med 2004 var mindre mærkbar (11 %). Stabiliseringen af deres kollektive eksportmængder til det amerikanske marked på ca. 1 mio. tons blev bekræftet af disse landes eksportresultater til USA efter undersøgelsesperioden.

(135)

I den endelige amerikanske rapport i forbindelse med antidumpingundersøgelsen af UAN-importen fra Belarus, Rusland og Ukraine er årsagen til denne stabilisering indgående beskrevet (10). I denne rapport er det udtrykkeligt anført, at de høje indenrigstransportomkostninger medfører, at importmarkedet næsten er begrænset til kystområderne, og at disse omkostninger gør et salg af importeret UAN til mange områder i USA, herunder også det såkaldte landbrugsbælte, alt for dyrt sammenlignet med lokalt produceret UAN. Med andre ord er der en begrænsning på størrelsen af det amerikanske marked med hensyn til import, og de mest betydningsfulde områder, hvad angår forbrug, er beskyttet mod import i kraft af beliggenheden. På baggrund af den konstaterede stabilisering af importen fra Belarus, Rusland og Ukraine, som nævnt i betragtning 134 ovenfor, konkluderes det derfor, at det amerikanske marked ikke kan absorbere importmængder, som er betydeligt større end de mængder, der blev registreret i undersøgelsesperioden.

(136)

I forbindelse med ovenstående og i betragtning af EF-markedets relative nærhed, kan det konkluderes, at et betydeligt salg eller uudnyttet kapacitet hos de pågældende lande højst sandsynligt vil blive omdirigeret til eller anvendt på EF-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at løbe ud. I betragtning af de lavere transportomkostninger sammenlignet med eksporten til det amerikanske marked kan deres eksportpriser være betydeligt lavere end de priser, der gælder på det amerikanske marked. Endvidere blev det konstateret som anført i betragtning 50, 54 og 63 ovenfor, at de samarbejdsvillige eksporterende producenters salg på det amerikanske marked fandt sted til priser, som var lavere end de respektive normalværdier.

4.3.3.   Konsekvensen af uudnyttede kapaciteter

(137)

Man bør erindre, at hjemmemarkedet for den pågældende vare i Algeriet er ubetydeligt, og at næsten hele produktionskapaciteten er eksportorienteret. Endvidere viste undersøgelsen, at den nuværende uudnyttede kapacitet hos de algeriske producenter udgør 10-20 % af forbruget på EF-markedet. Det skønnes, at den nuværende uudnyttede kapacitet er på ca. 300 000-350 000 tons.

(138)

Især i betragtning af EF-markedets relative nærhed er det meget sandsynligt, at den uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til at fremstille den pågældende vare med henblik på eksport til EF-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov til at løbe ud (Algeriet har kun 4,8 % af markedsandelen). De forventede store mængder vil sandsynligvis blive eksporteret til dumpingpriser og sandsynligvis forårsage skade hos EF-producenterne.

(139)

Med hensyn til Belarus er der et hurtigt voksende hjemmemarked, hvor den eneste producent har solgt to tredjedele af sin produktion i undersøgelsesperioden. Dertil kommer, at der ikke var nogen eksport til Fællesskabet i 2004 og i undersøgelsesperioden, og eksporten til det amerikanske marked er faldet trods manglende antidumpingforanstaltninger og gunstige markedsvilkår.

(140)

Hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, ville situationen med hensyn til Belarus sandsynligvis ændre sig dramatisk. I betragtning af, at prisen på hjemmemarkedet ikke engang var det halve af den gældende pris i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, ville en rationel økonomisk beslutning få den belarussiske producent til at omdirigere betydelige mængder, som i øjeblikket sælges på hjemmemarkedet, til EF-markedet til dumpingpriser. Resultatet ville sandsynligvis blive fornyet skade som følge af store importmængder til lave priser fra Belarus.

