20.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/26

(1)

Ved brev af 18. november 2002, der blev registreret samme dag (i det følgende benævnt »anmeldelsen«), gav Frankrig Kommissionen meddelelse om sine planer om at yde finansiel støtte til reparationsværftet Compagnie Marseille Réparation (CMR). Sagen blev registreret under nr. N 728/02.

(2)

Ved brev af 13. december 2002 anmodede Kommissionen Frankrig om supplerende oplysninger. Frankrig svarede ved brev af 6. marts 2003, der blev registreret den 7. marts 2003.

(3)

Kommissionen gav ved brev af 13. maj 2003 Frankrig meddelelse om, at den havde besluttet at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til de anmeldte foranstaltninger. Sagen blev registreret under nr. C 34/03.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de pågældende foranstaltninger.

(5)

Frankrig fremsendte sine bemærkninger ved brev af 31. juli 2003, der blev registreret den 4. august 2003. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra tredjemand.

(6)

Frankrig gav supplerende oplysninger ved brev af 2. oktober 2003, der blev registreret den 3. oktober 2003, og ved brev af 10. oktober 2003, der blev registreret samme dag. Ved brev af 21. november 2003 stillede Kommissionen Frankrig en række supplerende spørgsmål, som Frankrig besvarede ved brev af 29. december, der blev registreret den 8. januar 2004, og ved brev af 29. januar 2004, der blev registreret samme dag. Kommissionen stillede yderligere spørgsmål ved brev af 10. maj 2004, som Frankrig besvarede ved brev af 29. juni 2004, der blev registreret samme dag.

(7)

Støttemodtageren er reparationsværftet CMR, der ligger i Marseille. CMR blev oprettet den 20. juni 2002 med det formål at overtage aktiverne fra det konkursramte skibsværft, Compagnie Marseillaise de Réparations (CMdR).

(8)

Tidligere blev skibsreparationer i Marseilles havn varetaget af følgende tre værfter, Marine Technologie, Travofer og CMdR. Disse værfter havde i 1996 ca. 430 ansatte (310 hos CMdR, 70 hos Marine Technologie og 50 hos Travofer). I 1996 kom CMdR i vanskeligheder og måtte gå i betalingsstandsning. Der blev iværksat en social plan, mens konkursproceduren var i gang, for at hjælpe CMdR med at betale udgifterne i forbindelse med førtidspensionering og omskoling af en del af personalet, inden der blev fremsat et overtagelsestilbud. Ifølge Frankrig blev denne plan finansieret af de offentlige myndigheder.

(9)

I 1997 blev CMdR overtaget af det italienske selskab Marinvest, som i juli 2000 solgte værftet videre til den britiske koncern Cammell Laird. Samtidig overtog Cammell Laird også de to andre reparationsværfter i Marseille, Marine Technologie og Travofer. Cammell Laird ville samle de tre selskaber i ét enkelt, nemlig CMdR, og omlægge deres arbejde fra skibsreparationer til ombygning af skibe.

(10)

Fra juli 2000 til juli 2002 blev antallet af ansatte hos CMdR betydeligt formindsket på grund af »asbestafgangen«, dvs. pensionering af arbejdstagere, der var blevet syge på grund af asbest. I betragtning af den forventede omstrukturering blev disse ansatte ikke erstattet. CMdR's aktiviteter blev derfor reduceret, men værftet fortsatte ikke desto mindre med at reparere skibe indtil betalingsstandsningen.

(11)

Som følge af Cammell Lairds konkurs i 2001 kom CMdR i vanskeligheder. Den 31. juli 2001 indledte handelsretten i Marseille en konkursprocedure mod CMdR.

(12)

Selskabet CMR, der blev oprettet den 20. juni 2002, fremsatte et overtagelsestilbud for CMdR til handelsretten i Marseille, der godkendte overtagelsesplanen den 20. juni 2002.

(13)

Som led i konkursproceduren overtog CMR således CMdR's aktiver til en pris af 1 001 EUR (dvs. en symbolsk euro for aktiverne og 1 000 EUR for lagrene). Ifølge CMR's balance indledte selskabet sin virksomhed i 2002 uden gæld.

(14)

Frankrig havde oprindeligt oplyst, at CMR også havde overtaget det igangværende arbejde.

(15)

I henhold til den franske sociallovgivning i forbindelse med indstilling af kommercielle aktiviteter (artikel L 122 12, stk. 2, i arbejdsloven) var CMR også forpligtet til at overtage samtlige arbejdskontrakter og bibeholde deres betingelser med hensyn til kvalifikationer, aflønning og anciennitet. Desuden skulle CMR overtage dels lønforpligtelser, der var indgået før overtagelsen, på 500 000 EUR i forbindelse med »asbestafgangen«, dels skyldige lønninger (betalt ferie) på 620 000 EUR, og disse to tal svarer til de tal, som Frankrig oprindeligt fastsatte.

(16)

Frankrig har meddelt Kommissionen, at CMR i marts 2003 havde 100 beskæftigede inden for produktion, mod et gennemsnit på 184 i de foregående fem år.

(17)

CMR ejes af fem aktionærer, hvoraf den ene er administrerende direktør.

(18)

For at genskabe rentabiliteten inden for skibsreparationer i Marseille må der ifølge Frankrig træffes en række interne foranstaltninger i CMR. Der er derfor udarbejdet en femårig driftsplan.

(19)

CMR skulle fra CMdR have arvet en række omkostninger (»asbestafgangen«, lønninger (betalt ferie)) og en række vanskeligheder, som f.eks. færre kunder inden for skibsreparationer i Marseilles havn. At værftet havde mistet kunder skulle være foranlediget af Cammell Lairds politik, der var koncentreret om ombygning af skibe i stedet for skibsreparationer. Frankrig hævder derfor, at CMR må omstruktureres. Frankrig erkender, at et enkelt skibsreparationsværft i Marseille (nemlig CMR) opfylder behovene på skibsreparationsmarkedet.

(20)

Driftsplanen, som Frankrig kalder en omstruktureringsplan, omfatter en række foranstaltninger, som skal løse CMR's problemer. Først og fremmest skal Cammell Lairds tidligere strategi, der bestod i at omlægge reparationsvirksomheden til ombygning af skibe, ændres, således at CMR vender tilbage til sin traditionelle reparationsvirksomhed. Desuden skal CMR træffe følgende foranstaltninger, som beskrevet af Frankrig: nedbringelse af strukturomkostningerne, computerstøttet forarbejdning, styrkelse af ledelsens ansvar, streng styring af udlicitering og udvikling af multifunktionel kapacitet. Endelig skal den foretage en række investeringer og lægge særlig vægt på uddannelse og specialisering af personalet.

