31993L0006

RAADETS DIREKTIV 93/6/EOEF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk. 2, foerste og tredje punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Hovedformaalet med Raadets direktiv 93/22/EOEF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med vaerdipapirer (4) er at give investeringsselskaber, der er godkendt af de kompetente myndigheder i deres hjemland og underlagt samme myndigheders tilsyn, mulighed for frit at oprette filialer og udfoere tjenesteydelser i andre medlemsstater; naevnte direktiv indeholder derfor bestemmelser om samordning af reglerne for godkendelse af investeringsselskaber og for deres virksomhed;

i naevnte direktiv fastsaettes imidlertid hverken faelles normer for investeringsselskabers egenkapital eller for deres startkapital; der fastsaettes ingen faelles rammer for overvaagning af de risici, selskaberne paatager sig; i flere bestemmelser henvises der til et andet EF-initiativ, hvis formaal netop skulle vaere vedtagelsen af samordnede foranstaltninger paa disse omraader;

sigtet har kun vaeret at opnaa den noedvendige og tilstraekkelige harmoniseringsgrad til at sikre gensidig anerkendelse af godkendelserne og tilsynsordningerne; vedtagelsen af samordningsforanstaltninger vedroerende definitionen af investeringsselskabers egenkapital, fastsaettelse af startkapitalens stoerrelse og af de faelles rammer for overvaagning af investeringsselskabers risici er vaesentlige elementer i den harmonisering, der er forudsaetningen for gensidig anerkendelse i forbindelse med det indre marked for finansielle ydelser;

der boer fastsaettes forskellige beloeb for startkapitalens stoerrelse, afhaengigt af det udbud af aktiviteter, som investeringsselskaberne har godkendelse til at udoeve;

eksisterende investeringsselskaber skal paa visse betingelser have mulighed for at fortsaette deres virksomhed, ogsaa selv om de ikke overholder det minimumsbeloeb for startkapitalen, der fastsaetter for nye selskaber;

medlemsstaterne kan ogsaa fastsaette strengere regler end reglerne i dette direktiv;

dette direktiv indgaar i mere omfattende internationale bestraebelser for indbyrdes tilnaermelse af gaeldende regler om tilsyn med investeringsselskaber og kreditinstitutter (i det foelgende benaevnt »institutter«);

faelles grundlaeggende normer for institutters egenkapital er et afgoerende element i det indre marked i sektoren for investeringsservice, da egenkapitalen tjener til at sikre institutternes kontinuitet og beskytte investorerne;

paa et faelles marked for finansielle ydelser konkurrerer institutter - uanset om de er investeringsselskaber eller kreditinstitutter - direkte med hinanden;

det er derfor oenskeligt, at kreditinstitutter og investeringsselskaber behandles ens;

for saa vidt angaar kreditinstitutter er der allerede fastlagt faelles normer for tilsyn med og overvaagning af kreditrisici i Raadets direktiv 89/647/EOEF af 18. december 1989 om solvensnoegletal for kreditinstitutter (5);

det er noedvendigt at udarbejde faelles normer vedroerende kreditinstitutters markedsrisici og at skabe en supplerende ramme for tilsyn med institutters risici, navnlig markedsrisici, herunder positionsrisici, medkontrahent-/ afviklingsrisici og valutarisici;

det er noedvendigt at indfoere begrebet »handelsbeholdning«, der omfatter positioner i vaerdipapirer og andre finansielle instrumenter, der besiddes i handelsmaessigt oejemed, og som foerst og fremmest er underlagt markedsrisici, samt engagementer knyttet til visse finansielle tjenester, der ydes kunderne;

institutter med en begraenset handelsbeholdning, i saavel absolutte som i relative tal, boer have mulighed for at anvende direktiv 89/647/EOEF i stedet for de krav, der er fastsat i bilag I og II til naervaerende direktiv;

det er vigtigt under overvaagningen af afviklings-/leveringsrisikoen at tage hensyn til, at der findes systemer, der yder en passende beskyttelse, hvorved denne risiko begraenses;

under alle omstaendigheder skal institutter opfylde bestemmelserne i dette direktiv om daekning af valutarisici for deres samlede aktiviteter; der boer fastsaettes lavere kapitalkrav for positioner i indbyrdes snaevert forbundne valutaer, og dette forhold skal enten vaere dokumenteret ved statistikker eller foelge af bindende mellemstatslige aftaler, idet der her taenkes paa oprettelsen af Den Europaeiske Monetaere Union;

for alle institutter er interne ordninger for overvaagning og syring af renterisici for alle deres aktiviteter et saerligt vigtigt led i bestraebelserne paa at reducere saadanne risici mest muligt; de kompetente myndigheder boer derfor orienteres om disse ordninger;

Raadets direktiv 92/121/EOEF af 21. december 1992 om overvaagning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer (6) har ikke til formaal at fastlaegge faelles regler for overvaagning af store engagementer i forbindelse med aktiviteter, der hovedsagelig er underlagt markedsrisici; direktivet henviser til et andet faellesskabsinitiativ, der skal indfoere den noedvendige samordning af metoderne paa dette omraade;

det er noedvendigt at fastlaegge faelles regler for overvaagning af og kontrol med de store engagementer, investeringsselskaber indgaar;

kreditinstitutters egenkapital er allerede defineret i Raadets direktiv 89/299/EOEF af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital (7);

definitionen af institutters egenkapital boer tage udgangspunkt i naevnte definition;

der er imidlertid i naervaerende direktiv grund til at anvende en anden definition af institutters egenkapital end definitionen i ovennaevnte direktiv for at tage hensyn til de saerlige egenskaber ved disse institutters aktiviteter, der navnlig indebaerer markedsrisici;

Raadets direktiv 92/30/EOEF af 6. april 1992 om tilsyn med kreditinstitutter paa et konsolideret grundlag (8) fastslaar princippet om konsolidering, men fastlaegger ikke faelles regler for konsolidering af finansieringsinstitutter, hvis aktiviteter hovedsagelig er underlagt markedsrisici; dette direktiv henviser til et andet faellesskabsinitiativ, der skal indfoere samordnede metoder paa dette omraade;

direktiv 92/30/EOEF finder ikke anvendelse paa koncerner, der omfatter et eller flere investeringsselskaber, men ingen kreditinstitutter; det er imidlertid blevet anset for oenskeligt at skabe faelles rammer for indfoerelsen af et tilsyn med investeringsselskaber paa et konsolideret grundlag;

det kan fra tid til anden blive noedvendigt at foretage tekniske justeringer af de detaljerede bestemmelser i dette direktiv for at tage hensyn til udviklingen i sektoren for investeringsservice; Kommissionen skal i givet fald fremsaette forslag om saadanne tilpasninger;

Raadet boer senere vedtage bestemmelser om tilpasning af dette direktiv til de tekniske fremskridt i overensstemmelse med Raadets afgoerelse 87/373/EOEF af 13. juli 1987 om fastsaettelse af de naermere vilkaar for udoevelsen af de gennemfoerelsesbefoejelser, der tillaegges Kommissionen (9); indtil da maa Raadet selv paa forslag af Kommissionen foretage saadanne tilpasninger;

der boer senest tre aar efter datoen for dette direktivs ivaerksaettelse foretages en revision heraf paa baggrund af de indhoestede erfaringer, udviklingen paa de finansielle markeder og arbejdet i internationale fora af regeludstedende myndigheder; denne revision skal ogsaa omfatte en revision af listen over omraader, der kan goeres til genstand for tekniske tilpasninger;

dette direktiv og direktiv 93/22/EOEF om investeringsservice er saa taet knyttet til hinanden, at det vil kunne foere til konkurrencefordrejning, hvis de traeder i kraft paa forskellige datoer -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i dette direktiv paa investeringsselskaber og kreditinstitutter som defineret i artikel 2.

2. En medlemsstat kan stille yderligere eller strengere krav til investeringsselskaber og kreditinstitutter, den har godkendt.

DEFINITIONER

Artikel 2

I dette direktiv forstaas ved

1) »kreditinstitut«, alle institutter, der svarer til definitionen i artikel 1, foerste led, i Raadets foerste direktiv 77/780/EOEF af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udoeve virksomhed som kreditinstitut (10), og som er underlagt kravene i direktiv 89/647/EOEF

2) »investeringsselskab«, alle institutter, der svarer til definitionen i artikel 1, nr. 2), i direktiv 93/22/EOEF, som er underlagt kravene i naevnte direktiv, bortset fra:

- kreditinstitutter

- lokale firmaer som defineret i nr. 20), og

- firmaer, der kun modtager og videregiver ordrer fra investorer uden at ligge inde med penge og/eller vaerdipapirer, der tilhoerer deres kunder, og som derfor ikke paa noget tidspunkt risikerer at komme i debet hos deres kunder

3) »institut«, kreditinstitutter og investeringsselskaber

4) »anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland«, saadanne selskaber, som, hvis de havde vaeret etableret i Faellesskabet, ville have vaeret omfattet af definitionen af investeringsselskab i nr. 2), og som er godkendt i et tredjeland samt er underlagt og overholder tilsynsregler, der af de kompetente myndigheder anses for at vaere mindst lige saa strenge som reglerne i dette direktiv

5) »finansielt instrument«, instrumenter, der svarer til definitionen i afsnit B i bilaget til direktiv 93/22/EOEF

6) et instituts »handelsbeholdning«:

a) de positioner i finansielle instrumenter, som et institut indehaver for egen regning med henblik paa videresalg, og/eller som instituttet tager for paa kort sigt at faa fordel af faktiske og/eller forventede forskelle mellem koebs- og salgspriser eller af andre pris- og renteaendringer, og positioner i finansielle instrumenter, der skyldes matched principal broking, eller positioner, der tages for at afdaekke andre dele af handelsbeholdningen, og

b) engagementer, der skyldes uafviklede transaktioner, free deliveries og afledte instrumenter, der handles OTC, som omhandlet i bilag II, punkt 1, 2, 3 og 5, engagementer, der skyldes genkoebsaftaler og udlaan af vaerdipapirer, der er baseret paa vaerdipapirer, som indgaar i handelsbeholdningen i henhold til litra a), som omhandlet i bilag II, punkt 4, og under forudsaetning af, at de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil, engagementer, der skyldes omvendte genkoebsaftaler og indlaan af vaerdipapirer, beskrevet i samme punkt, der opfylder enten betingelserne i nr. i), ii), iii) og v) eller betingelserne i nr. iv) og v) nedenfor:

i) engagementerne vaerdiansaettes dagligt til markedsvaerdi efter fremgangsmaaderne i bilag II

ii) sikkerheden justeres for at tage hensyn til vaesentlige aendringer i vaerdien af de vaerdipapirer, der indgaar i den paagaeldende aftale eller transaktion, i overensstemmelse med en regel, der kan accepteres af de kompetente myndigheder

iii) aftalen eller transaktionen giver mulighed for, at instituttets fordringer automatisk og oejeblikkeligt bliver udlignet med medkontrahentens fordringer, saafremt sidstnaevnte misligholder

iv) der er tale om en aftale eller en transaktion mellem markedsdeltagere

v) de paagaeldende aftaler og transaktioner er begraenset til en accepteret og passende anvendelse heraf, saaledes at kunstige transaktioner, herunder isaer ikke-kortsigtede, er udelukket, og

c) engagementer i form af kurtage, provision, rente, dividende og margin vedroerende boershandlede afledte instrumenter, som er direkte knyttet til poster i handelsbeholdningen som omhandlet i punkt 6 i bilag II.

