EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0707

Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2004 af 6. april 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002

EUT L 111 af 17.4.2004, p. 3–17 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/12/2008; stiltiende ophævelse ved 32008R1126

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/707/oj

32004R0707

Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2004 af 6. april 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002

EU-Tidende nr. L 111 af 17/04/2004 s. 0003 - 0017


Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2004

af 6. april 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder(1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen vedtog den 29. september 2003 forordning (EF) nr. 1725/2003(2), der godkender fortolkningsbidrag vedtaget af Standing Interpretation Committee (SIC). Et af disse fortolkningsbidrag er SIC-8: Førstegangsanvendelse af IAS som det primære grundlag for regnskabsaflæggelse. Efter dette fortolkningsbidrag skal virksomhedens årsregnskab i det regnskabsår, hvor IAS for første gang anvendes i deres helhed som det primære grundlag for regnskabsaflæggelse, udarbejdes og præsenteres som om det altid havde været udarbejdet i overensstemmelse med de standarder og fortolkningsbidrag, der er gældende for regnskabsåret ved førstegangsanvendelsen. Det følger heraf, at der på de fleste regnskabsområder fordres anvendelse med tilbagevirkende kraft.

(2) For at lette overgangen til internationale regnskabsstandarder og International Financial Reporting Standards (henholdsvis IAS og IFRS) besluttede International Accounting Standards Board (IASB) den 19. juni 2003 at erstatte SIC-8 med IFRS 1: Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards. Efter IFRS 1 skal en virksomhed, der for første gang anvender IAS, overholde hver eneste IAS og hvert eneste fortolkningsbidrag, der er gældende på tidspunktet for førstegangsanvendelsen. På linje med SIC-8 fordrer IFRS 1 således inden for de fleste regnskabsområder anvendelse med tilbagevirkende kraft. IFRS 1 giver dog mulighed for dispensation fra kravet på særlige områder af praktiske årsager, eller hvor de dermed forbundne omkostninger sandsynligvis vil være uforholdsvis store i forhold til fordelene for brugerne af regnskaberne.

(3) IFRS 1 skal gøre det muligt med tiden at opnå sammenlignelighed såvel mellem førstegangsbrugerens forskellige IFRS-regnskaber som mellem regnskaber fra forskellige virksomheder, der indfører IFRS for første gang på et givent tidspunkt, fordi både aktuelle tal og tal til sammenligning baseres på de samme standarder, der var gældende på tidspunktet for den første anvendelse af IAS. At opnå sammenlignelighed mellem førstegangsbrugere og virksomheder, der allerede anvender IFRS, er imidlertid et sekundært mål, idet antallet af førstegangsbrugere i 2005 langt vil overstige de 2-300 EU-selskaber, der allerede anvender IAS/IFRS.

(4) Høring af tekniske eksperter på området har bekræftet, at International Financial Reporting Standards opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1606/2002, navnlig kravet om at være i den europæiske offentligheds interesse.

(5) Forordning (EF) nr. 1725/2003 bør derfor ændres tilsvarende.

(6) Den foranstaltning, der vedtages i denne forordning, er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1725/2003, SIC-8: Førstegangsanvendelse af IAS som det primære grundlag for regnskabsaflæggelse, erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. april 2004.

På Kommissionens vegne

Frederik Bolkestein

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2) EUT L 261 af 13.10.2003, s. 1.

BILAG

"IFRS 1: FØRSTEGANGSANVENDELSE AF INTERNATIONAL FINANCIAL REPORTING STANDARDS

IFRS 1 vedrørende Førstegangsanvendelse af IFRS fremgår af afsnit 1-47 og appendiks A-C. Alle afsnit har lige stor vægt. Afsnit markeret med fed skrift angiver hovedprincipperne. De termer, som er defineret i appendiks A, angives med kursiv, første gang de bruges i standarden. Øvrige termer er defineret i IFRS-ordlisten. IFRS 1 skal læses i sammenhæng med standardens formål og konklusionsgrundlag, Forord til IFRS og Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber. Disse danner grundlag for valg og anvendelse af regnskabspraksis, hvor der ikke foreligger konkret vejledning.

INDLEDNING

Baggrund for udstedelsen af denne IFRS

IN1 IFRS 1 erstatter SIC-8 Førstegangsanvendelse af IAS som det primære grundlag for regnskabsaflæggelse. IASB har udarbejdet denne IFRS for at imødekomme nedennævnte indvendinger:

a) visse aspekter angående kravet i SIC-8 om anvendelse med fuld tilbagevirkende kraft medførte omkostninger, som oversteg de sandsynlige fordele for regnskabsbrugere. Men selvom der ikke i henhold til SIC-8 er krav om anvendelse med tilbagevirkende kraft, hvor dette ikke er praktisk muligt, blev der ikke gjort nærmere rede for, hvorvidt en virksomhed, som anvendte IFRS for første gang, skulle fortolke praktisk umulighed som værende en stor eller lille hindring, og der blev ikke anvist nogen særlig behandling af tilfælde, hvor anvendelse var praktisk umulig.

b) SIC-8 kunne kræve, at en virksomhed, som anvendte IFRS for første gang, skulle benytte to forskellige udgaver af standarden, hvis der blev indført en ny udgave i de perioder, som var dækket af det første årsregnskab udarbejdet i henhold til IAS-reglerne, og hvis den nye udgave forbød anvendelse med tilbagevirkende kraft.

c) Det fremgik ikke tydeligt af SIC-8, hvorvidt en virksomhed, som anvendte IFRS for første gang, skulle anvende efterrationalisering ved beslutninger om indregninger og målinger med tilbagevirkende kraft.

d) der var nogen tvivl om samspillet mellem SIC-8's og de særlige overgangsbestemmelser i de individuelle standarder.

IFRS 1 i hovedtræk

IN2 Denne IFRS finder anvendelse, når en virksomhed anvender IFRS-standarderne for første gang ved at afgive en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om overholdelse af IFRS-standarderne.

