This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005R0558
Commission Regulation (EC) No 558/2005 of 12 April 2005 amending Regulations (EEC) No 3846/87 establishing an agricultural product nomenclature for export refunds and (EC) No 174/1999 laying down special detailed rules for the application of Council Regulation (EEC) No 804/68 as regards export licences and export refunds in the case of milk and milk products
Kommissionens forordning (EF) nr. 558/2005 af 12. april 2005 om ændring af forordning (EØF) nr. 3846/87 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter og forordning (EF) nr. 174/1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter
Kommissionens forordning (EF) nr. 558/2005 af 12. april 2005 om ændring af forordning (EØF) nr. 3846/87 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter og forordning (EF) nr. 174/1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter
EUT L 94 af 13.4.2005, p. 22–25
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 306M af 15.11.2008, p. 214–217
(MT)
No longer in force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 31987R3846 | ændring | bilag 1 | 14/04/2005 | |
Modifies | 31999R0174 | ændring | artikel 3 | 14/04/2005 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Implicitly repealed by | 32006R1282 | delvis ophævelse | artikel 2 | 01/09/2006 | |
Implicitly repealed by | 32023R2835 | delvis ophævelse | artikel 1 | 28/12/2023 |
13.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 94/22 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 558/2005
af 12. april 2005
om ændring af forordning (EØF) nr. 3846/87 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter og forordning (EF) nr. 174/1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 31, stk. 14, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (2) er der på grundlag af den kombinerede nomenklatur fastsat en nomenklatur over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter. |
(2) |
I henhold til restitutionsnomenklaturen kan der ydes eksportrestitutioner for oste, hvis de opfylder visse minimumskrav for så vidt angår mælketørstof og mælkefedt. Nogle af de nye medlemsstater fremstiller en type ost, der måske opfylder de nødvendige krav, men som der ikke kan ydes restitutioner for, fordi den ikke er omfattet af den gældende restitutionsnomenklaturs klassifikationssystem. Da denne ost har stor betydning for mejerisektoren, handelen og de berørte mælkeproducenter, bør der under en af de positioner, der er benævnt »Andre varer«, indsættes en produktkode, således at denne ost kan klassificeres i restitutionsnomenklaturen. |
(3) |
De mængder, der er omfattet af ansøgninger om eksportlicenser i produktkategorien »ost«, overstiger til stadighed profilen for den eksportbegrænsning, der er pålagt EU inden for rammerne af den landbrugsaftale, der er et resultat af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden. Som følge af den nye position vil der blive forelagt yderligere eksportlicensansøgninger, hvilket vil øge presset på kategorien yderligere. |
(4) |
I henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999 (3) ydes der ikke restitution ved udførsel af ost, hvis pris franko grænse inden anvendelsen af restitutionen i den eksporterende medlemsstat er på under 230 EUR/100 kg. Denne bestemmelse gælder dog ikke for ost henhørende under kode 0406 90 33 9919 i restitutionsnomenklaturen. I betragtning af de mange ansøgninger om eksportlicenser for ost bør denne bestemmelse gælde for alle typer ost uden undtagelse. |
(5) |
I henhold til fodnote 10 i sektor 9 i bilag I til forordning (EØF) nr. 3846/87, som gælder for revet ost, smelteost og ost i pulverform, tages der ved beregningen af restitutionen ikke hensyn til tilsatte ikke-mælkeprodukter. Denne bestemmelse bør udvides til at omfatte alle typer ost, og beskrivelsen af de pågældende ikke-mælkeprodukter bør formuleres klarere. For eksportøren og myndighederne kan det være meget vanskeligt eller endog umuligt at bestemme, hvor meget disse ikke-mælkeprodukter vejer. Restitutionen bør derfor reduceres med et standardbeløb. |
(6) |
Restitutionen ydes for ostens nettovægt. Der kan måske opstå tvivl i de tilfælde, hvor en ost er omsluttet af et lag paraffin, aske eller voks eller er pakket ind i plastfolie. Det bør fastsættes, at sådanne materialer ikke regnes med til produktets nettovægt ved fastsættelsen af restitutionen. Hvad angår plastfolie, paraffin og aske, er det måske ikke muligt for eksportøren og de pågældende myndigheder at bestemme vægten af sådanne materialer. Restitutionen bør derfor reduceres med et standardbeløb. |
(7) |
Forordning (EØF) nr. 3846/87 og (EF) nr. 174/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EØF) nr. 3846/87 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
I artikel 3 i forordning (EF) nr. 174/1999 udgår stk. 4.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes på eksportlicenser, der ansøges om fra den 27. maj 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).
(2) EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2199/2004 (EUT L 380 af 24.12.2004, s. 1).
(3) EFT L 20 af 27.1.1999, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).
BILAG
I sektor 9 i bilag I til forordning (EØF) nr. 3846/87 foretages følgende ændringer:
1) |
Varebeskrivelsen for KN-kode ex 0406 affattes således: »Ost og ostemasse (7) (10):«. |
2) |
Varebeskrivelsen for KN-kode ex 0406 20 affattes således: »— Ost af enhver art, revet eller i pulverform:«. |
3) |
Varebeskrivelsen for KN-kode ex 0406 30 affattes således: »— Smelteost, ikke revet eller i pulverform:«. |
4) |
Oplysningerne vedrørende KN-kode ex 0406 90 88 affattes således:
|
5) |
Fodnote 7 affattes således:
|
6) |
Fodnote 10 affattes således:
|