This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32001R1224
Commission Regulation (EC) No 1224/2001 of 21 June 2001 on the issuing of export licences for wine-sector products
Kommissionens forordning (EF) nr. 1224/2001 af 21. juni 2001 om udstedelse af eksportlicenser for vin
Kommissionens forordning (EF) nr. 1224/2001 af 21. juni 2001 om udstedelse af eksportlicenser for vin
EFT L 167 af 22.6.2001, p. 5–5
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1224/2001 af 21. juni 2001 om udstedelse af eksportlicenser for vin
EF-Tidende nr. L 167 af 22/06/2001 s. 0005 - 0005
Kommissionens forordning (EF) nr. 1224/2001 af 21. juni 2001 om udstedelse af eksportlicenser for vin KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår samhandelen med vin med tredjelande(1), særlig artikel 9, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved artikel 63, stk. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(2) er ydelsen af eksportrestitutioner for vin blevet begrænset til de mængder og udgiftsbeløb, der er fastsat i aftalen om landbrug, som blev indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden. (2) I artikel 9 i forordning (EF) nr. 883/2001 er det fastsat, på hvilke betingelser Kommissionen kan træffe særforanstaltninger for at hindre en overskridelse af den mængde eller det budget, der er fastsat i aftalen. (3) Ifølge de oplysninger om eksportlicensansøgninger, som Kommissionen råder over pr. 20. juni 2001, er der fare for en overskridelse af de mængder, der stadig er til rådighed indtil den 30. juni 2001 for zone 2) Asien jf. artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 883/2001, hvis der ikke indføres restriktioner for udstedelsen af eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen. Der bør derfor anvendes en fast procentsats for antagelse af de ansøgninger, der indgives mellem den 13. og den 19. juni 2001, og udstedelsen af licenser og indgivelsen af ansøgninger bør suspenderes indtil den 30. juni 2001 - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. De eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen for vin, der indgives ansøgning om mellem den 13. og den 19. juni 2001 i henhold til forordning (EF) nr. 883/2001, udstedes for 76,13 % af de mængder, der er ansøgt om for zone 2) Asien. 2. Udstedelsen af de eksportlicenser som omhandlet i stk. 1, der indgives ansøgning om fra den 20. juni 2001, og indgivelsen fra den 22. juni 2001 af ansøgninger om eksportlicenser suspenderes for vin for zone 2) Asien indtil den 30. juni 2001. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 22. juni 2001. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2001. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 128 af 10.5.2001, s. 1. (2) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.