IN3 Generelt kræver IFRS 1, at en virksomhed overholder hver eneste IFRS-standard, som er gældende på balancedagen for det første årsregnskab udarbejdet i henhold til IFRS. Navnlig kræves det i henhold til IFRS 1, at en virksomhed i IFRS-åbningsbalancen, som udarbejdes som et udgangspunkt for den regnskabsmæssige behandling i henhold til IFRS-standarderne, foretager sig følgende:

a) indregner alle aktiver og forpligtelser, hvis indregning kræves i henhold til IFRS-standarderne

b) ikke indregner poster som aktiver eller forpligtelser, hvis IFRS-standarderne ikke tillader en sådan indregning

c) omklassificerer poster, som er indregnet i henhold til de tidligere anvendte, almindeligt anerkendte regnskabsprincipper som én slags aktiv, forpligtelse eller element af egenkapitalen, men som er en anden type aktiv, forpligtelse eller element af egenkapitalen i henhold til IFRS-standarderne; samt

d) anvender IFRS-standarderne til måling af alle indregnede aktiver og forpligtelser.

IN4 IFRS 1 tillader visse nærmere afgrænsede undtagelser fra disse krav på særlige områder, hvor omkostningerne ved at overholde disse ville overstige fordelene for regnskabsbrugerne. IFRS 1 forbyder endvidere anvendelse af IFRS-standarderne med tilbagevirkende kraft på visse områder, navnlig hvor en anvendelse med tilbagevirkende kraft vil kræve, at ledelsen vil skulle vurdere tidligere forhold, efter at resultatet af en given transaktion allerede kendes.

IN5 IFRS 1 kræver oplysninger, som gør rede for, hvordan overgangen fra de tidligere anvendte, almindeligt anerkendte regnskabsprincipper til IFRS-standarderne har påvirket virksomhedens rapporterede finansielle stilling, indtjening og pengestrøm.

IN6 En virksomhed skal anvende IFRS, hvis dets første IFRS-årsregnskab dækker en periode, der begynder den 1. januar 2004 eller derefter. Det tilskyndes, at standarden anvendes før dette tidspunkt.

Ændringer i forhold til tidligere krav

IN7 I lighed med SIC-8 kræver IFRS 1 anvendelse med tilbagevirkende kraft på de fleste områder. Men i modsætning til SIC-8 gælder det for IFRS 1, at den:

a) omfatter specifikke undtagelser for at undgå omkostninger, som sandsynligvis vil overstige fordelene for regnskabsbrugerne, samt et mindre antal undtagelser af praktiske årsager.

b) præciserer, at en virksomhed skal anvende den seneste udgave af IFRS-standarderne.

c) præciserer sammenhængen mellem skøn, der udarbejdes henhold til IFRS-standarderne af en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og de skøn, som virksomheden udarbejdede for samme periode i henhold til tidligere regnskabsprincipper.

d) specificerer, at overgangsbestemmelserne i andre IFRS-standarder ikke er gældende for en virksomhed, som anvender IFRS for første gang.

e) kræver mere detaljerede oplysninger om overgangen til IFRS-standarderne.

INTERNATIONAL FINANCIAL REPORTING STANDARD 1

Førstegangsanvendelse af IFRS

FORMÅL

1. Formålet med denne IFRS er at sikre, at en virksomheds første IFRS-årsregnskab samt delårsregnskabet for den del af perioden, som dækkes af årsregnskabet, indeholder oplysninger af høj kvalitet, som:

a) er gennemsigtige for regnskabsbrugere og sammenlignelige over alle præsenterede perioder

b) giver et passende afsæt for den regnskabsmæssige behandling i henhold til IFRS-standarderne; og

c) kan tilvejebringes, uden at omkostningerne derved overstiger fordelene for regnskabsbrugerne.

ANVENDELSESOMRÅDE

2. Virksomheden skal anvende denne IFRS-standard i:

a) sit første IFRS-årsregnskab; og

b) eventuelle delårsregnskaber, som virksomheden fremlægger i henhold til IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber for så vidt angår den del af perioden, som dækkes af det første IFRS-årsregnskab.

3. En virksomheds første IFRS-årsregnskab er det første årsregnskab, hvor virksomheden anvender IFRS-standarderne ved at afgive en udtrykkelig og uforbeholden erklæring i årsregnskabet om, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med IFRS-standarderne. Årsregnskaber aflagt i henhold til IFRS-standarderne er virksomhedens første IFRS-årsregnskab, hvis virksomheden eksempelvis:

a) aflagde sit seneste tidligere årsregnskab:

i) i henhold til nationale krav, som ikke var i overensstemmelse med IFRS-standarderne i alle henseender

ii) i overensstemmelse med IFRS-standarderne i alle henseender, bortset fra, at årsregnskabet ikke indeholdt en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at det var i overensstemmelse med IFRS-standarderne

iii) med en udtrykkelig erklæring om, at det var i overensstemmelse med visse, men ikke alle IFRS-standarder

iv) i henhold til nationale krav, som ikke var i overensstemmelse med IFRS-standarderne, hvor enkelte IFRS-standarder blev anvendt til at redegøre for poster, for hvilke der ikke eksisterede nationale krav; eller

v) i henhold til nationale krav med en afstemning af visse beløb i forhold til de beløb, som fastsættes i henhold til IFRS-standarderne

b) udarbejdede årsregnskabet i henhold til IFRS-standarderne udelukkende til internt brug uden at gøre årsregnskabet tilgængeligt for virksomhedens ejere eller andre eksterne regnskabsbrugere

c) udarbejdede en samlet regnskabsaflæggelse i henhold til IFRS-standarderne af konsolideringsmæssige hensyn uden at udarbejde et fuldstændigt årsregnskab som defineret i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber; eller

d) ikke aflagde årsregnskab for tidligere perioder.

4. Denne IFRS er gældende, når en virksomhed begynder at anvende IFRS-standarderne for første gang. Den er f.eks. ikke gældende, når en virksomhed:

a) ophører med at aflægge årsregnskab i henhold til nationale krav, hvor virksomheden tidligere har aflagt årsregnskabet sammen med et andet årsregnskab, som indeholdt en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at årsregnskabet var i overensstemmelse med IFRS-standarderne

b) aflagde sidste års årsregnskab i henhold til nationale krav, og dette årsregnskab indeholdt en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at årsregnskabet var i overensstemmelse med IFRS-standarderne; eller

c) aflagde sidste års årsregnskab med en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at årsregnskabet var i overensstemmelse med IFRS-standarderne på trods af en revisionspåtegning med forbehold, for så vidt angik dette årsregnskab.

5. Denne IFRS gælder ikke for ændringer i anvendt regnskabspraksis, som foretages af en virksomhed, der allerede anvender IFRS-standarderne. Sådanne ændringer vedrører:

a) krav om ændringer i anvendt regnskabspraksis i IAS 8 Årets resultat, fundamentale fejl og ændringer i anvendt regnskabspraksis; og

b) særlige overgangskrav i andre IFRS-standarder.