(141)

Det russiske hjemmemarked er temmelig lille, hvis man sammenligner med den uudnyttede kapacitet og er — som allerede anført i betragtning 66 ovenfor — på 600 000 til 700 000 tons, som kan forøges betydeligt, hvis de samarbejdsuvilliges kapacitet tilføjes, eller hvis man tilføjer de kapaciteter, der i øjeblikket anvendes til produktion og eksport af urinstof og ammoniumnitrat, som er de to andre nitrogenholdige gødningsstoffer.

(142)

I den henseende er det også værd at bemærke, at Fællesskabet i øjeblikket har pålagt handelsbeskyttelsesforanstaltninger på importen af varer i senere produktionsled, dvs. urinstof og ammoniumnitrat i fast form fra Rusland (11). Med hensyn til foranstaltningerne over for urinstof gennemføres der i øjeblikket en udløbsundersøgelse (12). Endvidere gennemføres der i øjeblikket en interimsundersøgelse, der er begrænset til én stor russisk eksporterende producent, vedrørende foranstaltninger over for ammoniumnitrat (13). Afhængig af det endelige resultat af disse undersøgelser er der derfor risiko for, at produktionen skifter fra disse varer til UAN, hvilket således kunne betyde en yderligere stor stigning i de russiske producenters estimerede uudnyttede kapacitet.

(143)

I betragtning af overstående er der stor sandsynlighed for, at eksporten til Fællesskabet vil blive genoptaget, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Mængden af en sådan import kan lidt forsigtigt skønnes til at udgøre næsten 20 % af EF-markedet ud fra forbruget på det pågældende marked (jf. betragtning 86) og de faktiske uudnyttede kapaciteter i Rusland. Som følge af de ekstremt lave gaspriser, som de russiske producenter betaler, og den deraf følgende prisfordel for den pågældende vare, vil en sådan import sandsynligvis forårsage væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen.

(144)

Blandt de pågældende lande er Ukraine i øjeblikket det land med den største uudnyttede kapacitet, som skønnes at være på 700 000 til 800 000 tons. Den nuværende uudnyttede kapacitet alene tegner sig for ca. 20 % af Fællesskabets forbrug.

(145)

I mangel af et betydeligt hjemmemarked og i betragtning af EF-markedets relative nærhed, er det sandsynligt, at store eksportmængder vil blive omdirigeret til EF-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov til at løbe ud. Denne eksport vil, som det fremgår ovenfor, formodentlig finde sted til dumpingpriser og dermed forårsage stor skade for EF-erhvervsgrenen.

4.4.   Konklusion vedrørende sandsynlighed for fornyet skade

(146)

Som følge af de kunstigt lave priser, som producenterne i de pågældende lande betaler for den grundlæggende råvare, nemlig gas, og den indvirkning, som dette har på produktionsomkostningerne for UAN, er det sandsynligt, at producenterne i de pågældende lande vil få mulighed for at eksportere den pågældende vare til priser, der ligger under EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, hvis foranstaltningerne fik lov til at løbe ud.

(147)

Alle de pågældende lande undtagen Belarus har en overskydende kapacitet, som kan rettes mod EF-markedet, hvis foranstaltningerne udløber. For så vidt angår Belarus, er det i kraft af de store salgsmængder på hjemmemarkedet til meget lavere priser end de priser, der gjaldt på EF-markedet i undersøgelsesperioden, meget sandsynligt, at i det mindste en del af salgsmængden vil blive omdirigeret til EF-markedet, hvis foranstaltningerne udløber. De lavere transportomkostninger ved salg til Fællesskabet sammenlignet med salg til USA kan også medføre, at salget omdirigeres til EF-markedet. Desuden er det for alle fire lande sandsynligt, at der vil ske en omdirigering af en del af deres nuværende eksport fra andre lande til Fællesskabet, hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet som anført i betragtning 132 til 136.

(148)

EFIA og en række eksporterende producenter indvendte, at formodningen om et skift fra urinstof- og ammoniumnitratproduktion til UAN-produktion ikke tager højde for de grundlæggende økonomiske forhold, idet producenter ikke bare kan omstille produktionen uden yderligere investeringer. Endvidere hævdede de, at producenterne ikke vil give afkald på mere profitable varer, bare fordi antidumpingforanstaltningerne fjernes fra mindre profitable varer.