Saerlige poster i handelsbeholdningen skal medtages eller udelukkes derfra i overensstemmelse med objektive fremgangsmaader, herunder i givet fald bogfoeringsprincipperne i det paagaeldende institut, idet de kompetente myndigheder foerer tilsyn med disse procedurer og deres konsekvente anvendelse

7) »moderselskab«, »datterselskab« og »finansieringsinstitut«, udtrykkene som de er defineret i artikel 1 i direktiv 92/30/EOEF

8) »finansieringsselskab«, et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber enten udelukkende eller fortrinsvis bestaar af kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre finansieringsinstitutter, idet mindst et af datterselskaberne skal vaere et kreditinstitut eller et investeringsselskab

9) »risikovaegtning«, de grader af kreditrisiko, der gaelder for de relevante medkontrahenter i henhold til direktiv 89/647/EOEF. Aktiver, der bestaar i fordringer paa og andre engagementer med investeringsselskaber eller anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande samt engagementer med anerkendte clearingsinstitutter og boerser, vaegtes imidlertid paa samme maade som i det tilfaelde, hvor den relevante medkontrahent er et kreditinstitut

10) »afledte instrumenter, der handles »over-the-counter« (OTC)«, rentekontrakter og valutakurskontrakter som angivet i bilag II til direktiv 89/647/EOEF og ikke-balancefoerte kontrakter baseret paa aktier, forudsat at saadanne kontrakter ikke handles paa anerkendte boerser, hvor de er omfattet af daglige marginkrav, og at de har en oprindelig loebetid paa mere end 14 kalenderdage, hvis der er tale om valutakurskontrakter

11) »reguleret marked«, et marked, der er i overensstemmelse med definitionen i artikel 1, nr. 13, i direktiv 93/22/EOEF

12) »poster bestaaende af fordringer paa kvalificerede emittenter«, lange og korte positioner i de aktiver, der er naevnt i artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 89/647/EOEF, og i gaeldsinstrumenter udstedt af investeringsselskaber, eller af anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande. Derved forstaas endvidere lange og korte positioner i gaeldsinstrumenter, hvis de paagaeldende instrumenter opfylder foelgende betingelser: de skal vaere noteret paa mindst et reguleret marked i en medlemsstat eller paa en boers i et trejdeland, forudsat at den paagaeldende boers anerkendes af de kompetente myndigheder i den beroerte medlemsstat; de skal efter det paagaeldende instituts bedoemmelse vaere tilstraekkeligt likvide og i kraft af emittentens solvens vaere udsat for en risiko for misligholdelse, der kan sammenlignes med eller er lavere end risikoen for de aktiver, der er naevnt i artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 89/647/EOEF; den maade, hvorpaa saadanne bedoemmelser foretages, skal kunne kontrolleres af de kompetente myndigheder, der kan underkende dem, hvis de finder, at vaerdipapirerne indebaerer en for stor risiko for misligholdelse til at kunne bedoemmes som fordringer paa kvalificerede emittenter.

Uanset ovennaevnte og indtil en naermere samordning finder sted, kan de kompetente myndigheder paa grundlag af et skoen anerkende vaerdipapirer, der er tilstraekkeligt likvide, og som i kraft af emittentens solvens er udsat for en risiko for misligholdelse, som kan sammenlignes med eller er lavere end risikoen for de i artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 89/647/EOEF naevnte aktiver, som vaerende poster bestaaende af fordringer paa kvalificerede emittenter. Risikoen for misligholdelse i tilknytning til saadanne vaerdipapirer skal vaere vurderet til at ligge paa et saadant niveau af mindst to kreditvurderingsinstitutter, der er anerkendt af de kompetente myndigheder, eller af blot et kreditvurderingsinstitut, saafremt de ikke bedoemmes til at ligge under et saadant niveau af noget andet kreditvurderingsinstitut, der er anerkendt af de kompetente myndigheder.

De kompetente myndigheder kan dog undlade at anvende betingelsen i det foregaaende punktum, hvis de finder den uhensigtsmaessig f.eks. paa grund af de saerlige egenskaber ved enten markedet, emittenten eller emissionen, eller en kombination af disse.

Endvidere skal de kompetente myndigheder kraeve af institutterne, at de anvender den maksimale vaegtning, der er anfoert i bilag I, punkt 14, tabel 1, paa vaerdipapirer, der er forbundet med en saerlig risiko paa grund af emittentens utilstraekkelige solvens og/eller paa grund af emissionens utilstraekkelige likviditet.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal med regelmaessige mellemrum give Raadet og Kommissionen oplysninger om de metoder, der anvendes til vurdering af poster bestaaende af fordringer paa kvalificerede emittenter, navnlig for saa vidt angaar de metoder, der anvendes til vurdering af emissionens likviditetsgrad og emittentens solvens

13) »fordringer paa centralregeringer«, lange og korte positioner i de aktiver, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 89/647/EOEF, og de aktiver, der vaegtes med 0 % i artikel 7 i samme direktiv

14) »kovertibelt vaerdipapir«, et vaerdipapir, som efter ihaendehaverens valg kan ombyttes til et andet vaerdipapir, saedvanligvis aktier i det udstedende selskab

15) »warrant«, et instrument, som giver ihaendehaveren ret til at koebe et antal ordinaere aktier eller obligationer til en fastsat kurs i warrant'ens loebetid. Saadanne instrumenter kan afvikles ved levering af vaerdipapirerne selv eller den tilsvarende vaerdi i kontanter

16) »covered warrant«, et instrument, der udstedes af en anden end emittenten af det underliggende vaerdipapir, og som i warrant'ens loebetid giver ihaendehaveren ret til at koebe et antal ordinaere aktier eller obligationer til en fastsat kurs eller ret til at sikre en gevinst eller undgaa et tab i kraft af udsving paa et indeks, der vedroerer et hvilket som helst af de finansielle instrumenter, der er angivet i afsnit B i bilaget til direktiv 93/22/EOEF

17) »genkoebsaftale« og »omvendt genkoebsaftale«, en aftale, hvorved et institut eller dets medkontrahent overdrager vaerdipapirer eller garanterede rettigheder til at erhverve vaerdipapirer, naar den paagaeldende garanti gives af en anerkendt boers, der er i besiddelse af rettighederne til vaerdipapirerne, og naar aftalen ikke giver et institut mulighed for at overdrage eller pantsaette et bestemt vaerdipapir til mere end én medkontrahent ad gangen, og samtidig forpligter sig til at koebe dem (eller andre vaerdipapirer af samme type) tilbage til en naermere angiven pris og paa et senere tidspunkt, der er naermere angivet, eller som skal angives naermere, af overdrageren; dette vil vaere en »genkoebsaftale« for det institut, der saelger vaerdipapirerne, og en »omvendt genkoebsaftale« for det institut, der koeber dem.

En omvendt genkoebsaftale skal anses for at vaere en aftale mellem markedsdeltagere, naar medkontrahenten er underkastet samordning med hensyn til tilsyn paa EF-plan eller er et kreditinstitut i zone A i henhold til direktiv 89/647/EOEF eller et anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland, eller aftalen er indgaaet med et anerkendt clearingsinstitut eller en anerkendt boers

18) »udlaan af vaerdipapirer« og »indlaan af vaerdipapirer«, en transaktion, hvorved et institut eller dets medkontrahent overdrager vaerdipapierer mod passende sikkerhed og under betingelse af, at laantageren vil tilbagelevere vaerdipapirer af samme type paa et senere tidspunkt, eller naar overdrageren anmoder herom; dette vil vaere »udlaan af vaerdipapirer« for et institut, der overdrager vaerdipapirer, og »indlaan af vaerdipapirer« for et institut, til hvilket de overdrages.

Indlaan af vaerdipapirer skal anses for at vaere en transaktion mellem markedsdeltagere, naar medkontrahenten er underkastet samordning med hensyn til tilsyn paa EF-plan eller er et kreditinstitut i zone A i henhold til direktiv 89/647/EOEF eller et anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland, eller transaktionen er foretaget med et anerkendt clearingsinstitut eller en anerkendt boers

19) »clearingmedlem«, et medlem af boersen eller clearinginstituttet, og som har en direkte kontraktlig forbindelse med den centrale medkontrahent (markedsgarant); ikke-clearingsmedlemmer skal foretage deres transaktioner via et clearingsmedlem

20) »lokalt firma«, et firma, der kun handler for egen regning paa en finansiel futures- eller optionsboers, eller som handler paa vegne af eller opgiver priser til andre medlemmer af samme boers, og som garanteres af et clearingsmedlem af samme boers. Ansvaret for opfyldelsen af de kontrakter, et saadant firma har indgaaet, paahviler et clearingmedlem af samme boers, og saadanne kontrakter skal medtages ved beregningen af det samlede kapitalkrav for clearingmedlemmet, saa laenge det lokale firmas positioner er fuldstaendig adskilte fra clearingmedlemmets

21) »delta«, den forventede aendring i optionsprisen udtrykt som en broekdel af en lille prisaendring for det underliggende instrument

22) »lang position« som omhandlet i bilag I, punkt 4, en position, hvori et institut har fastlagt den rente, det vil modtage paa et tidspunkt i fremtiden, og ved »kort position« en position, hvori instituttet har fastlagt den rente, det skal betale paa et tidspunkt i fremtiden

23) »egenkapital«, egenkapital som defineret i direktiv 89/299/EOEF. Denne definition kan imidlertid aendres under de i bilag V beskrevne forhold

24) »startkapital«, som i artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), i direktiv 89/299/EOEF

25) »oprindelig egenkapital«, som i artikel 2, stk. 1, nr. 1), 2) og 4), minus nr. 9), 10) og 11), i direktiv 89/299/EOEF

26) »kapital«, egenkapital

27) »modificeret varighed«, beregning foretaget efter formlen i bilag I, punkt 26.

STARTKAPITAL

Artikel 3

1. Investeringsselskaber, der forvalter kunders penge og/eller vaerdipapirer, og som tilbyder en eller flere af foelgende tjenesteydelser, skal have en startkapital paa 125 000 ECU:

- modtagelse og videregivelse af investorers ordrer vedroerende finansielle instrumenter

- udfoerelse af investorers ordrer vedroerende finansielle instrumenter

- forvaltning af individuelle investeringsportefoejler bestaaende af finansielle instrumenter

naar de ikke handler med finansielle instrumenter for egen regning eller deltager i emissioner af finansielle instrumenter paa grundlag af en fast forpligtelse.

Besiddelse af positioner i finansielle instrumenter, der ikke indgaar i handelsbeholdningen, med henblik paa at investere egenkapital, betragtes ikke som handel med henblik paa bestemmelserne i foerste afsnit eller i forbindelse med stk. 2.

De kompetente myndigheder kan dog tillade, at investeringsselskaber, som udfoerer investorers ordrer vedroerende finansielle instrumenter, indehaver disse instrumenter for egen regning, for saa vidt

- saadanne positioner udelukkende skyldes, at investeringsselskabet ikke er i stand til at sikre praecis afdaekning af den modtagne ordre, og

- den samlede markedsvaerdi af saadanne positioner ikke overstiger 15 % af selskabets startkapital, og

- selskabet opfylder de krav, der er omhandlet i artikel 4 og 5, og

- saadanne positioner er af lejlighedsvis og midlertidig karakter og er strengt begraenset til den tid, som er noedvendig for udfoerelsen af den naevnte transaktion.

2. Medlemsstaterne kan nedsaette beloebet i stk. 1 til 50 000 ECU for selskaber, der hverken har tilladelse til at forvalte kunders penge eller vaerdipapirer eller til at handle for egen regning eller deltage i emissioner paa grundlag af en fast forpligtelse.