INDREGNING OG VÆRDIMÅLING

IFRS-åbningsbalance

6. Virksomheder skal udarbejde en IFRS-åbningsbalance på datoen for overgangen til IFRS-standarderne. Den danner udgangspunkt for den regnskabsmæssige behandling i henhold til IFRS-standarderne. En virksomhed behøver ikke at præsentere sin IFRS-åbningsbalance i sit første IFRS-årsregnskab.

Anvendt regnskabspraksis

7. Virksomheder skal anvende samme regnskabspraksis i IFRS-åbningsbalancen og igennem alle perioder, som præsenteres i det første IFRS-årsregnskab. Den anvendte regnskabspraksis skal være i overensstemmelse med alle IFRS-standarder, som er gældende på balancedagen for det første IFRS-årsregnskab, undtagen som angivet i afsnit 13-34.

8. En virksomhed skal ikke anvende forskellige udgaver af IFRS-standarder, som var gældende på tidligere tidspunkter. En virksomhed kan anvende en ny IFRS, som endnu ikke er obligatorisk, hvis tidligere anvendelse tillades.

Eksempel: Konsekvent anvendelse af den seneste udgave af IFRS-standarderne

BAGGRUND

Balancedagen for virksomhed A's første IFRS-årsregnskab er 31. december 2005. Virksomhed A beslutter, at sammenligningstal kun præsenteres for et enkelt år i dette årsregnskab (se afsnit 36). Derfor sker virksomhedens overgang til IFRS-standarderne på datoen for starten af virksomhedens aktiviteter den 1. januar 2004 (eller tilsvarende på datoen for afslutningen af virksomhedens aktiviteter den 31. december 2003). Virksomhed A præsenterede sit årsregnskab i henhold til de tidligere regnskabsprincipper årligt pr. den 31. december hvert år frem til og med 31. december 2004.

ANVENDELSE AF KRAV

Det kræves, at virksomhed A anvender de IFRS-standarder, som er gældende for regnskabsår, der slutter 31. december 2005 når den:

a) udarbejder sin IFRS-åbningsbalance pr. 1. januar 2004; og

b) udarbejder og præsenterer sin balance for 31. december 2005 (herunder sammenligningstal for 2004), resultatopgørelse, egenkapital-og pengestrømsopgørelse for året frem til 31. december 2005 (herunder sammenligningstal for 2004) og andre oplysninger (herunder sammenligningstal for 2004).

Hvis en ny IFRS-standard endnu ikke er obligatorisk, men tillader tidligere anvendelse, er det tilladt, men ikke påkrævet, for virksomhed A at anvende den pågældende IFRS-standard i det første IFRS-årsregnskab.

9. Overgangsbestemmelserne i de øvrige IFRS-standarder er gældende for ændringer i anvendt regnskabspraksis, som foretages af en virksomhed, der allerede anvender IFRS-standarderne. De gælder ikke for overgangen til IFRS-standarderne for virksomheder, som anvender IFRS for første gang, jf. dog afsnit 27-30.

10. En virksomhed skal, jf. dog afsnit 13-34, i sin IFRS-åbningsbalance:

a) indregne alle aktiver og forpligtelser, som kræves indregnet i henhold til IFRS-standarderne

b) ikke indregne poster som aktiver eller forpligtelser, hvis IFRSstandarderne ikke tillader en sådan indregning

c) omklassificere poster, som er indregnet i henhold til de tidligere regnskabsprincipper som én slags aktiv, forpligtelse eller element af egenkapitalen, men som er en anden type af aktiv, forpligtelse eller element af egenkapitalen i henhold til IFRS-standarderne; og

d) anvende IFRS-standarderne til måling af alle indregnede aktiver og forpligtelser.

11. Den regnskabspraksis, som en virksomhed anvender i sin IFRS-åbningsbalance, kan være forskellig fra den, som virksomheden anvendte på samme dato ved anvendelse af de tidligere regnskabsprincipper. De reguleringer, der er en følge heraf, skyldes begivenheder og transaktioner, der ligger forud for datoen for overgangen til IFRS-standarderne. Derfor skal en virksomhed indregne disse reguleringer direkte i det overførte resultat (eller, hvis dette er relevant, en anden egenkapitalkategori) på datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

12. IFRS 1 indfører to kategorier af undtagelser fra princippet om, at en virksomheds IFRS-åbningsbalance skal være i overensstemmelse med alle IFRS-regler:

a) afsnit 13-25 tillader undtagelser fra visse krav i andre IFRS-standarder.

b) afsnit 26-34 forbyder anvendelse med tilbagevirkende kraft af visse aspekter i andre IFRS-standarder.

Undtagelser fra andre IFRS-standarder

13. En virksomhed kan vælge at anvende en eller flere af følgende undtagelser:

a) virksomhedssammenslutninger (afsnit 15)

b) dagsværdi eller omvurdering som anslået kostpris (afsnit 16-19)

c) personaleydelser (afsnit 20)

d) akkumulerede omregningsforskelle (afsnit 21 og 22);

e) sammensatte finansielle instrumenter (afsnit 23); og

f) aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures (afsnit 24 og 25).

En virksomhed må ikke anvende disse undtagelser ved analogi i forhold til andre poster.

14. Visse af undtagelserne nedenfor vedrører dagsværdi. I IAS 22 Virksomhedssammenslutninger gøres der rede for, hvordan dagsværdien af identificerbare aktiver og forpligtelser, som erhverves i en virksomhedssammenslutning, fastsættes. En virksomhed skal anvende disse forklaringer i fastsættelsen af dagsværdier i henhold til denne IFRS-standard, medmindre en anden IFRS-standard indeholder en mere specifik vejledning om fastsættelsen af dagsværdier for det pågældende aktiv eller passiv. Disse dagsværdier skal afspejle de forhold, som fandtes på den dato, de blev fastlagt for.

Virksomhedssammenslutninger

15. En virksomhed skal anvende kravene i appendiks B på virksomhedssammenslutninger, som virksomheden indregnede før datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

Dagsværdi eller omvurdering som anslået kostpris

16. En virksomhed kan vælge at foretage måling af et materielt anlægsaktiv på datoen for overgangen til IFRS-standarderne på grundlag af aktivets dagsværdi og anvende denne dagsværdi som den anslåede kostpris på den pågældende dato.

17. Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, kan vælge at anvende en omvurdering foretaget i henhold til tidligere regnskabsprincipper af et materielt anlægsaktiv på eller før datoen for overgangen til IFRS-standarderne som anslået kostpris på datoen for omvurderingen, hvis omvurderingen på datoen for omvurderingen i store træk var sammenlignelig med:

a) dagsværdien; eller

b) kostprisen eller den afskrevne kostpris i henhold til IFRS-standarderne, korrigeret med henblik på at afspejle f.eks. ændringer i et generelt eller specifikt prisindeks.

18. De valg, som beskrives i afsnit 16 og 17, kan også foretages for:

a) investeringsejendomme, hvis virksomheden vælger at anvende kostprismodellen i IAS 40 Investeringsejendomme; og

b) immaterielle aktiver, som opfylder:

i) indregningskriteriet i IAS 38 Immaterielle aktiver (herunder pålidelig måling af den oprindelige kostpris); og

ii) kriterierne i IAS 38 vedrørende omvurdering (herunder tilstedeværelsen af et aktivt marked).

En virksomhed må ikke anvende disse valg for så vidt angår andre aktiver eller for forpligtelser.

19. Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, kan have fastlagt den anslåede kostpris i henhold til de tidligere regnskabsprincipper for visse eller alle aktiver og forpligtelser ved måling af disse på grundlag af dagsværdien på en bestemt dato som følge af en begivenhed, som f.eks. privatisering eller børsintroduktion. Virksomheden kan anvende denne form for begivenhedsspecifik måling af dagsværdien som anslået kostpris, for så vidt angår IFRS-standarderne på datoen for denne måling.

Personaleydelser

20. I henhold til IAS 19 Personaleydelser kan en virksomhed vælge at anvende 'korridormetoden', hvorved visse aktuarmæssige gevinster og tab ikke indregnes. Anvendelse af denne metode med tilbagevirkende kraft forudsætter, at virksomheden inddeler de akkumulerede aktuarmæssige gevinster og tab fra indførelsen af pensionsordningen og frem til datoen for overgangen til IFRS-standarderne i en indregnet og en ikke-indregnet del. Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, kan imidlertid vælge at indregne alle akkumulerede aktuarmæssige gevinster og tab på datoen for overgangen til IFRS-standarderne, selv hvis de anvender korridormetoden for senere aktuarmæssige gevinster og tab. Hvis virksomheder, som anvender IFRS for første gang, benytter sig af denne mulighed, skal de anvende den for alle pensionsordninger.

Akkumulerede omregningsforskelle

21. IAS 21 Valutaomregning kræver, at virksomheden

a) klassificerer visse omregningsforskelle som et separat element af egenkapitalen; og

b) ved afhændelse af en udenlandsk aktivitet overfører den akkumulerede omregningsforskel for denne udenlandske aktivitet (herunder eventuelt gevinster og tab på sikring i forbindelse hermed) til resultatopgørelsen som en del af gevinsten eller tabet på afhændelsen.

22. Dog behøver en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, ikke at overholde kravene om akkumulerede omregningsforskelle, som eksisterede på datoen for overgangen til IFRS-standarderne. Hvis en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, benytter sig af undtagelsen:

a) anslås de akkumulerede omregningsforskelle for alle udenlandske aktiviteter til nul på datoen for overgangen til IFRS-standarderne; og

b) gevinsten eller tabet på en efterfølgende afhændelse af en udenlandsk aktivitet skal ikke omfatte de omregningsforskelle, som opstod før datoen for overgangen til IFRS-standarderne, men skal omfatte senere omregningsforskelle.

Sammensatte finansielle instrumenter

23. I henhold til IAS 32 Finansielle instrumenter: Oplysning og præsentation skal en virksomhed fra starten opdele et sammensat finansielt instrument i separate forpligtelses- og egenkapitalelementer. Hvis forpligtelseselementet ikke længere er udestående, medfører anvendelsen af IAS 32 med tilbagevirkende kraft en opdeling i to egenkapitalelementer. Det første element indgår i det overførte resultat og repræsenterer den akkumulerede rente på forpligtelseselementet. Det andet element repræsenterer det oprindelige egenkapitalelement. I henhold til denne IFRS-standard behøver en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, imidlertid ikke at adskille de to elementer, hvis forpligtelseselementet ikke længere er udestående på datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures

24. Hvis en dattervirksomhed, som anvender IFRS for første gang på et senere tidspunkt end modervirksomheden, skal dattervirksomheden i sit separate årsregnskab foretage en måling af sine aktiver og forpligtelser enten:

a) i form af de regnskabsmæssige værdier, som ville blive indregnet i modervirksomhedens konsoliderede årsregnskab, baseret på datoen for modervirksomhedens overgang til IFRS-standarderne, såfremt der ikke blev foretaget korrektioner for konsolideringsprocedurer og for effekten af den virksomhedssammenslutning, inden for hvilken modervirksomheden erhvervede dattervirksomheden; eller

b) i form af de regnskabsmæssige værdier, som kræves i resten af denne IFRS-standard, baseret på datoen for dattervirksomhedens overgang til IFRS-standarderne. De regnskabsmæssige værdier kan være forskellig fra dem, som er beskrevet i a):

i) hvis undtagelserne i denne IFRS-standard resulterer i målinger, som afhænger af datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

ii) hvis den anvendte regnskabspraksis i dattervirksomhedens årsregnskab er forskellig fra den, som anvendes i det konsoliderede årsregnskab. Eksempelvis kan en dattervirksomhed anvende hovedreglen i IAS 16 Materielle anlægsaktiver, mens koncernen kan anvende den tilladte alternative behandling.

Et tilsvarende valg kan foretages for en associeret virksomhed eller et joint venture, som anvender IFRS for første gang på et senere tidspunkt end den virksomhed, som har væsentlig indflydelse på eller fælles kontrol over virksomheden.

25. Hvis en virksomhed derimod anvender IFRS for første gang på et senere tidspunkt end en dattervirksomhed (eller en associeret virksomhed eller et joint venture), skal virksomheden i sit konsoliderede årsregnskab foretage en måling af dattervirksomhedens (eller den associerede virksomheds eller joint ventures) aktiver og forpligtelser på grundlag af de samme regnskabsmæssige værdier som i dattervirksomhedens (eller den associerede virksomheds eller joint ventures) separate årsregnskab, efter regulering for konsolidering og regnskabsmæssige egenkapitalreguleringer samt for effekten af virksomhedssammenslutningen, inden for hvilken virksomheden erhvervede dattervirksomheden. Tilsvarende gælder det, at hvis modervirksomheden for så vidt angår det separate årsregnskab anvender IFRS for første gang tidligere eller senere end for det konsoliderede årsregnskab, skal den foretage en måling af aktiver og forpligtelser på grundlag af de samme beløb i begge årsregnskaber, dog undtaget for konsolideringsmæssige reguleringer.