(21)

Så snart virksomheden har genvundet sin markedsstilling, vil den også kunne søge at tiltrække skibsredere uden for Marseille, som ejer mere specielle skibe (f.eks. krydstogtskibe, færger og gastankskibe), og som ikke betragter prisen som det eneste kriterium, når de skal afgive ordrer.

(22)

Frankrig har fremlagt to versioner af CMR's driftsplan. Anmeldelsen var baseret på en plan med en optimistisk hypotese, nemlig en omsætning på 30 mio. EUR i 2006, mens en mere forsigtig plan (i det følgende benævnt »den forsigtige hypotese«) var blevet udarbejdet efter anmodning fra handelsretten i Marseille (en omsætning begrænset til 20 mio. EUR om året fra det tredje år og indtil driftsplanens ophør). Vurderingen af virksomhedens drift er derfor blevet ændret, og tabel 1 indeholder denne nye vurdering.

Tabel 1

Den forventede udvikling i CMR's drift (den forsigtige hypotese) (4)

(23)

Ifølge Frankrig bygger driftsplanen på reparationsværfternes omsætning i Marseille, før Cammell Laird-koncernen kom i vanskeligheder i 2000, og på CMR's mulighed for at opnå tilsvarende resultater i løbet af to år. Frankrig understreger desuden, at planen tager hensyn til kundestagnationen på overtagelsestidspunktet, og at den vedtagne fremgangsmåde er endnu mere forsigtig end den forsigtige hypotese.

(24)

Omkostningerne ved gennemførelsen af driftsplanen på grundlag af den forsigtige hypotese, dvs. det, Frankrig kalder omstruktureringsomkostningerne, er nærmere angivet i del 1 i tabel 2.

(25)

Som omstruktureringsomkostninger betragter Frankrig også udgifterne i forbindelse med »asbestafgangen«, og de skyldige lønninger, (betalt ferie), da alle disse omkostninger påhvilede virksomheden inden overtagelsen. Disse omkostninger figurerer i del 2 i tabel 2, og der er taget hensyn til de ændrede tal, som Frankrig fremsendte ved brev af 29. januar 2004.

Tabel 2

Omkostningerne ved CMR's omstrukturering

(26)

De samlede omkostninger, der betragtes som nødvendige for at sætte CMR i drift igen, beløber sig således til 3 649 494 EUR.

(27)

Frankrig oplyser, at de 3 649 494 EUR, som CMR har brug for, finansieres gennem lån og tilskud fra offentlige og private kilder, jf. tabel 3. Frankrig vedtog den 3. maj 2002 en foreløbig beslutning om at yde CMR statsstøtte, det vil endda sige, inden CMR blev oprettet, og inden selskabet overtog CMdR's aktiver. En juridisk bindende beslutning om støtte blev vedtaget den 26. juni 2002.

Tabel 3

Finansielle foranstaltninger i forbindelse med omstruktureringen af CMR

(28)

Den franske stat yder CMR et rentefrit lån på 1 600 000 EUR. Frankrig har fastsat lånets nettosubventionsækvivalent (NSÆ) til 404 640 EUR på grundlag af Kommissionens referencesats for 2002, dvs. 5,06 %. Frankrig anfører, at lånebetingelserne kan opstilles som i tabel 4. I september 2003 fik CMR udbetalt et beløb på 800 000 EUR.

Tabel 4

Betingelserne for udbetaling og tilbagebetaling af lånet til CMR

(29)

Regionen Provence-Alpes-Côte d’Azur, departementet Bouches-du-Rhône og Marseille by yder hver især CMR et tilskud på 630 000 EUR. Allerede i september 2003 var de lokale myndigheders samlede støtte (1 890 000 EUR) blevet udbetalt og anvendt til dækning af selskabets tab i det første halve driftsår (2002).

(30)

Den private støtte blev ydet som kapitaltilførsel fra CMR's aktionærer (610 000 EUR) og banklån (1 830 000 EUR). Bankerne havde ikke krævet nogen form for særgaranti for banklånene, undtagen hvad følgende angår. En del af CMR's aktiver finansieres gennem en leasingkontrakt, dvs. at den forbliver bankernes ejendom, indtil lånet er tilbagebetalt. En anden del af CMR's aktiver er pantsat, og det betyder, at CMR kan miste ejendomsretten til fordel for bankerne, hvis lånet ikke tilbagebetales på de aftalte betingelser. Den bank, der har ydet lånet, er den kooperative bank i Banque populaire- koncernen.

(31)

Frankrig oplyser, at der i de sidste 20 år har været foretaget omstruktureringer inden for den franske skibsreparationssektor på grund af den kraftige forringelse af dette marked. I Marseille kom reparationsværfterne i vanskeligheder, fordi de ikke havde taget hensyn til den dårlige markedsudvikling. Frankrig oplyser, at opretholdelsen af tre reparationsværfter i Marseille (Marine Technologie, Travofer og CMdR) skabte overkapacitet på markedet indtil 2002, hvor de blev overtaget af Cammell Laird. Frankrig mener således, at ét enkelt reparationsværft i Marseille kan opfylde markedets behov.

(32)

Hvad angår CMR's personale arbejdede 100 i produktionssektoren i marts 2003 mod gennemsnitlig 184 i de foregående fem år. Denne nedgang i antallet af beskæftigede skyldtes også »asbestafgangen« (30 personer). Frankrig bemærker dog, at disse personer vil blive erstattet i det omfang, hvor CMR får brug for at nyansætte arbejdskraft.

(33)

Frankrig understreger, at CMR's kapacitet ikke desto mindre er blevet reduceret på grund af lukningen af Marine Technologies og Travofers tidligere anlæg, der er blevet overdraget til Marseille havn og ikke længere anvendes til skibsreparationer.

(34)

I beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (i det følgende benævnt »procedurebeslutningen«) antog Kommissionen, at de pågældende foranstaltninger måtte betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1. Disse foranstaltninger blev dernæst vurderet på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien (7) (i det følgende benævnt »skibsbygningsforordningen«) og Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (8) (i det følgende benævnt »omstruktureringsbestemmelserne«).

(35)

I procedurebeslutningen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt de pågældende finansielle foranstaltninger kunne godkendes som omstruktureringsstøtte, dels fordi CMR tilsyneladende var en nystiftet virksomhed, der var oprettet som følge af CMdR's afvikling, dels fordi det i punkt 7 i omstruktureringsbestemmelserne er fastsat, at en nystiftet virksomhed ikke er berettiget til rednings- og omstruktureringsstøtte, selv om den i begyndelsen befinder sig i en vanskelig finansiel situation.

(36)

Selv om CMR kunne anses for berettiget til omstruktureringsstøtte, tvivlede Kommissionen desuden på, at de øvrige kriterier, der var nødvendige for, at der kunne ydes omstruktureringsstøtte, var opfyldt.