3. Alle andre investeringsselskaber skal have en startkapital paa 730 000 ECU.

4. De firmaer, som er omhandlet i artikel 2, nr. 2, andet og tredje led, skal have en startkapital paa 50 000 ECU, for saa vidt de nyder godt af fri etableringsret eller yder investeringsservice i henhold til artikel 14 eller 15 i direktiv 93/22/EOEF.

5. Uanset stk. 1 til 4 kan medlemsstaterne fortsat godkende investeringsselskaber, og firmaer omfattet af stk. 4, der allerede bestod inden dette direktivs ivaerksaettelse, selv om deres egenkapital er mindre end den startkapital, der er foreskrevet i disse stykker. Ingen saadanne foretagenders egenkapital maa falde til under det hoejeste referenceniveau, som er beregnet efter meddelelsen af dette direktiv. Referenceniveauet er egekapitalens daglige gennemsnitsniveau beregnet over de seks maaneder, der gaar forud for beregningsdatoen. Dette referenceniveau beregnes hver sjette maaned over den tilsvarende forudgaaende periode.

6. Overtages kontrollen med et foretagende af den i stk. 5 naevnte kategori af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal dets egenkapital vaere paa mindst det beloeb, der er angivet i stk. 1 til 4, undtagen i foelgende tilfaelde:

i) ved den foerste overdragelse ved arv efter dette direktivs ivaerksaettelse med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, dog i hoejst ti aar efter, at den paagaeldende overdragelse fandt sted

ii) ved udskiftning af en interessent i et interessentskab, forudsat at mindst en af interessenterne paa datoen for dette direktivs gennemfoerelse forbliver i interessentskabet, dog i hoejst ti aar efter datoen for direktivets ivaerksaettelse.

7. Under visse saerlige omstaendigheder og med de kompetente myndigheders tilladelse behoever egenkapitalen i det selskab, der opstaar i forbindelse med fusionen af to eller flere investeringsselskaber og/eller firmaer omfattet af stk. 4, ikke naa op paa det beloeb, der er angivet for det i stk. 1 til 4. Saa laenge de niveauer, der er omhandlet i stk. 1 til 4, ikke er naaet, maa det nye foretagendes egenkapital dog ikke komme ned under de fusionerede foretagenders samlede egenkapital paa tidspunktet for fusionen.

8. Egenkapitalen for investeringsselskaber og firmaer omfattet af stk. 4 maa ikke falde til under det niveau, der er fastsat i stk. 1 til 5 og 7. Falder egenkapitalen, kan de kompetente myndigheder dog, naar omstaendighederne taler derfor, give saadanne foretagender en begraenset frist til at berigtige forholdene eller til at indstille deres virksomhed.

DAEKNING AF RISIKO

Artikel 4

1. De kompetente myndigheder kraever, at institutter skal raade over en egenkapital, der altid skal vaere stoerre end eller lig med summen af:

i) kapitalkravene beregnet efter bilag I, II og VI for deres handelsbeholdningsaktiviteter

ii) kapitalkravene beregnet efter bilag III for deres samlede aktiviteter

iii) kapitalkravene i direktiv 89/647/EOEF for alle aktiviteter med undtagelse af saavel handelsbeholdningsaktiviteter som illikvide aktiver, hvis de fratraekkes egenkapitalen i overensstemmelse med bilag V, punkt 2d)

iv) det kapitalkrav, som er fastsat i stk. 2.

Uanset stoerrelsen af det i nr. i) til iv) omhandlede kapitalkrav kan kravet til investeringsselskabers egenkapital aldrig vaere lavere end det i bilag IV fastlagte beloeb.

2. De kompetente myndigheder kraever, at institutter daekker risici i forbindelse med aktiviteter, der ligger uden for anvendelsesomraadet for baade dette direktiv og direktiv 89/647/EOEF, og som anses for at vaere af samme art som de ricisi, der er omfattet af de paagaeldende direktiver, med passende egenkapital.

3. Hvis et instituts egenkapital falder til et beloeb, der ligger under kravet til dets egenkapital som beregnet i stk. 1, sikrer de kompetente myndigheder, at det paagaeldende institut traeffer passende foranstaltninger for at berigtige forholdene hurtigst muligt.

4. De kompetente myndigheder kraever, at institutter indfoerer systemer til overvaagning og kontrol af renterisikoen for alle aktiviteter, idet de kompetente myndigheder skal orienteres om disse systemer.

5. Institutter skal over for deres kompetente myndigheder godtgoere, at de raader over egnede systemer til til enhver tid og med rimelig noejagtighed at beregne deres finansielle situation.

6. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter beregner kapitalkravene vedroerende deres handelsbeholdningsaktiviteter efter direktiv 89/647/EOEF, og ikke efter bilag I og II til naervaerende direktiv, forudsat at

i) de paagaeldende institutters handelsbeholdningsaktiviteter normalt ikke overstiger 5 % af deres samlede aktiviteter,

ii) de samlede handelsbeholdningspositioner normalt ikke overstiger 15 mio. ECU, og

iii) institutternes handelsbeholdningsaktiviteter paa intet tidspunkt overstiger 6 % af deres samlede aktiviteter, og deres samlede handelsbeholdningspositioner paa intet tidspunkt overstiger 20 mio. ECU.

7. De kompetente myndigheder kan med henblik paa at vurdere handelsbeholdningsaktiviteternes andel af de samlede aktiviteter i stk. 6, nr. i) og iii), referere til enten stoerrelsen af de paagaeldende institutters balance- og ikke-balancefoerte virksomhed, resultatopgoerelsen, egenkapitalen eller en kombination af disse parametre. Ved vurderingen af stoerrelsen af balance- og ikke-balancefoert virksomhed ansaettes gaeldsinstrumenter til deres markedsvaerdi eller paalydende vaerdi, aktier til markedsvaerdien og afledte instrumenter til den paalydende vaerdi eller markedsvaerdien af de underliggende instrumenter. Lange og korte positioner adderes uanset fortegn.

8. Hvis et institut i en laengere periode overskrider en af graenserne i stk. 6, nr. i) og ii), eller dem begge eller overskrider en af graenserne i nr. iii), eller dem begge, skal det opfylde kravene i artikel 4, stk. 1, nr. i), og ikke kravene i direktiv 89/647/EOEF for sine handelsbeholdningsaktiviteter og underrette de kompetente myndigheder herom.

OVERVAAGNING AF OG KONTROL MED STORE ENGAGEMENTER

Artikel 5

1. Institutter overvaager og kontrollerer deres store engagementer i overensstemmelse med direktiv 92/121/EOEF.

2. Uanset stk. 1 overvaager og kontrollerer de institutter, der beregner kapitalkravene for deres handelsbeholdningsaktiviteter ifoelge bilag I og II, deres store engagementer i overensstemmelse med direktiv 92/121/EOEF med de aendringer, der er fastlagt i bilag VI til naervaerende direktiv.

VAERDIANSAETTELSE AF POSITIONER MED HENBLIK PAA INDBERETNING

Artikel 6

1. Institutter vaerdiansaetter dagligt deres handelsbeholdninger til markedsvaerdi, medmindre de er omfattet af bestemmelserne i artikel 4, stk. 6.

2. Foreligger der ikke let tilgaengelige markedsvaerdier, f.eks. ved handel med nyemissioner paa de primaere markeder, kan de kompetente myndigheder fritage institutterne fra kravet i stk. 1 og forlange, at de anvender andre vaerdiansaettelsesmetoder, naar blot de i tilstraekkeligt omfang er baseret paa et forsigtighedsprincip og er godkendt af de kompetente myndigheder.

TILSYN PAA ET KONSOLIDERET GRUNDLAG

Artikel 7

Generelle principper

1. De i artikel 4 og 5 omhandlede kapitalkrav for institutter, der hverken er moderselskaber eller datterselskaber af saadanne selskaber, anvendes paa et individuelt grundlag.

2. De i artikel 4 og 5 omhandlede kapitalkrav for

- institutter, der som datterselskab har et kreditinstitut som defineret i direktiv 92/30/EOEF, et investeringsselskab eller et andet finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i saadanne enheder, og

- institutter, hvis moderselskaber er finansieringsselskaber

anvendes paa et konsolideret grundlag i overenssstemmelse med de fremgangsmaader, der er fastlagt i ovennaevnte direktiv og i stk. 7 til 14 i naervaerende artikel.

3. Omfatter en koncern, som omhandlet i stk. 2, ikke noget kreditinstitut, anvendes direktiv 92/30/EOEF med foelgende tilpasninger:

- »finansieringsselskab« skal forstaas som et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber enten udelukkende eller fortrinsvis er investeringsselskaber eller andre finansieringsinstitutter, idet mindst ét af disse skal vaere et investeringsselskab

- »blandet selskab« skal forstaas som et moderselskab, bortset fra et finansieringsselskab eller et investeringsselskab, hvis datterselskaber omfatter mindst et investeringsselskab

- »kompetente myndigheder« skal forstaas som de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at foere tilsyn med investeringsselskaber

- enhver henvisning til »kreditinstitutter« erstattes med en henvisning til »investeringsselskaber«

- artikel 3, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 92/30/EOEF finder ikke anvendelse

- i artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 7, stk. 5, i direktiv 92/30/EOEF erstattes alle henvisninger til direktiv 77/780/EOEF af en henvisning til direktiv 93/22/EOEF

- for saa vidt angaar artikel 3, stk. 9, og artikel 8, stk. 3, i direktiv 92/30/EOEF, skal der henvises til Raadet og Kommissionen

- artikel 7, stk. 4, foerste punktum, i direktiv 92/30/EOEF affattes saaledes:

»Hvis et investeringsselskab, et finansieringsselskab eller et blandet selskab kontrollerer et eller flere datterselskaber, som er forsikringsselskaber, skal de kompetente myndigheder og de myndigheder, der foerer offentligt tilsyn med forsikringsselskaber, arbejde snaevert sammen.«

4. De kompetente myndigheder, der skal eller har befoejelse til at foere tilsyn paa et konsolideret grundlag med koncerner omfattet af stk. 3, kan, indtil yderligere samordning af det konsoliderede tilsyn med saadanne koncerner finder sted, og hvis omstaendighederne taler derfor, give dispensation for denne forpligtelse paa betingelse af, at de enkelte investeringsselskaber i en saadan koncern:

i) anvender den i bilag V, punkt 9, anfoerte definition af egenkapital

ii) opfylder de i artikel 4 og 5 fastsatte krav paa individuelt grundlag

iii) indfoerer ordninger for overvaagning af og kontrol med kapital- og finansieringskilderne for alle de oevrige finansieringsinstitutter i koncernen.

5. De kompetente myndigheder skal forlange, at investeringsselskaber i en koncern, som er fritaget ifoelge stk. 4, skal underrette dem om de risici, herunder risici i forbindelse med sammensaetningen af og kilderne til deres kapital og finansiering, der vil kunne skade investeringsselskabernes finansielle situation. Finder de kompetente myndigheder herefter, at investeringsselskabernes finansielle situation ikke er tilstraekkelig beskyttet, skal de forlange, at selskaberne traeffer relevante foranstaltninger, herunder om noedvendigt begraensning af kapitaloverfoersel fra saadanne investeringsselskaber til andre enheder i koncernen.

6. Naar de kompetente myndigheder fritager selskaberne for pligten til tilsyn paa et konsolideret grundlag i henhold til stk. 4, skal de traeffe andre passende foranstaltninger til kontrol med risiciene, dvs. store engagementer, i hele koncernen, herunder ogsaa i de foretagender, der ikke er beliggende i nogen af medlemsstaterne.

7. Medlemsstaterne kan fritage institutter, der i deres egenskab af moderselskaber er undergivet konsolideret tilsyn, samt ethvert datterselskab af saadanne institutter, som er underlagt deres godkendelse og tilsyn, og som er daekket af tilsynet i kraft af, at det indgaar i konsolideringen af det institut, som er dets moderselskab, fra at anvende kravene i artikel 4 og 5 paa individuelt eller delkonsolideret grundlag.