Undtagelser fra anvendelse med tilbagevirkende kraft af andre IFRS-standarder

26. Ifølge denne IFRS-standard forbydes anvendelse med tilbagevirkende kraft af visse aspekter af andre IFRS-standarder, som vedrører:

a) ophør af indregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser (afsnit 27)

b) regnskabsmæssig behandling af sikring (afsnit 28-30); og

c) skøn (afsnit 31-34).

Ophør af indregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser

27. En virksomhed, som anvender IFRS for første gang, skal overholde kravene om ophør af indregning i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling fremadrettet fra ikrafttrædelsesdatoen for IAS 39. Med andre ord må en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og som har ophørt med indregning af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser i henhold til tidligere regnskabsprincipper i et regnskabsår med start før 1. januar 2001, ikke indregne disse aktiver og forpligtelser i henhold til IFRS-standarderne (medmindre de opfylder kravene for indregning som følge af en senere transaktion eller begivenhed). Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, skal dog:

a) indregne alle afledte finansielle instrumenter og andre komponenter, som f.eks. inddrivelsesrettigheder eller forpligtelser, som er er bibeholdt efter ophør af indregning, og som stadig eksisterer på datoen for overgangen til IFRS-standarderne; og

b) konsolidere alle særlige virksomheder (SPE'er), som den har kontrollen med på datoen for overgangen til IFRS-standarderne, selv hvis SPE'erne eksisterede før datoen for overgangen til IFRS-standarderne eller besidder finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, hvor indregning ophørte i henhold til de tidligere regnskabsprincipper.

Regnskabsmæssig behandling af sikring

28. I henhold til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling, skal en virksomhed på datoen for overgangen til IFRS-standarderne:

a) måle alle afledte finansielle instrumenter på grundlag af dagsværdien; og

b) udligne alle udskudte tab og gevinster på afledte finansielle instrumenter, der i henhold til tidligere regnskabsprincipper blev indregnet som aktiver eller forpligtelser.

29. En virksomhed skal ikke i sin IFRS-åbningsbalance afspejle sikringsforhold, som ikke opfylder kravene til regnskabsmæssig behandling af sikring i henhold til IAS 39 (f.eks. mange sikringsforhold, hvor sikringsinstrumentet ikke er et afledt finansielt instrument, eller en udstedt option, eller hvor den sikrede post er en nettoposition, eller hvor sikringen omfatter renterisikoen på en hold-til-udløb-investering). Såfremt en virksomhed imidlertid har klassificeret en nettoposition som en sikret post i henhold til tidligere regnskabsprincipper, kan den klassificere en særskilt post i denne nettoposition som en sikret post i henhold IFRS-standarderne, forudsat at virksomheden ikke gør dette senere end datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

30. En virksomhed skal anvende overgangsbestemmelserne i IAS 39, for så vidt angår alle andre sikringsforhold, som eksisterede på datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

Skøn

31. En virksomheds skøn i henhold til IFRS-standarderne på datoen for overgangen til IFRS-standarderne skal være i overensstemmelse med de skøn, som er foretaget for samme dato i henhold til de tidligere regnskabsprincipper (efter regulering af hensyn til eventuelle forskelle i anvendt regnskabspraksis), medmindre det objektivt kan dokumenteres, at disse skøn er forkerte.

32. En virksomhed kan modtage oplysninger efter datoen for overgangen til IFRS-standarderne om skøn, som den har foretaget i henhold til tidligere regnskabsprincipper. I henhold til afsnit 31 skal en virksomhed behandle modtagelsen af sådanne oplysninger på samme måde som ikke-regulerende begivenheder efter balancedagen i henhold til IAS 10 Begivenheder efter balancedagen. Antages det f.eks., at datoen for en virksomheds overgang til IFRS-standarderne er 1. januar 2004, og at nye oplysninger den 15. juli 2004 kræver en ændring af det estimat, som er foretaget i henhold til de tidligere regnskabsprincipper pr. 31. december 2003, skal disse nye oplysninger ikke afspejles i virksomhedens IFRS-åbningsbalance (medmindre skønnene kræver regulering af hensyn til eventuelle forskelle i anvendt regnskabspraksis, eller det objektivt kan dokumenteres, at skønnene er forkerte). Virksomheden skal i stedet vise de nye oplysninger i sin resultatopgørelse (eller eventuelt andre egenkapitalændringer) for det år, der afsluttes 31. december 2004.

33. Det kan være nødvendigt for en virksomhed at foretage skøn i henhold til IFRS-standarderne på datoen for overgangen til IFRS-standarderne, som ikke var påkrævede på denne dato i henhold til de tidligere regnskabsprincipper. For at skabe konsekvens i forhold til IAS 10 skal disse skøn i henhold til IFRS-standarderne afspejle de forhold, som eksisterede på datoen for overgangen til IFRS-standarderne. Navnlig gælder det, at skøn på datoen for overgangen til IFRS-standarderne af markedspriser, renter eller valutakurser skal afspejle markedsforholdene på den pågældende dato.

34. Afsnit 31-33 gælder for IFRS-åbningsbalancen. De samme afsnit gælder også for en sammenlignelig periode, der præsenteres i virksomhedens første IFRS-årsregnskab. Her gælder det, at referencer til datoen for overgangen til IFRS-standarderne erstattes med referencer til udløbet af den sammenlignelige periode.

PRÆSENTATION OG OPLYSNING

35. Denne IFRS indeholder ikke undtagelser fra præsentations-og oplysningskravene i andre IFRS-standarder.

Sammenligningstal

36. For at overholde IAS 1 Præsentation af årsregnskaber skal en virksomheds første IFRS-årsregnskab indeholde mindst ét års sammenligningstal i henhold til IFRS-standarderne.