(37)

Kommissionen bemærkede især, at Frankrig ikke beskrev de strukturproblemer, som omstruktureringen skulle afhjælpe, men kun erklærede, at CMR's vanskeligheder fortrinsvis skyldtes CMdR's konkurs. Kommissionen tvivlede derfor på, at CMR faktisk havde været udsat for sådanne strukturproblemer, og tvivlede derfor også på, at CMR's driftsplan blev vedtaget for at sikre, at CMR på ny kunne blive levedygtig inden for en rimelig frist.

(38)

Desuden udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt der var foretaget kapacitetsnedskæringer som fastsat i artikel 5 i skibsbygningsforordningen. Den bemærkede, at Frankrig ikke havde givet mere præcise oplysninger om det antal beskæftigede, der reelt var overtaget af CMR, og at underleverancerne tilsyneladende ville blive kraftigt forøget.

(39)

Kommissionen tvivlede ligeledes på, at støtten blev sat i forhold til omkostningerne og fordelene ved omstruktureringen. I denne forbindelse lagde Kommissionen til grund, at omstruktureringsomkostningerne beløber sig til 3 649 494 EUR, og at den samlede offentlige og private støtte beløber sig til 5 930 000 EUR. Finansieringen dækker dermed mere end de anførte omstruktureringsbehov.

(40)

Med hensyn til proportionaliteten rejste procedurebeslutningen spørgsmålet om fastsættelse af nettosubventionsækvivalenten for det lån, som staten havde ydet CMR, idet den fastslog, at det i Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (9) er anført, at referencesatsen kan forhøjes i tilfælde af særlige risici (f.eks. en virksomhed i vanskeligheder), og at præmien i sådanne tilfælde kan sættes op til 400 basispoint og endda mere. Kommissionen betvivlede derfor, at hele lånet kunne betragtes som støtte.

(41)

Hvad videre angår proportionaliteten, tvivlede Kommissionen også på, at samtlige omkostninger kunne betragtes som omstruktureringsomkostninger, idet den bl.a. nævnte omkostningerne til uddannelse af ansatte hos CMR's underleverandører.

(42)

Frankrig fremsatte følgende bemærkninger i sit svar på procedurebeslutningen og i sine efterfølgende supplerende oplysninger.

(43)

Over for Kommissionens tvivl om, at CMR skulle være berettiget til omstruktureringsstøtte, gør Frankrig gældende, at CMR ganske vist er en ny virksomhed, men alligevel stadig er i vanskeligheder. Frankrig erkender, at overtagelsen af de menneskelige og materielle ressourcer kan være en potentiel gevinst for en ny virksomhed, men påpeger, at der samtidig er tale om en væsentlig byrde. Frankrig bekræfter således sin oprindelige holdning, nemlig at CMR, selv om selskabet er nyt, må sidestilles med en eksisterende kriseramt virksomhed.

(44)

Frankrig bekræfter desuden, at CMR indledte sin virksomhed gældfri. Ifølge den franske konkurslovgivning kan en kriseramt virksomhed, inden den går i betalingsstandsning, forsøge at stabilisere sin stilling ved at indgå en aftale med sine kreditorer gennem en kurator, der er udpeget af en handelsret. CMdR havde anmodet om, at der blev udpeget en kurator. Kuratoren førte tilsyn med, at alt igangværende arbejde blev afsluttet, og at kreditorerne blev betalt. Forsøget på at stabilisere CMdR's stilling mislykkedes dog, og på grund af en forringelse af aktiverne og mangel på ordrer måtte virksomheden til sidst gå i betalingsstandsning den 31. juli 2001. Derfor havde CMdR ikke længere nogen gæld på overtagelsestidspunktet.

(45)

I modsætning til, hvad Frankrig oprindelig havde fremført, blev det desuden understreget, at CMdR havde afsluttet alt igangværende arbejde, inden den gik i betalingsstandsning, og at en af årsagerne til betalingsstandsningen netop var, at ordrebogen var tom (jf. betragtning nr. 44).

(46)

Med hensyn til Kommissionens tvivl om, hvorvidt CMR's omstruktureringsplan var rentabel, har Frankrig præciseret flere punkter i planen nærmere. CMR vil genoptage skibsreparationerne, som CMdR opgav til fordel for ombygning af skibe. Virksomheden vil delvis erstatte »asbestafgangen« med unge, bedre kvalificerede arbejdstagere og vil udfolde de hidtil største bestræbelser på at uddanne sit personale. Den vil desuden indføre en årsbaseret arbejdstid som led i lovgivningen, der begrænser den ugentlige arbejdstid til 35 timer, og harmonisere sine forskellige personalevedtægter. Endvidere vil den modernisere sine anlæg og arbejdsmetoder, forbedre sikkerheden og udarbejde en ISO 9001-kvalitetsplan. Frankrig mener, at disse foranstaltninger sammen med de oprindeligt anmeldte vil sikre CMR's rentabilitet inden for en rimelig frist.

(47)

Frankrig fremfører desuden, at planens rentabilitet sikres af realistiske kommercielle hypoteser, der bygger på skibsreparationsværfternes reelle virksomhed i Marseille, før de blev integreret i Cammell Laird. Frankrig bemærker endvidere, at CMR har indgået en aftale med sine ansatte, som sikrer fred på arbejdspladsen. Endelig bemærker Frankrig, at CMR's driftsresultater i 2002 og i første halvår 2003 viser, at virksomheden sandsynligvis vil blive rentabel fra 2003 som fastsat i omstruktureringsplanen.

(48)

Med hensyn til det nødvendige i at undgå enhver form for konkurrenceforvridning gør Frankrig gældende, at nedskæringen i skibsreparationskapaciteten er sikret ved lukningen af de to andre reparationsanlæg i Marseille (Marine Technologie og Travofer).

(49)

Desuden fremfører Frankrig i denne forbindelse, at skibsreparationsværfterne i den nordlige del af Middelhavet supplerer hinanden og reelt ikke konkurrerer med hinanden.

(50)

Frankrig bekræfter også, at CMR er en SMV som defineret i artikel 2, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (10).

(51)

Endelig understreger Frankrig, at 132 ansatte hos CMdR blev overtaget af CMR, og at 58 forlader virksomheden i perioden 2002-2004, fordi de er blevet syge af asbest.

(52)

Med hensyn til de pågældende foranstaltningers proportionalitet påpeger Frankrig, at den offentlige og private støtte på 5 930 000 EUR dækker dels omstruktureringsomkostningerne (3 649 494 EUR), dels en del af virksomhedens behov for driftskapital, der ikke er forbundet med omstruktureringen.