Samme mulighed for fritagelse kan indroemmes, naar moderselskabet er et finansieringsselskab, der har hjemsted i samme medlemsstat som instituttet, for saa vidt det er undergivet samme tilsyn som det, der gaelder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, og navnlig kravene i artikel 4 og 5.

I begge tilfaelde gaelder, at hvis retten til at indroemme fritagelse udoeves, skal der traeffes foranstaltninger for at sikre en tilfredsstillende fordeling af egenkapitalen inden for koncernen.

8. Saafremt et institut, hvis moderselskab er et institut, er blevet godkendt og er beliggende i en anden medlemsstat, skal de kompetente myndigheder, der meddelte godkendelsen, anvende bestemmelserne i artikel 4 og 5 paa det paagaeldende institut paa et individuelt eller i givet fald delkonsolideret grundlag.

9. Uanset stk. 8 kan de kompetente myndigheder, der har ansvaret for godkendelse af et datterselskab af et moderselskab, som er et institut, efter faelles aftale overdrage ansvaret for tilsynet med datterselskabets kapitalkrav og store engagementer til de kompetente myndigheder, der har godkendt moderselskabet og foerer tilsyn hermed. Kommissionen skal underettes om saadanne aftaler og om indholdet heraf. Den fremsender disse oplysninger til de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater og til Det Raadgivende Udvalg for Banklovgivning samt til Raadet, undtagen i tilfaelde af koncerner, der falder ind under stk. 3.

Beregning af konsoliderede kapitalkrav

10. Udoeves den i stk. 7 og 9 omhandlede ret til at indroemme fritagelse ikke, kan de kompetente myndigheder, med henblik paa beregning af kapitalkravene i bilag I og engagementerne over for kunder i bilag VI paa et konsolideret grundlag, tillade, at nettopositioner i ét instituts handelsbeholdning modregnes i positioner i et andet instituts handelsbeholdning i henhold til bestemmelserne i henholdsvis bilag I og VI.

Herudover kan de tillade, at valutapositioner ifoelge bilag III i et institut modregnes i valutapositioner ifoelge bilag III i et andet institut i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag III.

11. De kompetente myndigheder kan ogsaa tillade modregning af handelsbeholdning og valutapositioner i foretagender, der er hjemmehoerende i tredjelande, hvis de nedenfor anfoerte betingelser er opfyldt samtidig:

i) foretagenderne er godkendt af myndighederne i et tredjeland og er i overensstemmelse med definitionen af et kreditinstitut i artikel 1, foerste led, i direktiv 77/780/EOEF eller er anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande

ii) saadanne foretagender opfylder paa individuelt grundlag kapitalkrav svarende til dem, der er omhandlet i dette direktiv

iii) der findes ikke i de paagaeldende lande nogen bestemmelser, der i vaesentlig grad kan have indflydelse paa overfoersel af midler inden for koncernen.

12. De kompetente myndigheder kan ogsaa tillade modregning som beskrevet i stk. 10 mellem institutter i en koncern, der er godkendt i den paagaeldende medlemsstat, under forudsaetning af

i) at der er en tilfredstillende kapitalfordeling inden for koncernen

ii) at de forskrifter, love eller kontraktmaessige bestemmelser, der gaelder for institutterne, sikrer gensidig oekonomisk stoette inden for koncernen.

13. Desuden kan de kompetente myndigheder tillade modregning som beskrevet i stk. 10 mellem institutter i en koncern, der opfylder betingelserne i stk. 12, og et institut i samme koncern, der er godkendt i en anden medlemsstat, hvis dette institut har pligt til at opfylde kapitalkravene i artikel 4 og 5 paa individuelt grundlag.

Definition af konsolideret egenkapital

14. Naar egenkapitalen skal beregnes paa konsolideret grundlag, finder artikel 5 i direktiv 89/299/EOEF anvendelse.

15. De kompetente myndigheder, der udoever tilsyn paa et konsolideret grundlag, kan ved beregningen af den konsoliderede egenkapital tage hensyn til de saerlige definitioner af egenkapital i bilag V, der gaelder for de beroerte institutter.

INDBERETNINGSPLIGT

Artikel 8

1. Medlemsstaterne kraever, at investeringsselskaber og kreditinstitutter giver hjemlandets kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er noedvendige for at vurdere, om de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, er overholdt. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at institutternes interne kontrol og adminstrative og regnskabsmaessige praksis goer det muligt til hver en tid at kontrollere, om de overholder reglerne.

2. Investeringsselskaber foretager indberetning til de kompetente myndigheder paa den maade, der foreskrives af disse myndigheder, mindst en gang om maaneden for selskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, mindst hver tredje maaned for de selskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og mindst hver sjette maaned for de selskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

3. Uanset stk. 2 skal de investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 3, kun indgive oplysningerne paa konsolideret eller delkonsolideret grundlag hver sjette maaned.

4. Kreditinstitutter skal paa den af de kompetente myndigheder foreskrevne maade foretage indberetning med samme hyppighed som deres indberetning i henhold til direktiv 89/647/EOEF.

5. De kompetente myndigheder skal kraeve, at institutterne straks indberetter tilfaelde, hvor deres medkontrahenter i genkoebs- og omvendte genkoebsaftaler eller i transaktioner angaaende udlaan og indlaan af vaerdipapirer misligholder deres forpligtelser. Kommissionen giver Raadet meddelelse om de paagaeldende tilfaelde og konsekvenserne heraf for behandlingen af saadanne aftaler og transaktioner i dette direktiv senest tre aar efter den i artikel 12 omhandlede dato. I meddelelsen skal det ogsaa beskrives, hvorledes de paagaeldende institutter opfylder de betingelser i nr. i) til v) i artikel 2, nr. 6 b), der gaelder for dem, herunder isaer betingelsen i nr. v). Endvidere skal det noejagtigt angives, hvilke aendringer der har fundet sted med hensyn til det relative omfang af institutternes saedvanlige udlaan og deres udlaan gennem omvendte genkoebsaftaler og transaktioner bestaaende af indlaan af vaerdipapirer. Finder Kommissionen paa grundlag af meddelelsen samt andre oplysninger, at det er noedvendigt med yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at undgaa misbrug, fremsaetter den passende forslag.

KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 9

1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der skal varetage de i dette direktiv fastsatte opgaver. De underretter Kommissionen herom med angivelse af en eventuel kompetencefordeling.

2. De i stk. 1 omhandlede myndigheder skal vaere offentlige myndigheder eller organer, der er officielt anerkendt i henhold til national lov eller af offentlige myndigheder som en del af tilsynsordningen i den paagaeldende medlemsstat.

3. Vedkommende myndigheder skal tillaegges alle noedvendige befoejelser med henblik paa udfoerelsen af deres hverv, isaer for saa vidt angaar tilsyn med, hvorledes handelsbeholdningen er sammensat.

4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder snaevert sammen med henblik paa varetagelse af deres opgaver i henhold til dette direktiv, navnlig naar der ydes investeringsservice som led i den fri udveksling af tjenesteydelser eller via filialer i en eller flere medlemsstater. De giver efter anmodning hinanden alle de oplysninger, der vil kunne lette tilsynet med overholdelsen af kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag og navnlig overholdelsen af reglerne i dette direktiv. Al udveksling af oplysninger vedroerende investeringsselskaber mellem de kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv er undergivet reglerne om tavhedspligt i artikel 25 i direktiv 93/22/EOEF, medens udveksling af oplysninger om kreditinstitutter er underkastet reglerne om tavshedspligt i artikel 12 i direktiv 77/780/EOEF, som aendret ved direktiv 89/646/EOEF.

Artikel 10

Indtil der vedtages et yderligere direktiv om fastsaettelse af bestemmelser om tilpasning af dette direktiv til de tekniske fremskridt paa nedennaevnte omraader, vedtager Raadet i overensstemmelse med afgoerelse 87/373/EOEF med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen de tilpasninger, som maatte vaere noedvendige for at

- tydeliggoere definitionerne i artikel 2 for at sikre ensartet gennemfoerelse af direktivet i hele Faellesskabet

- tydeliggoere definitionerne i artikel 2 for at tage hensyn til udviklingen paa de finansielle markeder

- aendre stoerrelsen af den startkapital, der foreskrives i artikel 3, og beloebene i artikel 4, stk. 6, for at tage hensyn til den oekonomiske og monetaere udvikling

- bringe terminologien og affattelsen af definitionerne i overensstemmelse med senere udstedte retsakter om institutter og dertil knyttede emner.

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 11

1. Medlemsstaterne kan godkende investeringsselskaber, der er undergivet artikel 30, stk. 1, i direktiv 93/22/EOEF, hvis egenkapital paa datoen for naervaerende direktivs ivaerksaettelse er lavere end kraevet i artikel 3, stk. 1 til 3, i naervaerende direktiv. Saadanne investeringsselskabers egenkapital skal dog derefter opfylde betingelserne i artikel 3, stk. 5 til 8, i naervaerende direktiv.

2. Uanset bilag I, punkt 14, kan medlemsstaterne i forbindelse med obligationer, der i henhold til artikel 11, stk. 2, i direktiv 89/647/EOEF er tillagt en 10 %s vaegtning, fastsaette en koefficient for specifik risiko svarende til halvdelen af den koefficient, der gaelder for poster bestaaende af fordringer paa kvalificerede emittenter med en tilsvarende restloebetid.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest paa den dato, som er fastsat i artikel 31, stk. 2, i direktiv 93/22/EOEF. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til naervaerende direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager paa det omraade, der er omfattet af naervaerende direktiv.

Artikel 13

Kommissionen forelaegger saa snart som muligt Raadet forslag vedroerende kapitalkrav med hensyn til handel med raavarer, raavarebaserede afledte instrumenter og andele i investeringsinstitutter.

Raadet traeffer afgoerelse om Kommissionens forslag senest seks maaneder inden datoen for gennemfoerelsen af naervaerende direktiv.

REVISIONSKLAUSUL

Artikel 14

Senest tre aar efter datoen i artikel 12 skal Raadet paa forslag af Kommissionen gennemgaa og om noedvendigt revidere naervaerende direktiv paa baggrund af erfaringerne med dets anvendelse under hensyn til markedsinnovation og isaer til udviklingen i internationale fora af regeludstedende myndigheder.

Artikel 15

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. marts 1993.

Paa Raadets vegne

M. JELVED

Formand

(1) EFT nr. C 152 af 21. 6. 1990, s. 6; EFT nr. C 50 af 25. 2. 1992, s. 5.(2) EFT nr. C 326 af 16. 12. 1991, s. 89; EFT nr. C 337 af 21. 12. 1992, s. 114.(3) EFT nr. C 69 af 18. 3. 1991, s. 1.(4) Se side 27 i denne Tidende.(5) EFT nr. L 386 af 30. 12. 1989, s. 14; direktivet er aendret ved direktiv 92/30/EOEF (EFT nr. L 110 af 28. 4. 1992, s. 52).(6) EFT nr. L 29 af 5. 2. 1993, s. 1.(7) EFT nr. L 124 af 5. 5. 1989, s. 16; direktivet er senest aendret ved direktiv 92/30/EOEF (EFT nr. L 110 af 24. 9. 1992, s. 52).(8) EFT nr. L 110 af 28. 4. 1992, s. 52.(9) EFT nr. L 197 af 18. 7. 1987, s. 33.(10) EFT nr. L 322 af 17. 12. 1977, s. 30; direktivet er senest aendret ved direktiv 89/646/EOEF (EFT nr. L 386 af 30. 12. 1989, s. 1).