37. Nogle virksomheder præsenterer historiske sammendrag af udvalgte data for perioder, der ligger forud for den første periode, for hvilken virksomheden præsenterer fyldestgørende sammenligningstal i henhold til IFRS-standarderne. Denne IFRS kræver ikke, at disse sammendrag er i overensstemmelse med kravene om indregning og måling i IFRS-standarderne. Endvidere præsenterer visse virksomheder både de sammenligningstal, der kræves i henhold til virksomhedens tidligere regnskabsprincipper og de sammenligningstal, som kræves af IAS 1. I alle årsregnskaber, der indeholder historiske sammendrag eller sammenligningstal i henhold til tidligere regnskabsprincipper, skal virksomheden:

a) markere oplysninger udarbejdet i henhold til tidligere regnskabsprincipper på en klar og forståelig måde, så det fremgår, at de ikke er udarbejdet i henhold til IFRS-standarderne; og

b) oplyse hvilke primære reguleringer, der skal foretages for at opnå overensstemmelse med IFRS-standarderne. Det er ikke nødvendigt, at virksomheden sætter tal på disse reguleringer.

Redegørelse for overgang til IFRS-standarderne

38. En virksomhed skal gøre rede for, hvordan overgangen fra de tidligere regnskabsprincipper til IFRS-standarderne har påvirket virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme.

Afstemninger

39. For at opfylde kravene i afsnit 38 skal virksomhedens første IFRS-årsregnskab indeholde:

a) afstemninger af den egenkapital, den har rapporteret i henhold til tidligere regnskabsprincipper i forhold til egenkapitalen i henhold til IFRS-standarderne for følgende to datoer:

i) datoen for overgangen til IFRS-standarderne; og

ii) afslutningen af den sidste periode, som præsenteres i virksomhedens seneste årsregnskab aflagt i henhold til de tidligere regnskabsprincipper;

b) en afstemning af overskud eller tab, der er rapporteret i henhold til de tidligere regnskabsprincipper for den sidste periode i virksomhedens seneste årsregnskab i forhold til resultat i henhold til IFRS-standarderne for samme periode; og

c) i det omfang virksomheden indregnede eller tilbageførte tab ved værdiforringelse for første gang ved udarbejdelsen af sin IFRS-åbningsbalance, de oplysninger, som ville være påkrævet i henhold til IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, hvis virksomheden havde indregnet disse tab ved værdiforringelse eller tilbageførsler i den periode, som indledtes med datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

40. De nødvendige afstemninger, i medfør af afsnit 39 a) og b) skal være tilstrækkeligt detaljerede til at give regnskabsbrugerne en forståelse af de væsentlige reguleringer af balancen og resultatopgørelsen. Hvis en virksomhed har præsenteret en pengestrømsopgørelse i henhold til tidligere regnskabsprincipper, skal den ligeledes gøre rede for de væsentligste reguleringer i pengestrømsopgørelsen.

41. Hvis en virksomhed bliver opmærksom på fejl begået i henhold til de tidligere regnskabsprincipper, skal de afstemninger, som kræves i afsnit 39 a) og b), sondre mellem korrektion af disse fejl og ændringer i den anvendte regnskabspraksis.

42. IAS 8 Årets resultat, fundamentale fejl og ændringer i anvendt regnskabspraksis beskæftiger sig ikke med ændringer i anvendt regnskabspraksis, som optræder, når en virksomhed anvender IFRS-standarderne for første gang. Derfor finder kravene i IAS 8 om oplysninger om ændringer i anvendt regnskabspraksis ikke anvendelse på virksomhedens første IFRS-årsregnskab.

43. Hvis en virksomhed ikke har aflagt årsregnskab for tidligere perioder, skal det første IFRS-årsregnskab oplyse herom.

Anvendelse af dagsværdi som anslået kostpris

44. Hvis en virksomhed i sin IFRS-åbningsbalance anvender dagsværdien som anslået kostpris for et materielt anlægsaktiv, en investeringsejendom eller et immaterielt aktiv (se afsnit 16 og 18), skal virksomhedens første IFRS-årsregnskab oplyse følgende for hver regnskabspost i IFRS-åbningsbalancen:

a) den beløbsmæssige størrelse af disse dagsværdier; og

b) den samlede regulering af den regnskabsmæssige værdi der er rapporteret i henhold til tidligere regnskabsprincipper.

Præsentation af delårsregnskab

45. For at opfylde kravene i afsnit 38, skal virksomheden, hvis den præsenterer et delårsregnskab i henhold til IAS 34 Præsentation af delårsregnskab for en del af den periode, som dækkes af det første IFRS-årsregnskab, opfylde følgende krav ud over de i IAS 34 nævnte:

a) Hvert delårsregnskab skal, hvis virksomheden præsenterede et delårsregnskab for en sammenlignelig periode af det umiddelbart forudgående regnskabsår, indeholde afstemninger af:

i) egenkapitalen i henhold til tidligere regnskabsprincipper ved udgangen af den sammenlignelige delårsperiode i forhold til egenkapitalen i henhold til IFRS-standarderne på samme dato; og

ii) resultat i henhold til tidligere regnskabsprincipper for den sammenlignelige delårsregnskabsperiode (nuværende og år-til-dato) i forhold til resultat i henhold til IFRS-standarderne for samme periode.

b) Udover de under punkt a) krævede afstemninger skal virksomhedens første delårsregnskab i henhold til IAS 34 for en del af den periode, som dækkes af det første IFRS-årsregnskab, indeholde de afstemninger, som er beskrevet i afsnit 39 a) og b) (suppleret med yderligere oplysninger, som kræves i afsnit 40 og 41) eller en krydshenvisning til et andet offentliggjort dokument, som indeholder disse afstemninger.

46. IAS 34 kræver minimumsoplysninger, som baseres på en antagelse om, at brugere af delårsregnskaber også har adgang til det seneste årsregnskab. IAS 34 kræver dog ligeledes, at virksomheden oplyser om 'begivenheder eller transaktioner, som er væsentlige for en forståelse af den aktuelle delårsperiode': Hvis en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, ikke i sit seneste årsregnskab, der er aflagt i henhold til de tidligere regnskabsprincipper, har afgivet oplysninger, som er væsentlige for forståelsen af den aktuelle delårsperiode, skal delårsregnskabet indeholde disse oplysninger eller en krydshenvisning til et andet offentliggjort dokument, som indeholder disse oplysninger.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

47. En virksomhed skal anvende denne IFRS, hvis virksomhedens første IFRS-årsregnskab dækker en periode, der begynder den 1. januar 2004 eller derefter. Det tilskyndes, at standarden anvendes før dette tidspunkt. Hvis virksomhedens første IFRS-årsregnskab omfatter en periode, som begynder før 1. januar 2004, og virksomheden anvender denne IFRS i stedet for SIC-8 Førstegangsanvendelse af IAS som det primære grundlag for regnskabsaflæggelse, skal virksomheden oplyse herom.