(149)

Med hensyn til de yderligere påkrævede investeringer bør det noteres, at de fleste store eksporterende producenter af nitrogenholdige gødningsstoffer er integrerede producenter, og derfor afhænger beslutningen om at producere eller eksportere den ene eller anden vare hovedsageligt af markedsvilkårene. Hvad angår profitable varer, vil producenterne bestemt gå efter de mest profitable varer. I den forbindelse spiller antidumpingforanstaltningerne en stor rolle i deres beslutning, hvilket fremgår af den store stigning i UAN-eksporten til dumpingpriser til det amerikanske marked i 2004 og i undersøgelsesperioden, da USA i 2003 ophævede antidumpingforanstaltningerne. Derfor vil sunde økonomiske beslutninger truffet af de eksporterende producenter med al sandsynlighed få dem til at skifte fra en vare til en anden for at opretholde eller forøge deres samlede salg af nitrogenholdige gødningsstoffer og dermed også fortjenesten. De ovenfor anførte argumenter blev derfor afvist.

(150)

Ovenstående fører til den konklusion, at der sandsynligvis vil finde en betydelig eksport sted fra de pågældende lande til priser, som underbyder EF-erhvervsgrenens priser, som følge af de fordrejede og kunstigt lave produktionsomkostninger. Det vil med al sandsynlighed betyde en forstærket prisdæmpende tendens på markedet med en forventet negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Det vil især være en hindring for det finansielle opsving, som blev opnået i 2004 og i undersøgelsesperioden, og vil sandsynligvis medføre fornyet skade. Med andre ord jo mere markedsvilkårene udvikler sig negativt, jo stærkere prisfald kan forventes hos de pågældende lande under hensyntagen til deres betydelige forskelle i forbindelse med produktionsomkostninger og uudnyttet kapacitet.

E.   FÆLLESSKABSINTERESSER

1.   Indledning

(151)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være imod Fællesskabets interesser som helhed at opretholde de eksisterende antidumpingforanstaltninger. Fastlæggelsen af, hvad der er Fællesskabets interesser, blev baseret på en vurdering af alle involverede parters interesser.

(152)

Det bør erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Fællesskabets interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse og således analyserer en situation, hvor der allerede har eksisteret antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(153)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

2.   EF-erhvervsgrenens interesser

(154)

EF-erhvervsgrenen har vist sig i strukturel henseende at være en levedygtig erhvervsgren. Dette blev bekræftet af den positive udvikling i erhvervsgrenens økonomiske situation efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2000. EF-erhvervsgrenen forbedrede især sin fortjeneste mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

(155)

Det kan med rimelighed forventes, at EF-erhvervsgrenen vil fortsætte med at drage fordel af de nuværende foranstaltninger og komme yderligere på fode ved at vende den nedadgående tendens med hensyn til markedsandele og forbedre rentabiliteten. Hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, er det sandsynligt, at der vil opstå øget import til dumpingpriser fra de pågældende lande, som vil skade EF-erhvervsgrenen ved at presse salgspriserne nedad, hvilket dermed bringer den nuværende positive, men skrøbelige, økonomiske situation i fare.

3.   Importørernes interesser

(156)

Som anført i betragtning 10 ovenfor havde kun én importør erklæret sig rede til at deltage i stikprøven og havde tilvejebragt de ønskede oplysninger i stikprøveskemaet. Efter at have sendt det komplette spørgeskema til den pågældende importør, meddelte importøren Kommissionen, at den pågældende ikke ønskede at samarbejde yderligere i denne undersøgelse.