BILAG I

POSITIONSRISIKO

INDLEDNING

Beregning af nettopositioner

1. Overskuddet af instituttets lange (korte) positioner i forhold til dets korte (lange) positioner i samme aktier, gaeldsinstrumenter og konvertible vaerdipapirer og identiske finansielle futures, optioner, warrants og covered warrants er dets nettoposition i hvert af de forskellige instrumenter. Ved beregningen af nettopositionen tillader de kompetente myndigheder, at positioner i afledte instrumenter behandles som angivet i punkt 4 til 7 nedenfor som positioner i de underliggende (eller teoretiske) vaerdipapirer. Der tages ikke hensyn til institutters beholdninger af egne gaeldsinstrumenter ved beregningen af den specifikke risiko, jf. punkt 14.

2. Der beregnes ikke nettotal for konvertible vaerdipapirer og de modsvarende positioner i det underliggende instrument, medmindre de kompetente myndigheder fastsaetter en fremgangsmaade, hvor sandsynligheden for, at et givet konvertibelt vaerdipapir ombyttes, tages i betragtning, eller har et kapitalkrav, der daekker ethvert potentielt tab, som kunne forekomme ved ombytningen.

3. Alle nettopositioner omregnes, uanset fortegn, dagligt til instituttets indberetningsvaluta til gaeldende spotmarkedskurs inden sammenlaegning.

Saerlige instrumenter

4. Rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter) og terminsforpligtelser til koeb eller salg af gaeldinstrumenter behandles som kombinationer af lange og korte positioner. En lang rentefuture position behandles saaledes som en kombination af et indlaan, der forfalder paa leveringstidspunktet for future-kontrakten, og en besiddelse af et aktiv med samme forfaldsdato som det underliggende instrument eller den underliggende teoretiske position bag den paagaeldende future-kontrakt. Paa samme maade behandles en solgt FRA-kontrakt som en lang position med forfaldsdato paa afregningstidspunktet plus kontraktperioden og som en kort position, der forfalder paa afregningstidspunktet. Saavel indlaans- som aktivbeholdningen skal opfoeres i rubrikken for centralregeringer i tabel 1 i punkt 14 med henblik paa at beregne kapitalkravet til daekning af den specifikke risiko for rentefutures og FRA-kontrakter. En terminsforpligtelse til koeb af et gaeldinstrument behandles som en kombination af et indlaan, der forfalder paa leveringstidspunktet, og en lang (spot) position i selve gaeldinstrumentet. Indlaanet medtages i rubrikken for centralregeringer i tabel 1 med henblik paa beregning af specifik risiko og gaeldinstrumentet i den relevante kolonne i samme tabel. De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en boershandlet future-kontrakt saettes som lig med den af boersen kraevede margin, hvis de er sikre paa, at den er et noejagtigt maal for den med future-kontrakten forbundne risiko, og at metoden til beregning af marginen er aekvivalent med den beregningsmetode, der er fastsat i den oevrige del af dette bilag.

5. Optioner baseret paa renter, gaeldinstrumenter, aktier, aktieindekser, finansielle futures, swaps og fremmede valutaer behandles med henblik paa dette bilag, som om de var positioner af samme vaerdi som det underliggende instrument, som optionen vedroerer, multipliceret med delta. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende vaerdipapirer eller afledte instrumenter. Det anvendte delta er det, der gaelder for den paagaeldende boers, det, der er beregnet af de kompetente myndigheder, eller, hvor et saadant ikke findes, eller for OTC-optioner, det, der beregnes af instituttet selv, saafremt de kompetente myndigheder finder den model, der anvendes af instituttet, rimelig.

De kompetente myndigheder kan imidlertid ogsaa foreskrive, at institutter beregner deres deltaer efter en metode, der angives af de kompetente myndigheder.

De kompetente myndigheder kraever, at der er sikkerhed for de oevrige risici i forbindelse med optioner, ud over deltarisikoen.

De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en udstedt boershandlet option saettes som lig med den af boersen kraevede margin, hvis de er sikre paa, at den er et noejagtigt maal for den med optionen forbundne risiko, og at metoden til beregningen af marginen er aekvivalent med den beregningsmetode, der er fastsat i den oevrige del af dette bilag for saadanne optioner. Derudover kan de tillade, at kapitalkravet for en erhvervet, boershandlet option eller OTC-option er det samme som for det underliggende instrument, dog med den begraensning, at det deraf foelgende kapitalkrav ikke maa overstige optionens markedsvaerdi. Kapitalkravet for en udstedt OTC-option fastsaettes i forhold til det underliggende instrument.

6. Warrants og covered warrants behandles paa samme maade som beskrevet for optioner i punkt 5.

7. Swaps behandles med henblik paa renterisiko paa samme maade som instrumenter, der balancefoeres. En renteswap, i henhold til hvilken et institut modtager variabel rente og betaler fast rente, behandles som en lang position i et variabelt forrentet instrument med en loebetid lig med perioden indtil naeste rentefastsaettelse og en kort position i et fastforrentet instrument med samme loebetid som swap'en selv.

8. Institutter, der foretager vaerdiansaettelse til markedsvaerdi og beregner renterisiciene i forbindelse med de afledte instrumenter som omhandlet i punkt 4 til 7 paa basis af nutidsvaerdien af fremtidige betalinger, kan imidlertid anvende foelsomhedsmodeller til at beregne ovennaevnte positioner og skal anvende dem for obligationer, der amortiseres i loebet af deres restloebetid og ikke via en samlet tilbagebetaling af hovedstolen ved obligationens udloebstidspunkt. Saavel modellen som instituttets anvendelse heraf skal godkendes af de kompetente myndigheder. Disse modeller skal resultere i positioner, som har samme foelsomhed over for aendringer i renten som de underliggende pengestroemme. Denne foelsomhed skal vurderes ud fra uafhaengige bevaegelser i udvalgte punkter paa rentekurven med mindst ét foelsomhedspunkt i hvert af de i tabel 2 i punkt 18 viste loebetidsbaand. Positionerne skal indgaa i beregningen af kapitalkravene efter bestemmelserne i punkt 15 til 30.

9. Institutter, som ikke anvender modellerne i punkt 8, kan i stedet for med de kompetente myndigheders samtykke behandle positioner i de i punkt 4 til 7 omhandlede afledte instrumenter som fuldt ud modsvarende, hvis de mindst opfylder foelgende krav:

i) positionerne har samme vaerdi og er angivet i samme valuta

ii) referencesatsen (for positioner med variabel rente) eller paalydende rente (for positioner med fast rente) svarer noeje til hinanden

iii) den foerstkommende renteberegningsdato eller, for positioner med fast afkast, restloebetiden er underkastet foelgende begraensninger:

- mindre end en maaned fremme: samme dag

- mellem en maaned og et aar fremme: inden for syv dage

- mere end et aar fremme: inden for tredive dage.

10. Overdrageren af vaerdipapirer eller af garanterede rettigheder til at erhverve vaerdipapirer under en genkoebsaftale og udlaaneren af vaerdipapirer i en vaerdipapirudlaanstransaktion skal medtage vaerdipapirerne i beregningen af sit kapitalkrav i medfoer af dette bilag, saafremt de opfylder de i artikel 2, nr. 6, litra a), naevnte krav.

11. Positioner i andele i investeringsinstitutter er underlagt kapitalkravene i direktiv 89/647/EOEF og ikke positionsrisikokravene i dette bilag.

Specifikke og generelle risici

12. Positionsrisikoen i forbindelse med et handlet gaeldsinstrument eller en handlet aktie (eller afledte instrumenter af saadanne vaerdipapirer) opdeles i to komponenter med henblik paa at beregne, hvor stor en kapital der kraeves for at daekke den paagaeldende risiko. Den ene komponent er dens specifikke risikokomponent - dvs. risikoen for kursaendringer for det paagaeldende instrument paa grund af faktorer, der staar i forbindelse med emittenten eller for afledte instrumenter emittenten af det underliggende instrument. Den anden komponent daekker den generelle risiko - dvs. risikoen for en kursaendring for instrumentet, der (for handlede gaeldsinstrumenter eller afledte instrumenter heraf) skyldes en aendring i rentesatserne eller (for aktier eller aktie afledte instrumenter) stoerre bevaegelser paa aktiemarkedet, der ikke staar i forbindelse med saerlige forhold vedroerende de enkelte vaerdipapirer.

HANDLEDE GAELDINSTRUMENTER

13. Instituttet klassificerer sine nettopositioner efter paalydende valuta og beregner kapitalkravet for den specifikke og generelle risiko for hver enkelt valuta separat.

Specifik risiko

14. Instituttet fordeler sine nettopositioner som beregnet i henhold til punkt 1 paa kategorierne i tabel 1 paa grundlag af deres restloebetid og multiplicerer dem med de angivne vaegte. Instituttet adderer sine vaegtede positioner (uanset om de er lange eller korte) for at beregne, hvilket kapitalgrundlag der kraeves for at daekke den specifikke risiko.

/* Tabel: Se EFT */

Generel risiko

a) efter loebetid

15. Proceduren for beregning af kapitalkrav til daekning af den generelle risiko omfatter to grundlaeggende skridt. Foerst vaegtes alle positioner efter loebetid (som forklaret i punkt 16) med henblik paa at beregne den kapital, der er noedvendig for at daekke dem. Dernaest nedsaettes kapitalkravet, naar en vaegtet position indehaves sideloebende med en vaegtet position med modsat fortegn i samme loebetidsbaand. Kapitalkravet vil ogsaa kunne nedsaettes, naar de vaegtede positioner med modsat fortegn henhoerer under forskellige loebetidsbaand, idet nedsaettelsen da vil afhaenge saavel af, om de to positioner falder i samme zone eller ej, som af, hvilke zoner de henhoerer under. Der er i alt tre zoner (grupper af loebetidsbaand).

16. Instituttet fordeler sine nettopositioner paa de relevante loebetidsbaand i anden og tredje kolonne i tabel 2 i punkt 18. Det goeres paa baggrund af restloebetiden for fast forrentede instrumenter og paa grundlag af perioden indtil fastsaettelsen af naeste rentesats for andre instrumenter. Instituttet skelner endvidere mellem gaeldsinstrumenter med paalydende rente paa 3 % eller derover og gaeldsinstrumenter med paalydende rente paa under 3 % og anbringer dem i overensstemmelse hermed i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2. Derefter multipliceres hver position med den vaegt, der er anfoert for det paagaeldende loebetidsbaand i fjerde kolonne i tabel 2.

17. Derefter adderer instituttet de vaegtede lange positioner og de vaegtede korte positioner i hvert loebetidsbaand. Stoerrelsen af foerstnaevnte, der matches af sidstnaevnte i et givet loebetidsbaand, er den vaegtede matchede position i det paagaeldende loebetidsbaand, medens den resterende lange eller korte position er den vaegtede umatchede position i samme loebetidsbaand. Endelig beregnes summen af de vaegtede matchede positioner i alle loebetidsbaand.

18. Instituttet beregner summen af de vaegtede umatchede lange positioner for de baand, der indgaar i hver af zonerne i tabel 2, med henblik paa at beregne den vaegtede umatchede lange position i hver enkelt zone. Paa samme maade beregnes summen af de vaegtede umatchede korte positioner i hvert enkelt loebetidsbaand i en bestemt zone med henblik paa at beregne den vaegtede umatchede korte position i den paagaeldende zone. Den del af den vaegtede umatchede lange position i en given zone, der matches af den vaegtede umatchede korte position i samme zone, er den vaegtede matchede position i den paagaeldende zone. Den del af den vaegtede umatchede lange eller korte position i en zone, der ikke kan matches, er den vaegtede umatchede position i den paagaeldende zone.