(53)

Frankrig forklarer, at omkostningerne ved uddannelse af underleverandører indgår i omstruktureringsomkostningerne og bemærker i denne forbindelse, at mange aktiviteter, der er væsentlige for CMR's drift, udøves af udenforstående specialvirksomheder. Da disse virksomheder som underleverandører berøres af problemerne i skibsreparationssektoren i Marseille, er de ikke i stand til at finansiere deres ansattes uddannelse. CMR påtager sig derfor denne finansiering i sin egenskab af ordregiver, med det fulde ansvar over for skibsrederne.

(54)

Sideløbende med anmodningen om omstruktureringsstøtte har Frankrig anmodet Kommissionen om at undersøge direkte på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), om de pågældende finansieringsforanstaltninger er forenelige med fællesmarkedet, såfremt støtten ikke skulle være forenelig med omstruktureringsbestemmelserne. Frankrig gør gældende, at skibsbygningen er af væsentlig betydning for Marseilles havn, dvs. at den er nødvendig for at sikre modtagelsen af skibe, vedligeholdelsen af skibe, der er nødvendig for havneaktiviteterne, samt tjenester forbundet med sikkerheden til søs og med turistvirksomhed (reparation af lystbåde). Frankrig hævder også, at opretholdelse af skibsreparationerne i Marseille er i Fællesskabets interesse, fordi den er i overensstemmelse med den fælles transportpolitik, der fremmer søtransport. Endelig understreger Frankrig de historiske og strategiske årsager til, at skibsreparationerne bør bevares i Marseilles havn.

(55)

Efter traktatens artikel 87, stk. 1, »er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(56)

For det første må det tilskud på 1 600 000 EUR, som den franske stat har ydet CMR, betragtes som en finansiel fordel, der skyldes statsmidler. Desuden finder kriteriet statsmidler også anvendelse på økonomiske fordele, der ydes af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder. Det første kriterium for anvendelse af traktatens artikel 87, stk. 1, er derfor også opfyldt med hensyn til de tilskud (på hver 630 000 EUR), som CMR har modtaget fra regionen Provence-Alpes Côte d'Azur, departementet Bouches-du-Rhône og Marseille by.

(57)

For det andet var de pågældende tilskud øremærket en bestemt virksomhed, nemlig CMR, og selektivitetskriteriet, der er en betingelse for anvendelse af traktatens artikel 87, stk. 1, er derfor opfyldt.

(58)

For det tredje giver de tre støtteforanstaltninger, som de regionale og lokale myndigheder har gennemført, samt det rentefrie lån fra den franske stat CMR en økonomisk fordel, som virksomheden ikke ville have fået fra den private sektor. Disse støtteforanstaltninger kan derfor på grund af deres art fordreje konkurrencevilkårene.

(59)

For det fjerde er det kriterium, der går ud på, at foranstaltningen skal påvirke samhandelen, opfyldt, fordi støttemodtageren udøver erhvervsvirksomhed, der berører samhandelen mellem medlemsstaterne. Dette er nemlig tilfældet med CMR's skibsreparationer. I en følsom sektor som skibsreparationssektoren, kan det formodes, at samhandelen påvirkes, i hvert fald potentielt. Denne formodning danner nemlig grundlag for den konsekvente politik, der føres med hensyn til særreglerne for statsstøtte til værftsindustrien. Disse regler gælder fuldt ud for skibsreparationer, der er underlagt de samme principper som skibsbygning. Desuden er CMR i kraft af sin geografiske beliggenhed en i hvert fald potentiel konkurrent til reparationsværfterne i Italien og Spanien.

(60)

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at den offentlige støtte til CMR, som den er beskrevet i tabel 3, del 1, fuldt ud må betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1.

(61)

Kommissionen bemærker også, at Frankrig ikke har opfyldt sin forpligtelse efter traktatens artikel 88, stk. 3, til ikke at gennemføre de planlagte foranstaltninger, før proceduren har ført til endelig beslutning (suspensionsbestemmelse). Støtten betragtes derfor som ulovlig.

(62)

Da CMR opererer inden for skibsreparationssektoren, er den støtte, som virksomheden modtager, omfattet af særreglerne for statsstøtte til værftsindustrien. Fra den 1. januar 2004 har disse regler været fastsat i rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning (11), der afløste skibsbygningsforordningen. Men i henhold til Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (12), skal ulovlig statsstøtte, dvs. støtteforanstaltninger, der er gennemført i strid med traktatens artikel 88, stk. 3, vurderes efter de gældende regler på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Skibsbygningsforordningen finder derfor anvendelse i den foreliggende sag. For fuldstændighedens skyld må det understreges, at det ikke påvirker konklusionerne med hensyn til, om støtten er forenelig med fællesmarkedet, om Kommissionen anvender skibsbygningsforordningen, eller om den anvender de rammebestemmelser, der har afløst den (13); de grundlæggende kriterier for vurderingen af støtte til redning og omstrukturering, regionalstøtte og uddannelsesstøtte er nemlig de samme (14).

(63)

Frankrig har anmodet Kommissionen om at undersøge direkte på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), om de pågældende finansielle foranstaltninger er forenelige med fællesmarkedet, og har i denne forbindelse gjort gældende, at skibsreparationer er af stor betydning for, at en havn af Marseilles' størrelse kan fungere tilfredsstillende.

(64)

Kommissionen bemærker først og fremmest, at de reparationsydelser, der udbydes af CMR, hvis de i praksis var af væsentlig betydning for, at havnen kunne fungere tilfredsstillende, principielt burde finansieres over havnens egne indtægter, uden at der var behov for statsstøtte. Desuden godkender Kommissionen en del af støtten som regional investeringsstøtte og tager derfor hensyn til de regionale problemer, der gør sig gældende.

(65)

Desuden er skibsbygningsforordningen en samling af særlige og udtømmende regler for sektoren, i den foreliggende sag skibsreparationssektoren, og må betragtes som en slags særlov i forhold til traktaten. Godkendelse af støtten ved direkte anvendelse af traktaten ville ødelægge de målsætninger, der søges opfyldt med fastsættelsen af særlige, restriktive regler for denne sektor.

(66)

Kommissionen kan derfor ikke vurdere den pågældende støtte direkte på grundlag af traktaten.

(67)

I artikel 2 i skibsbygningsforordningen er det fastsat, at støtte, der ydes til reparation af skibe, kun kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder forordningens bestemmelser.

(68)

Ifølge Frankrig tager den pågældende støtte sigte på omstrukturering af CMR's aktiviteter. I henhold til artikel 5 i skibsbygningsforordningen kan støtte til redning og omstrukturering af virksomheder inden for skibsreparationssektoren undtagelsesvis betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den er i overensstemmelse med Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder og opfylder de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 5.

(69)

Kommissionen har derfor undersøgt, om kriterierne i omstruktureringsbestemmelserne er opfyldt.

