Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22007D0461

2007/461/EF: Afgørelse nr. 2/2007 truffet af AVS-EF-Ministerrådet den 25. maj 2007 om muligheden for at yde yderligere bilaterale bidrag, som forvaltes af Kommissionen, til støtte for målsætningerne i fredsfaciliteten for Afrika

EUT L 175 af 5.7.2007, p. 35–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/461/oj

5.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/35


AFGØRELSE Nr. 2/2007 TRUFFET AF AVS-EF-MINISTERRÅDET

den 25. maj 2007

om muligheden for at yde yderligere bilaterale bidrag, som forvaltes af Kommissionen, til støtte for målsætningerne i fredsfaciliteten for Afrika

(2007/461/EF)

AVS-EF-MINISTERRÅDET HAR —

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000 (1), som revideret ved aftalen (2) om ændring af nævnte AVS-EF-partnerskabsaftale undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005, særlig stk. 8 i bilag I, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved AVS-EF-Ministerrådets afgørelse nr. 3/2003 af 11. december 2003 om anvendelse af midler fra rammebeløbet for langsigtet udvikling under 9. Europæiske Udviklingsfond til oprettelse af en fredsfacilitet for Afrika (3) afsattes den fornødne økonomiske støtte til oprettelse af fredsfaciliteten for Afrika.

(2)

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) anerkendte den 5. marts 2007 behovet for hurtigt at kunne tilvejebringe midler til Den Afrikanske Unions fredsbevarende styrke i Darfur/Sudan (AMIS).

(3)

De forventede midler til den interne AVS-bevilling til supplering af fredsfaciliteten for Afrika indtil 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF) træder i kraft, er ikke tilstrækkelige til at drive AMIS frem til denne dato. Medlemsstaterne har derfor givet udtryk for, at de er villige til at yde yderligere bilaterale bidrag. Disse yderligere bidrag bør samles i fredsfaciliteten for Afrika og forvaltes af Kommissionen for at forbedre koordineringen og styringen af midlernes anvendelse, indtil den 10. EUF træder i kraft.

(4)

I afgørelse 2005/446/EF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 30. maj 2005 om skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over midler fra 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) (4) fastsættes den 31. december 2007 som skæringsdato for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over midler fra 9. EUF.

(5)

Der bør derfor åbnes mulighed for yderligere bidrag fra EU-medlemsstater, som forvaltes af Kommissionen, til støtte for målsætningerne i fredsfaciliteten for Afrika —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Frivillige bidrag

Indtil den 30. september 2007 kan alle EU-medlemsstater yde yderligere frivillige bidrag til Kommissionen til støtte for målsætningerne for fredsfaciliteten for Afrika i finansprotokollen.

Kommissionen får ansvaret for at forvalte disse bidrag inden for rammerne af fredsfaciliteten for Afrika i overensstemmelse med procedurerne i den 9. Europæiske Udviklingsfond med undtagelse af de frigjorte midler, som betales tilbage til medlemsstaterne i forhold til deres frivillige yderligere bidrag.

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2007.

For AVS-EF-Ministerrådet

Mohlabi K. TSEKOA

Formand


(1)   EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)   EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27. Aftale, som blev anvendt midlertidigt i henhold til afgørelse nr. 5/2005 (EUT L 287 af 28.10.2005, s. 1).

(3)   EUT L 345 af 31.12.2003, s. 108.

(4)   EUT L 156 af 18.6.2005, s. 19.


Top