/* Tabel: Se EFT */

19. Stoerrelsen af den vaegtede umatchede lange (korte) position i zone 1, der matches af den vaegtede umatchede korte (lange) position i zone 2, beregnes derefter. Der er henvist til den i punkt 23 som den vaegtede matchede position mellem zone 1 og 2. Samme beregning foretages derefter for den del af den vaegtede umatchede position i zone 2, der resterer, og den vaegtede umatchede position i zone 3 med henblik paa at beregne den vaegtede matchede position mellem zone 2 og 3.

20. Hvis instituttet oensker det, kan det vende raekkefoelgen i punkt 19 om, saaledes at den vaegtede matchede position mellem zone 2 og 3 beregnes foer positionen mellem zone 1 og 2.

21. Resten af den vaegtede umatchede position i zone 1 matches derefter med det, der resterer i zone 3, efter at denne zone er blevet matchet med zone 2, hvorved den vaegtede matchede position mellem zone 1 og 3 fremkommer.

22. Efter de tre separate matchings-beregninger i punkt 19 til 21 adderes eventuelle restpositioner.

23. Instituttets kapitalkrav beregnes som summen af:

a) 10 % af summen af de vaegtede matchede positioner i alle loebetidsbaand

b) 40 % af den vaegtede matchede position i zone 1

c) 30 % af den vaegtede matchede position i zone 2

d) 30 % af den vaegtede matchede position i zone 3

e) 40 % af den vaegtede matchede position mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3 (jf. punkt 19)

f) 150 % af den vaegtede matchede position mellem zone 1 og 3

g) 100 % af de resterende vaegtede umatchede positioner.

b) efter varighed

24. Ved beregningen af kapitalkravet til daekning af den generelle risiko, der er knyttet til institutternes handlede gaeldsinstrumenter, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat generelt eller i hvert enkelt tilfaelde tillade, at institutterne anvender en metode, der afspejler varighed, i stedet for den metode, der er beskrevet i punkt 15 til 23, hvis de goer det konsekvent.

25. Efter en saadan metode beregner instittutet paa grundlag af det fastforrentede gaeldsinstruments markedsvaerdi dets effektive rente, som er dets implicitte diskonteringssats. I tilfaelde af instrumenter med variabel rente beregner instituttet paa grundlag af hvert instruments markedsvaerdi dets effektive rente under forudsaetning af, at hovedstolen forfalder paa det tidspunkt, hvor renten kan aendres naeste gang.

26. Instituttet beregner derefter den modificerede varighed for hvert gaeldsinstrument efter foelgende formel:

hvor

og

r = effektiv rente (se punkt 25)

Ct = konstant betaling paa tidspunktet t

m = samlet loebetid (se punkt 25).

27. Instituttet placerer hvert af gaeldsinstrumenterne i den relevante zone i tabel 3. Det goer det paa grundlag af den modificerede varighed af det enkelte instrument.

/* Tabel: Se EFT */

28. Instituttet beregner derefter den varigheds-vaegtede position for hvert instrument ved at multiplicere markedsvaerdien med den modificerede varighed og med den forudsatte renteaendring for et instrument med den paagaeldende modificerede varighed (se kolonne 3 i tabel 3).

29. Instituttet skal beregne sine varigheds-vaegtede lange og korte positioner i hver enkelt zone. Foerstnaevntes stoerrelse, der matches med sidstnaevnte i hver enkelt zone, er den varigheds-vaegtede matchede position i den paagaeldende zone. Instituttet beregner derefter den varigheds-vaegtede umatchede position i hver enkelt zone. Det foelger derefter de fremgangsmaader, der er fastsat for vaegtede umatchede positioner i punkt 19 til 22 ovenfor.

30. Instituttets kapitalkrav beregnes derefter som summen af:

a) 2 % af summen af den varigheds-vaegtede matchede position i hver zone

b) 40 % af de varigheds-vaegtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3

c) 150 % af den varigheds-vaegtede matchede position mellem zone 1 og 3

d) 100 % af de resterende varigheds-vaegtede umatchede positioner.

AKTIER

31. Instituttet adderer alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i henhold til punkt 1. Summen af de to tal er dets samlede bruttoposition. Den del, hvormed den ene overstiger den anden, er instituttets samlede nettoposition.

Specifik risiko

32. Instituttet beregner kapitalkravet til daekning af den specifikke risiko som 4 % af sin samlede bruttoposition.

33. Uanset punkt 32 kan de kompetente myndigheder tillade, at kapitalkravet for specifik risiko er 2 % og ikke 4 % for et instituts aktiebeholdninger, der opfylder foelgende betingelser:

i) aktierne maa ikke vaere udstedt af emittenter, som har udstedt handlede gaeldsinstrumenter, som i oejeblikket falder ind under 8 %-kravet i tabel 1 i punkt 14

ii) aktierne skal af de kompetente myndigheder bedoemmes som meget likvide ud fra objektive kriterier

iii) ingen enkelt position maa udgoere mere end 5 % af vaerdien af instituttets samlede aktiebeholdning. Dog kan de kompetente myndigheder tillade enkeltpositioner paa op til 10 %, forudsat at positioner tilsammen ikke udgoer mere end 50 % af beholdningen.

Generel risiko

34. Kapitalkravet til daekning af den generelle risiko er 8 % af selskabets samlede nettoposition.

Aktieindeksfutures

35. Aktieindeksfutures, delta-aekvivalente instrumenter, der svarer til optioner baseret paa aktieindeksfutures og aktieindekser, i det foelgende samlet benaevnt aktieindeksfutures, kan opdeles i positioner i hver af de aktier, som indekset bestaar af. Disse positioner kan behandles som underliggende positioner i de paagaeldende aktier; derfor kan der beregnes nettopositioner med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse for positioner med modsat fortegn i de underliggende aktier selv.

36. De kompetente myndigheder soerger for, at et institut, der har modregnet sine positioner i en eller flere af de aktier, som udgoer en aktieindeksfuture, med en eller flere positioner i selve kontrakten, har tilstraekkelig kapital til at daekke risikoen for tab som foelge af forskellen mellem udviklingen i future-kontraktens vaerdi og vaerdien af de aktier, som indekset bestaar af; det samme gaelder, naar et institut har positioner med modsat fortegn i aktieindeksfutures, hvis loebetid og/eller sammensaetning ikke er identiske.

37. Uanset punkt 35 og 36 er aktieindeksfutures, der er boershandlede, og som efter de kompetente myndigheders opfattelse repraesenterer meget diversificerede indekser, omfattet af et kapitalkrav for daekningen af den generelle risiko paa 8 %, men ikke af noget krav for daekningen af den specifikke risiko. Disse aktieindeksfutures indgaar i beregningen af den samlede nettoposition i punkt 31, men der tages ikke hensyn til dem ved beregningen af den samlede bruttoposition i samme punkt.

38. Hvis en aktieindeksfuture ikke opdeles i underliggende positioner, behandles den, som om det drejede sig om en individuel aktie. Der kan imidlertid ses bort fra den specifikke risiko for den individuelle aktie, hvis den paagaeldende aktieindeksfuture er boershandlet og efter de kompetente myndigheders opfattelse repraesenterer et meget diversificeret indeks.

DELTAGELSE I EMISSIONER

39. For saa vidt angaar deltagelse i emissioner af gaelds- og aktieinstrumenter kan de kompetente myndigheder tillade, at et institut anvender foelgende fremgangsmaade til at beregne sine kapitalkrav. Foerst beregner det nettopositionerne med fradrag af positioner i emissioner af instrumenter, som tredjemaend har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage paa grundlag af en formel aftale; for det andet nedsaetter det nettopositionerne paa grundlag af foelgende reduktionsfaktorer:

- hverdag nr. 0: 100 %

- 1. hverdag: 90 %

- 2. til 3. hverdag: 75 %

- 4. hverdag: 50 %

- 5. hverdag: 25 %

- efter 5. hverdag: 0 %.

Hverdag nr. 0 er den hverdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig til at aftage en kendt maengde vaerdipapirer til en aftalt pris.

For det tredje skal det beregne sine kapitalkrav paa grundlag af de nedsatte positioner i emissioner. De kompetente myndigheder skal sikre, at instituttet er i besiddelse af tilstraekkelig kapital til at daekke den risiko for tab, der bestaar mellem tidspunktet for den oprindelige forpligtelse og 1. hverdag.

BILAG II

AFVIKLINGS- OG MEDKONTRAHENTRISIKO

AFVIKLINGS-/LEVERINGSRISIKO

1. For transaktioner, hvor gaeldsinstrumenter og aktier (eksklusive genkoebs- og omvendte genkoebsaftaler samt ud- og indlaan af vaerdipapirer) stadig er uafviklede efter det fastsatte leveringstidspunkt, skal instituttet beregne prisdifferencen. Den beregnes som forskellen mellem den aftalte afviklingspris for det paagaeldende gaeldsinstrument eller den paagaeldende aktie og den aktuelle markedsvaerdi, hvor forskellen vil kunne paafoere instituttet tab. Forskellen multipliceres med den relevante faktor i kolonne A i tabellen i punkt 2, hvorved kapitalkravet fremkommer.

2. Uanset punkt 1 kan et institut med de kompetente myndigheders godkendelse beregne kapitalkravet ved at multiplicere den aftalte afviklingspris for alle de transaktioner, der er uafviklede mellem 5 og 45 hverdage efter forfaldstidspunktet, med den dertil bestemte faktor i naevnte tabel, kolonne B. Fra 46 hverdage og derover efter forfaldstidspunktet andrager kapitalkravet som i kolonne A 100 % af prisforskellen.

MEDKONTRAHENTRISIKO

Free deliveries

3.1. Et institut skal vaere i besiddelse af kapital til daekning af medkontrahentrisiko, saafremt

i) det har betalt for vaerdipapirer inden modtagelsen, eller hvis det har leveret vaerdipapirer, foer det har modtaget betaling for dem, og

ii) der for saa vidt angaar graenseoverskridende transaktioner er gaaet en dag eller mere, siden instituttet foretog betalingen eller leveringen.

3.2. Kapitalkravet vil vaere 8 % af vaerdien af de ikke-leverede vaerdipapirer eller af instituttets kontante tilgodehavende ganget med den risikovaegtning, der gaelder for den paagaeldende medkontrahent.

Genkoebs- og omvendte genkoebsaftaler samt ud- og indlaan af vaerdipapirer

4.1. For genkoebsaftaler og udlaan af vaerdipapirer, baseret paa vaerdipapirer, der indgaar i handelsbeholdningen, beregner instituttet forskellen mellem vaerdipapirernes markedsvaerdi og det beloeb, instituttet har laant, eller markedsvaerdien af sikkerheden, hvis denne forskel er positiv. For omvendte genkoebsaftaler og indlaan af vaerdipapirer beregner instituttet forskellen mellem det beloeb, instituttet har udlaant, eller markedsvaerdien af sikkerheden og markedsvaerdien af de vaerdipapirer, det har modtaget, hvis denne forskel er positiv.

De kompetente myndigheder skal traeffe foranstaltninger til at sikre, at den overskydende sikkerhed er acceptabel.

Desuden kan de kompetente myndigheder tillade institutterne at undlade at medtage den overskydende sikkerhed i de beregninger, der er naevnt i foerste afsnit, hvis den overskydende sikkerhed er garanteret paa en saadan maade, at overdrageren altid kan vaere sikker paa at faa den overskydende sikkerhed tilbage i tilfaelde af medkontrahentens misligeholdelse.