(70)

Ifølge omstruktureringsbestemmelserne skal en virksomhed for at være berettiget til omstruktureringsstøtte kunne anses for at være kriseramt i disse bestemmelsers forstand. Selv om der ikke findes nogen fællesskabsdefinition på kriseramt virksomhed, mener Kommissionen, at en virksomhed er kriseramt, når den ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som dens ejere/aktionærer og kreditorer er villige til at skyde ind i virksomheden, er i stand til at bremse de tab, som med rimelig stor sikkerhed vil kvæle virksomheden på kort eller mellemlang sigt, medmindre de offentlige myndigheder griber ind (punkt 4 i omstruktureringsbestemmelserne). En virksomheds vanskeligheder viser sig f.eks. ved voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende selvfinansiering, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og nedgang i eller endog tab af nettoformuen.

(71)

I punkt 7 i omstruktureringsbestemmelserne er det dog fastsat, at en nystiftet virksomhed ikke er berettiget til omstruktureringsstøtte, selv om virksomhedens finansielle stilling er vanskelig. Det gælder bl.a., når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller ved erhvervelse af dens aktiver.

(72)

Bestemmelsen om, at nystiftede virksomheder ikke er berettigede til omstruktureringsstøtte, bygger på det princip, at oprettelsen af en virksomhed skal være resultatet af en beslutning, der er truffet på baggrund af markedssituationen. En virksomhed bør således kun oprettes, hvis den har en chance for at udøve sine aktiviteter på det pågældende marked, med andre ord hvis dens kapitalgrundlag og rentabilitet er sikret fra begyndelsen.

(73)

En ny virksomhed kan ikke være berettiget til omstruktureringsstøtte, for selv om den naturligvis kan støde på startvanskeligheder, kan den ikke blive udsat for de vanskeligheder, der er beskrevet i omstruktureringsbestemmelserne. Disse vanskeligheder, der er anført i betragtning nr. 70, er forbundet med virksomhedens fortid og skyldes dens drift. En ny virksomhed kan i sagens natur ikke blive udsat for denne type vanskeligheder.

(74)

En ny virksomhed kan derimod lide tab i begyndelsen, da den skal finansiere investeringer og driftsomkostninger, som måske ikke i begyndelsen kan dækkes af dens indtægter. Disse omkostninger er dog forbundet med virksomhedens påbegyndelse af driften og ikke med dens omstrukturering. De kan derfor ikke finansieres ved omstruktureringsstøtte, uden at det går ud over denne støttes specifikke formål og begrænsede rækkevidde.

(75)

Denne begrænsning i omstruktureringsbestemmelsernes anvendelsesområde gælder for nye virksomheder, der er opstået ved likvidation af eksisterende virksomheder eller ved erhvervelse af deres aktiver. I sådanne tilfælde overtager den nye virksomhed principielt ikke sine forgængeres gæld, hvilket betyder, at den ikke udsættes for de vanskeligheder, der er beskrevet i omstruktureringsbestemmelserne.

(76)

I beslutningen om indledning af proceduren udtrykte Kommissionen tvivl om, at CMR var berettiget til omstruktureringsstøtte, da der tilsyneladende var tale om en ny virksomhed.

(77)

I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at CMR er en ny juridisk person, der adskiller sig fra CMdR's, hvilket Frankrig også har erkendt.

(78)

Desuden mener Kommissionen, at CMR økonomisk set er en ny enhed, der adskiller sig fra CMdR. CMR fortsætter ganske vist med at udøve erhvervsvirksomhed af samme type som CMdR (skibsreparationer), men det kan ikke konkluderes, at CMR er den samme økonomiske enhed som CMdR. Tværtimod mener Kommissionen, at overtagelsen betegner et brud på kontinuiteten mellem de gamle og de nye aktiviteter, selv om CMR har overtaget CMdR's aktiver og goodwill samt personalet og en række socialsikringsudgifter, og opererer inden for samme erhvervssektor som CMdR. Den omstændighed, at overtagelsen ikke omfattede overtagelse af gælden i forbindelse med de tidligere aktiviteter, er bevis på dette brud på kontinuiteten. CMR befandt sig derfor ikke i samme finansielle situation som CMdR. Det skal i denne forbindelse understreges, at årsagerne til denne situation, dvs. enten at forgængeren har påtaget sig ansvaret for sin gæld, eller at der ikke var nogen gæld, ikke har nogen betydning i den foreliggende sag. CMR's faktiske situation på det tidspunkt, hvor den påbegyndte sine aktiviteter, kan beskrives som en ny start. Bruddet på kontinuiteten fremgår også af, at der ikke blev overtaget noget af det igangværende arbejde; alt det igangværende arbejde blev afsluttet og leverandørerne betalt, inden CMdR trådte i likvidation.

(79)

Det må derfor konkluderes, at CMR i praksis er en ny virksomhed.

(80)

Frankrig bestrider da heller ikke denne konklusion, men gør gældende, at CMR, selv om den er en ny virksomhed, befinder sig i de samme vanskeligheder som en eksisterende virksomhed på grund af overtagelsen af personalet og de dertil knyttede sociale udgifter.

(81)

Med hensyn til dette argument bemærker Kommissionen, at CMR ikke kan karakteriseres som en kriseramt virksomhed som omhandlet i omstruktureringsbestemmelserne, jf. betragtning nr. 70. Den står blot over for de normale etableringsomkostninger og de normale tab i begyndelsen, som skyldes, at investeringsprojektet først lige er påbegyndt.

(82)

Omkostningerne ved at indlede en erhvervsaktivitet er uundgåelige og er ikke forbundet med virksomhedens fortid. CMR skulle have båret den samme type omkostninger, hvis aktionærerne havde besluttet at oprette et selskab, der var helt uafhængigt af den tidligere skibsreparationsvirksomhed; i så fald ville det have medført iværksættelsesomkostninger, bl.a. til køb af maskiner, ansættelse og uddannelse af personale osv.

(83)

Kommissionen mener især, at overtagelsen af personalet på uændrede vilkår med hensyn til kvalifikationer, aflønning og anciennitet samt overtagelse af en række sociale forpligtelser (skyldig feriebetaling, »asbestafgang«) blot var en følge af den franske sociallovgivning (15) (som på dette punkt svarer til lovgivningen i mange andre lande), som investor var bekendt med. Med andre ord var der her tale om en forudsætning for, at virksomheden kunne overtage aktiverne. Desuden skulle der have været taget hensyn til alle omkostningerne i forbindelse med de erhvervede aktiver ved fastsættelsen af købsprisen.

(84)

Endvidere bemærker Kommissionen, at det personale, som CMR har overtaget, indgår i de overtagne aktiver og ikke skal betragtes som en byrde. Overtagelsen af de ansatte skulle nemlig gøre det lettere for CMR at komme ind på markedet, fordi virksomheden herved bliver fritaget for de omkostninger, der er forbundet med ansættelse og uddannelse af nyt personale.