Appendiks A

Definerede termer

Dette appendiks er en integreret del af IFRS 1.

>TABELPOSITION>

Appendiks B

Virksomhedssammenslutninger

Dette appendiks er en integreret del af IFRS 1.

B1 En virksomhed, som anvender IFRS for første gang, behøver ikke at anvende IAS 22 Virksomhedssammenslutninger med tilbagevirkende kraft for tidligere virksomhedssammenslutninger (virksomhedssammenslutninger før datoen for overgangen til IFRS-standarderne). Såfremt en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, tilpasser en virksomhedssammenslutning for at opfylde kravene i IAS 22, skal den tilpasse alle efterfølgende virksomhedssammenslutninger. Hvis en virksomhed f.eks. vælger at tilpasse en virksomhedssammenslutning, som fandt sted den 30. juni 2002, skal den tilpasse alle virksomhedssammenslutninger, som fandt sted fra den 30. juni 2002 og frem til datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

B2 Såfremt en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, ikke anvender IAS 22 med tilbagevirkende kraft for en tidligere virksomhedssammenslutning, har det følgende konsekvenser for virksomhedssammenslutningen:

a) Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, skal anvende samme klassifikation (som enten en overtagelse foretaget af den juridiske erhverver, en omvendt virksomhedsovertagelse foretaget af den juridisk erhvervede virksomhed eller en virksomhedssammenlægning) som i det seneste årsregnskab henhold til tidligere regnskabsprincipper.

b) Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, skal på datoen for overgangen til IFRS-standarderne indregne alle aktiver og forpligtelser, som blev overtaget i en tidligere virksomhedssammenslutning, undtagen:

i) visse finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, hvor indregning ophørte i henhold til tidligere regnskabsprincipper (se afsnit 27); og

ii) aktiver, herunder goodwill, og forpligtelser, som ikke var indregnet i den overtagende virksomheds konsoliderede balance i henhold til de tidligere regnskabsprincipper, og som heller ikke ville opfylde kravene til indregning i henhold til IFRS-standarderne i den separate balance for den overtagne virksomhed (se afsnit B2 f)-B2 i)).

Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, skal indregne eventuelle efterfølgende ændringer ved at foretage regulering af det overførte resultat (eller eventuelt en anden egenkapitalkategori), medmindre ændringerne skyldes indregning af et immaterielt aktiv, som tidligere indgik i goodwill (se afsnit B2 g) i)).

c) Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, skal i deres IFRS-åbningsbalance udelade eventuelle poster, som blev indregnet i henhold til tidligere regnskabsprincipper, men som ikke opfylder kravene til indregning som et aktiv eller en forpligtelse i henhold til IFRS-standarderne. Den regnskabsmæssige behandling af den efterfølgende ændring skal være som følger:

i) virksomheder, som anvender IFRS for første gang, kan have klassificeret en tidligere virksomhedssammenslutning som en overtagelse og indregnet en post som et immaterielt aktiv, selvom den ikke opfylder kravene til indregning som et aktiv i henhold til IAS 38 Immaterielle aktiver. Virksomheden skal omklassificere posten (samt eventuelt udskudt skat i forbindelse hermed og minoritetsinteresser) som en del af goodwill (medmindre goodwill blev trukket direkte fra egenkapitalen i henhold til de tidligere regnskabsprincipper, se afsnit B2 g) i) og B2 i)).

ii) virksomheder, som anvender IFRS for første gang, skal indregne alle øvrige efterfølgende ændringer i det overførte resultat(1)

d) IFRS-standarderne kræver efterfølgende måling af visse aktiver og forpligtelser på et grundlag, der ikke er baseret på den oprindelige kostpris som f.eks. dagsværdien. Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, skal måle disse aktiver og forpligtelser på basis heraf i IFRS-åbningsbalancen, selvom aktiverne/forpligtelserne blev erhvervet i forbindelse med en tidligere virksomhedssammenslutning. Virksomheden skal indregne eventuelle efterfølgende ændringer i den regnskabsmæssige værdi ved at foretage regulering af det overførte resultat (eller eventuelt en anden egenkapitalkategori) i stedet for goodwill.

e) Umiddelbart efter virksomhedssammenslutningen skal den regnskabsmæssige værdi i henhold til de tidligere regnskabsprincipper for overtagne aktiver og forpligtelser i den pågældende virksomhedssammenslutning udgøres af den anslåede kostpris i henhold til IFRS-standarderne på den pågældende dato. Hvis IFRS-standarderne kræver en kostprisbaseret måling af disse aktiver og forpligtelser på en senere dato, skal den anslåede kostpris danne grundlag for den kostprisbaserede afskrivning fra datoen for virksomhedssammenslutningen.

f) Hvis et overtaget aktiv eller en overtaget forpligtelse i en tidligere virksomhedssammenslutning ikke blev indregnet i henhold til tidligere regnskabsprincipper, har det ikke en anslået kostpris på nul i IFRS-åbningsbalancen. I stedet skal den overtagende virksomhed foretage indregning og måling i den konsoliderede balance på samme grundlag, som kræves i henhold til IFRS-standarderne, for så vidt angår den separate balance for den overtagne virksomhed. Følgende eksempler illustrerer dette: Hvis den overtagende virksomhed ikke i henhold til tidligere regnskabsprincipper havde aktiveret finansielle leasingkontrakter, som den havde erhvervet i en tidligere virksomhedssammenslutning, skal virksomheden aktivere disse leasingkontrakter i sit konsoliderede årsregnskab, som det kræves af IAS 17 Leasingkontrakter for den overtagne virksomhed i dennes separate IFRS-balance. Omvendt, hvis et aktiv eller en forpligtelse indgik i goodwill i henhold til de tidligere regnskabsprincipper, men ville være indregnet separat i henhold til IAS 22, indgår dette aktiv eller denne forpligtelse i goodwill, medmindre IFRS-standarderne kræver, at det indregnes i den overtagne virksomheds separate årsregnskab.