Paaloebne renter medtages ved beregningen af markedsvaerdien af beloeb, der er laant eller udlaant, og af den sikkerhed, der er stillet.

4.2. Kapitalkravet vil vaere 8 % af det tal, der foelger af punkt 4.1 multipliceret med den risikovaegtning, der gaelder for den paagaeldende medkontrahent.

Afledte instrumenter, der handles OTC

5. Institutterne skal ved beregningen af kapitalkravet til daekning af deres afledte instrumenter, der handles OTC, anvende bilag II til direktiv 89/647/EOEF for rente- og valutakurskontrakter; erhvervede OTC-aktieoptioner og covered warrants skal behandles paa samme maade som valutakurskontrakter i bilag II til direktiv 89/647/EOEF.

De risikovaegtninger, der skal gaelde for de beroerte medkontrahenter, fastsaettes i overensstemmelse med artikel 2, nr. 9), i naervaerende direktiv.

ANDET

6. Kapitalkravene i direktiv 89/647/EOEF finder anvendelse paa de engagementer i form af kurtage, provision, rente, dividende og margin ved boershandlede furtures- eller optionskontrakter, som hverken er omfattet af dette bilag eller bilag I eller fratrukket egenkapitalen i henhold til bilag V, punkt 2, litra d), og som er en umiddelbar foelge af poster, der indgaar i handelsbeholdningen.

De risikovaegtninger, der skal gaelde for de beroerte medkontrahenter, fastsaettes i overensstemmelse med artikel 2, nr. 9, i naervaerende direktiv.

BILAG III

VALUTARISIKO

1. Hvis instituttets samlede nettovalutaposition, beregnet som angivet nedenfor, overstiger 2 % af den samlede egenkapital, skal det multiplicere det overskydende beloeb med 8 % for at beregne sit kapitalkrav til daekning af valutarisiko.

2. Beregningen sker i to tempi.

3.1. Foerst beregnes instituttets aabne nettoposition i hver enkelt valuta (inklusive indberetningsvalutaen). Denne position bestaar af summen af foelgende (positive eller negative) elementer:

- nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusive paaloebne men endnu ikke forfaldne renter, i den paagaeldende valuta)

- nettoterminspositionen (dvs. alle beloeb, der vil indgaa, minus alle beloeb, der skal udbetales i henhold til valutafutures og den for valuta-swaps underliggende hovedstol, der ikke indgaar i spotpositionen)

- uigenkaldelige garantier (og lignende instrumenter), der med sikkerhed vil blive effektive

- fremtidige nettoindtaegter/-udgifter, der endnu ikke er modtaget/afholdt, men som allerede er fuldt afdaekket; (efter de indberettende institutters skoen og med de kompetente myndigheders forudgaaende godkendelse kan fremtidige nettoindtaegter/-udgifter, der endnu ikke er bogfoert, men som allerede er fuldt afdaekket gennem valutaterminsforretninger, medtages her. Et saadant skoen skal anvendes konsekvent)

- nettodelta- (eller delta-baseret) aekvivalent af den samlede maengde af valutaoptioner

- markedsvaerdien af andre optioner (dvs. ikke-valutaoptioner)

- de positioner, som et institut bevidst har taget for at afdaekke sin egenkapitalprocent mod den negative virkning af valutakursaendringer, kan udelades fra beregningen af de aabne nettovalutapositioner. Saadanne positioner boer vaere af ikke-handelsmaessig eller strukturel karakter, og udeladelse heraf samt enhver aendring i betingelserne for udeladelsen skal godkendes af de kompetente myndigheder. Samme fremgangsmaade paa samme betingelser som ovenfor kan anvendes paa positioner, som et institut besidder vedroerende poster, der allerede er fratrukket ved beregningen af egenkapitalen.

3.2. De kompetente myndigheder skal kunne tillade institutter at anvende nettonutidsvaerdien, naar de beregner den aabne nettoposition i hver enkelt valuta.

4. Dernaest omregnes korte og lange nettopositioner i hver enkelt valuta, bortset fra indberetningsvalutaen, til indberetningsvalutaen til markedsspotkurs. De laegges derefter sammen hver for sig, saaledes at der fremkommer henholdsvis et samlet beloeb for korte nettopositioner og et samlet beloeb for lange nettopositioner. Den hoejeste af disse to summer er instituttets samlede nettovalutaposition.

5. Uanset punkt 1 til 4 og indtil yderligere samordning finder sted, kan de kompetente myndigheder foreskrive eller tillade, at institutterne anvender andre fremgangsmaader med henblik paa opfyldelsen af bestemmelserne i dette bilag.

6. For det foerste kan de kompetente myndigheder tillade institutterne at opfylde lavere kapitalkrav til daekning af positioner i indbyrdes snaevert forbundne valutaer end dem, der foelger af anvendelsen af punkt 1 til 4. De kompetente myndigheder kan kun anse to valutaer for at vaere indbyrdes snaevert forbundne, hvis de - paa grundlag af den daglige valutakurs inden for de forudgaaende tre eller fem aar - har beregnet sandsynligheden for, at der paa lige store positioner med modsat fortegn i saadanne valutaer inden for de naermeste ti arbejdsdage opstaar et tab, som ser hoejst 4 % af vaerdien af den paagaeldende matchede position (vurderet i indberetningsvalutaen), og denne sandsynlighed er mindst 99 %, naar der anvendes en iagttagelsesperiode paa tre aar, eller 95 %, naar der anvendes en iagttagelsesperiode paa fem aar. Kapitalkravet i forbindelse med matchede positioner i to indbyrdes snaevert forbundne valutaer er 4 % multipliceret med vaerdien af den matchede position. Kapitalkravet i forbindelse med ikke-matchede positioner i indbyrdes snaevert forbundne valutaer samt i forbindelse med alle positioner i andre valutaer er 8 % multipliceret med summen af de korte nettopositioner eller af de lange nettopositioner i de paagaeldende valutaer, idet det hoejeste beloeb af disse to laegges til grund, efter fradrag af de matchede positioner i indbyrdes snaevert forbundne valutaer.

7. For det andet kan de kompetente myndigheder tillade instistutterne at anvende en alternativ metode til de i punkt 1 til 6 omhandlede til opfyldelse af dette bilags bestemmelser. Det kapitalkrav, som denne metode indebaere, skal vaere tilstraekkeligt til:

i) at det overstiger eventuelle tab, som ville vaere indtraadt i mindst 95 % af de rullende perioder paa ti hverdage over de seneste fem aar eller alternativt i mindst 99 % af de rullende perioder paa ti hverdage over de seneste tre aar, hvis instituttet havde indledt hver af disse perioder med sine nuvaerende positioner

ii) at det paa grundlag af en analyse af valutakursbevaegelserne i alle de rullende perioder paa ti hverdage over de seneste fem aar overstiger det sandsynlige tab i den naeste ihaendehaverperioden paa ti hverdage i 95 % eller mere af tiden, eller alternativt overstiger det sandsynlige tab i 99 % eller mere af tiden, hvis analysen af valutabevaegelserne kun omfatter de seneste tre aar, eller

iii) at det uanset stoerrelsen af det beloeb, der foelger af nr. i) og nr. ii), udgoer mere end 2 % af den aabne nettoposition som beregnet i henhold til punkt 4.

8. For det tredje kan de kompetente myndigheder tillade institutterne at holde positioner i valutaer, som er underlagt en juridisk bindende mellemstatslig aftale om begraensning af deres udsving i forhold til andre valutaer, der er underlagt samme aftale, ude af den af de i punkt 1 til 7 omhandlede metoder, som de anvender. Institutterne skal beregne deres matchede positioner i saadanne valutaer og underlaegge dem et kapitalkrav, som ikke er lavere end halvdelen af det ifoelge den mellemstatslige aftale tilladte maksimale udsving for de paagaeldende valutaer. Umatchede positioner i disse valutaer behandles som andre valutapositioner.

Uanset foerste afsnit kan de kompetente myndigheder tillade, at kapitalkravene for matchede positioner i de medlemsstaters valutaer, der deltager i anden fase af Den Europaeiske Monetaere Union, udgoer 1,6 % multipliceret vaerdien af de matchede positioner.

9. De kompetente myndigheder underretter Raadet og Kommissionen om de eventuelle metoder, som de foreskriver eller tillader for saa vidt angaar punkt 6 til 8.

10. Kommissionen aflaegger rapport til Raadet om de i punkt 9 naevnte metoder og skal i fornoedent omfang og under behoering hensyntagen til den internationale udvikling fremsaette forslag om en mere harmoniseret behandling af valutarisikoen.

11. Nettopositioner i sammensatte valutaer kan opdeles i de deltagende valutaer ifoelge de gaeldende kvoter.

BILAG IV

ANDRE RISICI

Investeringsselskaber skal have en egenkapital svarende til en fjerdedel af det foregaaende aars faste omkostninger. De kompetente myndigheder kan tilpasse dette krav i tilfaelde af en vaesentlig aendring i selskabets virksomhed siden det foregaaende aar. Har selskabet endnu ikke gennemfoert et aars drift inklusive den dag, det startede driften, kraeves der daekning svarende til en fjerdedel af de faste omkostninger, der figurerer i driftsplanen, medmindre denne plan af myndighederne kraeves aendret.

BILAG V

EGENKAPITAL

1. Investeringsselskabers og kreditinstitutters egenkapital defineres i overensstemmelse med Raadets direktiv 89/299/EOEF.

Dog anses i dette direktiv investeringsselskaber, som ikke er etableret i en af de selskabsformer, der er naevnt i artikel 1, stk. 1, i Raadets fjerde direktiv 78/660/EOEF af 25. juli 1978 paa grundlag af Traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om aarsregnskaberne for visse selskabsformer (1), for at vaere omfattet af Raadets direktiv 86/635/EOEF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters aarsregnskaber og konsoliderede rengskaber (2).

2. Uanset punkt 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter, der skal opfylde kapitalkravene i bilag I, II, III, IV og VI, anvender en alternativ definition ved opfyldelsen af disse krav alene. Ingen del af den saaledes fremkomne egenkapital kan samtidig anvendes til at opfylde andre kapitalkrav. Denne alternative definition omfatter den nedenfor i litra a), b) og c) naevnte elementer, bortset fra det i litra d) naevnte, idet de kompetente myndigheder frit kan traeffe afgoerelse om, hvorvidt dette sidstnaevnte element skal fratraekkes eller ej:

a) egenkapital som defineret i direktiv 89/299/EOEF, idet naevnte direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 12) og 13), dog ikke gaelder for de investeringsselskaber, som skal traekke element d) fra summen af element a), b) og c)

b) instituttets nettohandelsbeholdningsfortjeneste eksklusive alle forventede omkostninger eller udbytter, med fradrag af nettotab paa dets oevrige aktiviteter, forudsat at ingen af disse beloeb allerede er indregnet i element a), i henhold til direktiv 89/299/EOEF, artikel 2, stk. 1, nr. 2) eller 11)

c) ansvarlig indskudskapital og/eller de i punkt 5 naevnte poster paa de betingelser, der er anfoert i punkt 3 til 7

d) illikvide aktiver som defineres i punkt 8.

3. Den ansvarlige indskudskapital, jf. punkt 2, litra a), skal have en oprindelig loebetid paa mindst to aar. Den skal vaere fuldt indbetalt, og laaneaftalen maa ikke indeholde nogen klausul om, at gaeld under naermere angivne omstaendigheder - bortset fra instituttets likvidation - skal tilbagetales inden den aftalte forfaldsdato, medmindre de kompetente myndigheder har givet deres godkendelse heraf. Hverken hovedstolen eller renterne af denne ansvarlige indskudskapital maa tilbagebetales, hvis dette medfoerer, at instituttets egenkapital falder til under 100 % af instituttets samlede kapitalkrav.