(85)

Frankrig gør desuden gældende, at CMR er en kriseramt virksomhed, fordi den udøver samme type aktiviteter som CMdR, og fordi den er forpligtet til at overholde socialsikringsforpligtelserne i den franske lovgivning, som er en byrde, den har overtaget fra CMdR.

(86)

Endelig gør Frankrig gældende, at CMdR's vanskeligheder var forbundet med dens aktiviteters art, men bemærker dog også, at en enkelt skibsreparationsvirksomhed i Marseille opfylder markedets behov. Det er indlysende, at CMR i praksis er den eneste skibsreparationsvirksomhed af sin art i Marseille efter lukningen af Marine Technologie og Travofer. CMR's skibsreparationsvirksomhed burde derfor ikke være årsag til dens finansielle vanskeligheder og nødvendiggøre en omstrukturering.

(87)

Kommissionen konkluderer, at CMR ikke har overtaget CMdR's passiver, hvilket ville have bekræftet, at den tidligere skibsreparationsvirksomhed var blevet videreført. CMR er en nystiftet virksomhed, og den er ikke kriseramt som omhandlet i omstruktureringsbestemmelserne. Kommissionen mener, at investeringsstøtte kunne være mere velegnet til eventuelle andre finansielle problemer, som CMR måtte støde på.

(88)

Ifølge den praksis, som Kommissionen har fulgt, siden omstruktureringsbestemmelserne trådte i kraft i 1999, betragtes en virksomhed som »ny« i to år, efter at den er oprettet. Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at CMR blev stiftet som nyt selskab den 20. juni 2002. Den juridisk bindende beslutning om at yde CMR støtte blev vedtaget den 26. juni 2002, dvs. i den toårige periode efter selskabets oprettelse.

(89)

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at CMR ikke er berettiget til omstruktureringsstøtte. I de efterfølgende betragtninger undersøger Kommissionen, om Frankrigs oplysninger har kunnet fjerne den tvivl med hensyn til støttens forenelighed med de øvrige betingelser for omstruktureringsstøtte, som Kommissionen gav udtryk for i procedurebeslutningen. Kommissionens konklusioner med hensyn til disse betingelser ville gælde i det tilfælde, hvor CMR ikke var en ny virksomhed, men en virksomhed, der var kriseramt og dermed berettiget til omstruktureringsstøtte.

(90)

For fuldstændighedens skyld bemærker Kommissionen, at de pågældende foranstaltninger ikke kan betragtes som redningsstøtte. Reglerne for, om en virksomhed er berettiget til redningsstøtte, er de samme som for omstruktureringsstøtte. I henhold til punkt 7 i omstruktureringsbestemmelserne er nystiftede virksomheder ikke berettiget til redningsstøtte. Da CMR er en nystiftet virksomhed, der ikke er kriseramt som omhandlet i omstruktureringsbestemmelserne, er den derfor ikke berettiget til denne type støtte.

(91)

Ifølge omstruktureringsbestemmelserne er støtten betinget af, at der iværksættes en omstruktureringsplan, som inden for en rimelig tidshorisont og på basis af en realistisk vurdering af de fremtidige driftsbetingelser skal kunne gøre virksomheden rentabel på længere sigt, så den kan drives uden støtte. Dette mål skal først og fremmest nås gennem interne foranstaltninger, bl.a. nedlæggelse af aktiviteter, som selv efter omstruktureringen ville blive ved med at være tabsgivende af strukturbestemte årsager.

(92)

Kommissionen har givet udtryk for sin tvivl, fordi Frankrig ikke har beskrevet, hvilke strukturelle vanskeligheder omstruktureringen skulle afhjælpe, men blot har oplyst, at CMR's vanskeligheder fortrinsvis skyldtes CMdR's konkurs. Kommissionen var derfor i tvivl om, hvorvidt CMR befandt sig i sådanne vanskeligheder, og hvorvidt driftsplanen ville kunne genoprette dens rentabilitet.

(93)

Frankrig har forklaret, at CMR's vanskeligheder skyldtes Cammell Lairds forretningspolitik, idet dette selskab havde forsøgt at omlægge selskabernes aktiviteter i Marseille fra skibsreparationer til ombygning af skibe. Denne omlægning var resulteret i, at selskabet havde mistet de traditionelle kunder inden for skibsreparationssektoren. Frankrig har uddybet dette nærmere og har forklaret, at CMdR havde fortsat reparationsaktiviteterne, om end i begrænset udstrækning, og at dens ordrebog var fuldstændig tom på det tidspunkt, hvor den indstillede driften.

(94)

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at CMR's vanskeligheder beror på selve den situation, der gør sig gældende på det pågældende marked for skibsreparationer, og som er præget af et fald i efterspørgslen og af et behov for at genskabe denne sektors troværdighed, som den tidligere virksomheds politik har skadet.

(95)

Kommissionen konkluderer desuden, at den driftsplan, som Frankrig har anmeldt, vil kunne genoprette CMR's rentabilitet inden for en rimelig frist. Den mener dog, at det bedst egnede middel til løsning af denne type vanskeligheder er investeringsstøtte.

(96)

Kommissionen nærer også tvivl om, hvorvidt CMR foretager en reel og definitiv kapacitetsnedskæring som fastsat i skibsbygningsforordningens artikel 5, stk. 1, andet afsnit.

(97)

Denne kapacitetsnedskæring skal stå i forhold til støtteniveauet, og den lukkede kapacitet skal regelmæssigt have været benyttet til nybygning, reparation eller ombygning af skibe frem til tidspunktet for anmeldelsen af støtten og skal forblive lukket i mindst ti år fra Kommissionens godkendelse af støtten. Der tages heller ikke hensyn til kapacitetsnedskæringer i andre virksomheder i den samme medlemsstat, medmindre det er umuligt at foretage kapacitetsnedskæringer i den støttemodtagende virksomhed, uden at underminere omstruktureringsplanens bæredygtighed. Endelig vil den nødvendige kapacitetsnedskæring blive fastlagt på grundlag af den faktiske produktion i de fem år, der går forud for omstruktureringen.

(98)

For det første bemærker Kommissionen med hensyn til det franske argument, der går ud på, at kapacitetsnedskæringen sker ved lukning af to andre reparationsværfter i Marseille (Marine Technologie og Travofer), at der i henhold til skibsbygningsforordningens artikel 5, stk. 2, ikke kan tages hensyn til disse lukninger i det omfang, de vedrører andre virksomheder end støttemodtageren, medmindre det er umuligt at foretage kapacitetsnedskæringen uden at underminere omstruktureringsplanens bæredygtighed.

(99)

I den foreliggende sag er Marine Technologie og Travofer virksomheder, som er juridisk adskilt fra CMR, og lukningen af dem skyldes et forhold, som CMR ikke har indflydelse på, nemlig moderselskabet Cammell Lairds konkurs. Frankrig har heller ikke fremført, at en kapacitetsnedskæring hos CMR ville skade driftsplanens bæredygtighed.