(157)

Der erindres om, at i den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at indvirkningen af foranstaltningerne ikke ville være store, da importen fortsat ville finde sted, dog ikke til skadevoldende priser, og at importører som regel ikke kun handler med UAN, men også i et betydeligt omfang med andre typer gødningsstoffer. Med hensyn til den formodning, at der fortsat ville finde import sted, blev dette kun bekræftet af importen fra Algeriet, hvor der fandtes et tilsagn fra en eksporterende producent. Det fører til den konklusion, at nogle importører kan have været udsat for negative følger af foranstaltningerne som anført i betragtning 66 i Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2000 (14). Imidlertid viste undersøgelsen ikke, at nogle af importørerne helt indstillede deres aktiviteter, tværtimod syntes de snarere som forventet at have fokuseret på forskellige gødningsstoffer. Således forekommer foranstaltningerne at have haft en generelt begrænset indvirkning på de fleste importører/forhandlere.

(158)

I mangel af samarbejde fra importørerne findes der ingen pålidelige oplysninger om, at opretholdelsen af foranstaltningerne vil få en betydelig negativ indvirkning på importører eller forhandlere.

(159)

EFIA fremførte, at manglende samarbejde fra importørernes side ikke bør ses som manglende interesse, men at det afspejler den uretfærdige situation som følge af de betydelige ressourcer, der kræves i forbindelse med en antidumpingundersøgelse, sat over for de små og mellemstore virksomheders begrænsede ressourcer. Desuden hævdede de, at undersøgelsen ikke tog hensyn til den kumulative virkning af de mange antidumpingforanstaltninger over for importører i forbindelse med gødningsstoffer, og at der dermed ikke var tale om en retfærdig analyse af virkningerne over for importører og landmænd.

(160)

I den forbindelse bør det bemærkes, at for importører, som handler med en lang række gødningsstoffer, hvor UAN er én af dem, er det muligt at levere andre nitrogenholdige gødningsstoffer fra andre kilder, som ikke i øjeblikket er underkastet antidumpingforanstaltninger. På det grundlag blev det konkluderet, at en eventuel negativ indvirkning som følge af en fortsættelse af foranstaltningerne over for importørerne ikke nødvendigvis vil tale imod en opretholdelse af foranstaltningerne.

4.   Brugernes interesser

(161)

Brugerne af UAN er landmænd i Fællesskabet. Efterspørgslen på nitrogenholdige gødningsstoffer synes at være relativt uelastisk, og landmændene har tendens til at købe fra den billigste kilde. Ved en undersøgelse af den mulige indvirkning for brugerne, hvis der blev indført foranstaltninger, var konklusionen i den oprindelige undersøgelse, at i betragtning af de ringe følger for landmændenes udgifter til UAN ville en stigning i disse udgifter sandsynligvis ikke have store negative indvirkninger for dem. Den omstændighed, at ingen brugere eller brugerorganisationer har fremlagt oplysninger, som modsiger ovenstående resultater i forbindelse med den fornyede undersøgelse, synes at bekræfte at: i) UAN udgør en meget lille del af disse landmænds samlede produktionsomkostninger, ii) de nuværende foranstaltninger ikke har haft en særlig negativ indvirkning på deres økonomiske situation og iii) fortsættelsen af foranstaltninger ikke ville påvirke brugernes finansielle interesser negativt.

5.   Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(162)

I betragtning af ovenstående konkluderer Kommissionen, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

F.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(163)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at Kommissionen påtænker at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også bevilget en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(164)

Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af UAN med oprindelse i Algeriet, Belarus, Rusland og Ukraine bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Der erindres om, at disse foranstaltninger består af specifikke toldsatser, undtagen for importen af den pågældende vare fremstillet og solgt til eksport til Fællesskabet af en algerisk virksomhed, hvis tilsagn er blevet godtaget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning, henhørende under KN-kode 3102 80 00 og med oprindelse i Algeriet, Belarus, Rusland og Ukraine.

