This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32003D0586
2003/586/EC: Council Decision of 28 July 2003 on the amendment of Annex 3, Part I, of the Common Consular Instructions and Annex 5a, Part I, of the Common Manual on third country nationals subject to airport visa requirements
2003/586/EF: Rådets beslutning af 28. juli 2003 om ændring af bilag 3, del I, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5a, del I, i Den Fælles Håndbog om statsborgere fra tredjelande, som er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum
2003/586/EF: Rådets beslutning af 28. juli 2003 om ændring af bilag 3, del I, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5a, del I, i Den Fælles Håndbog om statsborgere fra tredjelande, som er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum
EUT L 198 af 6.8.2003, pp. 15–16
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
No longer in force, Date of end of validity: 04/04/2010; stiltiende ophævelse ved 32009R0810
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modifies | 41999D0013 | APP. 1 bilag 3 | |||
| Modifies | 41999D0013 | APP. 2 bilag 5A. |
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Implicitly repealed by | 32009R0810 | 05/04/2010 |
2003/586/EF: Rådets beslutning af 28. juli 2003 om ændring af bilag 3, del I, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5a, del I, i Den Fælles Håndbog om statsborgere fra tredjelande, som er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum
EU-Tidende nr. L 198 af 06/08/2003 s. 0015 - 0016
Rådets beslutning af 28. juli 2003 om ændring af bilag 3, del I, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5a, del I, i Den Fælles Håndbog om statsborgere fra tredjelande, som er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum (2003/586/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger(1), under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning(2), under henvisning til initiativ fra Den Italienske Republik, og ud fra følgende betragtninger: (1) Bilag 3, del I, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5a, del I, i Den Fælles Håndbog indeholder en fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum i alle medlemsstater. (2) Den Italienske Republik ønsker at begrænse kravet om lufthavnstransitvisum til kun at gælde for eritreiske statsborgere, som ikke er i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse udstedt af Den Europæiske Unions medlemsstater eller af en stat, der er part i EØS-aftalen af 2. maj 1992, samt af Canada, Schweiz eller Amerikas Forenede Stater. De fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog bør ændres i overensstemmelse hermed. (3) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne beslutning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne beslutning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling. (4) For så vidt angår Island og Norge udgør denne beslutning en udbygning af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som falder ind under artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale(3), som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne(4). (5) Denne beslutning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(5). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af beslutningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. (6) Denne beslutning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(6). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af beslutningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. (7) Denne beslutning udgør en udbygning af Schengen-reglerne eller har på andre måder forbindelse til dem i henhold til artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Fodnote 4 vedrørende Eritrea i bilag 3, del I, i de fælles konsulære instrukser og i bilag 5a, del I, i Den Fælles Håndbog affattes således: "(4) For Tyskland og Italien gælder at der kun kræves lufthavnstransitvisum, hvis statsborgerne ikke er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse, som er gyldig i en EU-medlemsstat eller en stat, der er part i EØS-aftalen af 2. maj 1992, samt i Canada, Schweiz eller USA." Artikel 2 Denne beslutning anvendes fra den 1. september 2003. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2003. På Rådets vegne F. Frattini Formand (1) EFT L 116 af 26.4.2001, s. 2. (2) EFT L 116 af 26.4.2001, s. 5. (3) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36. (4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31. (5) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43. (6) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.