(100)

Kommissionen kan derfor ikke godtage dette argument som begrundelse for en nedskæring af CMR's kapacitet.

(101)

For det andet er der fremsat flere andre punkter, som kunne være af betydning for spørgsmålet om urimelige konkurrencefordrejninger (jf. betragtning nr. 48-51).

(102)

Kommissionen bemærker først og fremmest, at omstruktureringsbestemmelserne principielt fritager små og mellemstore virksomheder for den forpligtelse, der påhviler støttemodtagerne til at mindske støttens uheldige følger for konkurrenterne, medmindre statsstøttereglerne for den pågældende sektor indeholder andre bestemmelser herom. Sådanne bestemmelser findes i skibsbygningsforordningen, der ikke indeholder en sådan undtagelse for SMV.

(103)

Det forhold, at andre reparationsværfter i området ikke konkurrerer med CMR, er heller ikke afgørende. I skibsbygningsforordningen antages det, at støtte til omstrukturering inden for denne sektor påvirker konkurrencen, og den tillader ingen fleksibilitet på grundlag af den konkrete markedsstilling, i modsætning til punkt 36 i omstruktureringsbestemmelserne. Støttemodtagerne er forpligtede til at træffe foranstaltninger til nedskæring af kapaciteten, og dette skal ske i et omfang, der står i forhold til støtteniveauet. Disse strengere regler for skibsbygning er begrundet i den overkapacitet, som præger sektoren. Skibsreparationssektoren er en anden følsom sektor, som er underlagt de samme regler og principper som skibsbygning, hvilket også er begrundet i overkapacitet.

(104)

Endelig bemærker Kommissionen, at CMdR havde 310 ansatte i 1996, hvor vanskelighederne indtrådte. På det tidspunkt, hvor CMR overtog CMdR's aktiver, var der 132 ansatte. Denne personalenedskæring har således fundet sted inden for CMdR, før der blev ydet omstruktureringsstøtte til CMR. Den kan derfor ikke betragtes som en foranstaltning, der begrænser konkurrencefordrejningen.

(105)

Med hensyn til det argument, at kapaciteten var skåret ned på grund af »asbestafgangen«, viser de nyeste oplysninger (januar 2004), at der her var tale om 58 personer i perioden 2002-2004. Det er dog klart, at i hvert fald en del af disse personer vil blive erstattet (30 ifølge brev af 6. marts 2003).

(106)

Alle disse oplysninger har dog ikke kunnet fjerne Kommissionens tvivl om, hvorvidt CMR har foretaget en reel og definitiv nedskæring af kapaciteten i forhold til støtteniveauet. Selv om CMR kunne modtage støtte som kriseramt virksomhed, ville denne støtte dog ikke have været forenelig med skibsbygningsforordningen.

(107)

Ifølge omstruktureringsbestemmelserne skal støttens størrelse og intensitet være begrænset til det strengt nødvendige, så omstruktureringen gennemføres under hensyn til virksomhedens finansielle muligheder. Støttemodtagerne skal selv yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen over deres egne midler eller gennem fremmedfinansiering på markedsvilkår.

(108)

Kommissionen tvivler på, at denne betingelse er opfyldt, da de disponible finansielle, private og offentlige, midler oversteg de anførte behov. Frankrig havde svaret, at den offentlige og private støtte på i alt 5 930 000 EUR dækkede dels omstruktureringsomkostningerne (3 649 494 EUR), dels den del af behovet for driftskapital, der oversteg det behov, der var forbundet med omstruktureringen.

(109)

I denne forbindelse havde Kommissionen rejst spørgsmålet om fastsættelse af nettosubventionsækvivalenten for lånet til CMR. Ifølge Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten kan referencesatsen forhøjes i tilfælde af særlige risici. Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at der, hvis CMR stod over for vanskeligheder, der nødvendiggjorde en omstrukturering — hvilket er det argument, som Frankrig fremfører, og som Kommissionen er uenig i — rent faktisk ville være tale om en særlig risiko. Ingen privat investor ville yde CMR et lån på de pågældende betingelser, dvs. rentefrit og uden sikkerhed. Hele lånet må derfor betragtes som støtte, og den samlede støtte beløber sig dermed til 3 490 000 EUR.

(110)

Det oplyste finansieringsbehov i forbindelse med omstruktureringen andrager 3 649 494 EUR. Da støtten beløber sig til 3 490 000 EUR, udgør støttemodtagerens private bidrag til omstruktureringen 159 494 EUR. Støttemodtageren yder således ikke noget betydeligt bidrag, hvilket er i strid med omstruktureringsbestemmelserne.

(111)

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at proportionalitetskriteriet ikke ville være opfyldt, og at støtten ikke ville være forenelig med omstruktureringsbestemmelserne, selv om CMR havde været en kriseramt virksomhed, der var berettiget til omstruktureringsstøtte.

(112)

I procedurebeslutningen undersøgte Kommissionen foranstaltningerne på grundlag af de omstruktureringsbestemmelser, der blev vedtaget i 1999. Frankrig bestred ikke denne fremgangsmåde i sit svar på ovennævnte beslutning. Det skal bemærkes, at skibsbygningsforordningens artikel 5 henviser til rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder af 1994 (16) (i det følgende benævnt »omstruktureringsbestemmelserne af 1994«), som i 1999 blev afløst af nye rammebestemmelser for støtte til omstrukturering. Kommissionen mener dog ikke, at det ville ændre ovennævnte begrundelse, hvis omstruktureringsbestemmelserne af 1994 blev anvendt. For det første kan en nystiftet virksomhed ifølge sagens natur ikke være kriseramt. Selv om omstruktureringsbestemmelserne af 1994 er mindre præcise, tager de dog, bl.a. i definitionen af kriseramt virksomhed, klart sigte på redning og omstrukturering af bestående, og ikke nystiftede, virksomheder. For det andet eksisterede det kriterium, at støtten skal begrænses til det absolut nødvendige, allerede i omstruktureringsbestemmelserne af 1994 (17), og kriteriet er ikke opfyldt i denne sag.

(113)

Støtten ville derfor ikke være forenelig med fællesmarkedet i henhold til omstruktureringsbestemmelserne af 1994.

(114)

Betingelserne for, at regional investeringsstøtte er forenelig med fællesmarkedet, er fastsat i skibsbygningsforordningens artikel 7. For det første skal foranstaltningerne vedrøre en region, der er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) eller c). For det andet kan støtteintensiteten ikke overstige det loft, der er fastsat i forordningen. For det tredje skal foranstaltningerne tage sigte på at støtte investeringer i opgradering eller modernisering af værfterne med henblik på at forbedre produktiviteten i bestående anlæg. For det fjerde må støtten ikke være forbundet med en finansiel omstrukturering af værftet. For det femte må støtten kun anvendes til støtteberettigede udgifter som defineret i de gældende EF-retningslinjer for regionalstøtte (18) (i det følgende benævnt »retningslinjerne for regionalstøtte«).