2.   Tolden fastsættes til følgende beløb i euro pr. ton:

Land

Producent

Told (t)

Taric-tillægskode

Algeriet

Alle virksomheder

EUR 6,88

A999

Belarus

Alle virksomheder

EUR 17,86

Rusland

JSC Nevinnomyssky Azot

357030 Russian Federation

Stavropolområdet

Nevinnomyssk, Nizyaev st. 1

EUR 17,80

A176

Alle virksomheder

EUR 20,11

A999

Ukraine

Alle virksomheder

EUR 26,17

3.   I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (15), reduceres den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af de ovenfor anførte beløb, med en procentsats svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

4.   Uanset bestemmelserne i stk. 1 finder den endelige antidumpingtold ikke anvendelse på import, der er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 2.

5.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Import af varer, der er angivet til overgang til fri omsætning under følgende Taric-tillægskoder, og som er fremstillet og direkte eksporteret (dvs. afsendt og faktureret) af nedennævnte virksomhed til en virksomhed i Fællesskabet, der optræder som importør, fritages for den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at disse varer importeres i overensstemmelse med stk. 2 i samme artikel.

Land

Virksomhed

Taric-tillægskode

Algeriet

Fertalge Industries spa

12, Chemin AEK Gadouche

Hydra, Algeriet

A107

2.   Fritagelsen er betinget af, at der over for den relevante medlemsstats toldmyndigheder fremlægges en gyldig tilsagnsfaktura udstedt af den eksporterende virksomhed, som indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006.

På Rådets vegne

J. KORKEAOJA

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)  EFT L 238 af 22.9.2000, s. 15. Ændret ved forordning (EF) nr. 1675/2003 (EUT L 238 af 25.9.2003, s. 4).

(3)  EUT C 312 af 17.12.2004, s. 5.

(4)  EUT C 233 af 22.9.2005, s. 14.

(5)  Forordning (EF) nr. 2117/2005, artikel 2.

(6)  I betragtning af de ubetydelige mængder kan disse priser ikke anses for pålidelige.

(7)  Kilde: »Global fertilisers and raw materials supply and supply/demand balances: 2005-2009«, A05/71b, juni 2005, International Fertiliser Industry Association »IFA«.

(8)  Tallene omfatter de første tre måneder af 2003, dvs. den periode, hvor foranstaltningerne stadigvæk var gældende.

(9)  Undersøgelsesperioden anvendes for at kunne sammenligne med den overordnede analyse.

Kilde: »Foreign Trade Statistics«, offentliggjort af U.S. Census Bureau.

(10)  »Urea Ammonium Nitrate Solutions from Belarus, Russia, and Ukraine — Investigations Nos 731-TA-1006, 1008, and 1009 (Final), Publication 3591«, april 2003, U.S. International Trade Commission, s. 25, V-4, V-5.

(11)  Urinstof: forordning (EF) nr. 901/2001 (EFT L 127 af 8.5.2001, s. 11). Ammoniumnitrat: forordning (EF) nr. 658/2002 (EFT L 102 af 18.4.2002, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 945/2005 (EUT L 160 af 23.6.2005, s. 1).

(12)  EUT C 105 af 4.5.2006, s. 12.

(13)  EUT C 300 af 30.11.2005, s. 8.

(14)  EFT L 75 af 24.3.2000, s. 3.

(15)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 40.


BILAG

Oplysninger, der skal fremgå af den i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilsagnsfaktura:

1.

Den Taric-tillægskode, under hvilken varerne i fakturaen kan være toldbehandlet ved Fællesskabets grænse (som anført i forordningen).

2.

En nøjagtig varebeskrivelse, herunder:

KN-kode

varens nitrogenindhold (N) (i procent)

mængde (i tons).

3.

En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:

pris pr. ton

betalingsbetingelser

leveringsbetingelser

samlede rabatter og nedslag.

4.

Navnet på den importør, der ikke er forretningsmæssigt forbundet, til hvilken fakturaen er udstedt direkte af virksomheden.

5.

Navnet på den ansatte i virksomheden, der har udstedt tilsagnsfakturaen og følgende underskrevne erklæring:

»Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af [virksomhed], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved forordning (EF) nr. 617/2000. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«


Top