Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R1983

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1983/2002 af 7. november 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2848/98 for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne for programmet for opkøb af kvoter for råtobak

    EFT L 306 af 8.11.2002, p. 8–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2005

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/1983/oj

    32002R1983

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1983/2002 af 7. november 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2848/98 for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne for programmet for opkøb af kvoter for råtobak

    EF-Tidende nr. L 306 af 08/11/2002 s. 0008 - 0011


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1983/2002

    af 7. november 2002

    om ændring af forordning (EF) nr. 2848/98 for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne for programmet for opkøb af kvoter for råtobak

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 546/2002(2), særlig artikel 14 og 14a, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I artikel 36 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1501/2002(4), er det fastsat, hvilke beløb de producenter, hvis kvoter opkøbes for 1999-, 2000- og 2001-høsten og de følgende høstår, har ret til at få udbetalt i forbindelse med programmet for opkøb af kvoter.

    (2) De pr. sortsgruppe opkøbte mængder har været ret beskedne, siden foranstaltningen trådte i kraft for 1999-høsten. Med de gældende bestemmelser har det ikke været muligt at nå de mål, der er opstillet for rationaliseringen af produktionen, da der for visse sortsgrupper fortsat består meget store vanskeligheder med at afsætte produktionen, og producentpriserne er meget lave.

    (3) For at gøre ordningen mere tiltrækkende er det derfor nødvendigt med virkning fra opkøbene af kvoter for 2002-høsten at forhøje opkøbspriserne for kvoter for sortsgruppe III og V i betydeligt omfang og opkøbspriserne for kvoter i de øvrige grupper i mindre omfang, samt at forlænge perioden for udbetaling af opkøbsprisen.

    (4) De producerende medlemsstater bør også være forpligtet til at offentliggøre opkøbsbetingelserne og udbetale opkøbspriserne til producenterne inden for en vis frist.

    (5) De fleste tobaksproducenter råder over meget små produktionskvoter for tobak, hvis økonomiske bæredygtighed er meget usikker, navnlig for tobak, der sælges til meget lave priser. Programmet for de mindre producenter bør gøres mere attraktivt, idet opkøbsprisen moduleres efter størrelsen af produktionskvoterne for at lette omstillingen.

    (6) For at de producenter, der ønsker at sælge deres kvoter for 2002-høsten, kan råde over tilstrækkelig tid til at træffe deres beslutning, bør fristen for meddelelse af beslutningen om at opgive produktionen udsættes for denne høst.

    (7) Forordning (EF) nr. 2848/98 bør ændres tilsvarende.

    (8) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Tobak -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 2848/98 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 36 affattes således: "Artikel 36

    1. Producenter, hvis kvoter blev opkøbt for 1999- og 2000-høsten, har ret til, når præmierne for de første tre år efter det år, hvor deres kvoter blev opkøbt, udbetales, hvert år at få udbetalt de beløb, der er anført i punkt A i bilag VII.

    Producenter, hvis kvoter blev opkøbt for 2001-høsten, har ret til, når præmierne for de første tre år efter det år, hvor deres kvoter blev opkøbt, udbetales, hvert år at få udbetalt en procentdel af den præmie, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2075/92 og gælder for råtobak, som blev produceret i det pågældende høstår. Procentdelene er anført i tabellen i punkt B i bilag VII.

    Producenter, hvis kvoter opkøbes for 2002- og 2003-høsten, har ret til for de første fem høstår efter det år, hvor deres kvoter opkøbes, hvert år at få udbetalt et beløb svarende til en procentdel af den præmie, der er anført i tabellerne i punkt C i bilag VII, uden at dette berører fremtidige ændringer. Beløbene udbetales hvert år inden den 31. maj.

    2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 har de producenter, hvis kvoter blev opkøbt for 2001- og 2002-høsten, og som kun har været indehavere af disse kvoter fra henholdsvis 2001- og 2002-høsten, ret til i de efterfølgende tre høstår at få udbetalt de samme beløb som for 1999-høsten.

    3. Medlemsstaterne offentliggør betingelserne for opkøb af kvoter."

    2) I artikel 55 indsættes: "3. For 2002-høsten udsættes fristen den 1. november 2002 til den 1. december uanset artikel 35, stk. 1 og 2, og fristen i samme artikels stk. 3 nedsættes fra to måneder til én måned."

    3) Bilaget til denne forordning indsættes som bilag VII.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2002.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 70.

    (2) EFT L 84 af 28.3.2002, s. 4.

    (3) EFT L 358 af 31.12.1998, s. 17.

    (4) EFT L 227 af 23.8.2002, s. 16.

    BILAG

    "BILAG VII

    A. Opkøb af kvoter for 1999- og 2000-høsten

    >TABELPOSITION>

    B. Opkøb af kvoter for 2001-høsten

    >TABELPOSITION>

    C. Opkøb af kvoter for 2002- og 2003-høsten

    >TABELPOSITION>

    >TABELPOSITION>

    >TABELPOSITION>"

    Top