(115)

Regionen Marseille er et støtteberettiget område i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). I henhold til skibsbygningsforordningen og det kort over regionalstøtte, som Kommissionen har godkendt, kan støtteintensiteten for dette område ikke overstige 12,5 % netto (19).

(116)

I henhold til punkt 4.5 i retningslinjerne for regionalstøtte beregnes de støtteberettigede udgifter efter en ensartet udgiftsmodel for følgende investeringselementer: grund, bygninger og udstyr. I henhold til punkt 4.6 i disse retningslinjer kan de støtteberettigede udgifter også omfatte visse former for immaterielle investeringer.

(117)

Ved brev af 29. juni 2004 beskrev Frankrig CMR's regionalstøtteberettigede investeringer: lagre samt investeringer i udstyr og bygninger. Da lagerudgifterne omfatter driftsomkostninger, kan de ikke være berettigede til støtte til initialinvesteringer. Kommissionen beskriver i tabel 5 de udgifter, som den finder berettigede til støtte til initialinvesteringer.

Tabel 5

Udgifter (20), der er berettigede til regional investeringsstøtte

(118)

Kommissionen erkender, at disse investeringer bidrager til opfyldelse af målsætningerne i CMR's driftsplan, som beskrevet i betragtning nr. 20, og til opgradering og modernisering af værftet med henblik på at øge dets produktivitet. Disse investeringer opgøres desuden efter en ensartet udgiftsmodel: investeringer i bygninger (punkt 5 i tabel 5) og investeringer i udstyr (punkt 1-4 i tabel 5).

(119)

Det kan konkluderes, at de samlede udgifter, der er berettigede til regional investeringsstøtte, beløber sig til 421 108 EUR (401 152 EUR i nutidsværdi, basisår 2002, kalkulationsrente 5,06 %).

(120)

Den tilladte maksimale støtteintensitet er 12,5 % netto (hvilket i denne sag svarer til 18,9 % brutto (21)). Den tilladte støtte andrager derfor 75 737 EUR.

(121)

Kommissionen når frem til den konklusion, at støtten til CMR kan godkendes delvis som støtte til initialinvesteringer på 75 737 EUR.

(122)

Kommissionen har bemærket, at nogle af de udgifter, som CMR har anført i sin driftsplan, vedrører uddannelse. Støtten blev ydet, efter at Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (22) (i det følgende benævnt »forordningen om uddannelsesstøtte«) var trådt i kraft.

(123)

Forordningen om uddannelsesstøtte blev vedtaget af Kommissionen på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (23). Forordningen om uddannelsesstøtte, der er vedtaget senere end skibsbygningsforordningen, medfører en ændring af sidstnævnte, der ikke i sig selv giver mulighed for at yde støtte til uddannelse inden for skibsbygningssektoren. I artikel 1 i forordningen om uddannelsesstøtte er det fastsat, at den gælder for uddannelsesstøtte inden for alle sektorer, hvilket indebærer, at den også gælder for skibsbygningssektoren.

(124)

I henhold til forordningen om uddannelsesstøtte er individuel støtte forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder alle forordningens betingelser, dvs. at den ikke må overstige den maksimale støtteintensitet og skal omfatte de omkostninger, der er støtteberettigede i henhold til artikel 4, stk. 7.

(125)

Frankrig beskriver CMR's uddannelsesbehov som særlig uddannelse af 20 ansatte om året hos CMR og 50 ansatte om året hos CMR's underleverandører. Kommissionen bemærker, at artikel 2 i forordningen om uddannelsesstøtte definerer særlig uddannelse som uddannelse, som arbejdstageren primært kan benytte direkte til udførelse af sine nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver i den støttemodtagende virksomhed, dvs. CMR. De ansatte hos CMR's underleverandører uddannes ikke med henblik på deres arbejde i CMR og kan derfor ikke være omfattet af den uddannelsesstøtte, der ydes CMR. Desuden har Frankrig ikke givet Kommissionen nogen sikkerhed for, at den del af støtten, der er bestemt til uddannelse af ansatte hos CMR's underleverandører, bliver udbetalt fuldt ud til disse, da CMR kun formidler denne støtte. Kommissionen kan derfor ikke betragte denne støtte som støtte, der indirekte ydes CMR's underleverandører. Da Frankrig ikke har besvaret Kommissionens spørgsmål om fordeling af uddannelsesudgifterne mellem CMR's ansatte og de ansatte hos CMR's underleverandører, foretager Kommissionen en proportional opgørelse af de støtteberettigede udgifter.

(126)

De samlede uddannelsesomkostninger, som Frankrig har opgivet, beløber sig til 896 000 EUR. Udgifterne til CMR's 20 ansatte andrager derfor 256 000 EUR. Kommissionen mener, at disse udgifter er berettigede til uddannelsesstøtte.

(127)

I henhold til artikel 4 i forordningen om uddannelsesstøtte må støtteintensiteten ikke overstige 40 % i forbindelse med særlig uddannelse, når der er tale om små og mellemstore virksomheder i områder, der er regionalstøtteberettigede i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(128)

Den samlede uddannelsesstøtte beløber sig derfor til 102 400 EUR.

(129)

Kommissionen når frem til den konklusion, at støtten til CMR kan godkendes delvis som uddannelsesstøtte på op til 102 400 EUR.

(130)

Kommissionen konkluderer, at Frankrig ulovligt har ydet støtte på 3 490 000 EUR i strid med traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen fastslår på grundlag af sin vurdering af støtten, at den er uforenelig med fællesmarkedet som støtte til omstrukturering af CMR, fordi den ikke opfylder betingelserne i skibsbygningsforordningen og omstruktureringsbestemmelserne. Kommissionen mener dog, at støtten er delvis forenelig med fællesmarkedet som regional investeringsstøtte i henhold til skibsbygningsforordningens artikel 7 og som uddannelsesstøtte i henhold til forordningen om uddannelsesstøtte. Forskellen mellem det allerede udbetalte beløb (3 490 000 EUR) og det beløb, der er foreneligt med fællesmarkedet (75 737 EUR + 102 400 EUR = 178 137 EUR), dvs. 3 311 863 EUR, skal kræves tilbagebetalt —

a)

er et beløb på 75 737 EUR foreneligt med fællesmarkedet som regional investeringsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 3, litra e)

b)

er et beløb på 102 400 EUR foreneligt med fællesmarkedet som uddannelsesstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 3, litra c)

c)

er et beløb på 3 311 863 EUR uforeneligt med fællesmarkedet.