Endvidere skal institutterne underrette de kompetente myndigheder om alle tilbagebetalinger af denne ansvarlige indskudskapital, saa snart et instituts egenkapital falder til under 120 % af instituttets samlede kapitalkrav.

4. Den ansvarlige indskudskapital, jf. punkt 2, litra c), maa ikke overstige 150 % af den oprindelige egenkapital, som skal opfylde kapitalkravene i bilag I, II, III, IV og VI, og kan kun naerme sig dette maksimum under saerlige omstaendigheder, som kan accepteres af de relevante myndigheder.

5. De kompetente myndigheder kan tillade, at institutter erstatter den ansvarlige indskudskapital, som er omhandlet i punkt 3 og 4, med de komponenter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), 5), 6), 7) og 8), i direktiv 89/299/EOEF.

6. De kompetente myndigheder kan tillade, at investeringsselskaber overskrider det i punkt 4 naevnte loft for ansvarlig indskudskapital, hvis de ud fra et forsigtighedssynspunkt finder det forsvarligt, og forudsat at summen af denne ansvarlige indskudskapital og de i punkt 5 naevnte komponenter ikke overstiger 200 % af den oprindelige egenkapital, der skal opfylde kapitalkravene i bilag I, II, III, IV og VI, eller 250 % af samme beloeb, hvis investeringsselskabet fratraekker de i punkt 2, litra d), naevnte aktiver ved beregningen af sin egenkapital.

7. De kompetente myndigheder kan tillade, at et kreditinstitut overskrider loftet for den ansvarlige indskudskapital i punkt 4, hvis de ud fra et forsigtighedssynspunkt finder det forsvarligt, og forudsat at summen af denne ansvarlige indskudskapital og de i punkt 5 naevnte komponenter ikke overstiger 250 % af den oprindelige egenkapital, der skal opfylde kapitalkravene i bilag I, II, III og VI.

8. Illikvide aktiver omfatter:

- materielle anlaegsaktiver (undtagen i det omfang fast ejendom kan tillades at blive modregnet i de laan, de sikrer)

- kapitalandele, herunder efterstillede tilgodehavender, i kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, som kan indgaa i saadanne institutters egenkapital, medmindre de er fratrukket i henhold til nr. 12) og 13), i artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/299/EOEF, eller i henhold til punkt 9, nr. iv), i naervaerende bilag.

Saafremt der midlertidigt besiddes aktier i et kreditinstitut eller finansieringsinstitut som led i ydelsen af finansiel bistand med henblik paa at omorganisere og redde dette institut, kan de kompetente myndigheder dispensere fra dette krav. De kan ligeledes give dispensation, naar det drejer sig om aktier, der indgaar i investeringsselskabets handelsbeholdning

- ikke umiddelbart omsaettelige kapitalandele og andre investeringer i andre virksomheder end kreditinstitutter og finansieringsinstitutter

- datterselskabers underskud

- indskud, bortset fra indskud, som kan kraeves tilbagebetalt inden 90 dage, og eksklusive marginindbetalinger i forbindelse med futures eller optionskontrakter

- laan og andre udestaaende beloeb, medmindre de forfalder inden 90 dage

- fysiske lagre, medmindre de er undergivet kapitalkravene i artikel 4, stk. 2, og forudsat at kravene er mindst lige saa strenge som kravene ifoelge artikel 4, stk. 1, nr. iii).

9. Investeringsselskaber, der indgaar i en koncern omfattet af dispensationen i artikel 7, stk. 4, skal beregne deres egenkapital efter punkt 1 til 8 med foelgende aendringer:

i) illikvide aktiver som naevnt i punkt 2, litra d), skal fratraekkes:

ii) den i punkt 2, litra a), naevnte undtagelse omfatter ikke de komponenter i nr. 12 og 13), i artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/299/EOEF, som et investeringsselskab besidder i virksomheder, der er omfattet af konsolideringen som defineret i artikel 7, stk. 2, i naervaerende direktiv

iii) de i artikel 6, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 89/299/EOEF naevnte begraensninger beregnes paa grundlag af den oprindelige egenkapital minus de i nr. ii) naevnte komponenter i nr. 12) og 13), i artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/299/EOEF, som indgaar i de paagaeldende virksomheders oprindelige egenkapital

iv) de i nr. iii) ovenfor naevnte komponenter i nr. 12) og 13), i artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/299/EOEF, skal isaer med henblik paa anvendelsen af punkt 4 til 7 i naervaerende bilag traekkes fra den oprindelige egenkapital og ikke fra den samlede sum af komponenterne som foreskrevet i artikel 6, stk. 1, litra c), i naevnte direktiv.

(1) EFT nr. L 222 af 14. 8. 1978, s. 11; direktivet er senest aendret ved direktiv 90/605/EOEF (EFT nr. L 317 af 16. 11. 1990, s. 60).(2) EFT nr. L 372 af 31. 12. 1986, s. 1.

BILAG VI

STORE ENGAGEMENTER

1. De i artikel 5, stk. 2, naevnte institutter overvaager og kontrollerer deres engagementer indgaaet med enkelte kunder og grupper af indbyrdes forbundne kunder i overensstemmelse med direktiv 92/121/EOEF, med nedenfor anfoerte aendringer.

2. Deres handelsbeholdningsrelaterede engagementer, som er indgaaet med enkelte kunder, beregnes ved at laegge nr. i) til iii) nedenfor sammen:

i) forskellen - hvis den er positiv - mellem instituttets lange og korte positioner i alle finansielle instrumenter, som er udstedt af den paagaeldende kunde (nettopositionen i hvert af de forskellige instrumenter beregnes efter metoderne i bilag I)

ii) i tilfaelde af deltagelse i emission af gaelds- og aktieinstrumenter er instituttets engagement dets nettoengagement (som beregnes ved at fradrage de emissionspositioner, som tredjemand har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage paa grundlag af en formel aftale) nedsat med de faktorer, der er omhandlet i punkt 39 i bilag I.

Indtil en yderligere samordning har fundet sted, skal de kompetente myndigheder kraeve, at institutterne indfoerer systemer med henblik paa at overvaage og kontrollere deres emissionsengagementer i tiden fra afgivelsen af den oprindelige forpligtelse til foerste hverdag paa grundlag af arten af de risici, som de paatager sig paa de paagaeldende markeder

iii) engagementer, der skyldes transaktioner, aftaler og kontrakter som omhandlet i bilag II, med den paagaeldende kunde, idet saadanne engagementer beregnes paa den maade, der er fastsat i samme bilag, uden vaegtning for medkontrahentrisiko.

3. Derefter beregnes handelsbeholdningsrelaterede engagementer indgaaet med gruppen af indbyrdes forbundne kunder ved at addere engagementerne med de enkelte kunder i en gruppe som i punkt 2.

4. De samlede engagementer indgaaet med enkelte kunder eller grupper af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere de handelsbeholdningsrelaterede engagementer og de ikke-handelsbeholdningsrelaterede engagementer under hensyn til artikel 4, stk. 6 til 12, i direktiv 92/121/EOEF. Med henblik paa at beregne engagementer, der indgaar i deres aktiviteter uden for handelsbeholdningen, skal institutterne saette engagementer i forbindelse med aktiver, som er fratrukket egenkapitalen i henhold til punkt 2, litra d), i bilag V, til nul.

5. Institutternes samlede engagementer, indgaaet med enkelte kunder og grupper af indbyrdes forbundne kunder, som beregnet i punkt 4, skal indberettes i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 92/121/EOEF.

6. Denne sum af deres engagementer indgaaet med en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder begraenses i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 92/121/EOEF med forbehold af overgangsbestemmelserne i artikel 6 i samme direktiv.

7. Uanset punkt 6 kan de kompetente myndigheder tillade, at aktivposter, der repraesenterer fordringer paa og andre engagementer indgaaet med investeringsselskaber, anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande og anerkendte clearingsinstitutter samt boerser, der handler med finansielle instrumenter, behandles paa samme maade som fordringer paa og andre engagementer indgaaet med kreditinstitutter i henhold til artikel 4, stk. 7, litra i), samt stk. 9 og 10, i direktiv 92/121/EOEF (om store engagementer).

8. De kompetente myndigheder kan tillade, at de graenser, som er fastsat i artikel 4 i direktiv 92/121/EOEF, overskrides, forudsat at foelgende betingelser er opfyldt samtidigt:

1) ikke-handelsbeholdningsrelaterede engagementer over for den paagaeldende kunde eller gruppe af kunder overstiger ikke de fastsatte graenser i direktiv 92/121/EOEF, der beregnes med reference til egenkapitalen som defineret i direktiv 89/299/EOEF, saaledes at overskridelsen alene vedroerer handelsbeholdningen

2) selskabet opfylder et supplerende kapitalkrav med hensyn til overskridelsen af graenserne i artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 92/121/EOEF. Dette beregnes ved at udvaelge de dele af det samlede handelsbeholdningsengagement over for den paagaeldende kunde eller gruppe af kunder, som medfoerer de stoerste krav for specifik risiko i bilag I og/eller kravene i bilag II, og som tilsammen svarer til stoerrelsen af den overskridelse, som er omtalt i betingelse 1) ovenfor; naar overskridelsen ikke har varet mere end ti dage, andrager det supplerende kapitalkrav 200 % af ovennaevnte krav for disse komponenter.

Ti dage efter overskridelsen skal dens komponenter, der udvaelges efter ovenstaaende kriterier, indsaettes paa den relevante linje i kolonne 1 i tabellen i stigende raekkefoelge for saa vidt angaar kravene for specifik risiko i bilag I og/eller kravene i bilag II. Instituttet skal saa opfylde et supplerende kapitalkrav svarende til summen af kravene for specifik risiko i bilag I og/eller kravene i bilag II for disse komponenter ganget med den tilsvarende faktor i kolonne 2

/* Tabel: Se EFT */

3) handelsbeholdningsengagementet over for den paagaeldende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger ikke 500 % af instituttets egenkapital, naar der er gaaet ti dage eller mindre siden overskridelsen

4) overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen 600 % af instituttets egenkapital

5) institutter indberetter hver tredje maaned alle de tilfaelde, hvor graenserne i artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 92/121/EOEF er blevet overskredet i de seneste tre maaneder, til de kompetente myndigheder. For hvert tilfaelde, hvor graenserne er blevet overskredet, indberettes overskridelsens omfang og navnet paa den paagaeldende kunde.

9. De kompetente myndigheder indfoerer procedurer, som de giver Raadet og Kommissionen meddelelse om, for at forhindre, at institutterne bevidst undgaar de supplerende kapitalkrav, som de ellers skulle opfylde for engagementer, der overstiger graenserne i artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 92/121/EOEF, naar disse overskridelser har varet i mere end ti dage, ved midlertidigt at overfoere de paagaeldende engagementer til et andet selskab, inden for samme koncern eller ej, og/eller ved at foretage kunstige transaktioner for at ophaeve engagementet i tidagesperioden og indgaa et nyt engagement. Institutterne skal anvende systemer, som sikrer, at overfoersler med denne virkning straks indberettes til de kompetente myndigheder.

10. De kompetente myndigheder kan tillade institutter, som har tilladelse til at anvende den alternative definition af egenkapital i bilag V, punkt 2, at anvende denne definition i forbindelse med punkt 5, 6 og 8 i naervaerende bilag, forudsat at de paagaeldende institutter desuden skal opfylde samtlige forpligtelser i artikel 3 og 4 i direktiv 92/121/EOEF, med hensyn til ikke-handelsbeholdningsrelaterede engagementer ved at anvende egenkapital som defineret i direktiv 89/299/EOEF.