g) Den regnskabsmæssige værdi af goodwill i IFRS-åbningsbalancen svarer til den regnskabsmæssige værdi i henhold til de tidligere regnskabsprincipper på datoen for overgangen til IFRS-standarderne efter følgende tre reguleringer:

i) Hvis det kræves i afsnit B2 c) i) ovenfor, skal virksomheder, som anvender IFRS for første gang, øge den regnskabsmæssige værdi af goodwill, når virksomheden omklassificerer en post, som den indregnede som et immaterielt aktiv i henhold til de tidligere regnskabsprincipper. Tilsvarende gælder det, at hvis det i afsnit B2 f) kræves, at en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, skal indregne et immaterielt aktiv, som i henhold til de tidligere regnskabsprincipper indgik i goodwill, skal virksomheden reducere den regnskabsmæssige goodwill tilsvarende (og eventuelt regulere udskudt skat og minoritetsinteresser).

ii) En eventualpost, som påvirker størrelsen af købsprisen for en tidligere virksomhedssammenslutning, kan være blevet afklaret før datoen for overgangen til IFRS-standarderne. Såfremt der kan foretages et pålideligt estimat af reguleringen af eventualposten, og såfremt det er sandsynligt at den kommer til udbetaling, skal en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, regulere goodwill med denne værdi. Tilsvarende skal virksomheder, som anvender IFRS for første gang, regulere den regnskabsmæssige goodwill, hvis der ikke længere kan foretages en pålidelig måling af en tidligere indregnet regulering af eventualposten, eller hvis det ikke længere er sandsynligt, at den kommer til udbetaling.

iii) Uanset om der er tegn på, at goodwill kan være forringet, skal virksomheder, som anvender IFRS for første gang, anvende IAS 36 Værdiforringelse af aktiver med henblik på at vurdere eventuel værdiforringelse af goodwill på datoen for overgangen til IFRS-standarderne og ved indregning af et eventuelt efterfølgende tab som følge af værdiforringelsen i det overførte resultat (eller, hvis det kræves i IAS 36, i opskrivningerne). Denne vurdering af forringelse skal ske på grundlag af forholdene på datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

h) Der skal ikke foretages andre reguleringer af den regnskabsmæssige goodwill på datoen for overgangen til IFRS-standarderne. Virksomheder, som anvender IFRS for første gang, skal f.eks. ikke tilpasse den regnskabsmæssige goodwill:

i) for at udelukke forskning og udvikling under udførelse, som overtages i en virksomhedssammenslutning (medmindre det dertil knyttede immaterielle aktiv opfylder kravene til indregning i henhold til IAS 38 i den overtagne virksomheds separate balance)

ii) for at regulere tidligere afskrivning af goodwill

iii) for at tilbageføre reguleringer af goodwill, som ikke tillades i henhold til IAS 22, men som blev foretaget i henhold til tidligere regnskabsprincipper på grund af reguleringer af aktiver og forpligtelser fra datoen for virksomhedssammenslutningen og frem til datoen for overgangen til IFRS-standarderne.

i) Hvis en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, har indregnet goodwill i henhold til tidligere regnskabsprincipper som et fradrag i egenkapitalen:

i) skal virksomheden ikke indregne denne goodwill i sin IFRS-åbningsbalance. Endvidere skal virksomheden ikke overføre denne goodwill til resultatopgørelsen, hvis den afhænder dattervirksomheden, eller hvis investeringen i dattervirksomheden forringes.

ii) reguleringer som følge af en efterfølgende afklaring på en eventualpost, som påvirker købsprisen, skal indregnes i det overførte resultat.

j) I henhold til de tidligere regnskabsprincipper har en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, muligvis ikke konsolideret en dattervirksomhed, som er erhvervet i en tidligere virksomhedssammenslutning (f.eks. fordi modervirksomheden ikke anså det for at være en dattervirksomhed efter de tidligere regnskabsprincipper eller ikke har udarbejdet et konsolideret regnskab). Virksomheden skal regulere den regnskabsmæssige værdi af dattervirksomhedens aktiver og forpligtelser i forhold til den værdi, som IFRS-standarderne kræver dattervirksomhedens separate balance. Den anslåede kostpris for goodwill er lig med forskellen på datoen for overgangen til IFRS-standarderne mellem:

i) modervirksomhedens andel af den regulerede regnskabsmæssige værdi; og

ii) kostprisen i modervirksomhedens separate årsregnskab for investeringen i dattervirksomheden.

k) Målingen af værdien af minoritetsinteresser og udskudt skat følger af målingen af værdien af de øvrige aktiver og forpligtelser. Derfor påvirker ovenstående reguleringer af indregnede aktiver og forpligtelser minoritetsinteresserne og den udskudte skat.

B3 Undtagelsen for tidligere virksomhedssammenslutninger gælder også for tidligere overtagelser af investeringer i associerede virksomheder og kapitalandele i joint ventures.

B4 Endvidere gælder den dato, som vælges i henhold til afsnit B1, lige for alle typer af overtagelser.

(1) Sådanne ændringer omfatter omklassificeringer fra eller til immaterielle aktiver, hvis goodwill ikke blev indregnet som et aktiv i henhold til de tidligere regnskabsprincipper. Dette opstår, hvis virksomheden i henhold til de tidligere regnskabsprincipper a) fratrak goodwill direkte fra egenkapitalen eller b) ikke behandlede virksomhedssammenslutningen som en overtagelse.

Appendiks C

Ændringer af andre IFRS-standarder

Ændringerne i dette appendiks træder i kraft for årsregnskaber, der vedrører perioder, der begynder 1. januar 2004 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender denne IFRS for en tidligere periode, træder ændringerne i kraft for den tidligere periode.

C1 Denne IFRS erstatter SIC-8 Førstegangsanvendelse af IAS som det primære grundlag for regnskabsaflæggelse.

C2 Denne IFRS ændrer afsnit 172 h) i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og værdimåling som følger:

"h) såfremt omdannelse af aktiver til værdipapirer (securitisation), overdragelse eller anden ophør af indregning, blev foretaget før begyndelsen af det regnskabsår, hvor standarden anvendes for første gang, skal den regnskabsmæssige behandling af denne transaktion ikke ændres med tilbagevirkende kraft for at være i overensstemmelse med denne standard. Det fritager dog ikke overdrager for følgende krav:

i) at indregne alle afledte instrumenter eller andre komponenter som inddrivelsesrettigheder eller inddrivelsesforpligtelser, som er bibeholdt efter den transaktion, som kvalificeres til indregning i henhold til denne standard eller anden IFRS; og

ii) at konsolidere alle særlige virksomheder (SPE'ere), som kontrolleres af overdrager (se SIC-12 Konsolidering - særlige virksomheder)."

"

Top